Transcript Hvad er retorik?

Retorik
Henriette Lungholt
www.lungholtkommunikation.dk
Efterår 2010
Hvad er retorik?

Læren om hensigtsmæssig tale, veltalenhed, talekunst
(Stammer fra det græske ord, rhetorike/rhetor: taler)

”Retorik er læren om overbevisende kommunikation”

(Gabrielsen og Christiansen, Talens magt, s. 11, 2009)

Før: en praktisk disciplin – nu: et kandidatfag (genopstod i
1958 under navnet Laboratoriet for Metrik og Foredragslære
på KU)

Citater

”Det er ikke bare retorik, jeg mener det sørme alvorligt”

”Det var mere retorik end indhold”

”Saddam Husseins ondskabsfulde retorik”

”If you can’t join them – beat them”
Retorikkens fader
(384-322 f.kr., græsk filosof og
videnskabsmand)
”
Så længe vi ikke kan klare os uden sprog,
 kan vi heller ikke klare os uden retorik”

Talegenrer
Retorik skal lære mennesker at begå sig i mundtlige situationer

I den klassiske retorik arbejder man med tre talegenrer:
1.
Den juridiske tale – retssalen (fortid)
Den rådgivende tale – den politiske tale (fremtid)
Festtalen – lejlighedstalen (nutid)
2.
3.
De tre talegenrer er universelle, men i dag har vi mange flere
genrer: oplæg, prædiken, oplæsning m.m.
En gerne:
En teksttype, der fungerer som en form med visse regler
Den retoriske situation

Den retoriske pentagon – verdens første
kommunikationsmodel
Persuasio

Persuasio = Det overbevisende; det, der gør, at andre
tilslutter sig det, der bliver sagt

Du kan være persuasiv = Du kan være overbevisende i
situationen. Hvor persuasiv du er, afhænger af dit ethos
før, under og efter du har talt og af dine argumenter.

En tekst kan være persuasiv i forskellige grader = Den
kan vise, bevise eller overbevise
De tre appelformer
Persuasios fremtrædelsesformer

Logos: Saglig, objektiv, kendsgerninger, behersket og
afdæmpet optræden, neutrale ord, vores akademiske måde
at tænke på

Ethos: Tillid, troværdighed, vis interesse og respekt for
tilhørerne

Pathos: Engageret, værdiladede ord, levende kropssprog,
appellere til tilhørernes følelser, brug eksempler tilhørerne
kender
Ethos

Ethos er den appelform, der hører til
talerens/afsenderens personlige troværdighed

Ethos er (egentlig) ikke noget afsenderen har, men
noget der dannes i hovedet på modtageren

Tror man ikke på manden, tror man ikke på ordet
Ethos’ faser
iflg. McCroskey



Initial Ethos – lige før og når du taler
Derived Ethos – mens du er på scenen
Terminal Ethos – summen af de to
Ethos og identitet

Celebrity-endorsement

- ethoslån
Tillid og/eller troværdighed?
Ethos-appel?
 Hvad
kan I bruge retorik til i jeres
hverdag?

Og kan I bruge det til noget?
 Sum
med sidemanden
De fem forarbejdningfaser
1.
2.
3.
4.
5.
Inventio (at samle og stof og finde på)
Dispositio (at ordne stoffet/forme-fasen)
Elocutio (at vælge sprog og stil/formulerefasen)
Memoria (huske-fasen)
Actio (at fremføre talen)
Retorikkens fem discipliner/
forarbejdningsfaser
Inventio
Hvad skal der
siges?
Orientering
Udvælgelse
Fordybning
Topisk erkendemåde (Topos)
Mindmap
Brainstorm
Dispositio
Ordner
materiale
Hvad passer til
stoffet, formålet
og kommunikationssituationen?
Udvælgelse og
struktur
Lineær
Cirkulær
Elocutio
Sproglig form
Quintilians
klassiske dyder
Afsenderbudskabmodtager
Sprog, form og
billeder
Memoria
Indprenter
Hukommelse
Punktmanuskript
Egen metode
Actio
Fremfører
Stemmestyrke/højde
Kropssprog
Tempo og
frasering
Allerførst skulle man finde ud af,
om…




Vil man oplyse/informere (docere) – logos
Påvirke/bevæge (movere) –pathos
Underholde (delectare) ethos
Lave en analyse en situationen – den
retoriske situation
Inventio

Inventio er den ide-genererende fase, hvor man
finder sine argumenter og indsamler viden om sit
emne.

Research – grundlaget for al god formidling

Også tænke på målgruppen – hvad ved de om
emnet i forvejen

Hvad er relevant i forhold til budskabet?
Inventio:
Idé-genererings-metoder
Stikord
Tekststykker
Ustruktureret
brainstorming
tænkeskrivning
Struktureret
disposition,
mindmap
kladde,
udkast
Eva Heltberg og Christian Kock: Skrivehåndbogen, Frydenlund 1997
Inventio
Topik

Kernen er at stille de gode spørgsmål

Topik kommer af det græske ord for sted (ental: topos –
flertal: topei) – man skal tænke ud fra sagens mange
steder/muligheder

Hv-spørgsmål – finde stof til belysning af emnet

Det er topos’er, som kan bruges til hjælpelister for, hvad vi
skal undersøge - ikke hvad vi skal tage med i en fremstilling

(i fht. målgruppen; hvad skal man slå på. Ledelse – økonomi, medarbejdere – tid)
Dispositio - formefasen


Fordeler og sammensætter stof
Tre hensyn: Hvad der passer til stoffet
 til formålet
 til kommunikationssituationen (herunder
forudsætninger for modtageren)

Disponering forskellig alt efter afsender –
modtager (eks. vittighed, opskrift, eventyr, artikel
etc.)
Formefasen: Talens anatomi
Disposition
Stating the
facts
Argumentation
Finale
Intro
1
2
3
4
5
Dispositio:
Formefasen

Tænk primært i fiske-formen: indledning, krop og
afslutning. Hvor indledning og afslutning gerne må bide
sig selv i halen/hænge sammen

Eksperimentere med formen – det er noget, der er
forbeholdt trænede talere. Hellere leve op til
forventningerne end skuffe dem.
Husk!

Det, folk primært husker, er indledning og afslutning.
Meget af tale-kroppen transporteres over i
langtidshukommelsen som en fornemmelse mere end
som klart erindrede facts,

Aldrig(!) mere end 5 led/emner/ting du vil berøre. Ved
nr. 6 brækker rummeligheden i korttidshukommelsen
over.
Spørgsmål til dispositio

Har de vigtigste dele fået passende vægt?

Er inddelingen logisk og meningsfuld?

Er begyndelse og slutning hensigtsmæssige?

Har jeg fået argumenteret for min egen sag og
mod modpartens?
Elocutio

At vælge sprog og stil i forhold til målgruppen

Emnet, tilhørerne og situationen, der bestemmer
stil, appelformer og sprogbrug
Elocutio:
Quintillian: De klassiske taledyder





Aptum – passende ordvalg
Puritas – renhed – korrekt/fejlfrit
Perspicuitas – gennemskuelighed, klart
Ornatus – udsmykning og pynt, smukt
Evidentia – anskueliggørelse, bevis,
eksempler
Elocutio:
Ornatus og Evidentia


Ornatus: Udsmykning og pynt
Hvis sproget er korrekt og klart, er det tit
kedeligt.

Der skal pynt til: Metaforer, billeder, redundans,
tretrinsraket (Ich bin ein Berliner), claptrap (eks.
Mr. Gorbatjov, tear down this wall), Obama ”Yes
we can”

Evidentia: Anskuelighed
De billeder, taleren forsøger at skabe

Memoria




Mnemosyne: Erindringens gudinde og musernes moder
Mnemoteknik
De gamle grækere: Skabe voldsomme, uvante og chokerende
billeder
Psykologer etc: Mentalt danne dig et konkret fantasibillede med
tilknytning til det, du skal huske

Eksempel: Niels Fuglsang: mand med nissehue og fugle på hovedet

Det man kan læse på 8 minutter, tager ca. 11 minutter mundtligt

Metaforer, rim, lignelser, sammenligninger er også eksempler på
hukommelsesteknikker
Actio






Kunsten at fremføre talen
Stemmestyrke – vejrtrækning
Stemmehøjde
Artikulation
Tempo og frasering
Kropssprog/øjenkontakt – kig på næseryggen


Når en skandinav klør sig i hovedet, tænker han sig om, i Japan er
det et udtryk for vrede. At sætte hænderne i siden er for
indoneserne fornærmende, fordi det udtrykker hovmodighed og
arrogance
Actio med hjælpemidler




Manus
Power point
Stikord
Små kort
En pædagogisk oversigt, tak til
Linda Greve
Gode taler

http://www.whitehouse.gov/blog/inauguraladdress/
http://www.americanrhetoric.com/speeches/mlki
haveadream.htmhttp://www.americanrhetoric.co
m/speeches/jfkberliner.html
http://www.youtube.com/watch?v=xK30k2WTxY
0 (Ronald Reagan)
Litteratur af nyere dato



Gabrielsen, Jonas og Christiansen, Tanja Juul: Talens
magt (2009), Samfundslitteratur
Jørgensen, Charlotte og Villadsen, Lisa (red.): Retorik –
teori og praksis (2009), Samfundslitteratur
Greve, Linda: Den gode præsentation (2010),
Samfundslitteratur