Transcript Min musik Din musik 151110

"Sig mig, hvilken musik du
kan li', og jeg skal sige dig..."
Eller: ’Det man hører, er man selv’?
Om musikkens rolle i identitetsdannelsen
Min musik – Din musik Det kgl. Bibliotek 15.11.2010
Lars Ole Bonde
Lektor, PhD, musikterapeut (MTL, FAMI)
Institut for kommunikation/Musikterapi, AAU
Professor II
Senter for musikk og helse, Norges Musikkhøgskole
[email protected]
Disposition

En teoretisk grundmodel (fra Musik og
menneske) – med eksempler

Musik og identitet: Teori

Musik og identitet: Empirisk forskning

Sig mig hvilken musik… Konklusion
Hvad indeholder bogen
Musik og menneske?
Musik og menneske - disposition
Introduktion –> teori-model
1. DEL MP BAGGRUND
(1) Musikken i øret
(2) Musikken i hjernen
(3) Musikken i kroppen
(4) Musikpsykologiens historie
2. DEL TEORETISK MODEL
(5) Forholdet musik/sprog
(6) Musik som lyd og vibration
(7) Musik som sprog/syntaks
(8) Musik som sprog/semantik
(9) Musik som middel til
kommunikation/samhandling
3. DEL MP EMNESTUDIER
(10) Musiklytning
(11) Musik og transfer
(12) Musikpræferencer
(13) Musik og ’det anderledes’
(14) Musikalitet
(15) Mus. Udviklingspsykologi
(16) Musik og følelser
Litteraturliste
Stikords- og navneregister
Bogens teoretiske grundmodel:
Musikkens niveauer, egenskaber og muligheder (Ruuds 4 niveauer)
Niveau
Musikforståelse
Fokus
Musikkens mulige
virkning identitetsperspektivet
1.
fysiologisk
Musik som
lyd
Lydens og
musikkens
fysiske og
psykofysiologiske
egenskaber
Lydens/musikkens virkning på
kroppen: ’Denne musik føles helt
rigtig’. ’Jeg får lyst til at danse’
Vitalitetsformer: Dynamiske
oplevelser af ’at føle sig levende”
2.
syntaktisk
Musik som
sprog med
betydning
Musikalsk
syntaks og
betydningsdannelse
Musikken ’taler til mig’ i sin
særlige syntaks. Æstetiske
oplevelser af sammenhæng,
balance, kontrast, struktur og stil.
3.
semantisk
Musik som
sprog med
mening
Musikalsk
semantik og
meningsskabelse
Musikken ’taler til mig’ på et
eksistentielt og evt. åndeligt plan:
oplevelsen af relevans, formål,
budskab
Musicering
Musikken bliver til i en social
proces: leg, samvær, ritualer,
performance, frirum, fællesskab,
”kommunikativ musikalitet”
4.
Musik som
pragmatisk interaktion
Eksempler ift niveauerne (fra Youtube)
Musik er
Fysisk: Kymatik
Fysisk
stimulerende
Stemningsfuld
Ekspressiv
Syntaks: Close encounters
Flertydig
Identitetsskabende
Underholdende
Semantik: Så som i himmelen
Socialt
stimulerende
Eksistentielt
vedkommende
Pragmatik: Vesterbro
Ungdomsgaard
syntaks
lyd
pragmatik
semantik
Musik og identitet - Teori
Musik er
Præmis: ”Blommer og løg”:
Fysisk
stimulerende
Stemningsfuld
Ekspressiv
Identitet er både konstruktion og essens
Flertydig
Identitetsskabende
Underholdende
Personlige egenskaber og træk
opleves både som ’faste’ og ’flydende’
Socialt
stimulerende
Eksistentielt
vedkommende
syntaks
lyd
pragmatik
semantik
Musik og identitet – Even Ruud
Gennem analyse af ’musikalske selvbiografier’
har Ruud identificeret identitetsdannelsens
”4 rum”, hvor musik kan spille en vigtig rolle:
1. Det personlige rum
Oplevelser af tillid, tryghed, følelser
2. Det sociale rum
Fællesskabsoplevelser i/med musik
3. Tidens og stedets rum
Oplevelse af intense øjeblikke i tid og sted
4. Det transpersonlige rum
Oplevelse af ’Det som er helt anderledes’
Musik er
Fysisk
stimulerende
Stemningsfuld
Ekspressiv
Flertydig
Identitetsskabende
Underholdende
Socialt
stimulerende
Eksistentielt
vedkommende
syntaks
lyd
pragmatik
semantik
Musik som metafor for eksistensen
Musik er
Bach: Lille fuga i g-mol, ork. Stokowski
B Gennemføringsdel
Træblæser + strygere
A Præsentation
Træblæsere
Fysisk
stimulerende
A' Konklusion og Klimaks
Først strygere, derefter træblæsere
og til sidst messingblæsere
Ritardando
Opbygning
af spænding
Temaet
vender tilbage
Violiner
Mellemspil
Stemningsfuld
Ekspressiv
Flertydig
Tema
Messingblæsere
Identitetsskabende
Tema
Celli + Basser
4. stemme
Basklarinet
3. stemme
Fagot
Underholdende
Socialt
stimulerende
Tema
Bratscher
Tema
Klarinetter
2. stemme indsats
Engelskhorn
Eksistentielt
vedkommende
Solo 1. stemme
Obo
syntaks
0:00
0:20
0:40
1:00
1:20
1:40
2:00
TIME (MIN:SEC)
2:20
2:40
3:00
3:20
3:40
Hr Ds oplevelse: Ligesom stemmerne balancerede i fugaen, ville han
kunne opnå en perfekt balance mellem aspekterne i hans liv…. (s. 211)
lyd
pragmatik
semantik
Musik som mangespektret meningsunivers
Frede V. Nielsen
Musik er
Fysisk
stimulerende
Stemningsfuld
Ekspressiv
Flertydig
Identitetsskabende
Underholdende
Socialt
stimulerende
Eksistentielt
vedkommende
syntaks
lyd
pragmatik
semantik
Musikken er et spejl for mennesket
Spejling iflg. Kohut:



Hvis børn er blevet spejlet godt
nok i deres første tre leveår, kan
dette fundament gøre dem i
stand til at klare perioder uden
spejling og til i sidste ende selv at
overtage spejlingsfunktionen
Spejling er barnets metode til at
strukturere og skabe
sammenhæng i selvet under
udvikling; gennem spejling
rodfæstes barnets selv-tillid,
uanset hvilke budskaber barnet
ellers får fra den ydre verden.
Spejling er et livslangt
menneskeligt behov.
Musikeks.: Franck Violinsonate (cello)
Musik, spejling og selv-objekter




Musik kan fungere som et
spejl på alle
følelsesniveauer
Begyndelsen af et stykke
musik skal helst matche
lytterens følelse/stemning
i øjeblikket.
”Omstemning” er mulig.
Følelseskundskab via
affektiv afstemning.
Musik som selvobjekt:
Kohuts 3 selv-objekttyper
Spejlingsobjektet
 Tvillingeobjektet
 Det idealiserede objekt
Musikeks.: Massenet: Sous les Tilleuls






Spejling: behovet for at blive
set, anerkendt og rost.
Idealisering: Behovet for at se
op til nogen/noget (den
omnipotente forælder) – have
idealer.
Tvillingebehov: At kunne dele
interesser og værdier med
andre. Være del af fællesskab.
“It is as if the mind and feelings
vibrate at a certain frequency
and are most satisfied with
music that is attuned to that
frequency” (Helen Bonny)
”Music is your only friend – until
the end” (Jim Morrison)
E. Clarke: En økologisk model
(Ways of Listening, 2005)
Informations-processingsmodel
Alternativ model: Musiks tjenlighed
Kulturelt
”Resonans er ikke passivitet: det er en
oplevende organismes aktive og
udforskende engagement i
omgivelserne.” (Clarke p. 19)
Mentalt
Æstetik/Sociologi
Kognition
Fysisk/Mentalt Psykoakustik
Fysisk
Akustik
Affordances and appropriations/Tjenlighed
og tilegnelse:
”Hermed mener jeg simpelthen hvad ting
giver mulighed for. Hvad de tilbyder den
observerende person afhænger mest af
deres egenskaber.” (Gibson 1966).
”Men tjenlighed er ikke determineret af
objektets egenskaber, derimod af
interaktionen mellem mennesker,
fortolkninger og beslutninger om
anvendelsen af materialet. Tjenlighed
udvikles via tilegnelse, og dette sker
gennem en sociallæreproces.” (DeNora
2007)
Empirisk forskning - eksempler
Musik er
Musikpræfencer i livshistorisk perspektiv
”Yngre børn er åbne over for al slags musik.
Fysisk
stimulerende
Stemningsfuld
Børns åbenhed aftager henimod puberteten.
Noget af åbenheden vender tilbage i de senere
ungdomsår
Åbenheden aftager igen i årene frem mod
alderdommen.”
(Leblanc 1991)
Ekspressiv
Flertydig
Identitetsskabende
Underholdende
Socialt
stimulerende
Eksistentielt
vedkommende
syntaks
lyd
pragmatik
semantik
Empirisk forskning - eksempler
Musik er
Musikgenrer og ’The Big Five’:
Fysisk
stimulerende
14 genrer: Blues, Jazz, Klassisk, Folk, Rock,
Stemningsfuld
Alternativ/Indie, Heavy metal, Country,
Ekspressiv
Soundtrack/filmmusik, Religiøs musik, Pop, Flertydig
Identitetsskabende
Rap/hiphop, Funk/soul, Electronica/dance
Underholdende
5 personlighedsfaktorer: Robusthed, Ekstroversion,
Socialt
stimulerende
Åbenhed, Loyalitet, Tilpasningsevne
Eksistentielt
vedkommende
Er der en sammenhæng?
(Rentfrow & Gosling (2003): The Do Re Mi’s of Everyday Life.
The Structure and Personality Correlates of Music Preferences)
syntaks
lyd
pragmatik
semantik
Empirisk forskning - eksempler
Musikgenrer ~ ’The Big Five’: Ja, der er sammenhæng
Musik er
4 Faktorer/Musikalske dimensioner ~ 5 personlighedsfaktorer:
Fysisk
stimulerende
Refleksiv og kompleks musik: Blues, Jazz, Klassisk, Folk
Stemningsfuld
”opfindsomme, livlig forestillingsevne, værdsætter æstetiske oplevelser
og anser sig selv som intelligente og tolerante, anti-konservative”
Ekspressiv
Flertydig
Intens og oprørsk musik: Rock, Alternativ/Indie, Heavy metal
”nysgerrige, risikovillige, fysisk aktive, betragter sig selv som intelligente”
Identitetsskabende
Underholdende og konventionel musik: Country,
Underholdende
Soundtrack/filmmusik, Religiøs musik, Pop
”muntre, socialt udadvendte, pålidelige, hjælpsomme, ser sig selv som
Socialt
stimulerende
Energisk og rytmisk markant musik: Rap/hiphop, Funk/soul,
Eksistentielt
vedkommende
fysisk attraktive, tænker relativt traditionelt.”
Electronica/dance
”meget talende, energiske, storsindede, ser sig selv som fysisk aktive og
anti-konservative”
lyd
(Rentfrow & Gosling (2003): The Do Re Mi’s of Everyday Life. The Structure
and Personality Correlates of Music Preferences)
syntaks
pragmatik
semantik
Empirisk medieforskning – eksempel DR
Undersøgelser med ”klingende spørgeskema”
Musik er
(1986,1994) viser lytternes præferencer ift. et Fysisk
stort antal genrer
stimulerende
”Top 6” (1986):spillemandsmusik,country&western, Stemningsfuld
Ekspressiv
harmonikamusik, dansktop, N-O jazz, beat
Flertydig
”Bund 6”: ny symfoni, elektronisk musik, atonal
Identitetsskabende
musik, modernisme, jazz-rock, ny jazz
Underholdende
1994-unders. 7 musikalske variable: Power, Mood, Socialt
stimulerende
Rytme~Melodi, Tekst, Udførelse, Stilart, Tempo
Eksistentielt
To parametre havde indflydelse:
vedkommende
Power: intensitetsoplevelse: blød vs. hård
syntaks
Rytme~Melodi: Rytmisk vs. melodisk dominans
lyd
+ Graden af fortrolighed
pragmatik
Alder og ’Habitus’ forklarer variationen
semantik
Sig mig hvilken musik…. Konklusion
Even Ruud (1997):
”Sig mig hvilken musik du
holder af, og jeg skal…
ikke sige dig hvem du er.
Men fortæl mig dine
musikerindringer, så vil
det bliver tydeligere, hvor
du kommer fra og hører
til, og hvad der er vigtigt
for dig i livet.”
-> ”Musikalsk livs-review”
Identitet:
”Blommer” og ”Løg”
Musik er
Fysisk
stimulerende
Stemningsfuld
Musik kan spejle
Ekspressiv
Indre selvfornemmelser Flertydig
Identitetsskabende
Musik kan bruges
Underholdende
Socialt
i konstruktionen
stimulerende
af identiteten, fordi
Eksistentielt
vedkommende
Musik muliggør
syntaks
meningskonstruktion
lyd
(tjenlighed)
pragmatik
semantik