Transcript Afslutning - Peter Nedergaard

Peter Nedergaard:
VM – afslutning
1. Kildekritik - hermeneutik
2. Naturalisme – konstruktivisme
3. Ontologi – epistemologi – metodologi
4. Induktion – deduktion
5. Rationalitet
6. Teori
7. Deskriptiv – normativ
8. Paradigmer
9. Eksamensspørgsmål
1
Kildekritik – hermeneutik
Kildekritiske begreber:
A)Første- andenhåndskilder
B)Kontekst i baghovedet - tendens
C)Gyldighed - udsagnskraft
D)Kvalitative – kvantitative
E)Diakron - synkron
F)Kilders værdi
2
Hermeneutikken
Gadamers hermeutiske cirkel
3
Naturalisme – konstruktivisme
Ontologi
Epistemologi
Metodologi
Naturalisme
Én virkelig verden uafhængig af
menneskets sanser og
bevidsthed
Objektivt identificerbare
fænomener
Objektivitet, reduktionisme
Forklaring, forudsigelse,
Resultat
Kausalitet
Konstruktivisme
Ingen virkelig verden
uafhængig af menneskets
sanser og bevidsthed
Socialt konstruerede
fænomener
Subjektivitet, kompleksitet
Forståelse, fortolkning.
Proces
Mening
1. Eksperimentelle metoder
2. Ikke-eksperimentelle
metoder
- Statistisk metode
- Komparativ metode
- Case-studier
Single case studier,
Sammenligninger,
Diskursanalyse
Narrativ analyse
Dekonstruktion….
4
Ontologi, epistemologi, metodologi
Ontologi: Læren om det værende, om tingenes sande natur
-
Naturalisme: Tingen i sig selv (objektivt)
Konstruktivisme: Tingen, som den fremstår (subjektivt)
Epistemologi: Læren om erkendelse – hvordan kan vi opnå viden om den sociale verden?
-
Naturalisme: Objektivitet, neutralitet
Konstruktivisme: Subjektivitet, påvirkning mellem forsker (subjekt) og det, der skal
undersøges (objekt)
Metodologi: Lære om metode – hvilke konkrete værktøjer kan vi anvende m.h.p. at erkende
verden?
-
Naturalisme: Stringens, transparens, klart metodehierarki
Konstruktivisme: Kunstnerisk, fantasifuldt, overraskende, intet klart metodehierarki
5
Induktion – deduktion
Induktion: Slutning fra det specifikke og til det almene
Deduktion: Slutning fra det almene og til det spefikke
Empirisk
Teoretisk
Induktion
Deduktion
-
Naturalisme: +
Konstruktivisme: +/(sociale fænomener:
kontekstafhængige, særegne)
(Den sorte svane)
+
Hypotesedannelse
Naturalisme: +
(Logik, konsistens)
Konstruktivisme: +/(Konstruktion af den sociale
verden gennem teori,
kategorier)
6
Videnskabshjulet
7
Rationalitet
Rationalitet: Evnen til at ræsonnere
•Evaluering af faktiske handlemuligheder ud fra kriterier for handlen
•Hvordan ræsonnerer individer i en given situation, når de er stillet overfor forskellige alternative muligheder for handling
Naturalisme
Konstruktivisme
Rational choice
Formålsrationalitet
(Weber)
Værdirationalitet
(Weber)
Kommunikativ rationalitet
(Habermas)
8
Hvad er en teori?
9
Teori
Teori: Et sammenhængende sæt af eksplicitte, intersubjektivt overførbare forestillinger om (en
del af) virkeligheden
•Abstraktionsniveau: højt
•Begreber: klart definerede
•Indhold: påstande om sammenhænge
•Niveauer og relationer: makro-makro, makro-mikro, mikro-mikro, mikro-makro
Makro
Electoral system
Election results
Relation (1)
Mikro
Politicians: Legislative
behavior
(3)
(2)
Voters: Voting at elections
10
Deskriptiv/ Normativ
Deskriptive udsagn: Udsagn om, hvordan noget er.
Normative udsagn: Udsagn om, hvordan noget bør være.
Ang. deskriptive udsagn:
KAN samfundsforskere skelne skarpt mellem deskriptive og normative udsagn:
-
Naturalisme: mest ja.
Konstruktivisme: mest nej
BØR samfundsforskere skelne skarpt mellem deskriptive og normative udsagn?
-
Naturalisme: Ja!
Konstruktivisme: mest nej
11
Paradigmer og videnskabelige fremskridt
Paradigme: Samling af teorier, overbevisninger, værdier, antagelser, centrale observationer,
metoder mv., som er fælles for medlemmerne af et givent videnskabeligt samfund:
Normalvidenskab: undersøgelse af spørgsmål inden for et eksisterende paradigme, forfining af
teorier, udvikling af nye teorier baseret på kendte og allerede accepterede forudsætninger =
vidensakkumulering
Videnskabelig revolution: paradigme bryder sammen, et nyt opstår = nyt fundament for
vidensakkumulering
I hvilken grad er eksistensen af videnskabelige paradigmer et konstaterbart faktum (deskriptivt)
hhv. noget, som forskere selv gør en indsats for at opretholde (normativt)?
I hvilken grad – hvis overhovedet – hænger distinktionen normalvidenskab/ videnskabelig
revolution sammen med distinktionen naturalisme/konstruktivisme?
12
Krig eller fred mellem naturalisme og konstruktivisme?
Hvilke konsekvenser kan/bør man drage af modsætningsforholdet
mellem naturalisme og konstruktivisme?
- Forkastelse: Afvisning af naturalisme/konstruktivisme som relevant
videnskabsteoretisk tilgang.
- Arbejdsdeling: Anerkendelse af eksistensen og berettigelsen af begge
paradigmer med baggrund i deres tilvejebringelse af forskellige
former for ny viden.
- Syntese: Brobygning, blanding af metodologi, epistemologi eller sågar
ontologi fra begge paradigmer.
13
Krig eller fred?
14
Eksamensspørgsmål til hjemmeopgave i Videnskabsteori og
Metodologi - efteråret 2014
1. Analysér begrundelserne for inddragelsen af såvel kvalitative som kvantitative
kilder i undersøgelsen samt sammenhængen mellem dens kvalitative og
kvantitative dele.
2. Analysér rapportens teorianvendelse ud fra Colemans henholdsvis Poppers
teoriforståelse.
3. Analysér mindst tre eksempler på de anvendte forklaringstyper i undersøgelsen og
udarbejd en argumentationsanalyse for mindst to afsnit i undersøgelsen.
4. Analysér og diskutér det metodologiske grundlag for undersøgelsens konklusioner
og herunder spørgsmålet om induktion, deduktion samt validitet (gyldighed).
5. Diskutér undersøgelsen fra et naturalistisk henholdsvis et konstruktivistisk
perspektiv.
15