Transcript Jurgen Habermas Teorien om de kommunikative handlinger

Oplæg om
Habermas og demokrati
Oversigt
 Grundtanken
 Formalpragmatikken
 Gyldighedskrav
 System og livsverden
 Diskursetikken
 Spørgsmål - kritik
 Kolonialiseringstesen
Jurgen Habermas
Teorien om de kommunikative handlinger
”Grundtanken var, at formulere
muligheden for at leve sammen i en
tilfredsstillende balance mellem
autonomi og afhængighed, uden at
måtte opgive de kulturelle, sociale og
økonomiske differentieringer, som
moderniteten har gjort mulige. Den
intuitive erfaring er, at vellykkede
intersubjektive netværk faktisk er
mulige.” (Habermas, 1981:10)
Formalpragmatikken
Gennem analyse af sproget finder
Habermas, at mennesker forholder sig til
tre områder:
den objektive verden
den sociale verden
den subjektive verden
Når vi gør det benytter vi nogle konventioner der ”styrer”
samtalen
Gyldighedskrav til
samtalen
Forståelighed - udtrykke sig sprogligt korrekt
Sandhed - man skal tale om noget der faktisk
eksisterer
Rigtighed - det man siger skal være i
overensstemmelse med gældende normer
Sandfærdighed - man skal mene det man
siger
Hvilke gyldighedskrav refererer til:
den objektive verden,
den sociale verden,
den subjektive verden?
Overblik - skema over
formalpragmatikken
Type af
talehandling
Konstativ (om, hvad
der er)
Ekspressiv (om, hvad
vi oplever
Handlingorientering Forståelsesorientering
Virkelighedsområde Objektiv verden
Regulativ (om,
hvordan vi bør
handle)
Forståelsesorientering
Social verden
Gyldighedskrav
Sandhed
Rigtighed
Sandfærdighed
Sprogets funktion
Fremstilling af
sagsforhold
Opretholdelse af
relationer mellem
personer
Udtryk af oplevelser
Forståelsesorientering
Subjektiv verden
System og livsverden
Socialt liv kan antage to grundformer afhængig af
hvilke handlings- og rationalitetsformer, der er
fremherskende. Nedenstående skema kan give et
overblik.
System integration og
social integration
System
Strategisk handlen
og rationalitet
Livsverden
Handlings- og
Kommunikativ
rationalitetsform
handlen og
rationalitet
Koordination af
Komplementær
Intersubjektiv
handlinger
interesseanerkendelse,
varetagelse via
konsensuel
medierne penge og viljesdannelse via
magt
sproglig dialog
Integrationsform Systemintegration
Social integration
Problemperspekti Ligevægt/uligevægt Frivillig/tvangsmæ
v i analyser
ssig enighed
Typiske områder, Økonomi, politik,
Familie, fritid,
eksempler
administration
kultur, moral, m.v.
Systemverdenen
Markedsmekanismer
System
Handlinger,
koordination
, integration
Effektivitet
og
funktionsevne
Strategisk
rationalite
t
Peng
e
Styringsmedier
Magt
Positioner og embeder i
det politiske system
Strategisk handlen og rationalitet: egocentriske
kalkuler over hvilke handlingsstrategier, der med størst
effektivitet fører frem til et på forhånd fastsat mål
Livsverdenen
Vort ”naturlige verdensbillede”
Personlighed
Livsverden
Handlinger,
koordination,
integration
Konsensu
s
Forståelse
sorienteret
kommuni
kation.
Samfund
Kultur
?
Diskursetikken grundsætning
Diskursetikkens grundsætning lyder:
”at kun de normer kan gøre krav på gyldighed, som
finder tilslutning blandt alle berørte deltagere i en
praktisk diskurs.” (Habermas,1983 i Andersen, 1997:
359)
Diskursetikken er en procedure etik, der angiver en
formel fremgangsmåde, hvor vi kan efterprøve
gyldigheden af forslag til moralske handlinger.
Andre krav til samtalen
En argumenterende samtale forudsætter, når den gennemføres,
nogle generelle kommunikationsforudsætninger. Her er der
selvfølgelige tale om de fire gyldighedsregler, der er nævnt ovenfor,
men også om regler for procedurer og samtalens rammer og forløb.
Der er tale om:
• at enhver må kunne deltage i diskussionen
• enhver må problematisere og indføre enhver påstand
• enhver må frit udtale sine indstillinger ønsker og behov
• ingen må hindres i udøvelsen af disse rettigheder
gennem tvang
????????
 Hvornår er der tale om situationer, hvor vi handler
kommunikativt? Handler det om at forstå hinanden?
 Hvornår definerer vi situationen som en strategisk
handling?
 Kan man forestille sig en konkret situation, hvor der
er tale om en kommunikativ handling?
Kolonialiseringstesen
 Kolonialisering af livsverdenen er en nuanceret og differentieret
form for "tingsliggørelse”, en art kulturel forarmelse. Det kan
f.eks. beskrives ved formaliseringen og erhvervsorienteringen i
skolesystemet, der frembringer en resultatorienteret indstilling,
til det man har med at gøre. En sådan indvirkning på området
kan så være enten skjult i form af forventninger, normer m.v.
eller mere åbenlys i form af regler, der dikteres fra oven.
Hvad sker der med demokratiet, når stadig flere områder
reguleres af penge og magt? (Røvhullets evangelium)
Uddybende om de ressourcer der er
nødvendige i den kommunikative handlen
• Personlighed - ”jeg-styrke”. En sprog- og
handlingskompetence. At evne og ville involvere sig.
• Samfund - der må gælde nogle fælles normer, hvis deltagerne
ikke skal sabotere kommunikationen.
• Kultur - der må være en grad af fælles overleveret viden. Hvis
vore verdensbilleder er for forskellige, så bryder samtalen
sammen
Litteratur.
Habermas, J. Teorien om den kommunikative handlen.
Aalborg Universitetsforlag, 1981.
Nørager, T. System og Livsverden. ANIS 1993.