Transcript konferencebidrag

Tidlig indsats i tværfagligt
perspektiv
Hvorfor tidlig indsats og hvorfor og
hvordan tværfagligt og tværsektorielt
samarbejde i den tidlige indsats
Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Servicelovens § 4 stk. 2


”Kommunen skal udarbejde en sammen-hængende
børnepolitik, der har til formål at sikre
sammenhængen mellem det generelle og
forebyggende arbejde og den målrettede indsats over
for børn og unge med behov for særlig støtte.
Denne sammenhængende børnepolitik skal udføres
skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og
offentliggøres.”
Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Hensigt med børnepolitik

”danne grundlag for udarbejdelsen af en
gennemtænkt, hensigtsmæssig
tilrettelæggelse af indsatsen og et bedre
grundlag for det tværsektorielle samarbejde –
men også kvaliteten i sagsbehandlingen.”
Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Kommunen skal beskrive, målsætning,
indsats og fremgangsmåde vedrørende:

Den tidlige indsats: hvordan kommune sikrer at skoler, dagtilbud
mv. foretager de nødvendige indberetninger (og hvordan følges op)

Inddragelse af forældremyndighedsinde-haveren og barnet eller den
unge under hele indsatsen

Systematisk inddragelse af familie og netværk

Opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag

Afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der
er fyldt 15 år
Bekendtgørelse om standarder for sagsbehandling (14.dec.2005)
Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Forudsætninger – set fra mit
udgangspunkt

Hvis de altså gør som de skal – politikerne

Og hvis de/I professionelle udmønter loven og går i
samarbejde med politikkerne om hvordan dette
kunne se ud

Hvis man tager alvorligt, at dette med udvikling af
nye tiltag og kvalificeret forebyggende arbejde, det
kræver ressourcer og træning
Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Forebyggelse - sundhedsfremme
1.
2.
3.
At forebygge at sundhed (fysisk og psykisk)
bevares gennem tilrettelæggelse af optimale
muligheder for barnets udvikling
At fjerne risikofaktorer – ex. Iværksætte
forbyggende foranstaltninger
At forebygge at et socialt eller sundhedsmæssigt
problem forværres
(Jensen og Jensen 2001- samt Kokkin 1998)
Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Fag - faglighed

En gren af samfundsvidenskaberne. Det sociale (og
tilgrænsende fag) omfatter flere samfundsfag eks. jura, sociologi,
psykologi, pædagogik og filosofi m.fl. Et fags grundlag er
vedtagne, dokumenterede og afprøvede teorier, metoder,
værdier og praktisk udøvelse.

Faglig udøvelse: At omsætte teoretiske kundskaber i de rigtige
handlinger i den rigtige rækkefølge i form af strategier og
metoder for at opnå et på forhånd defineret mål inden for et
bestemt praksisfelt – som defineres af forskellige rammer (love,
organisationer) inden for hvilket en bestemt person virker som
samfundsmæssig legitimeret udøver af en bestemt beskæftigelse
(Nygren 1999)
Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Tværsektorielt - kontra tværfagligt
samarbejde
Tværsektorielt:
Omhandler hvilken sektor de samarbejdende
kommer fra

Tværfaglighed:
Omhandler fagene og de personer, der
samarbejder ud fra hver deres fag

Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Flere discipliner

Enkeltfaglighed (monofaglighed)

Flerfaglighed

”Blød tværfaglighed”

Total tværfaglighed
Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Enkeltfaglighed - Monofaglighed






Teorier?
Værdier?
Erfaringer?
Handling?
Konsekvens?
Osv.
Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Flerfaglighed – Den der har sagen
trækker på de andre fag og koordinerer sin
handling ud fra det
Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
”Blød tværfaglighed”
En fast gruppe af forskellige fag-personer, der mødes fast
omkring bestemte opgaver. Arbejdsformen må være
præget af at de enkelte fags viden sættes i spil
Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Total Tværfaglighed
Faglig Teamleder
Klinisk
psykolog
Socialrådgiver
Sundhedsplejerske
Fælles kerne:
Værdgrundlag og
udvalgte teorier
Alles kompetencer:
Det enkelte fag:
Skolepsykolog
Lærer
Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Nødvendige arbejdsområder

Det indholdsmæssige: Opbygning af
gruppen: (målsætning, opgaver, faglige
metoder, fælles teorier og værdier etc.)
Det processuelle: Skabe et godt samarbejde:
(udvikle bevidste konstruktive
arbejdsmetoder)
Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
LOVGIVNING
Serviceloven § 37a.

For at tilgodese børn og unge med behov for særlig støtte opretter kommunen en
tværfaglig gruppe, der skal sikre, at støtten ydes tidligt og sammenhængende og at der i
tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og
anden sagkundskab.
Sundhedsloven § 7

For at tilgodese børn og unge med særlige behov opretter kommunalbestyrelsen en eller
flere tværfaglige grupper, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel
fremmes, og at der i tilstrækkelig omfang formidle kontakt til lægelig, social, pædagogisk,
psykologisk eller anden sagkundskab. I gruppen indgår én eller flere repræsentanter fra at
tage stilling og handle.” kommunale sundhedstjeneste.
Folkeskolelovens formålsparagraf

Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af
kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte
elevs personlige udvikling.... Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for
oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at
lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og
handle.”
Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Gruppen af risikobørn
i alt menes der at være mellem 15-20 %:

Problembørn (mindst 5 %) – der er den tunge gruppe med langvarige
eller permanente behandlingsbehov

Truede børn (omkring 5 %) – der må kunne forventes at skulle have
intensiv støtte over en længere periode, men hvor der er en god
diagnose

Børn med særlige behov (omkring 5 %) - der i en række tilfælde vil
kunne klare sig gennem belastningerne med støtte fra de sociale
omgivelser, men hvor en professionel hjælp vil øge udsigterne til at
komme godt igennem belastningerne.
(Schultz Jørgensen 2001)
Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Målgrupper
Almindelige børn i
trivsel ca. 80 – 85 %
Børn med særlige behov Ca. 15 - 20 % Jørgensen 2002)
Børn med særlige
behov
Ca. 5 %
De truede børn
Ca.
5%
Problembørn
Ca.
5%
Lovgivningsforpligtelser
Alle børn: Jordemoder/lægebistand – sundhedsplejerske – forebyggende
helbredsundersøgelser i skolen – tandlæge - vaccinationer
Generel forpligtelse ifølge
Lovgivning:
Forpligtelse til at oprette
tværfaglige gruppe(r)
ifølge lovgivning
Sundhedslovens
tilbud om øget
indsats. § 6
(rådgivning,
yderligere
forbyggende
undersøgelser)
Sundhedslovens
tilbud om øget
indsats. § 6
(rådgivning,
yderligere
forbyggende
undersøgelser)
Indsats fra den tværfaglige gruppe oprettet i
henhold til § 7 i Sundhedsloven
1.I forhold til enkelte børn
2.På det generelle forbyggende og
sundhedsfremmende niveau
Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Servicelovens
tilbud om
foranstaltninger
jf. § 40
Indsats fra den
tværfaglige
gruppe i:
Enkelte4 børn
og deres
familier
Det tværfaglige team jf. Sundhedsloven:
1. Det sundhedsfremmende og
forebyggende arbejde.
2. Inspirere og uddanne distriktsgrupper
Gruppe 1
Tværfaglig
t team jf.
Servicelov
Gruppe 2
Tværfagli
gt team jf.
Servicelo
v
Gruppe 3
Tværfaglig
t team jf.
Servicelov
Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Krav

1. Mere teoretisk/vidensbaseret funderet praksis i arbejdet med
børn og unge. Både på Socialforvaltninger og på
anbringelsessteder. (slut med a`teoretisk metoderytteri)

2. Krav om mere teoretisk/vidensbaseret funderet konstruktion
og opbygning af det tværfaglige samarbejde omkring børn og
unge

3. Krav om indskrænkelse af kommunernes selvstyre – hvad
angår magten til at bestemme rammer (antal sager –
arbejdsbyrder)

4. Ind med krav om egentlig videreuddannelse – ud med
korterevarende kurser
Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Hvad menes med teori

De ”store teorier”: f.eks. psykologiske,
socialpsykologiske og sociologiske teorier

Den viden, der ligger i videnskabelige
undersøgelser om et felt/emne

Den teori (begreber) der er lokalt udviklede
på baggrund af erfaring
Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Hvordan anvende teori



Teori der ”informerer” os og vores handlinger – vi ”spørger” en teori,
om den kan hjælpe os til at vælge rigtige måder at gøre noget på i
vores arbejde – eller vi har en ”tavs” teori indeni – som vi lærte for
længe siden og bare anvender uden at tænke over det.
Teori der bringes i spil i dialogen, ved at dele den med barnet/den
unge om det: Nogen har en gang fundet ud af at …. Siger det dig
noget? Er det sådan for dig? – Hvis ja f.eks.: Dem, der fandt ud af
det sagde at så var det godt at …. Ville det være godt for dig?
Teori der dannes af dialogen (eller forløbet) – og bringes tilbare: Du
har fortalt sådan og sådan mange gange … det kunne se ud som
om…. Passer det med sådan som du selv oplever din situation.
Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
HEFU
(HElhedsorienteret Faglig Udvikling)
Værdigrundlag
Menneskesyn - udviklingssyn
Teorigrundlag/Viden
”Store teorier”, lokale begreber, undersøgelser mv.
Lærings- og omsætningsrum
Eks personalemøder, behandlingsmøder mv.
Udøvet Praksis
Ovennævnte skal kunne aflæses i dagligdagen
Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006