Transcript PowerPoint - Ungdommens Røde Kors

SÅDAN KAN VI REKRUTTERE
MANGFOLDIGT TIL
UNGDOMMENS RØDE KORS
” Vi kan lære noget af hinanden. Det
giver nok flere udfordringer, men
også flere kompetencer ”
Signe, frivillig i Århus
DET SKAL VI TALE OM I DAG
Vi skal tale om mangfoldig rekruttering af frivillige til vores aktiviteter.
Undervejs kommer der eksempler, øvelser og værktøjer til inspiration.
Tre punkter på dagsordnen:
1
Hvem vil vi rekruttere?
2
Hvordan gør vi?
3
Hvem gør hvad?
For at huske hvad vi aftaler, skriver vi hver især
stikord på dagsordenen efter hvert punkt.
Men først skal vi varme op
1
SÆLG DIN AKTIVITET!
Sådan varmer vi op:
1
Træk ét kort af gangen. Hvad ville vi sige, hvis vi mødte personer, som vi
gerne ville overtale til at blive frivillige på vores aktivitet?
2
Fortæl bagefter de andre om, hvad der solgte aktiviteten bedst.
Nu skal vi til første punkt på dagsordenen
2
1. HVEM VIL VI REKRUTTERE?
Ungdommens Røde Kors sætter fokus på mangfoldighed. Målet er at
rekruttere bredt, så Ungdommens Røde Kors får fordele af forskellighed i
frivilligskaren.
Hvad er mangfoldighed?
Mangfoldighed skal forstås i bred forstand. Det er både de synlige og usynlige
forskelle mellem mennesker som køn, alder, uddannelse, faglighed,
kompetencer, handicap, religion, seksuel orientering, etnicitet og politisk
anskuelse.
Nu skal vi se på, hvad fordelene er ved en mangfoldig frivilligskare
3
FORDELE VED EN MANGFOLDIG
FRIVILLIGSKARE:
•
Vi fik nye samarbejdspartnere, fordi
vores netværk blev bredere
•
Vi udviklede os, fordi nye mennesker
var med til at forny vores aktiviteter
•
Vi fik flere frivillige, fordi der var flere
grupper at rekruttere frivillige fra
•
Vi fik det sjovere, fordi forskellighed
giver dynamik og stemning
•
Vi har flere færdigheder nu, fordi flere
kan noget forskelligt.
” Der er konsekvenser ved
ikke at have fokus på
mangfoldighed i
frivilligskaren. Måske
overser vi grupper af børn,
som har brug for hjælp
Helle, frivillig i Aarhus
Nu skal vi finde ud af, hvem vi vil rekruttere
4
”
ØVELSE 1
Nu skal vi afklare, hvem vi gerne vil rekruttere.
Sådan gør vi
1 Gå sammen med en makker og interview hinanden: Er der målgrupper og
kompetencer, vi overser, som vi kunne få gavn af? Hvordan får vi kontakt?
Skriv svarene ned på Post-it-sedler
2
Vi hænger vores planche op på væggen og sætter vores sedler på den.
Vi fortæller de andre om forslagene. Sammen vælger vi
tre grupper, som vi vil få gavn af at arbejde videre med.
Skriv dem ned på dagsordenen.
Nu skal vi videre til andet punkt på dagsordenen
5
2. HVORDAN GØR VI?
Nu har vi fundet ud af, hvem vi gerne vil rekruttere. Det kræver ofte en
særlig indsats at tiltrække grupper, som ikke almindeligvis melder sig som
frivillige i Ungdommens Røde Kors.
På de næste sider er der inspiration fra andre frivillige og en værktøjskasse.
” Vi skal udnytte alle de
forskellige ressourcer i
organisationen til at inddrage
så mange som muligt
”
Noman, organisationskonsulent i
Dansk Ungdoms Fællesråd
6
På de næste sider er der eksempler på, hvordan andre
frivillige i Ungdommens Røde Kors har rekrutteret
LOKAL REKRUTTERING I
ET UDSAT BOLIGOMRÅDE
” Der er så mange forskellige
nationaliteter herude, at jeg
tænkte det kunne være godt at
rekruttere folk med forskellige
kulturelle baggrunde
”
Mansour, frivillig Brøndby Strand
I Brøndby Strand har de frivillige haft stor
succes med at rekruttere en mangfoldig
frivilligskare til deres lektiecafé og børneklub.
Resultater
På trods af at Ungdommens Røde Kors kun har
haft aktiviteter i området i et år, et det lykkedes
at etablere en frivilligskare, hvor over halvdelen
har etnisk minoritetsbaggrund.
Hvad gjorde de?
For at rekruttere frivillige til lektiecaféen og
børneklubben hang de plakater op på skoler, i
parker og på stationen i området.
På næste side er er der flere eksempler
7
MÅLRETTET REKRUTTERING GAV POTE
Mål
Da en gruppe frivillige i København skulle åbne en ungeklub for drenge i 16 til
23 års-alderen på ydre Nørrebro, var de klar over, at de skulle finde frivillige,
som matchede de unge.
Hvad gjorde de?
For at hverve frivillige, der var ældre og klædt
på til at takle brugerne, sendte de et målrettet
opslag til en bestemt studieretning på RUC
igennem deres personlige netværk.
” Det gav pote at sende et
opslag specifikt til en
uddannelse på RUC – det var
oplagt at få nogen, som var
nysgerrige på andre kulturer
Line, frivillig i København
På næste side er er der endnu et eksempel
8
”
PERSONLIG KONTAKT
NEDBRYDER FORDOMME
” Det er tit vigtigt at møde
dem face-to-face, så de
kan se, hvem der er med i
Ungdommens Røde Kors,
og vi kan få skabt en
personlig kontakt
”
Stina, frivillig i Odense
I Odense har de frivillige gode erfaringer med
at tage personlig kontakt til målgrupperne, når
de skal rekruttere.
Tag snakken
De frivillige oplever, at det gør en stor forskel
og skaber god dialog at tage direkte kontakt til
forskellige målgrupper i deres vante miljø. Den
personlige kontakt – især til grupper, som ikke
normalt melder sig som frivillige – er med til at
nedbryde fordomme.
Nu kommer en værktøjskasse
9
VÆRKTØJSKASSE
Nu har vi set, hvad andre har gjort for at rekruttere nye målgrupper.
Spørgsmålet er, hvad vi kan gøre på vores aktiviteter?
Her er en række idéer til, hvordan vi kan komme i gang.
Brug alle muligheder
Brainstorm på hvordan og hvor vi kan få kontakt til de målgrupper, vi vil have
fat i. Hvilke andre foreninger, klubber, kulturhuse osv. kan vi rekruttere
igennem. Er der kommunestøttede projekter (fritidspædagoger) eller
integrationsmedarbejdere, vi kan trække på? Overvej om vi selv eller vores
bekendte er i netværk, vi kan bruge.
Værktøjskassen fortsætter
10
VÆRKTØJSKASSE
Mangfoldighedsgruppe
Overvej om vi skal nedsætte en mangfoldighedsgruppe som
kortlægger, hvor vi kan rekruttere de målgrupper, vi vil fokusere på.
Lad enten mangfoldighedsgruppen stå for rekruttering eller sørg for at
informationen bliver givet videre til aktiviteterne.
Interne barrierer
Har vi traditioner, der kan afholde nogle i målgrupperne fra at komme? Hvad
er vores ry i lokalsamfundet? Er der noget i Ungdommens Røde Kors’ fysiske
rammer, der kan skræmme målgruppen væk?
Værktøjskassen fortsætter
11
VÆRKTØJSKASSE
Klar kommunikationen
Tænk over hvordan vi taler. Ekskluderer vi bestemte grupper i samfundet?
Måden vi bruger vores sprog på kan medvirke til at få flere interesserede.
Hvem kan vi samarbejde med?
Overvej hvem der har kontakt til målgrupperne. Vi kan for eksempel kontakte
erhvervsskolerne, lokale erhvervsdrivende, klubber, fitnesscentrecentre,
boligsociale medarbejdere, en integrationskonsulent i kommunen, etniske
minoritetsforeninger, sprogskoler, biblioteker osv.
Værktøjskassen fortsætter
12
VÆRKTØJSKASSE
Synliggørelse
Opsøg de grupper vi gerne vil have fat i i deres nærmiljø. Fortæl om
værdierne og fordelene ved frivilligt arbejde – især hvis der er grupper, der
normalt ikke arbejder frivilligt – husk at overveje hvad der tiltaler vores
målgruppe. Vi kan for eksempel holde en lokal frivilligfestival, få artikler i
lokale blade og aviser eller skabe opmærksomhed med kulturelle
arrangementer på biblioteker, i kulturhuse osv.
Spred ordet
Aftal at vi aktivt fortæller om Ungdommens Røde Kors i vores netværk og
fortæller, at vi skal bruge flere til at hjælpe. Fremhæv fordelene ved det det
frivillige arbejde som styrkelse af CV’et, personlig udvikling og kurser, nye
venner, inspirerende oplevelser og netværk.
Værktøjskassen fortsætter
13
VÆRKTØJSKASSE
Opslag
Udarbejd og udbred en folder eller opslag på internettet. Fortæl
tydeligt om vores aktiviteter. Forklar hvilken type hjælp vi har brug for. Skriv
om fordelene ved at være frivillig i Ungdommens Røde Kors. Det er vigtigt, at
opslagene er formuleret, så det fremgår, at vi er åbne for mangfoldighed.
Desuden er det en god idé at havde billeder med, der viser mangfoldigheden
blandt de frivillige. Hvis det er en folder, så del den ud til relevante
nøglepersoner, der kan videreformidle den. Hæng den op på synlige steder,
hvor målgruppen færdes. Det kan være i opgange, på biblioteket og på
uddannelsesinstitutioner. Hvis det er et opslag på internettet, så send den
rundt via relevante studielister eller upload den på frivilligjob.dk.
14
Nu holder vi en pause, inden vi beslutter,
hvordan vi går i gang med at rekruttere
PAUSE
”
Adventure Club tiltalte mig meget
som ung fyr. Jeg syntes, det var fede
arrangementer. Sportslige aktiviteter
og masser med at røre sig – det var
mere tillokkende for mig end for
eksempel en lektiecafé
”
Christian, frivillig i Aarhus
” Det virker rigtig godt, at der
er en bred spændvidde i
frivilliggruppen i vores børneog ungdomsklubber
”
Line, frivillig i København
15
ØVELSE 2
Nu skal vi vælge, hvad vi vil gøre for at rekruttere de tre grupper, vi har
udvalgt.
Sådan gør vi:
1
Alle klipper et ark med værktøjer ud. Hvis I selv har idéer, så skriv dem på
de tomme pladser. Vælg dem ud der kan bruges i vores lokale
udviklingsråd
2
Gå sammen med en makker og interview hinanden om:
Hvilke værktøjer har I valgt? Hvordan kan de konkret
bruges på vores aktiviteter?
3
På skift præsenterer vi vores forslag for de andre om bordet.
Sammen vurderer vi på en skala fra 1-10, hvor god og
realistisk fremgangsmåden er (10 er meget god og realistisk)
4
Skriv forslagene med de højeste points ned på dagsordenen
Nu skal vi til tredje punkt på dagsordenen
16
3. HVEM GØR HVAD?
Nu har vi fundet frem til, hvem vi vil rekruttere og hvordan. Nu skal vi finde ud
af, hvem der gør hvad for, at det lykkes.
Diskutér:
Hvad kræver indsatsen af os?
Skal vi inddrage andre? Skal vi for eksempel opdele os i arbejdsgrupper? Har vi
netværk, vi skal mobilisere?
Hvad er vores muligheder for at få hjælp?
Hvordan kan sekretariatet hjælpe os? Skal vi tage kontakt til frivilliggrupper på
kommunikations- og HR-området? Er der mulighed for at indgå lokale
samarbejder? Er der puljer, vi kan søge om økonomisk støtte fra?
Hvordan udbreder vi det?
Hvordan skal andre aktiviteter inddrages i det, vi er kommet frem til i dag? Skal
de orienteres via e-mail, møde eller andet og eventuelt opfordres til at melde
sig i arbejdsgrupperne?
Nu skal vi til den sidste øvelse
17
ØVELSE 3
Nu skal vi finde frem til hvem af os, der skal gøre hvad, for at rekrutteringen
lykkes.
Sådan gør vi:
1
Skriv i det sidste felt på dagsordenen: Én ting, du synes, vi straks skal
sætte i værk, en ting du gerne vil arbejde videre med, og en ting du vil
gøre allerede i morgen
2
Præsentér det for hinanden. Find i
fællesskab frem til hvad vi skal
sætte i værk. Skriv det ned
på opslaget “Hvem gør hvad?”
og hæng det et synligt sted.
Se sidste slide
18
SKAL VI MØDES IGEN?
Hvornår følger vi op på indsatsen?
Er der andre emner, vi vil tage op?
På www.urk.dk er der mødeguides om:
Hvem vil eventuelt stå for undervisningen næste gang?
TAK FOR I DAG.
19