Transcript Johannes Hohlenberg JH 1881-1960

Johannes E. Hohlenberg (JH)
(1881-1960):
•
•
•
•
1. JH’s livsforløb.
2. JH’s vigtigste bøger.
3. Rudolf Steiners tre-greningslære. Oversigt.
4. Rudolf Steiners tre-greningslære: Det
menneskelige arbejde.
• 5. Relationerne mellem de tre sfærer.
• 6. JH’s syn på arbejdsløshed I-II.
• 7. JH’s præmisser for et eksistensminimum.
Erik Christensen. Den 1.3.2008
1
JH’s livsforløb:
• Forfatter, maler.
• Bøger om Østens
tænkning og mystik
• Ledende rolle i den
antroposofiske
bevægelse i
Skandinavien.
• Kontakt med J.A.Kbevægelsen.
• Ophold i Norge under 2.
Verdenskrig.
• Kendt for to bøger om
Søren Kierkegaard i
1940’erne.
• Redaktør af tidsskriftet
”Øjeblikket” 1947-53.
• Fremsætter alternativt
forslag til Grundloven i
1953.
• Kritik af den
parlamentariske
kommission i 1955.
Erik Christensen. Den 1.3.2008
2
JH’s vigtigste bøger:
• 1. Yoga i dens betydning for
Europa. 1916
• 2. Goethes Faust i det
tyvende Aarhundrede. 1928.
• 3. Mellem Enevælde og
Diktatur. 1932.
• 4. Bogen om J.A.K. 1935
• 5. Søren Kierkegaard. 1940.
• 6. Kampen mod staten. En
krog i Leviathans næse.
1947.
• Den ensommes Vej. En
fremstilling af Sørens
Kierkegaard værk. 1948.
• Den trange port. Når saltet
mister sin kraft. Oslo 1948.
• Ugleæg. En samling
aforismer. 1952.
• Ansigtet bag masken. Hvad
den parlamentariske
kommission ikke ville vide.
1955.
• Kulturens forvandling. 1995.
Erik Christensen. Den 1.3.2008
3
Rudolf Steiners tre-greningslære.
Oversigt:
• 1. Tre funktioner : 1. Det
retslige-politiske liv
(produktion af tryghed,
rettigheder). 2. Det kulturelle,
åndelige liv (produktion af
evner) 3. Det økonomiske liv
(produktion af varer,
interesser)
• 2. Tre idealer: 1. Lighed. 2.
Frihed. 3. Broderskab.
• 3. Mod statens enesuverænitet: nationens -,
folkets -, flertallets suverænitet. Mod
tendenserne til totalitarisme.
• 4. Politikkens område:
Flertallets suverænitet.
Kulturens området:
individets suverænitet.
Økonomiens område:
Gruppernes (associationers
suverænitet).
• 5. Penge og ejendomsret til
jord, arbejde og kapital hører
til det retslige politiske
område.
• 6. Staten skal sikre et
eksistensminimum eller en
andel af samfundsarven.
Erik Christensen. Den 1.3.2008
4
Forholdet mellem de tre funktioner,
sfærer:
• 1. Hver sfære præget af en egen impuls og tilpasset
menneskenaturen.
• 2. Mod erhvervslivets bestemmelse og dominans af
det politiske og det kulturelle liv.
• 3. Hver sfæres selvstyre, selvstændighed,
hovedprincip fra een sfære kan ikke være afgørende
i de andre sfærer.
• 4. Samvirke, gensidig påvirkning, korrigering mellem
sfærerne.
• 5. Enhed ikke skabt af central magt, men igennem
samvirke og i det enkelte menneske.
Erik Christensen. Den 1.3.2008
5
Rudolf Steiners tre-greningslære:
Det menneskelige arbejde.
• 1. Det individuelle, åndslivets området:
Friheden som princip for arbejdet som udfoldelse af
indsigt og evner
• 2. Det retslige-politiske område:
Ligheden som princip for arbejdet i fordelingen af dets
produkter
• 3. Det økonomiske livsområde:
Broderskabet som princip for arbejdet med hensyn til
dets motivation og retning
Erik Christensen. Den 1.3.2008
6
Relationerne mellem de tre sfærer:
• 1. Den økonomiske sfære (broderskabets sfære)
befrugtes af ånds- og kulturlivet (frihedens sfære)
igennem individernes indsigt og evner i kraft af
brugsret til kapital og jord. Til gengæld afgiver den
økonomiske sfære (broderskabets sfære) gaver til
ånds- og kulturlivet (frihedens sfære).
• 2. Den retslige-politiske sfære (lighedens sfære)
sikrer lige ret til en minimal behovsdækning og lige
brugsret til ressourcer i forhold til den økonomiske
sfære (broderskabets sfære). Til gengæld afgiver
den økonomiske sfære (broderskabets sfære) skat til
det retslige-politiske liv (lighedens sfære).
Erik Christensen. Den 1.3.2008
7
JH’s syn på arbejsløshed I:
• 1. Det er arbejdets frugter der søges, ikke
arbejdet.
• 2. Arbejde er nødvendigt, men ikke for den
enkelte.
• 3. Nødarbejder løser ikke problemet.
• 4. Maskinerne fortrænger menneskene.
• 5. Dårligt at afskaffe maskinerne.
• 6. Hvad arbejdet betyder sjæleligt.
• 7. Arbejdsløshed betyder frihed.
Erik Christensen. Den 1.3.2008
8
JH’s syn på arbejdsløshed II:
• Man må skelne mellem tre problemer,
der må løses uafhængigt af hinanden:
1. Hvorledes får den enkelte, hvad han behøver
af livsfornødenheder?
• 2. Hvorledes skal den enkeltes deltagelse i
arbejdet ordnes?
• 3. Hvorledes får den enkelte et indhold for sit
liv, når arbejdet ikke længere optager
størsteparten af hans tid?
Erik Christensen. Den 1.3.2008
9
JH’s præmisser for et
eksistensminimum:
•
•
•
•
•
•
•
•
1. Mennesket er ikke en arbejdsmaskine, arbejdskraften bør ikke ses
som en vare.
2. Arbejdsdelingen betyder, at man ikke arbejder for sig selv, men at
alle arbejder for alle.
3. ”Der som nogen ikke vil arbejde, så skal han heller ikke have føden”
er en dårlig moralsk og samfundsmæssig rettesnor
3. Maksimen ”Enhver skal have det fulde udbytte af sit arbejde”
gælder ikke mere.
4. Den sociale grundlov: ”Sundheden i et fællesskab af
samarbejdende mennesker er desto større, jo mindre den enkelte gør
krav frugterne af sit arbejde for sig selv, det vil sige, jo mere han
afgiver af disse frugter til sine medarbejdere, og jo mere hans egen
behov ikke tilfredsstilles af hans ydelser, men af de andres ydelser.”
5. Et eksistensminimum skal ses som en beskyttelse mod økonomisk
udbytning.
6. Alle bør have en andel af den fælles arv.
7. Skal der ikke være nogen modydelse? Svar: Selve forbruget, er
tilstrækkelig modydelse.
Erik Christensen. Den 1.3.2008
10