Kompetencer til tiden – på tærsklen til det 21. Århundrede v. Chefkonsulent Gitte Larsen Kursus- Og konsulentafdelingen Danmarks Biblioteksskole E-mail: [email protected]

www.db.dk/kon NVBF’s forårskonference i Reykjavik 7.-8. Juni 2004

FAKTA om DBs kursusvirksomhed: Afholder 250-300 kurser og seminarer hvert år Udvikler ca. 75 nye kurser årligt Undervisere: skolens egne lærere (ca.70) + bibliotekarer fra praksis + private konsulenter >5000 kursister pr. år Skræddersyer kurser til alle bibliotekstyper + offentlige og private organisationer

Biblioteket i det 21. Århundrede – Hybridbiblioteket: hvad er det?

Det klassiske forskningsbibliotek Med de tilbud, brugerne i det fysiske bibliotek forventer i 2004 Det elektroniske Bibliotek Med de tilbud, (distance)brugerne forventer i 2004

Biblioteket som studiested

Mediatek – hvor brugerne kan arbejde med film, lydoptagelser og multimedier

Det fysiske rum til gruppearbejde

Biblioteket som dagligstue Aalborg Universitetsbibiotek 2003

Biblioteket som center for læring: Fysisk plads til undervisning af forskellige brugergrupper

Biblioteket som Center for Læring (2004) -

fra instruktion til læring  Udvikler undervisningsforløb (somme tider) i samarbejde med moderinstitution, der understøtter opbygning af informationskompetence hos studerende  Giver adgang til relevante ’selv-instruktions’ programmer ( turorials i anvendelse af bibliotekets ressourcer, informationssøgning på Internet, videnskabelig kommunikation, citering og referencer, etc.)  Særlig støtte til de studerende, der må uddanne sig hjemmefra  Stiller faciliteter til rådighed på stedet for deltagelse i fjernundervisning

Samlingerne: Trykte materialer Elektroniske materialer Opgaver: Udvikling af samlingerne Bevaring (fysisk og e-form) Kassation Formidling af samlingerne Undervisning- alle målgrupper …..uanset materialernes fysiske form

Biblioteket i det 21. Århundrede – Hybridbiblioteket: hvad er det?

Det klassiske forskningsbibliotek Med de tilbud, brugerne i det fysiske bibliotek forventer i 2004 Det elektroniske Bibliotek Med de tilbud, (distance)brugerne forventer i 2004

Materialernes forandring: fra papir til skærm

Spørgsmål:

 Hvordan vil den ændrede sammensætning af forskningsbibliotekernes materialer påvirke udlån og benyttelse?

- stigning eller fald i benyttelse på stedet?

- vil ’downloans’ af tidsskriftartikler helt erstatte udlån?

- vil elektronisk publiceret materialer i pdf-format erstatte udlån?

- vil e-bøger (opslagsværker, forskningspublikationer, etc.) erstatte trykte publikationer?

- vil lydoptagelser, film, mv. hentes direkte fra Nettet?

 Hvor stor en del af ressourcerne vil blive brugt på e-baserede materialer og tjenester – herunder videreudvikling og drift af nettjenester (f.eks. Portaler) og licensbelagte produkter?

 Giver ligestilling af alle medier anledning til at ændre i sammensætningen af medarbejdernes kompetenceprofiler?

Et dansk eksempel:

Bibliotek.dk blev lanceret i 2001 hvordan har det påvirket weblåneres brugsmønstre?

 Bibliotek.dk – at ’gå på biblioteket hjemmefra’ - alle materialer, der er indkøbt i folke- og forskningsbiblioteker samt alle titler i nationalbibliografien er søgbare og kan reserveres. Låner oplyser, hvor materialet ønskes afhentet resultatet: - brugsmønsteret er forandret – flere titler bestilles - nye befolkningsgrupper bliver lånere - større efterspørgsel på helt nye titler - stærkt stigende interurbanlån (31% i 2001 og yderligere 9% i 2002) - national kørselsordning etableret erfaringen : - web-lånere efterspørger nye serviceydelser fra biblioteket ex: ’Ask a librarian’ reference tjenester (24x7) At materialer, der ses i bibliotek.dk kan købes via boghandel

Nye krav til brugerbetjening - i det virtuelle miljø

 Betjening af web-lånerne - hvem er de? Hvad forventer de af biblioteket?

- Hvordan måler vi web-lånernes brug af elektroniske tjenester?

- Hvis de ikke låner materialer, hvordan måler vi outcome af benyttelse i stedet for output?

 Markedsføring af tjenester og services branding af bibliotekets tjenester i det virtuelle rum. Hvordan?

- hvordan formidler vi optimalt i det elektroniske rum?

- hvordan får vi en interaktiv dialog i gang med web-lånerne?

- hvordan synliggør vi nytten af bibliotekets produkter og tjenester?

 Synliggørelse af den enkelte biblioteksmedarbejders særlige kompetencer overfor web-låneren. Hvordan??

Kompetenceudvikling – 6 indgangsvinkler

Nye formelle kompetencer vægt på teori og metode Aktuelle bibliotekspolitiske emner ”Biblioteket”

folke-, fag- og forsknings, organisationer, etc.

Nye færdigheder Faglig a’jourføring Ny inspiration Organisationsudvikling: - den enkelte medarbejder - ledelsesgruppen - en afdeling - hele organisationen

Kompetencer

3 typer: ’knowledge’ – ’skills’ –’attitudes’

Nye formelle kompetencer vægt på teori og metode ”Biblioteket”

folke-, fag- og forsknings, organisationer, etc.

Nye færdigheder Faglig a’jourføring Ny inspiration

Attitudes

Organisationsudvikling: Aktuelle bibliotekspolitiske emner - den enkelte medarbejder - ledelsesgruppen - en afdeling - hele organisationen

Kompetencer

- den viden og erfaring, der sætter én i stand til at handle i hverdagen

FAGLIGE f. eks.

IT-kundskaber Viden om Informationssøgning Viden om Referencetjenester Viden om faglige emner Viden om pædagogisk teori- og metode Fædigheder i brugerundervisning Viden om projektledelse PERSONLIGE f.eks.

Gennemslagskraft Kommunikation Engagement Forandringsparathed Personlig planlægning Evne til læring Håndtere stress Pædagogiske evner SOCIALE f.eks. At kunne Videndele Samarbejde Arbejde i teams Håndtere konfliker Udvise humoristisk sans

Kompetencies: knowledge – skills –attitudes

expressed by 53 US library directors

source: Expectations of Librarians in the 21st Century. Edited by Karl Bridges. Greenwood, 2003.

KNOWLEDGE - A solid, braod education - Knowledge of technology

-”Ability to tell the difference

between new technology and neccessary technology” - Professional knowlede and a broad understanding of the world’s knowledge

-- intellectually engaged

SKILLS Customer service skills Teaching skills Creativity Ability to market lib.services

Ability to be a team player Interpersonal ability Drive to learn Communication skills Ability to think conceptually ATTITUDES Intellectual curiosity risk taking Sence of humor Optimism & Entusiasm Flexibility Confidence Empathy Patiencec Assertiveness Tolerance for change

Undersøgelse af 187 svenske bibliotekschefers 10 ønsker til/savn af bibliotekarers personlige egenskaber – i prioriteret orden

kilde: Birgitta Olander: Framgangspotential – en fatombild av den nye svenske bibliotekar. I: IKONER, 2001?

Mest ønskede egenskaber af chefer

   At kunne tage ansvar Evne til at samarbejde med forskellige slags kolleger Fleksibel        Engageret Selvgående (da=selvkørende?) Evne til at håndtere forskellige slags brugere Nytænkende (innovativ) Høj stresstærskel Åben for nye ideer Interesseret i arbejdsopgaverne

Mest savnede egenskaber af chefer i forskb

 Lederegenskaber     Analytisk sans Skriftlig kommunikationsevne Professional selvtillid Høj stresstærskel      Spørgelyst Nytænkende (innovativ Evne til at håndtere forskellige slags brugere Selvgående (da=selvkørende?) Evne til at samarbejde med forskellige slags kolleger

Undersøgelse af egenskaber som de studerende synes beskriver dem bedst og egenskaber de savner

kilde: Birgitta Olander: Framgangspotential – en fatombild av den nye svenske bibliotekar. I: IKONER, 2001?

Bedst dækkende egenskaber

 Tilpasningsdygtig  Pålidelig    Venlig Skriftlige kommunikationsevner Åben for nye ideer         Analystiske evner Fleksibel Evne til at samarbejde med kolleger Evne til at håndtere brugere Omhyggelig Humoristisk Høj stresstærskel Engageret

De studerende savner mest

 Lederegenskaber     Professionel selvtillid Energisk Villig til at udføre alt slags arbejde Velorganiseret     At kunne tage ansvar Logisk sans Spørgelyst Nytænkende (innovativ)

Sammenhæng mellem ressourceområder og adfærd Viden Personlighed Adfærd Holdninger Færdigheder

Sammenhæng mellem ressourceområder og adfærd

Struktur og processer

Viden

Ledelsesform, politikker, strategi

Personlighed Adfærd

Teknologi

Holdninger

Kultur

Færdigheder

Kompetenceudviklings proces Evaluering af aktiviteter Gennemførelse af aktiviteter Handlingsplan proces Omverdens og organisations analyse.

Hvor er vi?

Målsætninger Hvor skal vi hen?

Kompetenceudviklings plan: kompetence mål + aktiviteter Kompetencer i dag Hvad kan vi ?

Kompetence behov: Hvad skal vi kunne?

Kompetence analyse

Hvad menes der med Strategisk Kompetenceudvikling anno 2004?

Strategisk kompetenceudvikling kan defineres som: ”Den proces, der sikrer, at organisationen har de kompetencer, der er en forudsætning for at kunne realisere de overordnede mål og strategier” Citat: Klaus Guldbrandsen: Kompetencekraft – resultater gennem mennesker. Børsen 2003. S.35

Kompetenceudvikling i et planlagt perspektiv

Strategisk kompetence udvikling Fokus

Hele organisationen/ Selvstændige enheder

Taktisk kompetence udvikling

Afdelinger/ teams

Mål

Sikre, at organisationen har kompetencer til at indfri de strategiske ambitioner

Aktører

De strategi ansvarlige +medarbejder repræsentanter Sikre kompleksitet i teamets kompetencer med høj opgave særegnethed Alle medarbejdere i afdelingen/ teamet

Operationel kompetence udvikling

Den enkelte medarbejder Forpligtende aftaler, der sikrer, at individuelle kompetence ”gab” lukkes Medarbejder og nærmeste leder

Udviklingsplan for den enkelte medarbejder - mødet mellem to rationaler: organisationens og medarbejderens behov Kilde: foredrag af Bent Gringer, Kompetencerådets sekretariat, 27.okt. 2003

Vision/strategi Udfordringer Strategi Opgaver Kvalifikationskrav Medarbejdere Min fremtid Min faglighed Mit liv Mit job Min familie Min karriere Kvalifikations”gab” = udviklingsbehov Mit udviklingsbehov!!

Medarbejderkategorier Er det muligt at få alle med?

Stort potentiale Falmede stjerner Stjerner Moderat potentiale Problemmedarbejdere Arbejdsheste Præstation norm Præstation under norm over norm

Kompetence og inkompetence – baseret på Jacues Chaise, 1994

Bevidst kompetent Bevidt inkompetent Ubevidst kompetent Ubevidst inkompetent