Transcript Dokumentarfilm i undervisningen - Raffaele Brahe

Fakta-TV og dokumentarfilm
Undervisning mellem oplevelse og
analyse
Program
1.
2.
3.
4.
Opsamling fra sidst – bag om spørgsmål
Det fagdidaktiske felt – gennemgang
3 eksempler – oplevelse og analyse
Perspektiver og refleksioner
Sorgens by – opgave (parvist)
•
Tag et spørgsmål ad gangen
–
Reflektér over de danskfaglige/ fagdidaktiske overvejelser
bag hvert spørgsmål (hvilke faglige mål gemmer sig bag
spørgsmålet?)
•
•
Eks. I spørgsmål 2 er målet, ”at eleverne får en forståelse af den
komposition forfatteren har valgt at bygge sin tekst op omkring”
Overvej jeres egen lærerperson i forhold til
opgaverne
–
–
–
–
Hvordan ville I arbejde med teksten
På hvilket klassetrin kan teksten bruges?
Hvilken kontekst skal arbejdet med teksten og
spørgsmålene indgå i?
Hvorfor er teksten egnet/ ikke egnet for jer?
Sorgens by - opsamling
10 minutter i grupper
Fælles opsamling – kort
Zig-zag mdellen (Birgitte Tufte)
Faktiske tekster (kap. 8)
Arbejdet med dokumentarfilm skal foregå i en
vekselvirkning mellem oplevelse, analyse og
produktion. I analysedelen peger Per Nyegaard
på:
• Stof
• Sted
• Tid
• Fortæller
• Komposition
Faktiske tekster (kap. 8)
Analyseniveauer:
1. Hele filmen – oplevelsen
2. Sekvenser – filmens komposition (hvilke
elementer er der i filmen og i hvilken rækkefølge
kommer de?)
3. Scener – fortælletempo, lys- og lydsætning,
klipning
4. Klip – billede/lyd – lyd, lys m.m. – fokus på
spørgsmål som: hvorfor vil instruktøren vise de
billeder og ikke nogle andre? Hvorfor skal jeg
høre den lyd nu?
Fokus på kommunikation og
kommunikationskompetence
• En model
Hvem
Siger hvad
Afsender
budskab
På hvilken
måde
I hvilken
kanal
stil
medie
Til hvem
modtagere
Med
hvilken
effekt
virkning
Fortælleformer 1 (mediefag.dk)
Tredjepersonsfremstillingen er den traditionelle
journalistiske form, der styres af en alvidende
fortællestemme, som i tredje person
fremlægger et budskab om virkeligheden.
Mange nyheds- og aktualitetsindslag har
denne form, hvor interviewsekvenser,
arkivmateriale, grafik m.v. kædes sammen af
en neutral speakerstemme.
Fortælleformer 2 (mediefag.dk)
Den observerende fortælleform søger i
modsætning hertil at undgå denne alvidende
fortællestemme. Tværtimod giver denne
fortælleform indtryk af helt at afstå fra kontrol
over det, der når frem til modtagerne.
Tilrettelæggeren søger at gøre sig selv helt
usynlig, for at give seeren/læseren en følelse
af at få en ”slice of life” serveret. Den klassiske
”fluen-på-væggen” reportage er eksempel på
denne fortælleform.
Fortælleformer 3 (mediefag.dk)
Den interaktive fortælleform tydeliggør i
modsætning til den observerende form, at der er
en tilrettelægger der står bag, og at det, der
fortælles er et resultat af en proces. Derfor
træder tilrettelæggeren selv frem som person,
for eksempel som jeg-fortæller eller som ”vært”–
ligesom arbejdsprocessen tydeliggøres.
Tilrettelæggeren kan ikke alene stå frem som den
person, der iagttager og formidler en bestemt
situation, men kan også gå ind direkte og være
aktiv part i det, der fremstilles, eksempelvis ved
at fremprovokere en bestemt situation.
Fortælleformer 4 (mediefag.dk)
Den selvrefleksive form er en meta-fortælleform,
der tematiserer selve det at formidle
overhovedet. Mange af de træk, der kendetegner
de øvrige fortælleformer, benyttes i den
selvrefleksive form, men bliver i et vist omfang
”sat på spidsen”. Derved tydeliggøres det, at der
altid – uanset hvilken fortælleform man vælger vil være nogle klicheer og konventioner om,
hvordan man formidler mest troværdigt. Dermed
udstiller den selvrefleksive form de øvrige
fortælleformers begrænsninger.
Mange forskellige genrer
Magasinprogrammer – Boogie, kontant,
horisont,
Portrætfilm – (jf. faktiske tekster) eks. Natasja,
Himlen over DK,
Vidensformidlende dokumentar – Viden om,
1800-tallet på vrangen,
Nyhedsvinklende dokumentar – tv2 dok om
ungdomshuset, horisont om Irak, Den
hemmelige krig,
Mange forskellige genrer
Propagandafilm – Michael Moores ”Fahrenheit 9/11”
Debatskabende dokumentarfilm – Generation Fucked
up, kærlighedspolitiet
Reality-TV/ doku-soap – Robinson, Paradis Hotel
Drama-dok – station 2
Historisk dokumentar – The rumble in the jungle
Rejsedokumentar (politisk) – det røde kapel
Rejsedokumentar (oplysende) – kløvedals rejser, lonely
planet (Pilot guides)
Find selv på flere…
Filmen og virkeligheden
Dokumentarfilm kan forholde sig mere eller mindre
objektive til virkeligheden. Dette kommer til
udtryk på flere måder:
• Hvor mange (forskellige) stemmer ytrer sig
• I hvor høj grad er der lagt stemningskabende lyd
på?
• Hvilken rolle har fortælleren; tilbagetrukket,
tydelig, direkte subjektivt deltagende
• Er der flere vinkler på sagen (stoffet)?
• Hvem bærer synsvinklen?
3 eksempler
”Xiaras sang”
Tal i 8 minutter med sidemanden:
Hvilket stof behandler filmen?
Hvilke steder fortæller filmen fra?
Hvilke personer (stemmer) deltager i filmen?
Hvilken fortælleform benytter filmen sig af?
Hvordan er filmen komponeret? Cirkulær
opbygning, lineær med tid,
Hvordan skaber filmen debat?
3 eksempler
”1800-tallet på vrangen”
Fakta-TV om 1800-tallets danske kultur/ litteratur og de
personligheder, der har præget det.
Skriv ned (hurtigskrivning 7 min.)
• Hvordan er fortælleformen? Hvilken rolle spiller
billedsiden? Lydsiden?
• Reflekter over filmens brugbarhed som tekst i
danskundervisningen
– Klasse
– Kontekst
3 eksempler
”Tv2 dok - om Ungdomshuset”
Fælles analyse af starten:
Vi stopper filmen undervejs og kommenterer
ved fortællemæsige skift
Perspektiver og refleksioner
fat om dokumentarfilm og filmstriben
En dvd-optager leverer masser af materiale!!
Tematisk undervisning: Brug dokumentarfilm sammen med
andre tekster: ungdomsromanen, noveller eller lyrik
Fokus på genren: filmens sprog og virkemidler i fokus –
eleverne analyserer, oplever og producerer
Dokumentarfilm som oplæg til mundtlighed: debatskabende
dokumentarfilm som udgangspunkt i en diskussion/ debat –
tværfaglighed
Dokumentarfilmen som informationskilde: 1800-tallet på
vrangen, the story-teller (doku om Karen Blixen)
Perspektiver og refleksioner
Hvordan tænker du dokumentarfilm og fakta-tv
ind i danskundervisningen?
Hvorfor er det væsentligt at lære børn (49.klasse) om genrerne?
Hvor meget skal disse genrer fylde i dansk i
forhold til fiktionsgenrerne? Hvorfor?
Gå på jagt i ”Fælles mål”. Står der noget om
dokumentarfilm og fakta-tv? Hvor og i hvilken
sammenhæng?