Transcript Dorthe Pedersen - Pædagogiske Ledere

Fremtidens
ledelsesudfordringer
i gymnasieskolen
Dorthe Pedersen,CBS
Inspektorforeningens årsmøde 2011
2. Marts på Nyborg Strand
Hvad vil jeg tale om?
• Reformtendenser – nye rammer for
gymnasieskolens genopfindelse
• Gymnasieskolens reformpres – ‘den
frigjorte men omringede institution’
• Ledelse i et postbureaukratisk regime
- at lede det potentielle
• Hvad bliver ledelsesudfordringerne?
Reformtendenser i en
genopretningstid
• Genopretning og budgetmæssigt disciplin
• Incitamenter til at indhøste
rationaliseringsgevinster
• Centralisering af ikke borgernær
administration
• Mere kvalitet for pengene (bench marking)
• Digitalisering ift medarbejdere og borgere
(ABT og digitale brugerfalder)
• Ny involvering af borgere og brugere
Regeringens genopretning (ud af
budget- og velfærdsklemmen…?)
• Genopretningspakke og nulvækst (2,25 mia.kr i regioner og
kommuner pr år)
• Kommunaløkonomiske budgetaftaler med krav om
tilbagebetaling af ’overforbrug’ (6,55 mia.kr i 2011!)
• Sektoranalyser, der udpeger rationaliseringsprojekter (360
graders eftersyn i folkeskolen, specialområdet mv.)!
• Administrative servicecentre, effektivisering og samling af
objektiv sagsbehandling!
• Sammentænkt digital selvbetjening (fælles IT strategi)!
• ’Væk med bøvlet’-plan – borgernær afbureaukratisering
• Normalisering af styreform i de store byer!
• Øget offentlig konkurrenceudsættelse!
4
Paradoksernes paradis eller
styring i forlegenhed
• Aktuelle reformers succes synes at afhænge af
at offentlige serviceorganisationer kan styre sig
selv – ledelse udpeges til den kreative kraft, der
kan overskride reformernes paradoks mellem
nulvækst og forbedret service (nye opgaver),
effektivitet og udvikling, standardisering og
profilering osv; altså at skabe mere for mindre
og gøre det indenfor konkurrerende reguleringsformer og stridende styringssignaler!
Udvikling af studieretningsgymnasiet
– oversættelser - fri men omringet
• En stabil, fagbureaukratisk organisering er blevet
udfordret af et nyt post-bureaukratisk styringsregime, der
stiller nye krav om (selv)styring på skolerne
• Styring sker gennem formning af rammer, forventninger,
gensidige forpligtigelser, evaluering og måling, samtidig
med at styringen søger at forlænge eller overskride sig
selv ved opbygning af organisatorisk og ledelsesmæssig
kapacitet i den selvejende institution. Den ’pålægges’
friheden til at beskrive sig selv på nye måder og udvikle
ny praksis, samtidig med at den forpligtes til evaluering
og refleksiv selvkontrol.
• Genopfindelse af studieretningsgymnasiet sker altså
gennem ydre reformpres, oversættelser og lokal
anknytning i form af træghed, modstand, ’sense making’,
innovation, hykleri…….?
Hvilke ‘genopfindelser’ åbner reform
af gymnasiet for ?
• Genopfindelse af ydelsen/selvbeskrivelsespres: Styrket
faglighed, grundforløb, flerfaglige forløb, studieretninger
(profilering), valgfag…
• Genopfindelse af evalueringsbegreb/dokumentationspres:
Studieplan, studierapporter, kvalitetssystem, selvevaluering,
resultatvurdering…(konkurrerende evalueringsdiskurser!)
• ‘Genopfindelse’ af økonomien / prioriteringspres: Selveje,
taxameterstyring, markedsorientering, gennemførsel og
kapacitetsudnyttelse!
• Genopfindelse af organisering/samarbejdspres:
Teamorganisering om klasser, SR, flerfagligt samspil,
undervisningsplanlægning, administration,
elevkommunikation, pæd./faglig udvikling etc.
• Genopfindelse af ledelse/koordinations og kommunikationspres: Målstyring, mange typer forløb og flere ledelsestemaer
samt nye lærerroller med fokus på selvledelse og
helhedsansvar - fra ‘privat praktiserende lærer’ til
medleder/’spillende træner’...
Ledelse på potentialitet i et postbureaukratisk styringsregime
•
•
•
Frem for fagbureaukratiets kombination af kollegakultur og
regelstyring, inspektion og opsyn, må der udvikles et strategisk og
tværgående pædagogisk lederskab med fokus på mål, resultat og
kvalitet, team, supervision- og udvikling
Frem for at påtvinge skoler, ledelse og lærere abstrakte styrings- og
ledelsesmodeller, bliver ledelse et spørgsmål om at kunne facilitere
selvledelse - at team og lærere vil tage den nyvundne autonomi på
sig, ’oversætte’ og skabe lokal mening med SR gymnasiet og udfolde
en organisering og praksis, der understøtter dette.
Ledelsen skal på den ene side sætte en horisont og retning ud fra
reformens grundbegreber, men samtidig holde oversættelsen åben
for den potentialitet af lokal mening og udfoldelsesmuligheder, som
giver mulighed for at agere både visionært, effektivt og
responderende på skolens komplekse opgaver, interne
differentiering og relevante omverden!
Ledelsesudfordringer
•
Identitet: Hvordan udvikles studieretningsgymnasiet og
(fler)fagligheden helt ind i fællesfag og læreridentitet ? Er vi ved at
udfordre lærernes ‘dna’ eller er det blot et spørgsmål om
kommunikation?
•
Professionen: Hvordan udvikles lærerrollen –så øget ansvar fører til
flerfagligt samspil og nye handlemuligheder (inter-agency), frem for
‘loss of agency’? Skal vi have flere lærertyper og -roller?
•
Organisationsform: Hvordan undgår vi at nye (eksterne) effektivtetsog styringskrav fører til internt bureaukrati, hierarkisering og
fragmentering – Kan vi blot strukturere os ud af ledelsespresset?
•
Ledelse: Hvordan udvikles et strategisk og pædagogisk lederskab med
fokus på kerneydelsen og kerneaktørene (lærer og elever), samtidig
med at skolen indgår i produktivt samspil med omverdenen?
•
Legitimtet: Hvordan udvikles beslutnings- og kommunikationsformer
(møder, netværk, digitalt) ud fra flere legitimitetbaser og med
balance mellem det kollegiale, professionelle og individuelle?
Dimensioner i ledelsen
• Hvilken organisation – understøtter, sikrer
koordination, gennemsigtighed, legitimitet,
effektivitet…?
• Hvilken ledelse – er synlig, kommunikerer,
faciliterer, muliggør, involverer…?
• Hvilken kultur spiller med… arbejdsplads,
fagkultur, teamkultur, ledelseskultur….?
• Hvilken læreridentitet… bevidsthed,
autonomi, faglig stolthed, anknytning…?
10
Hvilken læreridentitet ?
Hvad skal jeg
nu ’knytte an’
til?
11
Arketypiske ledelsesmodeller
• ’Den planlæggende kollegiale ledelse’:
Central og formaliseret styring via administrative regler,
standarder, manualer og funktionsbeskrivelser
(fagbureaukrati og kollegakultur…..?)
• ’Den dialogbaserede ledelse’:
Udbredt teamorganisering, høj grad af lærerinvolvering i
samlet ledelsesdialog. (’organisme’, projekt og
teamdialog…..?).
• ’Den strategiske virksomhedsledelse’:
Ny formaliseret struktur med nye mellemledere,
stabsfunktioner med reelle ledelsesfunktioner
(ledelseshierarki, kontrakter, divisionalisering….?)