Slide 1

Mental helse
Hvorfor nu det?

Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

Det kommer fra WHO
Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der
har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad
af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet.
Denne proces indebærer at der både arbejdes med at
forbedre personens kompetencer og
Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet
er at understøtte udviklingen af det mest optimale
funktionsniveau for det enkelte menneske samt at
reducere funktionsnedsættelse og handikap – med
udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder
og ønsker til et godt liv.

Det kommer fra WHO
2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions.
EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery
og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12
punkts program som blandt andet omhandler
•
•
•

Fokus på mental well-being og mental health.
Fokus på stigma og diskrimination.
Fokus på partnerskaber på tværs.

Hvorfor kommer det nu?
Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil
der til enhver tid, være:
•
100 millioner, der lider af angst og depression.
•
4 millioner der lider af skizofreni.
•
4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser.
•
4 millioner der lider af panikforstyrrelser.
• Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar
sygdomme.

• I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al
sygefravær.
• 150.000 mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd.
• I aldersgruppen 15-35 år er selvmord næststørst dræber, kun
overgået af trafikken.

Hvorfor kommer det nu?
Det nationale forskningscenter for
arbejdsmiljø.
Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner
hvert år.
Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret
anbefaler:
1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt
kolleger).
2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

Hvorfor kommer det nu?
Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig
forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem
generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik
muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville
samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu
bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de
som ikke kommer sig med det første.

Kommunerne opruster.
Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet
argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem,
mindsker man risikoen for, at et barn senere får
problemer.

Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed
i kommunerne – eksempler, muligheder og
barrierer”:

Netværk og samtale.
tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

65%
40%

9%

Kun medicin

Medicin og terapi

Medicin, terapi og
pårørende

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres
recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan
fagfolk kan understøtte borgerens recovery.
PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret
fortolkning af mental sundhed og det gode liv.

•

Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet
Mål:
At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves
gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed.

Fokus:
Først og fremmest kigges efter
De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af
netværk.
Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet?
Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser
blive afklaret

Fra fokus på problemer til fokus på
drømme, ønsker og håb.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Positiv psykologi
Målsætte efter drømme, ønsker og håb.
Medborgerskab
Netværksperspektiv
Community based
Akutboliger
Psykolog på telefonen døgnet rundt
Refocus on recovery
Rehabiliteringsteknologi
IPS og place then train
Brugerdreven innovation
Kønsmainstreaming
Personalization – personligt budget
Mental sundhed og sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen lægger sig i
forlængelse af WHO’s definition af
mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel
• hvor individet udfolder sine evner
• kan håndtere dagligdags udfordringer og stress
• på frugtbar vis kan arbejde produktivt
• samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab

WHO’s rapport fra 2004:
• Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre
• udfordringer og modgang

Sundhedsstyrelsen lægger sig
også i forlængelse af WHO’s
deklaration fra 2005 om mental
health and mental well-being:
Der er ingen sundhed uden mental sundhed.
For borgere er mental sundhed en ressource, som gør
dem i stand til at realisere deres intellektuelle og
følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde
deres roller i social-, skole- og arbejdsliv.
For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til
velstand, solidaritet og social retfærdighed.
Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og
samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

Hvad er mental sundhed?
Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af
Sundhed
En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine
evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og
stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt,
samt er i stand til at yde et bidrag til
fællesskabet.

Hele mennesker.
Der er ingen tvivl om, at positive følelser
påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar
system, men viskal ikke glemme, at der også
er en adfærdsmæssig
sammenhæng. Er man stresset, spiser man
ikke så sundt, man sover dårligere, og man
er ikke fysisk aktiv.
Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk
Forskningsenhed, Århus UniversitetH

Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse
• Lav tro på egne evner
• Pessimisme
• Isolation/udelukkelse/ensomhed,
• Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence
• Meningsløshed
• Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

Selvvurderet helbred.
Meget tyder på, at mental sundhed har betydning
for udvikling og forløb af en række udbredte
fysiske og psykiske sygdomme
Nedsat mental sundhed på grund af social
isolation og manglende støtte er lig med
risikofaktor.
Der er sammenhæng mellem nedsat mental
sundhed og risikoadfærd

Kommunerne opruster.
Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper.
Mindfullness. Sansehaver.

Stress:

Stressskole, coaching.

Sygefravær:
Fysisk træning til sygedagpengemodtagere.
Sorggrupper:
Kriserådgivning og sorggrupper.
Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst.
Socialt samvær:
Latterklub, naturvejledning.
Trivsel:
Trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Udsatte børn og unge:
Gruppe af unge med ondt i livet
Graviditet/fødsel:
Mødregrupper.
Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

Nærmeste fremtid.
• I første generation af sundhedspolitikker havde
KRAM faktorer stor betydning.
• I anden generation af sundhedspolitikker vil
mental sundhed få større vægt.
• Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions
kampagne.

Recovery - fra begreb til
virkelighed
•

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv,
defineret af den pågældende person selv.

•

Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og
symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

•

Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger
tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig
meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

•

Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle
for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men
støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central
betydning for mange mennesker under deres recovery

Rehabilitering – en indsats
på tre niveauer.
Samfundsniveau:

Lovgivning

Kommune – Region – Stat.

Organisationsniveau:

Ressourcefokus

Socialpsykiatri

Borger/bruger niveau:
Lokalområdet

Empowerment

Hvor ser du fordele og
dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst.
1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental
helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.

2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på
mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.


Slide 2

Mental helse
Hvorfor nu det?

Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

Det kommer fra WHO
Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der
har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad
af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet.
Denne proces indebærer at der både arbejdes med at
forbedre personens kompetencer og
Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet
er at understøtte udviklingen af det mest optimale
funktionsniveau for det enkelte menneske samt at
reducere funktionsnedsættelse og handikap – med
udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder
og ønsker til et godt liv.

Det kommer fra WHO
2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions.
EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery
og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12
punkts program som blandt andet omhandler
•
•
•

Fokus på mental well-being og mental health.
Fokus på stigma og diskrimination.
Fokus på partnerskaber på tværs.

Hvorfor kommer det nu?
Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil
der til enhver tid, være:
•
100 millioner, der lider af angst og depression.
•
4 millioner der lider af skizofreni.
•
4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser.
•
4 millioner der lider af panikforstyrrelser.
• Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar
sygdomme.

• I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al
sygefravær.
• 150.000 mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd.
• I aldersgruppen 15-35 år er selvmord næststørst dræber, kun
overgået af trafikken.

Hvorfor kommer det nu?
Det nationale forskningscenter for
arbejdsmiljø.
Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner
hvert år.
Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret
anbefaler:
1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt
kolleger).
2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

Hvorfor kommer det nu?
Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig
forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem
generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik
muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville
samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu
bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de
som ikke kommer sig med det første.

Kommunerne opruster.
Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet
argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem,
mindsker man risikoen for, at et barn senere får
problemer.

Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed
i kommunerne – eksempler, muligheder og
barrierer”:

Netværk og samtale.
tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

65%
40%

9%

Kun medicin

Medicin og terapi

Medicin, terapi og
pårørende

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres
recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan
fagfolk kan understøtte borgerens recovery.
PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret
fortolkning af mental sundhed og det gode liv.

•

Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet
Mål:
At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves
gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed.

Fokus:
Først og fremmest kigges efter
De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af
netværk.
Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet?
Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser
blive afklaret

Fra fokus på problemer til fokus på
drømme, ønsker og håb.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Positiv psykologi
Målsætte efter drømme, ønsker og håb.
Medborgerskab
Netværksperspektiv
Community based
Akutboliger
Psykolog på telefonen døgnet rundt
Refocus on recovery
Rehabiliteringsteknologi
IPS og place then train
Brugerdreven innovation
Kønsmainstreaming
Personalization – personligt budget
Mental sundhed og sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen lægger sig i
forlængelse af WHO’s definition af
mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel
• hvor individet udfolder sine evner
• kan håndtere dagligdags udfordringer og stress
• på frugtbar vis kan arbejde produktivt
• samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab

WHO’s rapport fra 2004:
• Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre
• udfordringer og modgang

Sundhedsstyrelsen lægger sig
også i forlængelse af WHO’s
deklaration fra 2005 om mental
health and mental well-being:
Der er ingen sundhed uden mental sundhed.
For borgere er mental sundhed en ressource, som gør
dem i stand til at realisere deres intellektuelle og
følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde
deres roller i social-, skole- og arbejdsliv.
For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til
velstand, solidaritet og social retfærdighed.
Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og
samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

Hvad er mental sundhed?
Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af
Sundhed
En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine
evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og
stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt,
samt er i stand til at yde et bidrag til
fællesskabet.

Hele mennesker.
Der er ingen tvivl om, at positive følelser
påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar
system, men viskal ikke glemme, at der også
er en adfærdsmæssig
sammenhæng. Er man stresset, spiser man
ikke så sundt, man sover dårligere, og man
er ikke fysisk aktiv.
Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk
Forskningsenhed, Århus UniversitetH

Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse
• Lav tro på egne evner
• Pessimisme
• Isolation/udelukkelse/ensomhed,
• Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence
• Meningsløshed
• Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

Selvvurderet helbred.
Meget tyder på, at mental sundhed har betydning
for udvikling og forløb af en række udbredte
fysiske og psykiske sygdomme
Nedsat mental sundhed på grund af social
isolation og manglende støtte er lig med
risikofaktor.
Der er sammenhæng mellem nedsat mental
sundhed og risikoadfærd

Kommunerne opruster.
Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper.
Mindfullness. Sansehaver.

Stress:

Stressskole, coaching.

Sygefravær:
Fysisk træning til sygedagpengemodtagere.
Sorggrupper:
Kriserådgivning og sorggrupper.
Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst.
Socialt samvær:
Latterklub, naturvejledning.
Trivsel:
Trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Udsatte børn og unge:
Gruppe af unge med ondt i livet
Graviditet/fødsel:
Mødregrupper.
Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

Nærmeste fremtid.
• I første generation af sundhedspolitikker havde
KRAM faktorer stor betydning.
• I anden generation af sundhedspolitikker vil
mental sundhed få større vægt.
• Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions
kampagne.

Recovery - fra begreb til
virkelighed
•

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv,
defineret af den pågældende person selv.

•

Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og
symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

•

Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger
tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig
meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

•

Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle
for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men
støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central
betydning for mange mennesker under deres recovery

Rehabilitering – en indsats
på tre niveauer.
Samfundsniveau:

Lovgivning

Kommune – Region – Stat.

Organisationsniveau:

Ressourcefokus

Socialpsykiatri

Borger/bruger niveau:
Lokalområdet

Empowerment

Hvor ser du fordele og
dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst.
1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental
helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.

2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på
mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.


Slide 3

Mental helse
Hvorfor nu det?

Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

Det kommer fra WHO
Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der
har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad
af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet.
Denne proces indebærer at der både arbejdes med at
forbedre personens kompetencer og
Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet
er at understøtte udviklingen af det mest optimale
funktionsniveau for det enkelte menneske samt at
reducere funktionsnedsættelse og handikap – med
udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder
og ønsker til et godt liv.

Det kommer fra WHO
2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions.
EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery
og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12
punkts program som blandt andet omhandler
•
•
•

Fokus på mental well-being og mental health.
Fokus på stigma og diskrimination.
Fokus på partnerskaber på tværs.

Hvorfor kommer det nu?
Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil
der til enhver tid, være:
•
100 millioner, der lider af angst og depression.
•
4 millioner der lider af skizofreni.
•
4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser.
•
4 millioner der lider af panikforstyrrelser.
• Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar
sygdomme.

• I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al
sygefravær.
• 150.000 mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd.
• I aldersgruppen 15-35 år er selvmord næststørst dræber, kun
overgået af trafikken.

Hvorfor kommer det nu?
Det nationale forskningscenter for
arbejdsmiljø.
Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner
hvert år.
Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret
anbefaler:
1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt
kolleger).
2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

Hvorfor kommer det nu?
Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig
forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem
generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik
muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville
samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu
bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de
som ikke kommer sig med det første.

Kommunerne opruster.
Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet
argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem,
mindsker man risikoen for, at et barn senere får
problemer.

Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed
i kommunerne – eksempler, muligheder og
barrierer”:

Netværk og samtale.
tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

65%
40%

9%

Kun medicin

Medicin og terapi

Medicin, terapi og
pårørende

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres
recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan
fagfolk kan understøtte borgerens recovery.
PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret
fortolkning af mental sundhed og det gode liv.

•

Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet
Mål:
At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves
gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed.

Fokus:
Først og fremmest kigges efter
De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af
netværk.
Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet?
Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser
blive afklaret

Fra fokus på problemer til fokus på
drømme, ønsker og håb.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Positiv psykologi
Målsætte efter drømme, ønsker og håb.
Medborgerskab
Netværksperspektiv
Community based
Akutboliger
Psykolog på telefonen døgnet rundt
Refocus on recovery
Rehabiliteringsteknologi
IPS og place then train
Brugerdreven innovation
Kønsmainstreaming
Personalization – personligt budget
Mental sundhed og sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen lægger sig i
forlængelse af WHO’s definition af
mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel
• hvor individet udfolder sine evner
• kan håndtere dagligdags udfordringer og stress
• på frugtbar vis kan arbejde produktivt
• samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab

WHO’s rapport fra 2004:
• Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre
• udfordringer og modgang

Sundhedsstyrelsen lægger sig
også i forlængelse af WHO’s
deklaration fra 2005 om mental
health and mental well-being:
Der er ingen sundhed uden mental sundhed.
For borgere er mental sundhed en ressource, som gør
dem i stand til at realisere deres intellektuelle og
følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde
deres roller i social-, skole- og arbejdsliv.
For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til
velstand, solidaritet og social retfærdighed.
Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og
samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

Hvad er mental sundhed?
Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af
Sundhed
En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine
evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og
stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt,
samt er i stand til at yde et bidrag til
fællesskabet.

Hele mennesker.
Der er ingen tvivl om, at positive følelser
påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar
system, men viskal ikke glemme, at der også
er en adfærdsmæssig
sammenhæng. Er man stresset, spiser man
ikke så sundt, man sover dårligere, og man
er ikke fysisk aktiv.
Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk
Forskningsenhed, Århus UniversitetH

Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse
• Lav tro på egne evner
• Pessimisme
• Isolation/udelukkelse/ensomhed,
• Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence
• Meningsløshed
• Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

Selvvurderet helbred.
Meget tyder på, at mental sundhed har betydning
for udvikling og forløb af en række udbredte
fysiske og psykiske sygdomme
Nedsat mental sundhed på grund af social
isolation og manglende støtte er lig med
risikofaktor.
Der er sammenhæng mellem nedsat mental
sundhed og risikoadfærd

Kommunerne opruster.
Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper.
Mindfullness. Sansehaver.

Stress:

Stressskole, coaching.

Sygefravær:
Fysisk træning til sygedagpengemodtagere.
Sorggrupper:
Kriserådgivning og sorggrupper.
Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst.
Socialt samvær:
Latterklub, naturvejledning.
Trivsel:
Trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Udsatte børn og unge:
Gruppe af unge med ondt i livet
Graviditet/fødsel:
Mødregrupper.
Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

Nærmeste fremtid.
• I første generation af sundhedspolitikker havde
KRAM faktorer stor betydning.
• I anden generation af sundhedspolitikker vil
mental sundhed få større vægt.
• Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions
kampagne.

Recovery - fra begreb til
virkelighed
•

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv,
defineret af den pågældende person selv.

•

Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og
symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

•

Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger
tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig
meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

•

Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle
for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men
støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central
betydning for mange mennesker under deres recovery

Rehabilitering – en indsats
på tre niveauer.
Samfundsniveau:

Lovgivning

Kommune – Region – Stat.

Organisationsniveau:

Ressourcefokus

Socialpsykiatri

Borger/bruger niveau:
Lokalområdet

Empowerment

Hvor ser du fordele og
dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst.
1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental
helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.

2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på
mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.


Slide 4

Mental helse
Hvorfor nu det?

Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

Det kommer fra WHO
Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der
har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad
af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet.
Denne proces indebærer at der både arbejdes med at
forbedre personens kompetencer og
Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet
er at understøtte udviklingen af det mest optimale
funktionsniveau for det enkelte menneske samt at
reducere funktionsnedsættelse og handikap – med
udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder
og ønsker til et godt liv.

Det kommer fra WHO
2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions.
EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery
og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12
punkts program som blandt andet omhandler
•
•
•

Fokus på mental well-being og mental health.
Fokus på stigma og diskrimination.
Fokus på partnerskaber på tværs.

Hvorfor kommer det nu?
Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil
der til enhver tid, være:
•
100 millioner, der lider af angst og depression.
•
4 millioner der lider af skizofreni.
•
4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser.
•
4 millioner der lider af panikforstyrrelser.
• Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar
sygdomme.

• I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al
sygefravær.
• 150.000 mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd.
• I aldersgruppen 15-35 år er selvmord næststørst dræber, kun
overgået af trafikken.

Hvorfor kommer det nu?
Det nationale forskningscenter for
arbejdsmiljø.
Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner
hvert år.
Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret
anbefaler:
1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt
kolleger).
2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

Hvorfor kommer det nu?
Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig
forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem
generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik
muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville
samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu
bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de
som ikke kommer sig med det første.

Kommunerne opruster.
Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet
argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem,
mindsker man risikoen for, at et barn senere får
problemer.

Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed
i kommunerne – eksempler, muligheder og
barrierer”:

Netværk og samtale.
tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

65%
40%

9%

Kun medicin

Medicin og terapi

Medicin, terapi og
pårørende

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres
recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan
fagfolk kan understøtte borgerens recovery.
PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret
fortolkning af mental sundhed og det gode liv.

•

Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet
Mål:
At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves
gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed.

Fokus:
Først og fremmest kigges efter
De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af
netværk.
Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet?
Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser
blive afklaret

Fra fokus på problemer til fokus på
drømme, ønsker og håb.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Positiv psykologi
Målsætte efter drømme, ønsker og håb.
Medborgerskab
Netværksperspektiv
Community based
Akutboliger
Psykolog på telefonen døgnet rundt
Refocus on recovery
Rehabiliteringsteknologi
IPS og place then train
Brugerdreven innovation
Kønsmainstreaming
Personalization – personligt budget
Mental sundhed og sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen lægger sig i
forlængelse af WHO’s definition af
mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel
• hvor individet udfolder sine evner
• kan håndtere dagligdags udfordringer og stress
• på frugtbar vis kan arbejde produktivt
• samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab

WHO’s rapport fra 2004:
• Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre
• udfordringer og modgang

Sundhedsstyrelsen lægger sig
også i forlængelse af WHO’s
deklaration fra 2005 om mental
health and mental well-being:
Der er ingen sundhed uden mental sundhed.
For borgere er mental sundhed en ressource, som gør
dem i stand til at realisere deres intellektuelle og
følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde
deres roller i social-, skole- og arbejdsliv.
For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til
velstand, solidaritet og social retfærdighed.
Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og
samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

Hvad er mental sundhed?
Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af
Sundhed
En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine
evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og
stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt,
samt er i stand til at yde et bidrag til
fællesskabet.

Hele mennesker.
Der er ingen tvivl om, at positive følelser
påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar
system, men viskal ikke glemme, at der også
er en adfærdsmæssig
sammenhæng. Er man stresset, spiser man
ikke så sundt, man sover dårligere, og man
er ikke fysisk aktiv.
Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk
Forskningsenhed, Århus UniversitetH

Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse
• Lav tro på egne evner
• Pessimisme
• Isolation/udelukkelse/ensomhed,
• Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence
• Meningsløshed
• Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

Selvvurderet helbred.
Meget tyder på, at mental sundhed har betydning
for udvikling og forløb af en række udbredte
fysiske og psykiske sygdomme
Nedsat mental sundhed på grund af social
isolation og manglende støtte er lig med
risikofaktor.
Der er sammenhæng mellem nedsat mental
sundhed og risikoadfærd

Kommunerne opruster.
Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper.
Mindfullness. Sansehaver.

Stress:

Stressskole, coaching.

Sygefravær:
Fysisk træning til sygedagpengemodtagere.
Sorggrupper:
Kriserådgivning og sorggrupper.
Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst.
Socialt samvær:
Latterklub, naturvejledning.
Trivsel:
Trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Udsatte børn og unge:
Gruppe af unge med ondt i livet
Graviditet/fødsel:
Mødregrupper.
Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

Nærmeste fremtid.
• I første generation af sundhedspolitikker havde
KRAM faktorer stor betydning.
• I anden generation af sundhedspolitikker vil
mental sundhed få større vægt.
• Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions
kampagne.

Recovery - fra begreb til
virkelighed
•

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv,
defineret af den pågældende person selv.

•

Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og
symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

•

Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger
tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig
meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

•

Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle
for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men
støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central
betydning for mange mennesker under deres recovery

Rehabilitering – en indsats
på tre niveauer.
Samfundsniveau:

Lovgivning

Kommune – Region – Stat.

Organisationsniveau:

Ressourcefokus

Socialpsykiatri

Borger/bruger niveau:
Lokalområdet

Empowerment

Hvor ser du fordele og
dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst.
1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental
helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.

2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på
mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.


Slide 5

Mental helse
Hvorfor nu det?

Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

Det kommer fra WHO
Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der
har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad
af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet.
Denne proces indebærer at der både arbejdes med at
forbedre personens kompetencer og
Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet
er at understøtte udviklingen af det mest optimale
funktionsniveau for det enkelte menneske samt at
reducere funktionsnedsættelse og handikap – med
udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder
og ønsker til et godt liv.

Det kommer fra WHO
2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions.
EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery
og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12
punkts program som blandt andet omhandler
•
•
•

Fokus på mental well-being og mental health.
Fokus på stigma og diskrimination.
Fokus på partnerskaber på tværs.

Hvorfor kommer det nu?
Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil
der til enhver tid, være:
•
100 millioner, der lider af angst og depression.
•
4 millioner der lider af skizofreni.
•
4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser.
•
4 millioner der lider af panikforstyrrelser.
• Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar
sygdomme.

• I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al
sygefravær.
• 150.000 mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd.
• I aldersgruppen 15-35 år er selvmord næststørst dræber, kun
overgået af trafikken.

Hvorfor kommer det nu?
Det nationale forskningscenter for
arbejdsmiljø.
Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner
hvert år.
Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret
anbefaler:
1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt
kolleger).
2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

Hvorfor kommer det nu?
Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig
forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem
generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik
muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville
samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu
bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de
som ikke kommer sig med det første.

Kommunerne opruster.
Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet
argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem,
mindsker man risikoen for, at et barn senere får
problemer.

Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed
i kommunerne – eksempler, muligheder og
barrierer”:

Netværk og samtale.
tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

65%
40%

9%

Kun medicin

Medicin og terapi

Medicin, terapi og
pårørende

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres
recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan
fagfolk kan understøtte borgerens recovery.
PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret
fortolkning af mental sundhed og det gode liv.

•

Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet
Mål:
At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves
gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed.

Fokus:
Først og fremmest kigges efter
De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af
netværk.
Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet?
Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser
blive afklaret

Fra fokus på problemer til fokus på
drømme, ønsker og håb.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Positiv psykologi
Målsætte efter drømme, ønsker og håb.
Medborgerskab
Netværksperspektiv
Community based
Akutboliger
Psykolog på telefonen døgnet rundt
Refocus on recovery
Rehabiliteringsteknologi
IPS og place then train
Brugerdreven innovation
Kønsmainstreaming
Personalization – personligt budget
Mental sundhed og sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen lægger sig i
forlængelse af WHO’s definition af
mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel
• hvor individet udfolder sine evner
• kan håndtere dagligdags udfordringer og stress
• på frugtbar vis kan arbejde produktivt
• samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab

WHO’s rapport fra 2004:
• Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre
• udfordringer og modgang

Sundhedsstyrelsen lægger sig
også i forlængelse af WHO’s
deklaration fra 2005 om mental
health and mental well-being:
Der er ingen sundhed uden mental sundhed.
For borgere er mental sundhed en ressource, som gør
dem i stand til at realisere deres intellektuelle og
følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde
deres roller i social-, skole- og arbejdsliv.
For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til
velstand, solidaritet og social retfærdighed.
Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og
samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

Hvad er mental sundhed?
Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af
Sundhed
En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine
evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og
stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt,
samt er i stand til at yde et bidrag til
fællesskabet.

Hele mennesker.
Der er ingen tvivl om, at positive følelser
påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar
system, men viskal ikke glemme, at der også
er en adfærdsmæssig
sammenhæng. Er man stresset, spiser man
ikke så sundt, man sover dårligere, og man
er ikke fysisk aktiv.
Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk
Forskningsenhed, Århus UniversitetH

Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse
• Lav tro på egne evner
• Pessimisme
• Isolation/udelukkelse/ensomhed,
• Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence
• Meningsløshed
• Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

Selvvurderet helbred.
Meget tyder på, at mental sundhed har betydning
for udvikling og forløb af en række udbredte
fysiske og psykiske sygdomme
Nedsat mental sundhed på grund af social
isolation og manglende støtte er lig med
risikofaktor.
Der er sammenhæng mellem nedsat mental
sundhed og risikoadfærd

Kommunerne opruster.
Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper.
Mindfullness. Sansehaver.

Stress:

Stressskole, coaching.

Sygefravær:
Fysisk træning til sygedagpengemodtagere.
Sorggrupper:
Kriserådgivning og sorggrupper.
Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst.
Socialt samvær:
Latterklub, naturvejledning.
Trivsel:
Trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Udsatte børn og unge:
Gruppe af unge med ondt i livet
Graviditet/fødsel:
Mødregrupper.
Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

Nærmeste fremtid.
• I første generation af sundhedspolitikker havde
KRAM faktorer stor betydning.
• I anden generation af sundhedspolitikker vil
mental sundhed få større vægt.
• Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions
kampagne.

Recovery - fra begreb til
virkelighed
•

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv,
defineret af den pågældende person selv.

•

Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og
symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

•

Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger
tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig
meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

•

Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle
for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men
støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central
betydning for mange mennesker under deres recovery

Rehabilitering – en indsats
på tre niveauer.
Samfundsniveau:

Lovgivning

Kommune – Region – Stat.

Organisationsniveau:

Ressourcefokus

Socialpsykiatri

Borger/bruger niveau:
Lokalområdet

Empowerment

Hvor ser du fordele og
dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst.
1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental
helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.

2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på
mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.


Slide 6

Mental helse
Hvorfor nu det?

Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

Det kommer fra WHO
Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der
har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad
af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet.
Denne proces indebærer at der både arbejdes med at
forbedre personens kompetencer og
Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet
er at understøtte udviklingen af det mest optimale
funktionsniveau for det enkelte menneske samt at
reducere funktionsnedsættelse og handikap – med
udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder
og ønsker til et godt liv.

Det kommer fra WHO
2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions.
EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery
og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12
punkts program som blandt andet omhandler
•
•
•

Fokus på mental well-being og mental health.
Fokus på stigma og diskrimination.
Fokus på partnerskaber på tværs.

Hvorfor kommer det nu?
Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil
der til enhver tid, være:
•
100 millioner, der lider af angst og depression.
•
4 millioner der lider af skizofreni.
•
4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser.
•
4 millioner der lider af panikforstyrrelser.
• Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar
sygdomme.

• I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al
sygefravær.
• 150.000 mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd.
• I aldersgruppen 15-35 år er selvmord næststørst dræber, kun
overgået af trafikken.

Hvorfor kommer det nu?
Det nationale forskningscenter for
arbejdsmiljø.
Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner
hvert år.
Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret
anbefaler:
1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt
kolleger).
2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

Hvorfor kommer det nu?
Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig
forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem
generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik
muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville
samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu
bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de
som ikke kommer sig med det første.

Kommunerne opruster.
Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet
argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem,
mindsker man risikoen for, at et barn senere får
problemer.

Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed
i kommunerne – eksempler, muligheder og
barrierer”:

Netværk og samtale.
tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

65%
40%

9%

Kun medicin

Medicin og terapi

Medicin, terapi og
pårørende

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres
recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan
fagfolk kan understøtte borgerens recovery.
PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret
fortolkning af mental sundhed og det gode liv.

•

Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet
Mål:
At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves
gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed.

Fokus:
Først og fremmest kigges efter
De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af
netværk.
Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet?
Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser
blive afklaret

Fra fokus på problemer til fokus på
drømme, ønsker og håb.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Positiv psykologi
Målsætte efter drømme, ønsker og håb.
Medborgerskab
Netværksperspektiv
Community based
Akutboliger
Psykolog på telefonen døgnet rundt
Refocus on recovery
Rehabiliteringsteknologi
IPS og place then train
Brugerdreven innovation
Kønsmainstreaming
Personalization – personligt budget
Mental sundhed og sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen lægger sig i
forlængelse af WHO’s definition af
mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel
• hvor individet udfolder sine evner
• kan håndtere dagligdags udfordringer og stress
• på frugtbar vis kan arbejde produktivt
• samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab

WHO’s rapport fra 2004:
• Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre
• udfordringer og modgang

Sundhedsstyrelsen lægger sig
også i forlængelse af WHO’s
deklaration fra 2005 om mental
health and mental well-being:
Der er ingen sundhed uden mental sundhed.
For borgere er mental sundhed en ressource, som gør
dem i stand til at realisere deres intellektuelle og
følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde
deres roller i social-, skole- og arbejdsliv.
For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til
velstand, solidaritet og social retfærdighed.
Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og
samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

Hvad er mental sundhed?
Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af
Sundhed
En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine
evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og
stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt,
samt er i stand til at yde et bidrag til
fællesskabet.

Hele mennesker.
Der er ingen tvivl om, at positive følelser
påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar
system, men viskal ikke glemme, at der også
er en adfærdsmæssig
sammenhæng. Er man stresset, spiser man
ikke så sundt, man sover dårligere, og man
er ikke fysisk aktiv.
Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk
Forskningsenhed, Århus UniversitetH

Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse
• Lav tro på egne evner
• Pessimisme
• Isolation/udelukkelse/ensomhed,
• Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence
• Meningsløshed
• Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

Selvvurderet helbred.
Meget tyder på, at mental sundhed har betydning
for udvikling og forløb af en række udbredte
fysiske og psykiske sygdomme
Nedsat mental sundhed på grund af social
isolation og manglende støtte er lig med
risikofaktor.
Der er sammenhæng mellem nedsat mental
sundhed og risikoadfærd

Kommunerne opruster.
Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper.
Mindfullness. Sansehaver.

Stress:

Stressskole, coaching.

Sygefravær:
Fysisk træning til sygedagpengemodtagere.
Sorggrupper:
Kriserådgivning og sorggrupper.
Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst.
Socialt samvær:
Latterklub, naturvejledning.
Trivsel:
Trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Udsatte børn og unge:
Gruppe af unge med ondt i livet
Graviditet/fødsel:
Mødregrupper.
Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

Nærmeste fremtid.
• I første generation af sundhedspolitikker havde
KRAM faktorer stor betydning.
• I anden generation af sundhedspolitikker vil
mental sundhed få større vægt.
• Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions
kampagne.

Recovery - fra begreb til
virkelighed
•

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv,
defineret af den pågældende person selv.

•

Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og
symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

•

Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger
tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig
meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

•

Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle
for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men
støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central
betydning for mange mennesker under deres recovery

Rehabilitering – en indsats
på tre niveauer.
Samfundsniveau:

Lovgivning

Kommune – Region – Stat.

Organisationsniveau:

Ressourcefokus

Socialpsykiatri

Borger/bruger niveau:
Lokalområdet

Empowerment

Hvor ser du fordele og
dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst.
1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental
helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.

2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på
mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.


Slide 7

Mental helse
Hvorfor nu det?

Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

Det kommer fra WHO
Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der
har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad
af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet.
Denne proces indebærer at der både arbejdes med at
forbedre personens kompetencer og
Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet
er at understøtte udviklingen af det mest optimale
funktionsniveau for det enkelte menneske samt at
reducere funktionsnedsættelse og handikap – med
udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder
og ønsker til et godt liv.

Det kommer fra WHO
2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions.
EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery
og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12
punkts program som blandt andet omhandler
•
•
•

Fokus på mental well-being og mental health.
Fokus på stigma og diskrimination.
Fokus på partnerskaber på tværs.

Hvorfor kommer det nu?
Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil
der til enhver tid, være:
•
100 millioner, der lider af angst og depression.
•
4 millioner der lider af skizofreni.
•
4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser.
•
4 millioner der lider af panikforstyrrelser.
• Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar
sygdomme.

• I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al
sygefravær.
• 150.000 mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd.
• I aldersgruppen 15-35 år er selvmord næststørst dræber, kun
overgået af trafikken.

Hvorfor kommer det nu?
Det nationale forskningscenter for
arbejdsmiljø.
Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner
hvert år.
Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret
anbefaler:
1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt
kolleger).
2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

Hvorfor kommer det nu?
Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig
forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem
generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik
muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville
samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu
bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de
som ikke kommer sig med det første.

Kommunerne opruster.
Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet
argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem,
mindsker man risikoen for, at et barn senere får
problemer.

Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed
i kommunerne – eksempler, muligheder og
barrierer”:

Netværk og samtale.
tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

65%
40%

9%

Kun medicin

Medicin og terapi

Medicin, terapi og
pårørende

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres
recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan
fagfolk kan understøtte borgerens recovery.
PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret
fortolkning af mental sundhed og det gode liv.

•

Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet
Mål:
At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves
gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed.

Fokus:
Først og fremmest kigges efter
De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af
netværk.
Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet?
Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser
blive afklaret

Fra fokus på problemer til fokus på
drømme, ønsker og håb.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Positiv psykologi
Målsætte efter drømme, ønsker og håb.
Medborgerskab
Netværksperspektiv
Community based
Akutboliger
Psykolog på telefonen døgnet rundt
Refocus on recovery
Rehabiliteringsteknologi
IPS og place then train
Brugerdreven innovation
Kønsmainstreaming
Personalization – personligt budget
Mental sundhed og sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen lægger sig i
forlængelse af WHO’s definition af
mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel
• hvor individet udfolder sine evner
• kan håndtere dagligdags udfordringer og stress
• på frugtbar vis kan arbejde produktivt
• samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab

WHO’s rapport fra 2004:
• Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre
• udfordringer og modgang

Sundhedsstyrelsen lægger sig
også i forlængelse af WHO’s
deklaration fra 2005 om mental
health and mental well-being:
Der er ingen sundhed uden mental sundhed.
For borgere er mental sundhed en ressource, som gør
dem i stand til at realisere deres intellektuelle og
følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde
deres roller i social-, skole- og arbejdsliv.
For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til
velstand, solidaritet og social retfærdighed.
Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og
samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

Hvad er mental sundhed?
Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af
Sundhed
En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine
evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og
stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt,
samt er i stand til at yde et bidrag til
fællesskabet.

Hele mennesker.
Der er ingen tvivl om, at positive følelser
påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar
system, men viskal ikke glemme, at der også
er en adfærdsmæssig
sammenhæng. Er man stresset, spiser man
ikke så sundt, man sover dårligere, og man
er ikke fysisk aktiv.
Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk
Forskningsenhed, Århus UniversitetH

Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse
• Lav tro på egne evner
• Pessimisme
• Isolation/udelukkelse/ensomhed,
• Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence
• Meningsløshed
• Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

Selvvurderet helbred.
Meget tyder på, at mental sundhed har betydning
for udvikling og forløb af en række udbredte
fysiske og psykiske sygdomme
Nedsat mental sundhed på grund af social
isolation og manglende støtte er lig med
risikofaktor.
Der er sammenhæng mellem nedsat mental
sundhed og risikoadfærd

Kommunerne opruster.
Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper.
Mindfullness. Sansehaver.

Stress:

Stressskole, coaching.

Sygefravær:
Fysisk træning til sygedagpengemodtagere.
Sorggrupper:
Kriserådgivning og sorggrupper.
Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst.
Socialt samvær:
Latterklub, naturvejledning.
Trivsel:
Trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Udsatte børn og unge:
Gruppe af unge med ondt i livet
Graviditet/fødsel:
Mødregrupper.
Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

Nærmeste fremtid.
• I første generation af sundhedspolitikker havde
KRAM faktorer stor betydning.
• I anden generation af sundhedspolitikker vil
mental sundhed få større vægt.
• Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions
kampagne.

Recovery - fra begreb til
virkelighed
•

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv,
defineret af den pågældende person selv.

•

Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og
symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

•

Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger
tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig
meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

•

Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle
for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men
støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central
betydning for mange mennesker under deres recovery

Rehabilitering – en indsats
på tre niveauer.
Samfundsniveau:

Lovgivning

Kommune – Region – Stat.

Organisationsniveau:

Ressourcefokus

Socialpsykiatri

Borger/bruger niveau:
Lokalområdet

Empowerment

Hvor ser du fordele og
dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst.
1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental
helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.

2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på
mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.


Slide 8

Mental helse
Hvorfor nu det?

Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

Det kommer fra WHO
Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der
har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad
af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet.
Denne proces indebærer at der både arbejdes med at
forbedre personens kompetencer og
Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet
er at understøtte udviklingen af det mest optimale
funktionsniveau for det enkelte menneske samt at
reducere funktionsnedsættelse og handikap – med
udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder
og ønsker til et godt liv.

Det kommer fra WHO
2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions.
EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery
og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12
punkts program som blandt andet omhandler
•
•
•

Fokus på mental well-being og mental health.
Fokus på stigma og diskrimination.
Fokus på partnerskaber på tværs.

Hvorfor kommer det nu?
Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil
der til enhver tid, være:
•
100 millioner, der lider af angst og depression.
•
4 millioner der lider af skizofreni.
•
4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser.
•
4 millioner der lider af panikforstyrrelser.
• Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar
sygdomme.

• I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al
sygefravær.
• 150.000 mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd.
• I aldersgruppen 15-35 år er selvmord næststørst dræber, kun
overgået af trafikken.

Hvorfor kommer det nu?
Det nationale forskningscenter for
arbejdsmiljø.
Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner
hvert år.
Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret
anbefaler:
1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt
kolleger).
2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

Hvorfor kommer det nu?
Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig
forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem
generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik
muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville
samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu
bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de
som ikke kommer sig med det første.

Kommunerne opruster.
Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet
argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem,
mindsker man risikoen for, at et barn senere får
problemer.

Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed
i kommunerne – eksempler, muligheder og
barrierer”:

Netværk og samtale.
tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

65%
40%

9%

Kun medicin

Medicin og terapi

Medicin, terapi og
pårørende

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres
recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan
fagfolk kan understøtte borgerens recovery.
PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret
fortolkning af mental sundhed og det gode liv.

•

Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet
Mål:
At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves
gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed.

Fokus:
Først og fremmest kigges efter
De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af
netværk.
Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet?
Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser
blive afklaret

Fra fokus på problemer til fokus på
drømme, ønsker og håb.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Positiv psykologi
Målsætte efter drømme, ønsker og håb.
Medborgerskab
Netværksperspektiv
Community based
Akutboliger
Psykolog på telefonen døgnet rundt
Refocus on recovery
Rehabiliteringsteknologi
IPS og place then train
Brugerdreven innovation
Kønsmainstreaming
Personalization – personligt budget
Mental sundhed og sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen lægger sig i
forlængelse af WHO’s definition af
mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel
• hvor individet udfolder sine evner
• kan håndtere dagligdags udfordringer og stress
• på frugtbar vis kan arbejde produktivt
• samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab

WHO’s rapport fra 2004:
• Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre
• udfordringer og modgang

Sundhedsstyrelsen lægger sig
også i forlængelse af WHO’s
deklaration fra 2005 om mental
health and mental well-being:
Der er ingen sundhed uden mental sundhed.
For borgere er mental sundhed en ressource, som gør
dem i stand til at realisere deres intellektuelle og
følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde
deres roller i social-, skole- og arbejdsliv.
For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til
velstand, solidaritet og social retfærdighed.
Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og
samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

Hvad er mental sundhed?
Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af
Sundhed
En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine
evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og
stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt,
samt er i stand til at yde et bidrag til
fællesskabet.

Hele mennesker.
Der er ingen tvivl om, at positive følelser
påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar
system, men viskal ikke glemme, at der også
er en adfærdsmæssig
sammenhæng. Er man stresset, spiser man
ikke så sundt, man sover dårligere, og man
er ikke fysisk aktiv.
Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk
Forskningsenhed, Århus UniversitetH

Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse
• Lav tro på egne evner
• Pessimisme
• Isolation/udelukkelse/ensomhed,
• Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence
• Meningsløshed
• Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

Selvvurderet helbred.
Meget tyder på, at mental sundhed har betydning
for udvikling og forløb af en række udbredte
fysiske og psykiske sygdomme
Nedsat mental sundhed på grund af social
isolation og manglende støtte er lig med
risikofaktor.
Der er sammenhæng mellem nedsat mental
sundhed og risikoadfærd

Kommunerne opruster.
Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper.
Mindfullness. Sansehaver.

Stress:

Stressskole, coaching.

Sygefravær:
Fysisk træning til sygedagpengemodtagere.
Sorggrupper:
Kriserådgivning og sorggrupper.
Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst.
Socialt samvær:
Latterklub, naturvejledning.
Trivsel:
Trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Udsatte børn og unge:
Gruppe af unge med ondt i livet
Graviditet/fødsel:
Mødregrupper.
Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

Nærmeste fremtid.
• I første generation af sundhedspolitikker havde
KRAM faktorer stor betydning.
• I anden generation af sundhedspolitikker vil
mental sundhed få større vægt.
• Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions
kampagne.

Recovery - fra begreb til
virkelighed
•

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv,
defineret af den pågældende person selv.

•

Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og
symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

•

Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger
tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig
meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

•

Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle
for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men
støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central
betydning for mange mennesker under deres recovery

Rehabilitering – en indsats
på tre niveauer.
Samfundsniveau:

Lovgivning

Kommune – Region – Stat.

Organisationsniveau:

Ressourcefokus

Socialpsykiatri

Borger/bruger niveau:
Lokalområdet

Empowerment

Hvor ser du fordele og
dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst.
1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental
helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.

2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på
mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.


Slide 9

Mental helse
Hvorfor nu det?

Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

Det kommer fra WHO
Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der
har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad
af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet.
Denne proces indebærer at der både arbejdes med at
forbedre personens kompetencer og
Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet
er at understøtte udviklingen af det mest optimale
funktionsniveau for det enkelte menneske samt at
reducere funktionsnedsættelse og handikap – med
udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder
og ønsker til et godt liv.

Det kommer fra WHO
2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions.
EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery
og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12
punkts program som blandt andet omhandler
•
•
•

Fokus på mental well-being og mental health.
Fokus på stigma og diskrimination.
Fokus på partnerskaber på tværs.

Hvorfor kommer det nu?
Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil
der til enhver tid, være:
•
100 millioner, der lider af angst og depression.
•
4 millioner der lider af skizofreni.
•
4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser.
•
4 millioner der lider af panikforstyrrelser.
• Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar
sygdomme.

• I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al
sygefravær.
• 150.000 mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd.
• I aldersgruppen 15-35 år er selvmord næststørst dræber, kun
overgået af trafikken.

Hvorfor kommer det nu?
Det nationale forskningscenter for
arbejdsmiljø.
Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner
hvert år.
Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret
anbefaler:
1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt
kolleger).
2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

Hvorfor kommer det nu?
Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig
forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem
generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik
muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville
samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu
bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de
som ikke kommer sig med det første.

Kommunerne opruster.
Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet
argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem,
mindsker man risikoen for, at et barn senere får
problemer.

Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed
i kommunerne – eksempler, muligheder og
barrierer”:

Netværk og samtale.
tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

65%
40%

9%

Kun medicin

Medicin og terapi

Medicin, terapi og
pårørende

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres
recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan
fagfolk kan understøtte borgerens recovery.
PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret
fortolkning af mental sundhed og det gode liv.

•

Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet
Mål:
At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves
gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed.

Fokus:
Først og fremmest kigges efter
De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af
netværk.
Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet?
Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser
blive afklaret

Fra fokus på problemer til fokus på
drømme, ønsker og håb.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Positiv psykologi
Målsætte efter drømme, ønsker og håb.
Medborgerskab
Netværksperspektiv
Community based
Akutboliger
Psykolog på telefonen døgnet rundt
Refocus on recovery
Rehabiliteringsteknologi
IPS og place then train
Brugerdreven innovation
Kønsmainstreaming
Personalization – personligt budget
Mental sundhed og sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen lægger sig i
forlængelse af WHO’s definition af
mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel
• hvor individet udfolder sine evner
• kan håndtere dagligdags udfordringer og stress
• på frugtbar vis kan arbejde produktivt
• samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab

WHO’s rapport fra 2004:
• Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre
• udfordringer og modgang

Sundhedsstyrelsen lægger sig
også i forlængelse af WHO’s
deklaration fra 2005 om mental
health and mental well-being:
Der er ingen sundhed uden mental sundhed.
For borgere er mental sundhed en ressource, som gør
dem i stand til at realisere deres intellektuelle og
følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde
deres roller i social-, skole- og arbejdsliv.
For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til
velstand, solidaritet og social retfærdighed.
Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og
samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

Hvad er mental sundhed?
Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af
Sundhed
En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine
evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og
stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt,
samt er i stand til at yde et bidrag til
fællesskabet.

Hele mennesker.
Der er ingen tvivl om, at positive følelser
påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar
system, men viskal ikke glemme, at der også
er en adfærdsmæssig
sammenhæng. Er man stresset, spiser man
ikke så sundt, man sover dårligere, og man
er ikke fysisk aktiv.
Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk
Forskningsenhed, Århus UniversitetH

Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse
• Lav tro på egne evner
• Pessimisme
• Isolation/udelukkelse/ensomhed,
• Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence
• Meningsløshed
• Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

Selvvurderet helbred.
Meget tyder på, at mental sundhed har betydning
for udvikling og forløb af en række udbredte
fysiske og psykiske sygdomme
Nedsat mental sundhed på grund af social
isolation og manglende støtte er lig med
risikofaktor.
Der er sammenhæng mellem nedsat mental
sundhed og risikoadfærd

Kommunerne opruster.
Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper.
Mindfullness. Sansehaver.

Stress:

Stressskole, coaching.

Sygefravær:
Fysisk træning til sygedagpengemodtagere.
Sorggrupper:
Kriserådgivning og sorggrupper.
Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst.
Socialt samvær:
Latterklub, naturvejledning.
Trivsel:
Trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Udsatte børn og unge:
Gruppe af unge med ondt i livet
Graviditet/fødsel:
Mødregrupper.
Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

Nærmeste fremtid.
• I første generation af sundhedspolitikker havde
KRAM faktorer stor betydning.
• I anden generation af sundhedspolitikker vil
mental sundhed få større vægt.
• Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions
kampagne.

Recovery - fra begreb til
virkelighed
•

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv,
defineret af den pågældende person selv.

•

Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og
symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

•

Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger
tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig
meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

•

Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle
for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men
støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central
betydning for mange mennesker under deres recovery

Rehabilitering – en indsats
på tre niveauer.
Samfundsniveau:

Lovgivning

Kommune – Region – Stat.

Organisationsniveau:

Ressourcefokus

Socialpsykiatri

Borger/bruger niveau:
Lokalområdet

Empowerment

Hvor ser du fordele og
dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst.
1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental
helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.

2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på
mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.


Slide 10

Mental helse
Hvorfor nu det?

Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

Det kommer fra WHO
Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der
har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad
af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet.
Denne proces indebærer at der både arbejdes med at
forbedre personens kompetencer og
Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet
er at understøtte udviklingen af det mest optimale
funktionsniveau for det enkelte menneske samt at
reducere funktionsnedsættelse og handikap – med
udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder
og ønsker til et godt liv.

Det kommer fra WHO
2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions.
EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery
og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12
punkts program som blandt andet omhandler
•
•
•

Fokus på mental well-being og mental health.
Fokus på stigma og diskrimination.
Fokus på partnerskaber på tværs.

Hvorfor kommer det nu?
Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil
der til enhver tid, være:
•
100 millioner, der lider af angst og depression.
•
4 millioner der lider af skizofreni.
•
4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser.
•
4 millioner der lider af panikforstyrrelser.
• Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar
sygdomme.

• I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al
sygefravær.
• 150.000 mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd.
• I aldersgruppen 15-35 år er selvmord næststørst dræber, kun
overgået af trafikken.

Hvorfor kommer det nu?
Det nationale forskningscenter for
arbejdsmiljø.
Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner
hvert år.
Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret
anbefaler:
1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt
kolleger).
2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

Hvorfor kommer det nu?
Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig
forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem
generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik
muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville
samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu
bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de
som ikke kommer sig med det første.

Kommunerne opruster.
Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet
argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem,
mindsker man risikoen for, at et barn senere får
problemer.

Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed
i kommunerne – eksempler, muligheder og
barrierer”:

Netværk og samtale.
tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

65%
40%

9%

Kun medicin

Medicin og terapi

Medicin, terapi og
pårørende

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres
recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan
fagfolk kan understøtte borgerens recovery.
PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret
fortolkning af mental sundhed og det gode liv.

•

Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet
Mål:
At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves
gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed.

Fokus:
Først og fremmest kigges efter
De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af
netværk.
Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet?
Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser
blive afklaret

Fra fokus på problemer til fokus på
drømme, ønsker og håb.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Positiv psykologi
Målsætte efter drømme, ønsker og håb.
Medborgerskab
Netværksperspektiv
Community based
Akutboliger
Psykolog på telefonen døgnet rundt
Refocus on recovery
Rehabiliteringsteknologi
IPS og place then train
Brugerdreven innovation
Kønsmainstreaming
Personalization – personligt budget
Mental sundhed og sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen lægger sig i
forlængelse af WHO’s definition af
mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel
• hvor individet udfolder sine evner
• kan håndtere dagligdags udfordringer og stress
• på frugtbar vis kan arbejde produktivt
• samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab

WHO’s rapport fra 2004:
• Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre
• udfordringer og modgang

Sundhedsstyrelsen lægger sig
også i forlængelse af WHO’s
deklaration fra 2005 om mental
health and mental well-being:
Der er ingen sundhed uden mental sundhed.
For borgere er mental sundhed en ressource, som gør
dem i stand til at realisere deres intellektuelle og
følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde
deres roller i social-, skole- og arbejdsliv.
For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til
velstand, solidaritet og social retfærdighed.
Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og
samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

Hvad er mental sundhed?
Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af
Sundhed
En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine
evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og
stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt,
samt er i stand til at yde et bidrag til
fællesskabet.

Hele mennesker.
Der er ingen tvivl om, at positive følelser
påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar
system, men viskal ikke glemme, at der også
er en adfærdsmæssig
sammenhæng. Er man stresset, spiser man
ikke så sundt, man sover dårligere, og man
er ikke fysisk aktiv.
Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk
Forskningsenhed, Århus UniversitetH

Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse
• Lav tro på egne evner
• Pessimisme
• Isolation/udelukkelse/ensomhed,
• Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence
• Meningsløshed
• Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

Selvvurderet helbred.
Meget tyder på, at mental sundhed har betydning
for udvikling og forløb af en række udbredte
fysiske og psykiske sygdomme
Nedsat mental sundhed på grund af social
isolation og manglende støtte er lig med
risikofaktor.
Der er sammenhæng mellem nedsat mental
sundhed og risikoadfærd

Kommunerne opruster.
Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper.
Mindfullness. Sansehaver.

Stress:

Stressskole, coaching.

Sygefravær:
Fysisk træning til sygedagpengemodtagere.
Sorggrupper:
Kriserådgivning og sorggrupper.
Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst.
Socialt samvær:
Latterklub, naturvejledning.
Trivsel:
Trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Udsatte børn og unge:
Gruppe af unge med ondt i livet
Graviditet/fødsel:
Mødregrupper.
Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

Nærmeste fremtid.
• I første generation af sundhedspolitikker havde
KRAM faktorer stor betydning.
• I anden generation af sundhedspolitikker vil
mental sundhed få større vægt.
• Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions
kampagne.

Recovery - fra begreb til
virkelighed
•

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv,
defineret af den pågældende person selv.

•

Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og
symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

•

Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger
tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig
meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

•

Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle
for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men
støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central
betydning for mange mennesker under deres recovery

Rehabilitering – en indsats
på tre niveauer.
Samfundsniveau:

Lovgivning

Kommune – Region – Stat.

Organisationsniveau:

Ressourcefokus

Socialpsykiatri

Borger/bruger niveau:
Lokalområdet

Empowerment

Hvor ser du fordele og
dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst.
1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental
helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.

2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på
mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.


Slide 11

Mental helse
Hvorfor nu det?

Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

Det kommer fra WHO
Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der
har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad
af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet.
Denne proces indebærer at der både arbejdes med at
forbedre personens kompetencer og
Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet
er at understøtte udviklingen af det mest optimale
funktionsniveau for det enkelte menneske samt at
reducere funktionsnedsættelse og handikap – med
udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder
og ønsker til et godt liv.

Det kommer fra WHO
2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions.
EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery
og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12
punkts program som blandt andet omhandler
•
•
•

Fokus på mental well-being og mental health.
Fokus på stigma og diskrimination.
Fokus på partnerskaber på tværs.

Hvorfor kommer det nu?
Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil
der til enhver tid, være:
•
100 millioner, der lider af angst og depression.
•
4 millioner der lider af skizofreni.
•
4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser.
•
4 millioner der lider af panikforstyrrelser.
• Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar
sygdomme.

• I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al
sygefravær.
• 150.000 mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd.
• I aldersgruppen 15-35 år er selvmord næststørst dræber, kun
overgået af trafikken.

Hvorfor kommer det nu?
Det nationale forskningscenter for
arbejdsmiljø.
Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner
hvert år.
Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret
anbefaler:
1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt
kolleger).
2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

Hvorfor kommer det nu?
Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig
forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem
generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik
muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville
samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu
bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de
som ikke kommer sig med det første.

Kommunerne opruster.
Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet
argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem,
mindsker man risikoen for, at et barn senere får
problemer.

Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed
i kommunerne – eksempler, muligheder og
barrierer”:

Netværk og samtale.
tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

65%
40%

9%

Kun medicin

Medicin og terapi

Medicin, terapi og
pårørende

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres
recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan
fagfolk kan understøtte borgerens recovery.
PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret
fortolkning af mental sundhed og det gode liv.

•

Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet
Mål:
At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves
gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed.

Fokus:
Først og fremmest kigges efter
De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af
netværk.
Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet?
Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser
blive afklaret

Fra fokus på problemer til fokus på
drømme, ønsker og håb.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Positiv psykologi
Målsætte efter drømme, ønsker og håb.
Medborgerskab
Netværksperspektiv
Community based
Akutboliger
Psykolog på telefonen døgnet rundt
Refocus on recovery
Rehabiliteringsteknologi
IPS og place then train
Brugerdreven innovation
Kønsmainstreaming
Personalization – personligt budget
Mental sundhed og sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen lægger sig i
forlængelse af WHO’s definition af
mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel
• hvor individet udfolder sine evner
• kan håndtere dagligdags udfordringer og stress
• på frugtbar vis kan arbejde produktivt
• samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab

WHO’s rapport fra 2004:
• Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre
• udfordringer og modgang

Sundhedsstyrelsen lægger sig
også i forlængelse af WHO’s
deklaration fra 2005 om mental
health and mental well-being:
Der er ingen sundhed uden mental sundhed.
For borgere er mental sundhed en ressource, som gør
dem i stand til at realisere deres intellektuelle og
følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde
deres roller i social-, skole- og arbejdsliv.
For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til
velstand, solidaritet og social retfærdighed.
Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og
samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

Hvad er mental sundhed?
Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af
Sundhed
En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine
evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og
stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt,
samt er i stand til at yde et bidrag til
fællesskabet.

Hele mennesker.
Der er ingen tvivl om, at positive følelser
påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar
system, men viskal ikke glemme, at der også
er en adfærdsmæssig
sammenhæng. Er man stresset, spiser man
ikke så sundt, man sover dårligere, og man
er ikke fysisk aktiv.
Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk
Forskningsenhed, Århus UniversitetH

Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse
• Lav tro på egne evner
• Pessimisme
• Isolation/udelukkelse/ensomhed,
• Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence
• Meningsløshed
• Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

Selvvurderet helbred.
Meget tyder på, at mental sundhed har betydning
for udvikling og forløb af en række udbredte
fysiske og psykiske sygdomme
Nedsat mental sundhed på grund af social
isolation og manglende støtte er lig med
risikofaktor.
Der er sammenhæng mellem nedsat mental
sundhed og risikoadfærd

Kommunerne opruster.
Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper.
Mindfullness. Sansehaver.

Stress:

Stressskole, coaching.

Sygefravær:
Fysisk træning til sygedagpengemodtagere.
Sorggrupper:
Kriserådgivning og sorggrupper.
Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst.
Socialt samvær:
Latterklub, naturvejledning.
Trivsel:
Trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Udsatte børn og unge:
Gruppe af unge med ondt i livet
Graviditet/fødsel:
Mødregrupper.
Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

Nærmeste fremtid.
• I første generation af sundhedspolitikker havde
KRAM faktorer stor betydning.
• I anden generation af sundhedspolitikker vil
mental sundhed få større vægt.
• Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions
kampagne.

Recovery - fra begreb til
virkelighed
•

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv,
defineret af den pågældende person selv.

•

Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og
symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

•

Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger
tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig
meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

•

Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle
for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men
støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central
betydning for mange mennesker under deres recovery

Rehabilitering – en indsats
på tre niveauer.
Samfundsniveau:

Lovgivning

Kommune – Region – Stat.

Organisationsniveau:

Ressourcefokus

Socialpsykiatri

Borger/bruger niveau:
Lokalområdet

Empowerment

Hvor ser du fordele og
dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst.
1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental
helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.

2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på
mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.


Slide 12

Mental helse
Hvorfor nu det?

Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

Det kommer fra WHO
Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der
har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad
af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet.
Denne proces indebærer at der både arbejdes med at
forbedre personens kompetencer og
Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet
er at understøtte udviklingen af det mest optimale
funktionsniveau for det enkelte menneske samt at
reducere funktionsnedsættelse og handikap – med
udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder
og ønsker til et godt liv.

Det kommer fra WHO
2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions.
EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery
og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12
punkts program som blandt andet omhandler
•
•
•

Fokus på mental well-being og mental health.
Fokus på stigma og diskrimination.
Fokus på partnerskaber på tværs.

Hvorfor kommer det nu?
Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil
der til enhver tid, være:
•
100 millioner, der lider af angst og depression.
•
4 millioner der lider af skizofreni.
•
4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser.
•
4 millioner der lider af panikforstyrrelser.
• Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar
sygdomme.

• I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al
sygefravær.
• 150.000 mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd.
• I aldersgruppen 15-35 år er selvmord næststørst dræber, kun
overgået af trafikken.

Hvorfor kommer det nu?
Det nationale forskningscenter for
arbejdsmiljø.
Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner
hvert år.
Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret
anbefaler:
1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt
kolleger).
2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

Hvorfor kommer det nu?
Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig
forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem
generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik
muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville
samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu
bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de
som ikke kommer sig med det første.

Kommunerne opruster.
Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet
argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem,
mindsker man risikoen for, at et barn senere får
problemer.

Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed
i kommunerne – eksempler, muligheder og
barrierer”:

Netværk og samtale.
tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

65%
40%

9%

Kun medicin

Medicin og terapi

Medicin, terapi og
pårørende

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres
recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan
fagfolk kan understøtte borgerens recovery.
PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret
fortolkning af mental sundhed og det gode liv.

•

Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet
Mål:
At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves
gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed.

Fokus:
Først og fremmest kigges efter
De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af
netværk.
Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet?
Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser
blive afklaret

Fra fokus på problemer til fokus på
drømme, ønsker og håb.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Positiv psykologi
Målsætte efter drømme, ønsker og håb.
Medborgerskab
Netværksperspektiv
Community based
Akutboliger
Psykolog på telefonen døgnet rundt
Refocus on recovery
Rehabiliteringsteknologi
IPS og place then train
Brugerdreven innovation
Kønsmainstreaming
Personalization – personligt budget
Mental sundhed og sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen lægger sig i
forlængelse af WHO’s definition af
mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel
• hvor individet udfolder sine evner
• kan håndtere dagligdags udfordringer og stress
• på frugtbar vis kan arbejde produktivt
• samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab

WHO’s rapport fra 2004:
• Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre
• udfordringer og modgang

Sundhedsstyrelsen lægger sig
også i forlængelse af WHO’s
deklaration fra 2005 om mental
health and mental well-being:
Der er ingen sundhed uden mental sundhed.
For borgere er mental sundhed en ressource, som gør
dem i stand til at realisere deres intellektuelle og
følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde
deres roller i social-, skole- og arbejdsliv.
For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til
velstand, solidaritet og social retfærdighed.
Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og
samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

Hvad er mental sundhed?
Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af
Sundhed
En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine
evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og
stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt,
samt er i stand til at yde et bidrag til
fællesskabet.

Hele mennesker.
Der er ingen tvivl om, at positive følelser
påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar
system, men viskal ikke glemme, at der også
er en adfærdsmæssig
sammenhæng. Er man stresset, spiser man
ikke så sundt, man sover dårligere, og man
er ikke fysisk aktiv.
Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk
Forskningsenhed, Århus UniversitetH

Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse
• Lav tro på egne evner
• Pessimisme
• Isolation/udelukkelse/ensomhed,
• Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence
• Meningsløshed
• Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

Selvvurderet helbred.
Meget tyder på, at mental sundhed har betydning
for udvikling og forløb af en række udbredte
fysiske og psykiske sygdomme
Nedsat mental sundhed på grund af social
isolation og manglende støtte er lig med
risikofaktor.
Der er sammenhæng mellem nedsat mental
sundhed og risikoadfærd

Kommunerne opruster.
Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper.
Mindfullness. Sansehaver.

Stress:

Stressskole, coaching.

Sygefravær:
Fysisk træning til sygedagpengemodtagere.
Sorggrupper:
Kriserådgivning og sorggrupper.
Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst.
Socialt samvær:
Latterklub, naturvejledning.
Trivsel:
Trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Udsatte børn og unge:
Gruppe af unge med ondt i livet
Graviditet/fødsel:
Mødregrupper.
Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

Nærmeste fremtid.
• I første generation af sundhedspolitikker havde
KRAM faktorer stor betydning.
• I anden generation af sundhedspolitikker vil
mental sundhed få større vægt.
• Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions
kampagne.

Recovery - fra begreb til
virkelighed
•

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv,
defineret af den pågældende person selv.

•

Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og
symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

•

Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger
tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig
meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

•

Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle
for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men
støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central
betydning for mange mennesker under deres recovery

Rehabilitering – en indsats
på tre niveauer.
Samfundsniveau:

Lovgivning

Kommune – Region – Stat.

Organisationsniveau:

Ressourcefokus

Socialpsykiatri

Borger/bruger niveau:
Lokalområdet

Empowerment

Hvor ser du fordele og
dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst.
1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental
helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.

2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på
mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.


Slide 13

Mental helse
Hvorfor nu det?

Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

Det kommer fra WHO
Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der
har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad
af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet.
Denne proces indebærer at der både arbejdes med at
forbedre personens kompetencer og
Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet
er at understøtte udviklingen af det mest optimale
funktionsniveau for det enkelte menneske samt at
reducere funktionsnedsættelse og handikap – med
udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder
og ønsker til et godt liv.

Det kommer fra WHO
2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions.
EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery
og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12
punkts program som blandt andet omhandler
•
•
•

Fokus på mental well-being og mental health.
Fokus på stigma og diskrimination.
Fokus på partnerskaber på tværs.

Hvorfor kommer det nu?
Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil
der til enhver tid, være:
•
100 millioner, der lider af angst og depression.
•
4 millioner der lider af skizofreni.
•
4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser.
•
4 millioner der lider af panikforstyrrelser.
• Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar
sygdomme.

• I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al
sygefravær.
• 150.000 mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd.
• I aldersgruppen 15-35 år er selvmord næststørst dræber, kun
overgået af trafikken.

Hvorfor kommer det nu?
Det nationale forskningscenter for
arbejdsmiljø.
Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner
hvert år.
Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret
anbefaler:
1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt
kolleger).
2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

Hvorfor kommer det nu?
Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig
forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem
generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik
muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville
samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu
bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de
som ikke kommer sig med det første.

Kommunerne opruster.
Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet
argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem,
mindsker man risikoen for, at et barn senere får
problemer.

Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed
i kommunerne – eksempler, muligheder og
barrierer”:

Netværk og samtale.
tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

65%
40%

9%

Kun medicin

Medicin og terapi

Medicin, terapi og
pårørende

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres
recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan
fagfolk kan understøtte borgerens recovery.
PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret
fortolkning af mental sundhed og det gode liv.

•

Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet
Mål:
At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves
gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed.

Fokus:
Først og fremmest kigges efter
De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af
netværk.
Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet?
Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser
blive afklaret

Fra fokus på problemer til fokus på
drømme, ønsker og håb.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Positiv psykologi
Målsætte efter drømme, ønsker og håb.
Medborgerskab
Netværksperspektiv
Community based
Akutboliger
Psykolog på telefonen døgnet rundt
Refocus on recovery
Rehabiliteringsteknologi
IPS og place then train
Brugerdreven innovation
Kønsmainstreaming
Personalization – personligt budget
Mental sundhed og sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen lægger sig i
forlængelse af WHO’s definition af
mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel
• hvor individet udfolder sine evner
• kan håndtere dagligdags udfordringer og stress
• på frugtbar vis kan arbejde produktivt
• samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab

WHO’s rapport fra 2004:
• Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre
• udfordringer og modgang

Sundhedsstyrelsen lægger sig
også i forlængelse af WHO’s
deklaration fra 2005 om mental
health and mental well-being:
Der er ingen sundhed uden mental sundhed.
For borgere er mental sundhed en ressource, som gør
dem i stand til at realisere deres intellektuelle og
følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde
deres roller i social-, skole- og arbejdsliv.
For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til
velstand, solidaritet og social retfærdighed.
Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og
samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

Hvad er mental sundhed?
Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af
Sundhed
En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine
evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og
stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt,
samt er i stand til at yde et bidrag til
fællesskabet.

Hele mennesker.
Der er ingen tvivl om, at positive følelser
påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar
system, men viskal ikke glemme, at der også
er en adfærdsmæssig
sammenhæng. Er man stresset, spiser man
ikke så sundt, man sover dårligere, og man
er ikke fysisk aktiv.
Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk
Forskningsenhed, Århus UniversitetH

Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse
• Lav tro på egne evner
• Pessimisme
• Isolation/udelukkelse/ensomhed,
• Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence
• Meningsløshed
• Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

Selvvurderet helbred.
Meget tyder på, at mental sundhed har betydning
for udvikling og forløb af en række udbredte
fysiske og psykiske sygdomme
Nedsat mental sundhed på grund af social
isolation og manglende støtte er lig med
risikofaktor.
Der er sammenhæng mellem nedsat mental
sundhed og risikoadfærd

Kommunerne opruster.
Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper.
Mindfullness. Sansehaver.

Stress:

Stressskole, coaching.

Sygefravær:
Fysisk træning til sygedagpengemodtagere.
Sorggrupper:
Kriserådgivning og sorggrupper.
Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst.
Socialt samvær:
Latterklub, naturvejledning.
Trivsel:
Trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Udsatte børn og unge:
Gruppe af unge med ondt i livet
Graviditet/fødsel:
Mødregrupper.
Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

Nærmeste fremtid.
• I første generation af sundhedspolitikker havde
KRAM faktorer stor betydning.
• I anden generation af sundhedspolitikker vil
mental sundhed få større vægt.
• Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions
kampagne.

Recovery - fra begreb til
virkelighed
•

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv,
defineret af den pågældende person selv.

•

Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og
symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

•

Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger
tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig
meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

•

Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle
for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men
støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central
betydning for mange mennesker under deres recovery

Rehabilitering – en indsats
på tre niveauer.
Samfundsniveau:

Lovgivning

Kommune – Region – Stat.

Organisationsniveau:

Ressourcefokus

Socialpsykiatri

Borger/bruger niveau:
Lokalområdet

Empowerment

Hvor ser du fordele og
dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst.
1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental
helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.

2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på
mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.


Slide 14

Mental helse
Hvorfor nu det?

Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

Det kommer fra WHO
Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der
har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad
af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet.
Denne proces indebærer at der både arbejdes med at
forbedre personens kompetencer og
Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet
er at understøtte udviklingen af det mest optimale
funktionsniveau for det enkelte menneske samt at
reducere funktionsnedsættelse og handikap – med
udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder
og ønsker til et godt liv.

Det kommer fra WHO
2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions.
EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery
og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12
punkts program som blandt andet omhandler
•
•
•

Fokus på mental well-being og mental health.
Fokus på stigma og diskrimination.
Fokus på partnerskaber på tværs.

Hvorfor kommer det nu?
Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil
der til enhver tid, være:
•
100 millioner, der lider af angst og depression.
•
4 millioner der lider af skizofreni.
•
4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser.
•
4 millioner der lider af panikforstyrrelser.
• Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar
sygdomme.

• I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al
sygefravær.
• 150.000 mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd.
• I aldersgruppen 15-35 år er selvmord næststørst dræber, kun
overgået af trafikken.

Hvorfor kommer det nu?
Det nationale forskningscenter for
arbejdsmiljø.
Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner
hvert år.
Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret
anbefaler:
1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt
kolleger).
2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

Hvorfor kommer det nu?
Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig
forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem
generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik
muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville
samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu
bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de
som ikke kommer sig med det første.

Kommunerne opruster.
Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet
argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem,
mindsker man risikoen for, at et barn senere får
problemer.

Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed
i kommunerne – eksempler, muligheder og
barrierer”:

Netværk og samtale.
tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

65%
40%

9%

Kun medicin

Medicin og terapi

Medicin, terapi og
pårørende

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres
recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan
fagfolk kan understøtte borgerens recovery.
PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret
fortolkning af mental sundhed og det gode liv.

•

Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet
Mål:
At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves
gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed.

Fokus:
Først og fremmest kigges efter
De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af
netværk.
Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet?
Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser
blive afklaret

Fra fokus på problemer til fokus på
drømme, ønsker og håb.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Positiv psykologi
Målsætte efter drømme, ønsker og håb.
Medborgerskab
Netværksperspektiv
Community based
Akutboliger
Psykolog på telefonen døgnet rundt
Refocus on recovery
Rehabiliteringsteknologi
IPS og place then train
Brugerdreven innovation
Kønsmainstreaming
Personalization – personligt budget
Mental sundhed og sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen lægger sig i
forlængelse af WHO’s definition af
mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel
• hvor individet udfolder sine evner
• kan håndtere dagligdags udfordringer og stress
• på frugtbar vis kan arbejde produktivt
• samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab

WHO’s rapport fra 2004:
• Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre
• udfordringer og modgang

Sundhedsstyrelsen lægger sig
også i forlængelse af WHO’s
deklaration fra 2005 om mental
health and mental well-being:
Der er ingen sundhed uden mental sundhed.
For borgere er mental sundhed en ressource, som gør
dem i stand til at realisere deres intellektuelle og
følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde
deres roller i social-, skole- og arbejdsliv.
For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til
velstand, solidaritet og social retfærdighed.
Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og
samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

Hvad er mental sundhed?
Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af
Sundhed
En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine
evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og
stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt,
samt er i stand til at yde et bidrag til
fællesskabet.

Hele mennesker.
Der er ingen tvivl om, at positive følelser
påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar
system, men viskal ikke glemme, at der også
er en adfærdsmæssig
sammenhæng. Er man stresset, spiser man
ikke så sundt, man sover dårligere, og man
er ikke fysisk aktiv.
Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk
Forskningsenhed, Århus UniversitetH

Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse
• Lav tro på egne evner
• Pessimisme
• Isolation/udelukkelse/ensomhed,
• Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence
• Meningsløshed
• Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

Selvvurderet helbred.
Meget tyder på, at mental sundhed har betydning
for udvikling og forløb af en række udbredte
fysiske og psykiske sygdomme
Nedsat mental sundhed på grund af social
isolation og manglende støtte er lig med
risikofaktor.
Der er sammenhæng mellem nedsat mental
sundhed og risikoadfærd

Kommunerne opruster.
Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper.
Mindfullness. Sansehaver.

Stress:

Stressskole, coaching.

Sygefravær:
Fysisk træning til sygedagpengemodtagere.
Sorggrupper:
Kriserådgivning og sorggrupper.
Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst.
Socialt samvær:
Latterklub, naturvejledning.
Trivsel:
Trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Udsatte børn og unge:
Gruppe af unge med ondt i livet
Graviditet/fødsel:
Mødregrupper.
Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

Nærmeste fremtid.
• I første generation af sundhedspolitikker havde
KRAM faktorer stor betydning.
• I anden generation af sundhedspolitikker vil
mental sundhed få større vægt.
• Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions
kampagne.

Recovery - fra begreb til
virkelighed
•

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv,
defineret af den pågældende person selv.

•

Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og
symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

•

Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger
tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig
meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

•

Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle
for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men
støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central
betydning for mange mennesker under deres recovery

Rehabilitering – en indsats
på tre niveauer.
Samfundsniveau:

Lovgivning

Kommune – Region – Stat.

Organisationsniveau:

Ressourcefokus

Socialpsykiatri

Borger/bruger niveau:
Lokalområdet

Empowerment

Hvor ser du fordele og
dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst.
1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental
helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.

2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på
mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.


Slide 15

Mental helse
Hvorfor nu det?

Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

Det kommer fra WHO
Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der
har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad
af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet.
Denne proces indebærer at der både arbejdes med at
forbedre personens kompetencer og
Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet
er at understøtte udviklingen af det mest optimale
funktionsniveau for det enkelte menneske samt at
reducere funktionsnedsættelse og handikap – med
udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder
og ønsker til et godt liv.

Det kommer fra WHO
2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions.
EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery
og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12
punkts program som blandt andet omhandler
•
•
•

Fokus på mental well-being og mental health.
Fokus på stigma og diskrimination.
Fokus på partnerskaber på tværs.

Hvorfor kommer det nu?
Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil
der til enhver tid, være:
•
100 millioner, der lider af angst og depression.
•
4 millioner der lider af skizofreni.
•
4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser.
•
4 millioner der lider af panikforstyrrelser.
• Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar
sygdomme.

• I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al
sygefravær.
• 150.000 mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd.
• I aldersgruppen 15-35 år er selvmord næststørst dræber, kun
overgået af trafikken.

Hvorfor kommer det nu?
Det nationale forskningscenter for
arbejdsmiljø.
Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner
hvert år.
Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret
anbefaler:
1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt
kolleger).
2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

Hvorfor kommer det nu?
Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig
forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem
generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik
muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville
samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu
bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de
som ikke kommer sig med det første.

Kommunerne opruster.
Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet
argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem,
mindsker man risikoen for, at et barn senere får
problemer.

Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed
i kommunerne – eksempler, muligheder og
barrierer”:

Netværk og samtale.
tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

65%
40%

9%

Kun medicin

Medicin og terapi

Medicin, terapi og
pårørende

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres
recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan
fagfolk kan understøtte borgerens recovery.
PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret
fortolkning af mental sundhed og det gode liv.

•

Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet
Mål:
At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves
gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed.

Fokus:
Først og fremmest kigges efter
De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af
netværk.
Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet?
Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser
blive afklaret

Fra fokus på problemer til fokus på
drømme, ønsker og håb.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Positiv psykologi
Målsætte efter drømme, ønsker og håb.
Medborgerskab
Netværksperspektiv
Community based
Akutboliger
Psykolog på telefonen døgnet rundt
Refocus on recovery
Rehabiliteringsteknologi
IPS og place then train
Brugerdreven innovation
Kønsmainstreaming
Personalization – personligt budget
Mental sundhed og sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen lægger sig i
forlængelse af WHO’s definition af
mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel
• hvor individet udfolder sine evner
• kan håndtere dagligdags udfordringer og stress
• på frugtbar vis kan arbejde produktivt
• samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab

WHO’s rapport fra 2004:
• Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre
• udfordringer og modgang

Sundhedsstyrelsen lægger sig
også i forlængelse af WHO’s
deklaration fra 2005 om mental
health and mental well-being:
Der er ingen sundhed uden mental sundhed.
For borgere er mental sundhed en ressource, som gør
dem i stand til at realisere deres intellektuelle og
følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde
deres roller i social-, skole- og arbejdsliv.
For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til
velstand, solidaritet og social retfærdighed.
Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og
samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

Hvad er mental sundhed?
Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af
Sundhed
En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine
evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og
stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt,
samt er i stand til at yde et bidrag til
fællesskabet.

Hele mennesker.
Der er ingen tvivl om, at positive følelser
påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar
system, men viskal ikke glemme, at der også
er en adfærdsmæssig
sammenhæng. Er man stresset, spiser man
ikke så sundt, man sover dårligere, og man
er ikke fysisk aktiv.
Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk
Forskningsenhed, Århus UniversitetH

Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse
• Lav tro på egne evner
• Pessimisme
• Isolation/udelukkelse/ensomhed,
• Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence
• Meningsløshed
• Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

Selvvurderet helbred.
Meget tyder på, at mental sundhed har betydning
for udvikling og forløb af en række udbredte
fysiske og psykiske sygdomme
Nedsat mental sundhed på grund af social
isolation og manglende støtte er lig med
risikofaktor.
Der er sammenhæng mellem nedsat mental
sundhed og risikoadfærd

Kommunerne opruster.
Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper.
Mindfullness. Sansehaver.

Stress:

Stressskole, coaching.

Sygefravær:
Fysisk træning til sygedagpengemodtagere.
Sorggrupper:
Kriserådgivning og sorggrupper.
Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst.
Socialt samvær:
Latterklub, naturvejledning.
Trivsel:
Trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Udsatte børn og unge:
Gruppe af unge med ondt i livet
Graviditet/fødsel:
Mødregrupper.
Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

Nærmeste fremtid.
• I første generation af sundhedspolitikker havde
KRAM faktorer stor betydning.
• I anden generation af sundhedspolitikker vil
mental sundhed få større vægt.
• Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions
kampagne.

Recovery - fra begreb til
virkelighed
•

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv,
defineret af den pågældende person selv.

•

Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og
symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

•

Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger
tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig
meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

•

Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle
for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men
støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central
betydning for mange mennesker under deres recovery

Rehabilitering – en indsats
på tre niveauer.
Samfundsniveau:

Lovgivning

Kommune – Region – Stat.

Organisationsniveau:

Ressourcefokus

Socialpsykiatri

Borger/bruger niveau:
Lokalområdet

Empowerment

Hvor ser du fordele og
dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst.
1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental
helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.

2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på
mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.


Slide 16

Mental helse
Hvorfor nu det?

Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

Det kommer fra WHO
Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der
har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad
af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet.
Denne proces indebærer at der både arbejdes med at
forbedre personens kompetencer og
Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet
er at understøtte udviklingen af det mest optimale
funktionsniveau for det enkelte menneske samt at
reducere funktionsnedsættelse og handikap – med
udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder
og ønsker til et godt liv.

Det kommer fra WHO
2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions.
EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery
og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12
punkts program som blandt andet omhandler
•
•
•

Fokus på mental well-being og mental health.
Fokus på stigma og diskrimination.
Fokus på partnerskaber på tværs.

Hvorfor kommer det nu?
Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil
der til enhver tid, være:
•
100 millioner, der lider af angst og depression.
•
4 millioner der lider af skizofreni.
•
4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser.
•
4 millioner der lider af panikforstyrrelser.
• Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar
sygdomme.

• I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al
sygefravær.
• 150.000 mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd.
• I aldersgruppen 15-35 år er selvmord næststørst dræber, kun
overgået af trafikken.

Hvorfor kommer det nu?
Det nationale forskningscenter for
arbejdsmiljø.
Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner
hvert år.
Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret
anbefaler:
1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt
kolleger).
2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

Hvorfor kommer det nu?
Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig
forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem
generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik
muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville
samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu
bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de
som ikke kommer sig med det første.

Kommunerne opruster.
Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet
argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem,
mindsker man risikoen for, at et barn senere får
problemer.

Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed
i kommunerne – eksempler, muligheder og
barrierer”:

Netværk og samtale.
tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

65%
40%

9%

Kun medicin

Medicin og terapi

Medicin, terapi og
pårørende

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres
recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan
fagfolk kan understøtte borgerens recovery.
PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret
fortolkning af mental sundhed og det gode liv.

•

Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet
Mål:
At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves
gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed.

Fokus:
Først og fremmest kigges efter
De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af
netværk.
Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet?
Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser
blive afklaret

Fra fokus på problemer til fokus på
drømme, ønsker og håb.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Positiv psykologi
Målsætte efter drømme, ønsker og håb.
Medborgerskab
Netværksperspektiv
Community based
Akutboliger
Psykolog på telefonen døgnet rundt
Refocus on recovery
Rehabiliteringsteknologi
IPS og place then train
Brugerdreven innovation
Kønsmainstreaming
Personalization – personligt budget
Mental sundhed og sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen lægger sig i
forlængelse af WHO’s definition af
mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel
• hvor individet udfolder sine evner
• kan håndtere dagligdags udfordringer og stress
• på frugtbar vis kan arbejde produktivt
• samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab

WHO’s rapport fra 2004:
• Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre
• udfordringer og modgang

Sundhedsstyrelsen lægger sig
også i forlængelse af WHO’s
deklaration fra 2005 om mental
health and mental well-being:
Der er ingen sundhed uden mental sundhed.
For borgere er mental sundhed en ressource, som gør
dem i stand til at realisere deres intellektuelle og
følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde
deres roller i social-, skole- og arbejdsliv.
For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til
velstand, solidaritet og social retfærdighed.
Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og
samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

Hvad er mental sundhed?
Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af
Sundhed
En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine
evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og
stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt,
samt er i stand til at yde et bidrag til
fællesskabet.

Hele mennesker.
Der er ingen tvivl om, at positive følelser
påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar
system, men viskal ikke glemme, at der også
er en adfærdsmæssig
sammenhæng. Er man stresset, spiser man
ikke så sundt, man sover dårligere, og man
er ikke fysisk aktiv.
Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk
Forskningsenhed, Århus UniversitetH

Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse
• Lav tro på egne evner
• Pessimisme
• Isolation/udelukkelse/ensomhed,
• Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence
• Meningsløshed
• Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

Selvvurderet helbred.
Meget tyder på, at mental sundhed har betydning
for udvikling og forløb af en række udbredte
fysiske og psykiske sygdomme
Nedsat mental sundhed på grund af social
isolation og manglende støtte er lig med
risikofaktor.
Der er sammenhæng mellem nedsat mental
sundhed og risikoadfærd

Kommunerne opruster.
Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper.
Mindfullness. Sansehaver.

Stress:

Stressskole, coaching.

Sygefravær:
Fysisk træning til sygedagpengemodtagere.
Sorggrupper:
Kriserådgivning og sorggrupper.
Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst.
Socialt samvær:
Latterklub, naturvejledning.
Trivsel:
Trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Udsatte børn og unge:
Gruppe af unge med ondt i livet
Graviditet/fødsel:
Mødregrupper.
Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

Nærmeste fremtid.
• I første generation af sundhedspolitikker havde
KRAM faktorer stor betydning.
• I anden generation af sundhedspolitikker vil
mental sundhed få større vægt.
• Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions
kampagne.

Recovery - fra begreb til
virkelighed
•

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv,
defineret af den pågældende person selv.

•

Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og
symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

•

Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger
tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig
meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

•

Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle
for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men
støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central
betydning for mange mennesker under deres recovery

Rehabilitering – en indsats
på tre niveauer.
Samfundsniveau:

Lovgivning

Kommune – Region – Stat.

Organisationsniveau:

Ressourcefokus

Socialpsykiatri

Borger/bruger niveau:
Lokalområdet

Empowerment

Hvor ser du fordele og
dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst.
1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental
helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.

2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på
mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.


Slide 17

Mental helse
Hvorfor nu det?

Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

Det kommer fra WHO
Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der
har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad
af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet.
Denne proces indebærer at der både arbejdes med at
forbedre personens kompetencer og
Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet
er at understøtte udviklingen af det mest optimale
funktionsniveau for det enkelte menneske samt at
reducere funktionsnedsættelse og handikap – med
udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder
og ønsker til et godt liv.

Det kommer fra WHO
2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions.
EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery
og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12
punkts program som blandt andet omhandler
•
•
•

Fokus på mental well-being og mental health.
Fokus på stigma og diskrimination.
Fokus på partnerskaber på tværs.

Hvorfor kommer det nu?
Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil
der til enhver tid, være:
•
100 millioner, der lider af angst og depression.
•
4 millioner der lider af skizofreni.
•
4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser.
•
4 millioner der lider af panikforstyrrelser.
• Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar
sygdomme.

• I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al
sygefravær.
• 150.000 mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd.
• I aldersgruppen 15-35 år er selvmord næststørst dræber, kun
overgået af trafikken.

Hvorfor kommer det nu?
Det nationale forskningscenter for
arbejdsmiljø.
Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner
hvert år.
Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret
anbefaler:
1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt
kolleger).
2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

Hvorfor kommer det nu?
Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig
forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem
generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik
muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville
samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu
bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de
som ikke kommer sig med det første.

Kommunerne opruster.
Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet
argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem,
mindsker man risikoen for, at et barn senere får
problemer.

Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed
i kommunerne – eksempler, muligheder og
barrierer”:

Netværk og samtale.
tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

65%
40%

9%

Kun medicin

Medicin og terapi

Medicin, terapi og
pårørende

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres
recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan
fagfolk kan understøtte borgerens recovery.
PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret
fortolkning af mental sundhed og det gode liv.

•

Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet
Mål:
At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves
gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed.

Fokus:
Først og fremmest kigges efter
De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af
netværk.
Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet?
Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser
blive afklaret

Fra fokus på problemer til fokus på
drømme, ønsker og håb.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Positiv psykologi
Målsætte efter drømme, ønsker og håb.
Medborgerskab
Netværksperspektiv
Community based
Akutboliger
Psykolog på telefonen døgnet rundt
Refocus on recovery
Rehabiliteringsteknologi
IPS og place then train
Brugerdreven innovation
Kønsmainstreaming
Personalization – personligt budget
Mental sundhed og sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen lægger sig i
forlængelse af WHO’s definition af
mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel
• hvor individet udfolder sine evner
• kan håndtere dagligdags udfordringer og stress
• på frugtbar vis kan arbejde produktivt
• samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab

WHO’s rapport fra 2004:
• Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre
• udfordringer og modgang

Sundhedsstyrelsen lægger sig
også i forlængelse af WHO’s
deklaration fra 2005 om mental
health and mental well-being:
Der er ingen sundhed uden mental sundhed.
For borgere er mental sundhed en ressource, som gør
dem i stand til at realisere deres intellektuelle og
følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde
deres roller i social-, skole- og arbejdsliv.
For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til
velstand, solidaritet og social retfærdighed.
Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og
samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

Hvad er mental sundhed?
Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af
Sundhed
En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine
evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og
stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt,
samt er i stand til at yde et bidrag til
fællesskabet.

Hele mennesker.
Der er ingen tvivl om, at positive følelser
påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar
system, men viskal ikke glemme, at der også
er en adfærdsmæssig
sammenhæng. Er man stresset, spiser man
ikke så sundt, man sover dårligere, og man
er ikke fysisk aktiv.
Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk
Forskningsenhed, Århus UniversitetH

Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse
• Lav tro på egne evner
• Pessimisme
• Isolation/udelukkelse/ensomhed,
• Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence
• Meningsløshed
• Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

Selvvurderet helbred.
Meget tyder på, at mental sundhed har betydning
for udvikling og forløb af en række udbredte
fysiske og psykiske sygdomme
Nedsat mental sundhed på grund af social
isolation og manglende støtte er lig med
risikofaktor.
Der er sammenhæng mellem nedsat mental
sundhed og risikoadfærd

Kommunerne opruster.
Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper.
Mindfullness. Sansehaver.

Stress:

Stressskole, coaching.

Sygefravær:
Fysisk træning til sygedagpengemodtagere.
Sorggrupper:
Kriserådgivning og sorggrupper.
Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst.
Socialt samvær:
Latterklub, naturvejledning.
Trivsel:
Trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Udsatte børn og unge:
Gruppe af unge med ondt i livet
Graviditet/fødsel:
Mødregrupper.
Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

Nærmeste fremtid.
• I første generation af sundhedspolitikker havde
KRAM faktorer stor betydning.
• I anden generation af sundhedspolitikker vil
mental sundhed få større vægt.
• Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions
kampagne.

Recovery - fra begreb til
virkelighed
•

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv,
defineret af den pågældende person selv.

•

Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og
symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

•

Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger
tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig
meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

•

Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle
for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men
støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central
betydning for mange mennesker under deres recovery

Rehabilitering – en indsats
på tre niveauer.
Samfundsniveau:

Lovgivning

Kommune – Region – Stat.

Organisationsniveau:

Ressourcefokus

Socialpsykiatri

Borger/bruger niveau:
Lokalområdet

Empowerment

Hvor ser du fordele og
dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst.
1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental
helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.

2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på
mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.


Slide 18

Mental helse
Hvorfor nu det?

Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

Det kommer fra WHO
Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der
har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad
af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet.
Denne proces indebærer at der både arbejdes med at
forbedre personens kompetencer og
Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet
er at understøtte udviklingen af det mest optimale
funktionsniveau for det enkelte menneske samt at
reducere funktionsnedsættelse og handikap – med
udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder
og ønsker til et godt liv.

Det kommer fra WHO
2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions.
EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery
og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12
punkts program som blandt andet omhandler
•
•
•

Fokus på mental well-being og mental health.
Fokus på stigma og diskrimination.
Fokus på partnerskaber på tværs.

Hvorfor kommer det nu?
Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil
der til enhver tid, være:
•
100 millioner, der lider af angst og depression.
•
4 millioner der lider af skizofreni.
•
4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser.
•
4 millioner der lider af panikforstyrrelser.
• Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar
sygdomme.

• I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al
sygefravær.
• 150.000 mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd.
• I aldersgruppen 15-35 år er selvmord næststørst dræber, kun
overgået af trafikken.

Hvorfor kommer det nu?
Det nationale forskningscenter for
arbejdsmiljø.
Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner
hvert år.
Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret
anbefaler:
1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt
kolleger).
2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

Hvorfor kommer det nu?
Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig
forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem
generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik
muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville
samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu
bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de
som ikke kommer sig med det første.

Kommunerne opruster.
Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet
argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem,
mindsker man risikoen for, at et barn senere får
problemer.

Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed
i kommunerne – eksempler, muligheder og
barrierer”:

Netværk og samtale.
tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

65%
40%

9%

Kun medicin

Medicin og terapi

Medicin, terapi og
pårørende

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres
recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan
fagfolk kan understøtte borgerens recovery.
PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret
fortolkning af mental sundhed og det gode liv.

•

Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet
Mål:
At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves
gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed.

Fokus:
Først og fremmest kigges efter
De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af
netværk.
Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet?
Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser
blive afklaret

Fra fokus på problemer til fokus på
drømme, ønsker og håb.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Positiv psykologi
Målsætte efter drømme, ønsker og håb.
Medborgerskab
Netværksperspektiv
Community based
Akutboliger
Psykolog på telefonen døgnet rundt
Refocus on recovery
Rehabiliteringsteknologi
IPS og place then train
Brugerdreven innovation
Kønsmainstreaming
Personalization – personligt budget
Mental sundhed og sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen lægger sig i
forlængelse af WHO’s definition af
mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel
• hvor individet udfolder sine evner
• kan håndtere dagligdags udfordringer og stress
• på frugtbar vis kan arbejde produktivt
• samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab

WHO’s rapport fra 2004:
• Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre
• udfordringer og modgang

Sundhedsstyrelsen lægger sig
også i forlængelse af WHO’s
deklaration fra 2005 om mental
health and mental well-being:
Der er ingen sundhed uden mental sundhed.
For borgere er mental sundhed en ressource, som gør
dem i stand til at realisere deres intellektuelle og
følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde
deres roller i social-, skole- og arbejdsliv.
For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til
velstand, solidaritet og social retfærdighed.
Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og
samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

Hvad er mental sundhed?
Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af
Sundhed
En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine
evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og
stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt,
samt er i stand til at yde et bidrag til
fællesskabet.

Hele mennesker.
Der er ingen tvivl om, at positive følelser
påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar
system, men viskal ikke glemme, at der også
er en adfærdsmæssig
sammenhæng. Er man stresset, spiser man
ikke så sundt, man sover dårligere, og man
er ikke fysisk aktiv.
Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk
Forskningsenhed, Århus UniversitetH

Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse
• Lav tro på egne evner
• Pessimisme
• Isolation/udelukkelse/ensomhed,
• Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence
• Meningsløshed
• Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

Selvvurderet helbred.
Meget tyder på, at mental sundhed har betydning
for udvikling og forløb af en række udbredte
fysiske og psykiske sygdomme
Nedsat mental sundhed på grund af social
isolation og manglende støtte er lig med
risikofaktor.
Der er sammenhæng mellem nedsat mental
sundhed og risikoadfærd

Kommunerne opruster.
Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper.
Mindfullness. Sansehaver.

Stress:

Stressskole, coaching.

Sygefravær:
Fysisk træning til sygedagpengemodtagere.
Sorggrupper:
Kriserådgivning og sorggrupper.
Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst.
Socialt samvær:
Latterklub, naturvejledning.
Trivsel:
Trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Udsatte børn og unge:
Gruppe af unge med ondt i livet
Graviditet/fødsel:
Mødregrupper.
Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

Nærmeste fremtid.
• I første generation af sundhedspolitikker havde
KRAM faktorer stor betydning.
• I anden generation af sundhedspolitikker vil
mental sundhed få større vægt.
• Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions
kampagne.

Recovery - fra begreb til
virkelighed
•

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv,
defineret af den pågældende person selv.

•

Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og
symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

•

Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger
tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig
meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

•

Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle
for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men
støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central
betydning for mange mennesker under deres recovery

Rehabilitering – en indsats
på tre niveauer.
Samfundsniveau:

Lovgivning

Kommune – Region – Stat.

Organisationsniveau:

Ressourcefokus

Socialpsykiatri

Borger/bruger niveau:
Lokalområdet

Empowerment

Hvor ser du fordele og
dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst.
1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental
helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.

2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på
mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.


Slide 19

Mental helse
Hvorfor nu det?

Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

Det kommer fra WHO
Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der
har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad
af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet.
Denne proces indebærer at der både arbejdes med at
forbedre personens kompetencer og
Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet
er at understøtte udviklingen af det mest optimale
funktionsniveau for det enkelte menneske samt at
reducere funktionsnedsættelse og handikap – med
udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder
og ønsker til et godt liv.

Det kommer fra WHO
2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions.
EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery
og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12
punkts program som blandt andet omhandler
•
•
•

Fokus på mental well-being og mental health.
Fokus på stigma og diskrimination.
Fokus på partnerskaber på tværs.

Hvorfor kommer det nu?
Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil
der til enhver tid, være:
•
100 millioner, der lider af angst og depression.
•
4 millioner der lider af skizofreni.
•
4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser.
•
4 millioner der lider af panikforstyrrelser.
• Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar
sygdomme.

• I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al
sygefravær.
• 150.000 mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd.
• I aldersgruppen 15-35 år er selvmord næststørst dræber, kun
overgået af trafikken.

Hvorfor kommer det nu?
Det nationale forskningscenter for
arbejdsmiljø.
Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner
hvert år.
Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret
anbefaler:
1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt
kolleger).
2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

Hvorfor kommer det nu?
Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig
forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem
generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik
muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville
samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu
bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de
som ikke kommer sig med det første.

Kommunerne opruster.
Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet
argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem,
mindsker man risikoen for, at et barn senere får
problemer.

Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed
i kommunerne – eksempler, muligheder og
barrierer”:

Netværk og samtale.
tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

65%
40%

9%

Kun medicin

Medicin og terapi

Medicin, terapi og
pårørende

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres
recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan
fagfolk kan understøtte borgerens recovery.
PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret
fortolkning af mental sundhed og det gode liv.

•

Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet
Mål:
At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves
gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed.

Fokus:
Først og fremmest kigges efter
De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af
netværk.
Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet?
Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser
blive afklaret

Fra fokus på problemer til fokus på
drømme, ønsker og håb.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Positiv psykologi
Målsætte efter drømme, ønsker og håb.
Medborgerskab
Netværksperspektiv
Community based
Akutboliger
Psykolog på telefonen døgnet rundt
Refocus on recovery
Rehabiliteringsteknologi
IPS og place then train
Brugerdreven innovation
Kønsmainstreaming
Personalization – personligt budget
Mental sundhed og sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen lægger sig i
forlængelse af WHO’s definition af
mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel
• hvor individet udfolder sine evner
• kan håndtere dagligdags udfordringer og stress
• på frugtbar vis kan arbejde produktivt
• samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab

WHO’s rapport fra 2004:
• Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre
• udfordringer og modgang

Sundhedsstyrelsen lægger sig
også i forlængelse af WHO’s
deklaration fra 2005 om mental
health and mental well-being:
Der er ingen sundhed uden mental sundhed.
For borgere er mental sundhed en ressource, som gør
dem i stand til at realisere deres intellektuelle og
følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde
deres roller i social-, skole- og arbejdsliv.
For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til
velstand, solidaritet og social retfærdighed.
Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og
samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

Hvad er mental sundhed?
Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af
Sundhed
En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine
evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og
stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt,
samt er i stand til at yde et bidrag til
fællesskabet.

Hele mennesker.
Der er ingen tvivl om, at positive følelser
påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar
system, men viskal ikke glemme, at der også
er en adfærdsmæssig
sammenhæng. Er man stresset, spiser man
ikke så sundt, man sover dårligere, og man
er ikke fysisk aktiv.
Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk
Forskningsenhed, Århus UniversitetH

Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse
• Lav tro på egne evner
• Pessimisme
• Isolation/udelukkelse/ensomhed,
• Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence
• Meningsløshed
• Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

Selvvurderet helbred.
Meget tyder på, at mental sundhed har betydning
for udvikling og forløb af en række udbredte
fysiske og psykiske sygdomme
Nedsat mental sundhed på grund af social
isolation og manglende støtte er lig med
risikofaktor.
Der er sammenhæng mellem nedsat mental
sundhed og risikoadfærd

Kommunerne opruster.
Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper.
Mindfullness. Sansehaver.

Stress:

Stressskole, coaching.

Sygefravær:
Fysisk træning til sygedagpengemodtagere.
Sorggrupper:
Kriserådgivning og sorggrupper.
Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst.
Socialt samvær:
Latterklub, naturvejledning.
Trivsel:
Trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Udsatte børn og unge:
Gruppe af unge med ondt i livet
Graviditet/fødsel:
Mødregrupper.
Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

Nærmeste fremtid.
• I første generation af sundhedspolitikker havde
KRAM faktorer stor betydning.
• I anden generation af sundhedspolitikker vil
mental sundhed få større vægt.
• Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions
kampagne.

Recovery - fra begreb til
virkelighed
•

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv,
defineret af den pågældende person selv.

•

Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og
symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

•

Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger
tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig
meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

•

Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle
for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men
støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central
betydning for mange mennesker under deres recovery

Rehabilitering – en indsats
på tre niveauer.
Samfundsniveau:

Lovgivning

Kommune – Region – Stat.

Organisationsniveau:

Ressourcefokus

Socialpsykiatri

Borger/bruger niveau:
Lokalområdet

Empowerment

Hvor ser du fordele og
dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst.
1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental
helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.

2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på
mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.


Slide 20

Mental helse
Hvorfor nu det?

Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

Det kommer fra WHO
Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der
har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad
af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet.
Denne proces indebærer at der både arbejdes med at
forbedre personens kompetencer og
Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet
er at understøtte udviklingen af det mest optimale
funktionsniveau for det enkelte menneske samt at
reducere funktionsnedsættelse og handikap – med
udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder
og ønsker til et godt liv.

Det kommer fra WHO
2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions.
EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery
og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12
punkts program som blandt andet omhandler
•
•
•

Fokus på mental well-being og mental health.
Fokus på stigma og diskrimination.
Fokus på partnerskaber på tværs.

Hvorfor kommer det nu?
Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil
der til enhver tid, være:
•
100 millioner, der lider af angst og depression.
•
4 millioner der lider af skizofreni.
•
4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser.
•
4 millioner der lider af panikforstyrrelser.
• Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar
sygdomme.

• I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al
sygefravær.
• 150.000 mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd.
• I aldersgruppen 15-35 år er selvmord næststørst dræber, kun
overgået af trafikken.

Hvorfor kommer det nu?
Det nationale forskningscenter for
arbejdsmiljø.
Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner
hvert år.
Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret
anbefaler:
1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt
kolleger).
2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

Hvorfor kommer det nu?
Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig
forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem
generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik
muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville
samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu
bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de
som ikke kommer sig med det første.

Kommunerne opruster.
Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet
argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem,
mindsker man risikoen for, at et barn senere får
problemer.

Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed
i kommunerne – eksempler, muligheder og
barrierer”:

Netværk og samtale.
tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

65%
40%

9%

Kun medicin

Medicin og terapi

Medicin, terapi og
pårørende

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres
recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan
fagfolk kan understøtte borgerens recovery.
PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret
fortolkning af mental sundhed og det gode liv.

•

Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet
Mål:
At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves
gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed.

Fokus:
Først og fremmest kigges efter
De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af
netværk.
Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet?
Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser
blive afklaret

Fra fokus på problemer til fokus på
drømme, ønsker og håb.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Positiv psykologi
Målsætte efter drømme, ønsker og håb.
Medborgerskab
Netværksperspektiv
Community based
Akutboliger
Psykolog på telefonen døgnet rundt
Refocus on recovery
Rehabiliteringsteknologi
IPS og place then train
Brugerdreven innovation
Kønsmainstreaming
Personalization – personligt budget
Mental sundhed og sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen lægger sig i
forlængelse af WHO’s definition af
mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel
• hvor individet udfolder sine evner
• kan håndtere dagligdags udfordringer og stress
• på frugtbar vis kan arbejde produktivt
• samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab

WHO’s rapport fra 2004:
• Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre
• udfordringer og modgang

Sundhedsstyrelsen lægger sig
også i forlængelse af WHO’s
deklaration fra 2005 om mental
health and mental well-being:
Der er ingen sundhed uden mental sundhed.
For borgere er mental sundhed en ressource, som gør
dem i stand til at realisere deres intellektuelle og
følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde
deres roller i social-, skole- og arbejdsliv.
For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til
velstand, solidaritet og social retfærdighed.
Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og
samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

Hvad er mental sundhed?
Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af
Sundhed
En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine
evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og
stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt,
samt er i stand til at yde et bidrag til
fællesskabet.

Hele mennesker.
Der er ingen tvivl om, at positive følelser
påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar
system, men viskal ikke glemme, at der også
er en adfærdsmæssig
sammenhæng. Er man stresset, spiser man
ikke så sundt, man sover dårligere, og man
er ikke fysisk aktiv.
Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk
Forskningsenhed, Århus UniversitetH

Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse
• Lav tro på egne evner
• Pessimisme
• Isolation/udelukkelse/ensomhed,
• Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence
• Meningsløshed
• Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

Selvvurderet helbred.
Meget tyder på, at mental sundhed har betydning
for udvikling og forløb af en række udbredte
fysiske og psykiske sygdomme
Nedsat mental sundhed på grund af social
isolation og manglende støtte er lig med
risikofaktor.
Der er sammenhæng mellem nedsat mental
sundhed og risikoadfærd

Kommunerne opruster.
Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper.
Mindfullness. Sansehaver.

Stress:

Stressskole, coaching.

Sygefravær:
Fysisk træning til sygedagpengemodtagere.
Sorggrupper:
Kriserådgivning og sorggrupper.
Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst.
Socialt samvær:
Latterklub, naturvejledning.
Trivsel:
Trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Udsatte børn og unge:
Gruppe af unge med ondt i livet
Graviditet/fødsel:
Mødregrupper.
Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

Nærmeste fremtid.
• I første generation af sundhedspolitikker havde
KRAM faktorer stor betydning.
• I anden generation af sundhedspolitikker vil
mental sundhed få større vægt.
• Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions
kampagne.

Recovery - fra begreb til
virkelighed
•

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv,
defineret af den pågældende person selv.

•

Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og
symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

•

Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger
tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig
meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

•

Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle
for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men
støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central
betydning for mange mennesker under deres recovery

Rehabilitering – en indsats
på tre niveauer.
Samfundsniveau:

Lovgivning

Kommune – Region – Stat.

Organisationsniveau:

Ressourcefokus

Socialpsykiatri

Borger/bruger niveau:
Lokalområdet

Empowerment

Hvor ser du fordele og
dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst.
1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental
helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.

2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på
mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.


Slide 21

Mental helse
Hvorfor nu det?

Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

Det kommer fra WHO
Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der
har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad
af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet.
Denne proces indebærer at der både arbejdes med at
forbedre personens kompetencer og
Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet
er at understøtte udviklingen af det mest optimale
funktionsniveau for det enkelte menneske samt at
reducere funktionsnedsættelse og handikap – med
udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder
og ønsker til et godt liv.

Det kommer fra WHO
2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions.
EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery
og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12
punkts program som blandt andet omhandler
•
•
•

Fokus på mental well-being og mental health.
Fokus på stigma og diskrimination.
Fokus på partnerskaber på tværs.

Hvorfor kommer det nu?
Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil
der til enhver tid, være:
•
100 millioner, der lider af angst og depression.
•
4 millioner der lider af skizofreni.
•
4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser.
•
4 millioner der lider af panikforstyrrelser.
• Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar
sygdomme.

• I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al
sygefravær.
• 150.000 mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd.
• I aldersgruppen 15-35 år er selvmord næststørst dræber, kun
overgået af trafikken.

Hvorfor kommer det nu?
Det nationale forskningscenter for
arbejdsmiljø.
Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner
hvert år.
Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret
anbefaler:
1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt
kolleger).
2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

Hvorfor kommer det nu?
Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig
forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem
generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik
muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville
samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu
bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de
som ikke kommer sig med det første.

Kommunerne opruster.
Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet
argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem,
mindsker man risikoen for, at et barn senere får
problemer.

Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed
i kommunerne – eksempler, muligheder og
barrierer”:

Netværk og samtale.
tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

65%
40%

9%

Kun medicin

Medicin og terapi

Medicin, terapi og
pårørende

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres
recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan
fagfolk kan understøtte borgerens recovery.
PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret
fortolkning af mental sundhed og det gode liv.

•

Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet
Mål:
At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves
gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed.

Fokus:
Først og fremmest kigges efter
De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af
netværk.
Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet?
Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser
blive afklaret

Fra fokus på problemer til fokus på
drømme, ønsker og håb.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Positiv psykologi
Målsætte efter drømme, ønsker og håb.
Medborgerskab
Netværksperspektiv
Community based
Akutboliger
Psykolog på telefonen døgnet rundt
Refocus on recovery
Rehabiliteringsteknologi
IPS og place then train
Brugerdreven innovation
Kønsmainstreaming
Personalization – personligt budget
Mental sundhed og sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen lægger sig i
forlængelse af WHO’s definition af
mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel
• hvor individet udfolder sine evner
• kan håndtere dagligdags udfordringer og stress
• på frugtbar vis kan arbejde produktivt
• samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab

WHO’s rapport fra 2004:
• Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre
• udfordringer og modgang

Sundhedsstyrelsen lægger sig
også i forlængelse af WHO’s
deklaration fra 2005 om mental
health and mental well-being:
Der er ingen sundhed uden mental sundhed.
For borgere er mental sundhed en ressource, som gør
dem i stand til at realisere deres intellektuelle og
følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde
deres roller i social-, skole- og arbejdsliv.
For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til
velstand, solidaritet og social retfærdighed.
Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og
samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

Hvad er mental sundhed?
Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af
Sundhed
En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine
evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og
stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt,
samt er i stand til at yde et bidrag til
fællesskabet.

Hele mennesker.
Der er ingen tvivl om, at positive følelser
påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar
system, men viskal ikke glemme, at der også
er en adfærdsmæssig
sammenhæng. Er man stresset, spiser man
ikke så sundt, man sover dårligere, og man
er ikke fysisk aktiv.
Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk
Forskningsenhed, Århus UniversitetH

Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse
• Lav tro på egne evner
• Pessimisme
• Isolation/udelukkelse/ensomhed,
• Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence
• Meningsløshed
• Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

Selvvurderet helbred.
Meget tyder på, at mental sundhed har betydning
for udvikling og forløb af en række udbredte
fysiske og psykiske sygdomme
Nedsat mental sundhed på grund af social
isolation og manglende støtte er lig med
risikofaktor.
Der er sammenhæng mellem nedsat mental
sundhed og risikoadfærd

Kommunerne opruster.
Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper.
Mindfullness. Sansehaver.

Stress:

Stressskole, coaching.

Sygefravær:
Fysisk træning til sygedagpengemodtagere.
Sorggrupper:
Kriserådgivning og sorggrupper.
Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst.
Socialt samvær:
Latterklub, naturvejledning.
Trivsel:
Trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Udsatte børn og unge:
Gruppe af unge med ondt i livet
Graviditet/fødsel:
Mødregrupper.
Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

Nærmeste fremtid.
• I første generation af sundhedspolitikker havde
KRAM faktorer stor betydning.
• I anden generation af sundhedspolitikker vil
mental sundhed få større vægt.
• Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions
kampagne.

Recovery - fra begreb til
virkelighed
•

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv,
defineret af den pågældende person selv.

•

Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og
symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

•

Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger
tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig
meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

•

Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle
for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men
støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central
betydning for mange mennesker under deres recovery

Rehabilitering – en indsats
på tre niveauer.
Samfundsniveau:

Lovgivning

Kommune – Region – Stat.

Organisationsniveau:

Ressourcefokus

Socialpsykiatri

Borger/bruger niveau:
Lokalområdet

Empowerment

Hvor ser du fordele og
dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst.
1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental
helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.

2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på
mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.


Slide 22

Mental helse
Hvorfor nu det?

Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

Det kommer fra WHO
Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der
har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad
af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet.
Denne proces indebærer at der både arbejdes med at
forbedre personens kompetencer og
Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet
er at understøtte udviklingen af det mest optimale
funktionsniveau for det enkelte menneske samt at
reducere funktionsnedsættelse og handikap – med
udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder
og ønsker til et godt liv.

Det kommer fra WHO
2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions.
EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery
og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12
punkts program som blandt andet omhandler
•
•
•

Fokus på mental well-being og mental health.
Fokus på stigma og diskrimination.
Fokus på partnerskaber på tværs.

Hvorfor kommer det nu?
Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil
der til enhver tid, være:
•
100 millioner, der lider af angst og depression.
•
4 millioner der lider af skizofreni.
•
4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser.
•
4 millioner der lider af panikforstyrrelser.
• Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar
sygdomme.

• I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al
sygefravær.
• 150.000 mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd.
• I aldersgruppen 15-35 år er selvmord næststørst dræber, kun
overgået af trafikken.

Hvorfor kommer det nu?
Det nationale forskningscenter for
arbejdsmiljø.
Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner
hvert år.
Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret
anbefaler:
1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt
kolleger).
2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

Hvorfor kommer det nu?
Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig
forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem
generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik
muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville
samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu
bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de
som ikke kommer sig med det første.

Kommunerne opruster.
Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet
argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem,
mindsker man risikoen for, at et barn senere får
problemer.

Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed
i kommunerne – eksempler, muligheder og
barrierer”:

Netværk og samtale.
tilbagefaldsrisiko efter 6 mdr.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

65%
40%

9%

Kun medicin

Medicin og terapi

Medicin, terapi og
pårørende

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres
recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan
fagfolk kan understøtte borgerens recovery.
PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social
samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret
fortolkning af mental sundhed og det gode liv.

•

Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

Udviklingen omkring
rehabiliteringsbegrebet
Mål:
At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves
gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed.

Fokus:
Først og fremmest kigges efter
De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af
netværk.
Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet?
Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser
blive afklaret

Fra fokus på problemer til fokus på
drømme, ønsker og håb.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Positiv psykologi
Målsætte efter drømme, ønsker og håb.
Medborgerskab
Netværksperspektiv
Community based
Akutboliger
Psykolog på telefonen døgnet rundt
Refocus on recovery
Rehabiliteringsteknologi
IPS og place then train
Brugerdreven innovation
Kønsmainstreaming
Personalization – personligt budget
Mental sundhed og sundhedsfremme

Sundhedsstyrelsen lægger sig i
forlængelse af WHO’s definition af
mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel
• hvor individet udfolder sine evner
• kan håndtere dagligdags udfordringer og stress
• på frugtbar vis kan arbejde produktivt
• samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab

WHO’s rapport fra 2004:
• Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre
• udfordringer og modgang

Sundhedsstyrelsen lægger sig
også i forlængelse af WHO’s
deklaration fra 2005 om mental
health and mental well-being:
Der er ingen sundhed uden mental sundhed.
For borgere er mental sundhed en ressource, som gør
dem i stand til at realisere deres intellektuelle og
følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde
deres roller i social-, skole- og arbejdsliv.
For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til
velstand, solidaritet og social retfærdighed.
Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og
samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

Hvad er mental sundhed?
Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af
Sundhed
En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine
evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og
stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt,
samt er i stand til at yde et bidrag til
fællesskabet.

Hele mennesker.
Der er ingen tvivl om, at positive følelser
påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar
system, men viskal ikke glemme, at der også
er en adfærdsmæssig
sammenhæng. Er man stresset, spiser man
ikke så sundt, man sover dårligere, og man
er ikke fysisk aktiv.
Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk
Forskningsenhed, Århus UniversitetH

Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse
• Lav tro på egne evner
• Pessimisme
• Isolation/udelukkelse/ensomhed,
• Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence
• Meningsløshed
• Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

Selvvurderet helbred.
Meget tyder på, at mental sundhed har betydning
for udvikling og forløb af en række udbredte
fysiske og psykiske sygdomme
Nedsat mental sundhed på grund af social
isolation og manglende støtte er lig med
risikofaktor.
Der er sammenhæng mellem nedsat mental
sundhed og risikoadfærd

Kommunerne opruster.
Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper.
Mindfullness. Sansehaver.

Stress:

Stressskole, coaching.

Sygefravær:
Fysisk træning til sygedagpengemodtagere.
Sorggrupper:
Kriserådgivning og sorggrupper.
Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst.
Socialt samvær:
Latterklub, naturvejledning.
Trivsel:
Trivsel og sundhed på arbejdspladsen.
Udsatte børn og unge:
Gruppe af unge med ondt i livet
Graviditet/fødsel:
Mødregrupper.
Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

Nærmeste fremtid.
• I første generation af sundhedspolitikker havde
KRAM faktorer stor betydning.
• I anden generation af sundhedspolitikker vil
mental sundhed få større vægt.
• Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions
kampagne.

Recovery - fra begreb til
virkelighed
•

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv,
defineret af den pågældende person selv.

•

Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og
symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende.

•

Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger
tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig
meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

•

Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle
for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men
støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central
betydning for mange mennesker under deres recovery

Rehabilitering – en indsats
på tre niveauer.
Samfundsniveau:

Lovgivning

Kommune – Region – Stat.

Organisationsniveau:

Ressourcefokus

Socialpsykiatri

Borger/bruger niveau:
Lokalområdet

Empowerment

Hvor ser du fordele og
dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst.
1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental
helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.

2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på
mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.
Lapperne hænges på væggen.