Slide 1

Kort om Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab
• Sammenslutningen er en videreførelse af Bedriftværnslederklubben,
stiftet i 1985.
• Vi er en kreds af personer med vidt forskellig baggrund, men med det
til fælles, at vi beskæftiger os med virksomhedsberedskab på såvel
offentlige som private arbejdspladser.
• Oprindeligt var vi kun bedriftværnsledere, men nu tæller vi mange
andre personer, som f. eks. miljø- og sikkerhedsledere, vagtchefer,
ejendomsinspektørere, tekniske ledere, maskinmestre og kommunale
beredskabschefer blandt vore medlemmer.
• I øjeblikket er vi godt 100 medlemmer, især øst for Storebælt.


Slide 2

Hvad er et Virksomhedsberedskab?
• Et internt beredskab mod uønskede hændelser, der truer
virksomhedens ansatte, bygninger, produktion eller eksistens.
• Det er helt op til den enkelte arbejdsplads, hvor udbygget man
ønsker dette beredskab.
• Det interne beredskab tilpasses det faktiske behov på den enkelte
arbejdsplads, hvad angår dimensionering, udrustning og eventuel
specialuddannelse.
• Frivillighed er en afgørende og motiverende faktor.
• Enkelte særligt farlige virksomheder, kan af myndighederne
pålægges at oprette et beredskab, eventuelt med specielt materiel
og udstyr og med personale der har gennemgået særlige kurser.


Slide 3

Samarbejdsgruppen vedrørende Virksomhedsberedskab
På initiativ fra Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab er en række
private og offentlige aktører i løbet af 2008 - 2009 gået sammen i ønsket
om at iværksætte sådanne tiltag.
Lige nu omfatter rækken af aktører disse organisationer:
- Beredskabsforbundets Landsledelse
- Damasec Front line protection
- Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut
- Falck Danmark A/S Rådgivningscentret
- Foreningen af Selstændige Førstehjælps-Instruktører
- Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
- Firmaet Helpan og Helpan Safety
- Københavns Brandvæsen
- Nordsjællands Brandvæsen
- Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark
- Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab
Vi håber, at mange flere vil slutte aktivt op om arbejdet


Slide 4

Hvor er vi nu?
• En folder:
Der er formuleret en lille folder, der er tænkt distribueret således, at flest
mulige aktører selv henter den fra nettet og selv kopierer den i det antal
man aktuelt har brug for.
Så bliver der ikke fremstillet for mange overflødige eksemplarer,
fordelingen bliver enkel, men effektiv og der en mulighed for let at
ajourføre og udbygge folderen.
• Hjemmesiden www.virksomhedsberedskab.dk:
Denne hjemmeside giveruddybende oplysninger om eget beredskab og
Virksomhedsberedskab.
Denne side er oprettet og bliver ajourført på frivillig basis, og koster derfor
ikke ret meget.
• Links:
Vi har kontaktet en række aktører for at få lagt link til og fra hjemmesiden,
og for at informere dem om eksistensen af Virksomhedsberedskab.
• Artikler:
Der er indtil nu bragt 2 artikler om Virksomhedsberedskab, dels i
Beredskabsforbundets blad Beredskab og dels i bladet DBI Brand & Sikring.
Der planlægges flere artikler i andre relevante fagblade.
• Oplysningsmøder:
Vi arbejder på at gennemføre flere oplysningsmøder.


Slide 5

En lang række virksomheder har uddannede førstehjælpere
samt førstehjælpsmateriel fordelt rundt på virksomheden
Brüel og Kjær A/S, Nærum har ophængt
førstehjælpsudstyr bl. a. ved kantinen.

Coloplast A/S, Espergærde har samlet
førstehjælpsudstyr, brandcentral og
instrukser i et åbent rum ved receptionen.


Slide 6

Beredskabshjælperne:
• Mange arbejdspladser har kun behov for enkelte medarbejdere, der
kan løse få beredskabsopgaver, og som ikke er forsynet med specielt
materiel og udstyr.
• Det kan være personer, som i forvejen beskæftiger sig med
beredskabsrelaterede opgaver, f.eks.:
–
–
–
–

medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen
sikkerheds - eller sikringsledere
vagter og sikringspersonale
maskinmestre, montører og andre med specielt kendskab til
bygninger / produktion
– udliciterede arbejdsopgaver via facility management firma.
Lederen af virksomhedsberedskabet bør have en beredskabsuddannelse.


Slide 7

Grundlæggende viden om beredskab er vigtig
Det er en forudsætning, at beredskabshjælpere er fortrolige med
betjeningen af materiellet, f.eks.:
-Betjening af en hjertestarter forudsætter, at der er gennemført
en uddannelse i førstehjælp med hjertemassage og hjertestarter.
-Brug af internt slukningsudstyr forudsætter mindst et elementært
brandslukningskursus

Folketinget.
Undervisning af medarbejderne i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse


Slide 8

Eksempler på forebyggende opgaver:
•
•
•
•
•
•
•

•
•
•
•
•
•

udarbejde risikobeskrivelser og -vurderinger
udarbejde beredskabsplaner
udarbejde instrukser for varsling, evakuering og genhusning
udarbejde interne sikkerhedsinstrukser og vejledninger
udarbejde værdiredningsplaner
udarbejde skadebegrænsningsplaner
varetage kontakt og samarbejde med den kommunale
brandmyndighed
varetage den interne beredskabsuddannelse
sikre at internt sikkerheds- og brandslukningsudstyr er i orden
sikre at brandadskillelser opretholdes
udføre fyraftensrundering
udføre brandvagt ved varmt arbejde
udføre betjening af brandalarmeringsanlæg


Slide 9

Eksempler på operative opgaver:
•
•
•
•
•
•
•
•
•

•
•
•

udføre livreddende førstehjælp
udføre brandbegrænsende foranstaltninger
udføre adgangskontrol / skalsikring af arbejdspladsen
udføre alarmering og vejlede ambulance / politi /
redningsberedskab
informere om adgangsveje for redningspersonalet
informere om, og afspærre risikoområder
medvirke til skadebegrænsning bl.a. ved standsning af
produktionsprocesser
medvirke ved bekæmpelse af uheld med farlige stoffer
medvirke til værdiredning, herunder sikring af truede maskiner,
dataanlæg, sagsakter, tegninger m.v.
medvirke ved evakuering og genhusning
medvirke ved evt. efterslukning
medvirke ved bevogtning af skadede bygninger


Slide 10

Nogle virksomheder kræver specielt udstyr.
Statoil Rafinaderiet, Kalundborg
Skumslukningsudstyr fordelt ude i terrænet

Sun Chemical A/S, Køge:
Har 8 uddannede røgdykkere udstyret med en
brandbil og slukningsudstyr mange steder på
virksomheden, så der hurtigt kan etableres B-C
udlægninger.
Brüel & Kjær A/S, Nærum
Personligt udstyr til hjælperøgdykkerne


Slide 11

Specielt udstyr kræver speciel uddannelse

Nationalbanken, København
Hjælperøgdykkerne trænes i øvelsesanlæg i Hedehusene.

Brug af røgdykkerudstyr forudsætter det fornødne personlige udstyr,
samt at brugerne er uddannet efter en plan, godkendt af den kommunale
brandmyndighed


Slide 12

Andre eksempler

H. Lundbeck A/S, Valby
Lager med materiel til at forebygge
og afbøde vandskader

Falck Teknik A/S, Skovlunde
Der orienteres om slukningsudstyr,
flugtveje m.v.


Slide 13

Et lille udsnit af arbejdspladser med Virksomhedsberedskab:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

AGA A/S
Bella Center A/S
Brüel & Kjær A/S
Coloplast A/S
CPKelco ApS
CUE
Danmarks Nationalbank
DR- Byen
Det Kgl. Bibliotek
Forskningscenter Risø
Folketinget, Christiansborg
Davids Samling
Elsam Kraft A/S
DONGs elværker
Finansministeriet
H. Lundbeck A/S
I/S KAVO
Junckers Industrier A/S
Kulturministeriet
Lynettefællesskabet I/S
Noveren I/S
NKT cables a/s
Nationalmuseet
Ny Carlsberg Glyptoteket
Roulunds Rubber A/S
Sun Chemical A/S
Statens Museum for Kunst
Statens Arkiver
Statoil A/S Raffinaderiet
TDC Brand & Redning
Tøjhusmuseet
Tivoli A/S
Willis I/S
Xsys Print Solutions

København
København
Nærum
flere afdelinger
Lille Skensved
København
København
København
København
Roskilde
København
København
Aabenraa
flere afdelinger
København
flere afdelinger
Vemmelev
Køge
København
København
Gislinge
Asnæs
København
København
Odense
Køge
København
København
Kalundborg
flere afdelinger
København
København
flere afdelinger
Brøndby


Slide 14

Det sociale samvær styrker ”korpsånden” i et Virksomhedsberedskab

Kontakt: www.virksomhedsberedskab.dk

Mail: [email protected]
….tak for opmærksomheden


Slide 15

Niels Erik Bølling
[email protected]