Transcript Konsekvenserne af den fremtidige finansielle regulering

Konsekvenser af den
fremtidige
finansielle regulering
Nationaløkonomisk Forening den 8. april 2010
Niels Storm Stenbæk og Morten Frederiksen
Agenda

Kommende regulering
 Likviditet
 Kapital
og kapitalkrav
 Hensættelser og nedskrivninger

Konsekvenser af regulering
 Effekt
på bankernes balancer
 Effekt på realøkonomi

Spørgsmål mv.
Kommende regulering
Oversigt over finansielle reguleringsinitiativer
Regnskabsregler
Kreditinstitutternes
kapital og likviditet
Likviditetskrav
Kapitalkrav
Hensættelser
/nedskrivninger
Krisehåndteringsplaner
for finansielle
institutioner
(living wills)
Klassificering
af aktiver
Konsolidering
Styrkelse af
mikrotilsyn i EU
Krisehåndtering
inkl. tidlige
interventioner
Kilde: Nationalbanken, Kvartalsoversigt 1. kvartal 2010
Regulering af
hedgefonde mv.
Kreditvurderingsbureauer:
tilsyn mv.
Makroprudentiel
overvågning
Tilsynskollegier
for grænseoverskridende
koncerner
Styrkelse af
finansielle
markeders
integritet
Regulering af
andre institutioner
og markeder
Krisestyring og
indskydergaranti
Styrkelse af
Indskydergarantiordninger
Værdiansættelse
(fair value)
Tilsynsrammer
OTC-derivater:
central afvikling
Aflønningspolitikker og
governance
Transparens i
salg af
investeringsprodukter
Ansvarlighed
ved udlån og
låntagning
Beskyttelse
mod off-shore
centre
Tre centrale dokumenter fra Basel Committee on
Banking Supervision og EU-Kommissionen
BASEL III
CRD IV
Likviditetsregulering I

Styring af likviditetsrisici – hvorfor?
Likviditetsregulering II

To kvantitative mål fra Basel-komiteen og EUKommissionen (stressmål)
1.
LCR (Liquidity Coverage Ratio/Requirement)
2.
NSFR (Net Stable Funding Ratio/Requirement)
1. LCR (Liquidity Coverage Ratio/Requirement)
Stock of high qualityliquid assets
LCR 
 100%
Net cash outflowsover a 30  day period







Stresstest – kombineret generelt markedschok samt et
institutspecifikt chok => adgang til kapitalmarkeder
forsvinder, indlån reduceres, træk på allerede givne
kreditfaciliteter
Formålet er en likviditetsstødpude på kort sigt for at øge
den finansielle stabilitet
Snæver definition af likvide aktiver: kontanter,
omsættelige fordringer på stater og centralbanker,
statsobligationer og til dels realkreditobligationer og
virksomhedsobligationer
øget krav til kreditinstitutternes likviditetsbeholdning
opgør med centralbankernes hidtidige rolle i
likviditetsstyringen?
risiko for herd behavior => koncentration i få aktivtyper
reduceret finansiel stabilitet
2. NSFR (Net Stable Funding Ratio)
NSFR 



Availableam ountof stable funding
 100%
Re quired am ountof stable funding
Formål er at sikre længere og mere stabil
funding
Tæller: aktiekapital + suppl. kap. +
obligationer med løbetid >1 år + indlån (med
haircuts, afhænger af den fastlagte
indlånsperiode)
Nævner:
Udlån under et år: 50 pct. eller 85 pct.
Udlån over et år: 100 pct.
NSFR fortsat

Øget behov for langfristet funding/indlån i bankerne, hvis
det nuværende udlån skal opretholdes

Hvor skal dette komme fra?
F&P sektoren – Solvency II mindsker mulighederne
Skal den frie opsparing øges => øget bankindlån
Er det optimalt med øget fri opsparing?
Reduceres bankernes udlånsevne?
”gråt” ikke-reguleret lånemarked?
Realøkonomiske konsekvenser






Likviditetsregulering – store udfordringer for
realkreditinstitutterne

De korte RTL’er indgår som en integreret del af bankernes
likviditetsstyring (ejerandel ca. 70 pct.)
Haircuts på 20-40 pct. på realkreditobligationer i LCR, hvilket er
væsentligt højere end haircuts for centralbank belåning
Maksimalt 50 procent realkreditobligationer i LCR
Ikke tilladt med egne obligationer i LCR

bankernes interesse for (korte) realkreditobligationer reduceres


Hvad med de lange fastforrente realkreditobligationer?
Solvency II medfører, at F&P-sektoren får sværere ved at investere i
de lange fastforrentede obligationer på grund af øget kapitalkrav

Hvem skal investere i realkreditobligationerne?



Likviditetsregulering – Kan rentetilpasningslånene fortsætte?



LCR => Alle nye auktioner skal gennemføres og pengene
i ”hus” mindst 30 dage før, de ”gamle” obligationer
udløber. Medfører øgede omkostninger, men kan løses
NSFR => Obligationer med løbetid < 1 år indgår ikke i
tælleren, men udlånet tæller 100 pct. i nævneren
Lange fastforrentede obligationslån: også problemer med
NSFR når obligationerne udløber om mindre end ét år
Kapitalkrav - Leverage ratio

Simpelt gearingsmål
Formål: sikre maksimal gearing/minimum kapital for at modvirke
kapital arbitrage
Et bruttomål => ikke muligt at foretage netting

Der tages ikke højde for risiko!


Kernekapital/uvægtede aktiver > fx 4 pct.



Kapitalkrav lavere end kravet som følge af leverage ratio
=> incitament til øget risiko
Kan ramme realkreditlån og repo’er relativt hårdt i forhold til den
risiko, der er involveret
Procyklikalitet I






Bankvirksomhed typisk procyklisk i sig selv
Nedgangstider => større risiko ved udlån => krav om
større sikkerhed og højere rentemarginal
Omvendt i opgangstider
Reguleringen har måske været (for) procyklisk
”Dobbelt effekt” på realøkonomien ved
konjunkturudsving
Behov for reduktion af procyklikalitet => opbygning af
større stødpuder i den finansielle sektor
Procyklikalitet II - Kapital buffere

”Capital Conservation Buffer”. Formål: skabe en buffer ud over
minimumskapitalkravet
Bufferens størrelse er ikke fastlagt endnu – skal kalibreres så
kreditinstitutter kan overleve en alvorligt økonomisk lavkonjunktur
 I CRD IV foreslås et buffertillæg ved generel høj udlånsvækst/højkonjunktur
 For at være en ”fri bank” kræves 100 pct. buffer
=> Risiko for at det bliver et de-facto krav fra ratingbureauerne at være ”fri” =>
behov for mere kapital i bankerne => realøkonomiske konsekvenser

Procyklikalitet III
Nedskrivninger og hensættelser

I dag skal nedskrivninger baseres på en objektiv
indikation for værdiforringelse (IL-model)

Behov for nye regler der giver bedre mulighed for at
nedskrive/hensætte mere i gode tider og mindre i dårlige
tider
Der arbejdes på såkaldte expected loss modeller (ELmodel)
=> Reduktion af procyklikalitet


Centralt at modellen bliver praktisk anvendelig
Buffer på buffer

Størrelsen af det samlede fremtidige krav til kapital for at drive bank
er helt centralt
Hensættelsesbuffer
Øgede likviditetskrav
Capital Conservation Buffer
Markedskrav
Individuelt solvensbehov
Individuelt solvensbehov
Minimumskapitalkrav
I dag
Minimumskapitalkrav
Fremover?
Videre forløb





Høringsfrist 16. april 2010 for BASEL III og CRD
IV
Quantitative Impact Study (QIS) april/maj 2010
Sommeren 2010 analyseres høringssvar og
QIS-data i arbejdsgrupper i regi af Baselkomiteen og EU-Kommissionen
Præsentation af forslag på G20-møde i
november 2010?
EU-direktiver ultimo 2010?
I can’t help smiling at complaints from
bankers about their capital requirements,
knowing that they allways imposed even
stronger requirements on people in debt to
them

Merton Miller
Konsekvenser af regulering

Finansielle kriser kan være kostbare for andre end
bankerne
 BNP-fald 9 pct.
 Ledighed stiger 7 pct.
 Offentligt gæld øges med
86 pct.
Reinhart og Rogoff (2009)

Forkert regulering kan dog få ikke uanseelige
realøkonomiske konsekvenser
Kanalen fra finansiel- til realøkonomi
Kapital
Kapitaldækning 
Balance el. risikovægtede aktiver

Indtil videre ikke særligt vel belyst område.
Impact assesments på vej fra
Basel-komiteen
EU-Kommissionen
Sektorens impact assesment
Sektorens eget bud II

Foretaget blandt en række europæiske (inkl. danske)
banker
(dækkende ca. 85 pct. af den samlede balance i EU27)

Ændringsforslag vurderes på den baggrund til en
kapitalbelastning svarende til ca. 550 mia. euro

Kapitalkrav omregnet til danske forhold ca. 50 mia. kr.,
svarende til ca. 3 pct.point mere på kapitalratioen
Tilgang/model setup
Effekt på bankens balance

Mikromodel inspireret af FSA(2009)

Centrale elementer
 Krævet
kapitaldækning
 Faktisk kapitaldækning
 Ønsket kapitaldækning (uobserveret)
Basiskapital
k
Risokovægtede aktiver
Faktorer, der forventes at have betydning for bankens ønskede mål for solvens
Variabel
Beskrivelse
Forventet fortegn
(+ indikerer ønske om
højere kapitaldækning)
size
Bankens aktiver i pct. af hele
sektorens
risk
Risikovægtede aktiver i pct. af
balancen
+/-
tier1
Kernekapital ift. basiskapital
+/-
market
prov
roe
storeng
dbnp
-
Efterstillede kapitalindskud i pct. af
balance
+
Årets nedskrivningsprocent
+
Egenkapitalforrentning
Summen af store engagementer i pct.
af balancen
BNP vækst
+/+
+/-

Kapitaloverdækning, Z-indeks
 Kt

Zi ,t  100   *  1
 Kt


Relationen mellem Z og udlån, RVA mv.
1
1
1
j 0
j 0
j 0
balanceenhedi ,t  balanceenhedi ,t 1    Zi ,t  1, j  BNPt  j   2, j  diskontot  j  3, j  inflationt  j   i ,t

Data



Ca. 160 banker
2005-2008 + enkelte observationer for 2009
(En periode præget af overvejende stærk forretningsvækst)
Estimation

FE, RE og GMM
0
0
1
2
3
4
5
6
7
8
Procentvis ændring i udlån
-1
1:1 gennemslag fra kapitalkrav til
ønsket kapitalmål
-2
Gennemslag 0,65 pct.
-3
-4
-5
-6
År t efter højere kapitalkrav
9
12
Mistet udlån, pct.
10
1:1 gennemslag fra kapitalkrav til
ønsket kapitalmål
Gennemslag 0,65 pct.
8
6
4
2
0
0
1
2
3
4
Pct.point ekstra kapitalkrav
5
6
7
Procentvis ændring i kernekapital
3,5
3
2,5
2
1:1 gennemslag fra kapitalkrav til
ønsket kapitalmål
Gennemslag 0,65 pct.
1,5
1
0,5
0
0
1
2
3
4
5
6
År t efter højere kapitalkrav
7
8
9
Effekt på realøkonomien – linket til
udbudet af kredit

Kointegrationsmodel
p 1
Yt  v  Yt 1   i Yt i   t
i 1

Data
 Månedsobservationer fra jan 1991 til feb 2010

En langsigtsrelation
Produktion  0,82 0,08  Rente 0, 27 Udlån
t 4,33
t 8,41
NB: 1:1 gennemslag fra ekstra kapitalkrav til ønsket
kapitaldækning antages
0
-1
Akkumuleret tab, pct.

-2
Tab i udlån
Tabt BNP
Tabt beskæftigelse
-3
-4
-5
År t efter højere kapitalkrav
-6
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
0
0
-5000
-5000
BNP
Beskæftigelse, højre akse
-15000
-10000
Mio. kr.
-20000
-25000
-15000
-30000
-35000
-20000
-40000
-25000
-45000
2011
2012
2013
2014
2015 År
2016
2017
2018
2019
Antal beskæftigede
-10000
Alternativ model – makro (sektor)
0
Procentvis ændring i udlån
-0,5
-1
-1,5
-2
-2,5
-3
-3,5
-4
-4,5
0
1
2
3
4
5
6
År t efter højere kapitalkrav
7
8
9
Konklusioner

Bekymring for, hvordan reguleringsforslagene spiller sammen

Realkreditsektoren har særlige udfordringer

Bankernes udlånsevne reduceres

Højere kapitalkrav medfører lavere udlån
 En pct.point højere kapitalkrav = mistet udlån på ca. 2 pct.
 Derefter hver pct.point ekstra = 1-1,5 pct.

Dårligere finansieringsmuligheder fører til tab i BNP og
beskæftigelse

Spørgsmål?

Henvendelser, slides mm.
 [email protected]
 [email protected]