Transcript Meteorologi og sejlads i hårdt vejr Meteorologi og sejlads i hårdt vejr Vejrmeldinger skal ALTID tjekkes før afgang, uanset turens længde og.

Meteorologi og sejlads i hårdt vejr
Meteorologi og sejlads i hårdt vejr
Vejrmeldinger skal ALTID tjekkes før afgang, uanset turens længde
og varighed, også selvom du kun skal en lille smuttur på havet!
Det danske vejr er lunefuldt og kan hurtigt skifte fra godt til dårligt!
Tjek vejret her:
– www.dmi.dk
– http://frv.dk/Sejladsinformation/Sejladsudsigt/Pages/index.asp
x
– http://www.wetterzentrale.de/topkarten/fsavnmgeur.html
– Telefon 1853
– DR P5 (1062 kHz) kl. 0845, 1145, 1745 og 2245
– Timenyhedernes (P3) stormvarsler (>25 m/s), kulingvarsel (1425 m/s) og hårdvindsvarsel (11-13 m/s, kun 1. maj – 31.
oktober)
– Egne observationer af lufttryk/barometer, vind og temperatur.
Meteorologi - Beaufortskalaen
km/t = knob x 1,852
km/t = m/s x 3,6 (3600s/1100m)
knob = m/s x 1,944 (3600s/1852m)
Sejlads i hårdt vejr
• Bådtype
• Besætningens rutine og erfaring
• Bølger kan være værst, i læ eller åbent farvand (Skagerrak/Kattegat)
• Vind og sø’s relative retning (ride stormen af, med eller mod søen)
• Jævn vind (> 5 m/s) begrænser småbåde i åbent vand
• Frisk vind (8-10 m/s) for uøvede
• Kuling (14-20 m/s) for rutineret besætning i sødygtig og klargjort båd
• Planlæg for nødhavne eller nødankerpladser (anker fsvm med fralandsvand)
• Skærp udkig
• Sikker navigation med god afstand til land og objekter, især til læ side (afdrift!)
• Stol ikke på elektroniske instrumenter i dårligt vejr
• Brug spritkompas, søkort, sikker landkending, samt bestik (fart, tid og distance)
• Hav reservesystemer klar (ekstra sejl, lygter, kompas, radio/telefon)
• Fremdrivning skal være kontrolleret og i orden (motor og sejl)
• Skibet søklar (alt surret, koøjer, vinduer, luger, nedgange m.v. lukket)
• Mindsk sejlføring i god tid, forsejlene først
• Påklædning varmt, tørt og vandtæt
• Få nærende mad og drikke
• Bær redningsvest og brug sikkerhedssele og livline
• Bevar roen, brug omtanke og hold humøret oppe. Skipper er afgørende
• Søsyge forstærkes ved bevægelser, kulde, støj, træthed, usikkerhed, sult
Meteorologi
Nogen dage kan det være indlysende, hvorfor man bør blive i havn!
Meteorologi - atmosfæren
ATMOSFÆREN
Atmosfære er et vidt begreb og dækker i bredeste forstand
samlingen af luft arter omkring en planet. I meteorologien er
atmosfæren den samling luftarter, der omgiver jorden
fastholdt af tyngdekraften.
Blandingsforholdet af luftarter i jordens atmosfære er næsten
konstant. Atmosfærisk tryk måles i dag i Hektopascal (hPa),
som er lig med millibar (mb). Tidligere måltes lufttrykket i
millimeter eller i tommer kviksølv (mm Hg el. inch Hg). Disse
enheder er nu forladt som følge af bestræbelserne på at
modernisere meteorologien og gøre den international.
I meteorologisk sammenhæng er det atmosfærens
nederste lag, troposfæren, der har størst betydning.
Troposfæren er ikke et kugleformet lag omkring jorden, men
er tyndere ved polerne end ved ækvator. Tykkelsen varierer
mellem Ca. 8 km ved polerne til ca. 16 km ved ækvator.
Laget over troposfæren, stratosfæren, har kun i relation til
ekstreme vejrforhold, som f.eks. tornadoer og orkaner
betydning for overfladevejret.
Ca. 80 km fra jorden findes den ydre grænse for den del af
atmosfæren, der har meteorologisk betydning. I denne
afstand har atmosfæren sin laveste temperatur på ca. minus
80° C.
Meteorologi - ionosfæren
Ionosfæren
Den meteorologiske betydning af lagene omkring jorden
aftager med afstanden og bliver efterhånden
akademisk. Det må dog konstateres, at nogle af de
vejrfænomener, der kan observeres fra jorden f.eks.
nordlys, dannes i ionosfæren i en afstand af ca. 400 km.
Sådanne fænomener har ikke nogen kendt betydning
for vejret ved jordoverfladen.
Temperaturen i atmosfæren varierer og har det største
temperaturfald i troposfæren. I stratosfæren op til
stratopausen varierer temperaturen omkring et
gennemsnit på minus 60° C. Fra stratosfæren og ud til
ionosfærens yderste grænse tiltager temperaturen til ca.
700° C.
Inden for en afstand af ca. 50 km fra jorden er 98% af
atmosfærens masse samlet, og i en højde af ca. 6 km
har man en halv atmosfæres tryk. Disse tal viser, hvor
kraftigt atmosfæren er sammen presset, og forklarer,
hvorfor det er i de nederste lag, at vejr opstår og
udvikles.
Meteorologi - vindbevægelser
VINDBEVÆGELSER
Solens opvarmning af luften ved ækvator får den til at
udvide sig, blive lettere og stige til vejrs. Herved dannes et
lavere tryk.
Hvis jorden ikke roterede, ville den varme luft i højden
strømme mod polerne under afkøling, hvor den igen ville
synke mod overfladen. Herfra ville den som kold luft
strømme langs overfladen tilbage mod det lavere tryk ved
ækvator. Cirkulationen forklares ved, at atmosfæren
opvarmes nedefra, idet luften ikke kan optage solvarmen
direkte, men først når jordoverfladen
er blevet varmet op og herefter udstråler (langbølget)
varme. På denne måde ville der
opstå to identiske og i princippet lukkede og uafhængige
systemer, ét for hver halvkugle, hvor luften ville blive
cirkuleret mellem ækvator og pol med solens opvarmning
som den drivende kraft.
Ved jordens rotation afbøjes enhver bevægelse langs
jorden af en kraft vinkelret på bevægelsesretningen.
Denne kraft er i fysikken kendt som Corioliskraften.
Meteorologi – lavtryk og højtryk
Påvirkningen fra Corioliskraften medfører, at når den opadstigende luft på den
nordlige halvkugle starter sin strømning mod nord fra ækvator, vil den afbøjes mod
øst. Ved 30° nord blæser højdevinden parallelt med ækvator, luften ophobes,
afkøles og synker mod overfladen. Når afbøjningen ophører, sker der en ophobning
af luft, hvorved det såkaldte subtropiske højtryk dannes.
Fra 30° bredde bevæger luften sig langs jorden såvel mod nord som syd. På den
nordlige halvkugle bliver luften afbøjet mod højre.
Ækvator I området ned mod ækvator bliver strømningen til en fremherskende
nordøstenvind kendt som passaten. Passaten svækkes ved ækvator og ophører i
det såkaldte kalmebælte, hvor der praktisk taget ingen vind er.
Nordøsten vinde
Vestenvinde
Nordøstpassaten
Luftens endelige cirkulation med klar
opdeling i tre bælter på hver dens
halvkugler.
Ved ækvator findes det såkaldte
”kalmebælte”, der mod nord går over
området med nordøstpassaten. Nord for
30° bredde findes vestenvindsbæltet,
der nord for 60°, afløses af det polare
område med overvejen vinde fra
nordøst.
Meteorologi – lavtryk og højtryk
Meteorologien anvender betegnelserne høj- og lavtryk, når trykfordelingen skal
beskrives.
Disse trykforskelle er afgørende for luftmassernes endelige bevægelse og hermed
afgørende for, hvordan vej ret vil udvikle sig.
Luftbevægelsen i højtrykket er nedadgående mod jorden og rundt om højtrykket med
uret, dvs, mod højre på den nordlige halvkugle. Luftbevægelsen i lavtrykket er
opadgående væk fra jorden og rundt om lavtrykket mod uret, dvs, mod venstre på den
nordlige halvkugle.
En højtryksryg er et område med relativ høj barometerstand mellem to højtryk.
Et højtryk er et område, hvor barometerstanden er relativ høj sammenlignet med
trykket i området omkring højtrykket.
Et lavtryk er et område, hvor barometerstanden er relativ lav sammenlignet med
trykket i området omkring lavtrykket.
Vindbevægelsen rundt om høj- og lavtryk er på den nordlige halvkugle med uret om
højtrykkene og mod uret om lavtrykkene.
Meteorologi – Isobarer
Isobarer er linjer med samme tryk. Er der stor forskel på isobarerne, dvs.
isobarkurvene ligger tæt, så vil der som regel være kraftig blæst. Er der langt mellem
isobarerne er der som regel godt vejr og kun svag vind (kun svag udligning mellem højog lavtryk).
Meteorologi – nedbør
NEDBØR
Nedbør dannes fortrinsvis i de lave og mellemhøje skyer. Når luften afkøles, fortættes
vanddampen i luften, og der dannes ved lave temperaturer små iskrystaller.
Iskrystallerne suger vanddamp og små vanddråber til sig, hvorved de vokser og på et
tidspunkt bliver så tunge, at de ikke kan holde sig svævende længere. Herefter falder de
mod jorden under opvarmning. Under faldet mod jorden vokser iskrystallerne yderligere
ved kollision med vanddråber eller ved optagelse af yderligere vanddamp. Er
temperaturen tilstrækkelig høj, omdannes iskrystallerne til vand og falder til jorden som
regn. Såfremt der ikke sker tilstrækkelig opvarmning, vil iskrystallerne nå jorden som sne
eventuelt som slud. Vand- dråber i luften kan tåle nedkøling under frysepunktet, idet
omdannelse til fast form,
foruden afkøling, forudsætter en mekanisk påvirkning enten
ved kollision med andre partikler eller ved kraftig bevægelse.
Ved dannelse af isslag har man den situation, at underafkølet
regn rammer en kold overflade, hvorved en isskorpe dannes
direkte som et klart lag.
Fortætning sker ved dugpunktet, som er den temperatur,
ved hvilken en luftmasse med en given fugtighed vil være
mættet.
Fugtig luft stiger til vejrs. Efter passage af dugpunktet
fortættes vanddampen, og der dannes små dråber, som
siden fryser, når luften passerer 0° C. Der dannes
iskrystaller, som falder til jorden som nedbør.
Meteorologi – sigtbarhed
Meteorologi – kold- og varmefronter
Meteorologi – koldfront
En koldfront er når en koldere luftmasse
fortrænger en varmere. En koldfront udløser
ofte kraftig nedbør, eventuelt kombineret med
torden.
Hvor koldfronten trænger frem, vil den først
optræde ved jordoverfladen og op til ca. 500
m, den ophører i ca. 15 km højde, hvor
Tropospausen begynder og vejret ophører. Den
varmere luft foran koldfronten skubbes dels
foran fronten, dels opad. Den del af luften,
som skubbes opad og/eller blandes med den
koldere luft afkøles, hvorved vanddamp vil
kunne fortættes til skyer (cumulus), og
nedbøren udløses.
På et vejrkort vises koldfronten med en linje
langs fronten med trekanter i den retning
fronten bevæger sig.
Koldfronter opstår i Danmark især i forbindelse
med lavtryk langs polarfronten, som den
vestlige side trækker den koldere polarluft
mod syd og siden øst.
Søbriser er svage lokale koldfronter.
Meteorologi – varmfront
Varmfront dannes, når varm luft forsøger at fortrænge kold luft. Skyerne ved
varmfronten er meget karakteristiske, idet optrækket fra varmfronten først ses som
nogle cirrusstriber, der efterfølges af et mere udbredt hvidt dække (cirrostratus), hvor
man ofte kan se en halo omkring Solen.
Man kan se varmefronten nærme sig, længe før lavtrykket når frem. Der starter med at
være fjerskyer (Cirrus), der ligger meget højt på himlen (5-13km). Senere bliver
skydækket tættere og tættere, og skyerne bliver lavere. Skydækket tiltager gerne 1001500 km før. Trykket falder og temperaturen stiger langsomt.
Skyerne bliver gradvis tykkere, og til sidst forsvinder Solen, og nedbøren begynder.
Nedbørsområdet foran fronten er oftest mere udbredt og langvarigt end ved en
koldfront. I Danmark kommer vinden almindeligvis fra syd eller SØ. Når fronten er
passeret, drejer vinden til SV, og det bliver ofte diset eller tåget (lunt vej). Nedbøren
hører op eller bliver til finregn.
Meteorologi – varmfront
Altocumulus varmfront
Meteorologi – skyer
Cirrus skyer, højde normalt i 5 - 13 km højde.
Cirrusskyer består af iskrystaller, og fremstår
som adskilte skyer i form af hvide tråde, hvide
eller overvejende hvide flager eller smalle
bånd. De har gerne et trådet og/eller
silkeagtigt skær.
Cirrus hører til de høje skyer, hvilket vil sige, at
de typisk befinder sig i tre til otte kilometers
højde i polare områder, fem til 13 kilometers
højde i tempererede områder og seks til 18
kilometer i tropiske områder.
De såkaldte 'fjerskyer' er hyppigt et tegn på, at
en varmfront med dårligt vejr nærmer sig, men
Cirrus-skyer ses også i andre vejrsituationer.
Cirrocumulus, højde 5 - 15 km
Bygesky / amboltskyer, der opstår ved
videreudvikling fra cumulus. I toppen ses
cirrusskærm, også kaldet ambolt.
Nedbørssky, der går gennem alle niveauer.
Disse skyer kan optræde både før og efter
fronter, men kan også være på himlen
uden at varsle dårligt vejr. Øges de dog i
antal er de formentlig et tegn på en
varmfronts komme.
Meteorologi – skyer
Cirrostratusskyer består primært af iskrystaller,
og de fremstår som et hvidligt,
gennemskinneligt skyslør eller med et glat
udseende, som helt eller delvist dækker for
himlen. De bliver aldrig så tætte, at de
forhindrer ting på Jorden i at kaste skygge.
De hører ligesom Cirrus og Cirrocumulus til de
høje skyer, hvilket vil sige, at de typisk befinder
sig i tre til otte kilometers højde i polare
områder, fem til 13 kilometers højde i
tempererede områder og seks til 18 kilometer i
tropiske områder.
Halofænomener observeres ofte i forbindelse
med tynde Cirrostratusskyer.
Cirrosstratus er forløbere for en varmfront og
medfølgende regn.
Altostratus, højde 2 - 7 km.
Altostratus består af vanddråber og
iskrystaller, men den kan også indeholde
regndråber og snefnug.
Tågeagtige mellemhøje skyer uden tydelig
struktur.
Altostratusskyerne har næsten altid en
meget stor horisontal udbredelse (op til
flere hundrede kilometer) og forholdsvis
stor tykkelse (op til flere kilometer).
En varmfront med regn er gerne på vej,
når Altostratus dækker himlen.
Meteorologi – skyer
Nimbostratus, højde normalt 1 - 3 km højde.
Består af små vanddråber, regndråber,
snekrystaller og snefnug og er dermed en
blanding af flydende og faste partikler. Et
Nimbostratuslag er et gråt skylag, hvis
udseende er diffust på grund den mere eller
mindre vedvarende regn eller sne, som er
forbundet med skylaget. Der findes ofte
lavtliggende, flossede skyer under et
Nimbostratuslag, og disse skyer kan smelte
sammen.
Nimbostratus giver ofte dagsregn og
forekommer i forbindelse med fronter.
Cumulonimbus, højde på 12 -15 km
Består af vanddråber og i de øvre dele af
iskrystaller. De indeholder også regndråber,
samt ofte sneflager, snehagl, iskorn eller hagl.
Cumulonimbus er en stort, tæt og tung sky
med betydelig vertikal udbredelse, der kan
minde om et bjerg eller tårn. Den øvre del af
skyen er sædvanligvis glat eller trådet og
næsten altid udfladet i en amboltform. Skyens
underside er ofte mørk.
Dimensionerne af cumulonimbussen er så
store, at hele skyen skal iagttages på stor
afstand, for at kunne se hele formen.
Disse skyer bringer sædvanligvis både torden,
lyn og byger.
Meteorologi – skyer
Stratocumulus,højde undersiden under 2 km.
Stratocumulus består af vanddråber - nogle gange sammen med regndråber eller
snefnug - og mere sjældent af snekrystaller og sneflager.
Stratocumulus fremstår som grå eller hvidlige skylag eller skyflager, som næsten altid
har mørke dele bestående af mosaiklignende, afrundede skymasser eller bølger.
Hvis dagen starter med disse lave 'bølgeskyer', så bliver det overvejende tørt, men kan
da også give dårligt vejr.
Meteorologi – søbrise og landbrise
En søbrise (fig. A) er en kølig svag vind,
som på dage med klarere vejr blæser fra
et vandområde og ind over land.
Solens opvarmning af overfladen sker
hurtigere på land end på søen; derfor
stiger temperaturen i det nederste luftlag
også hurtigere her, og luften stiger til
vejrs (termik). Den opadstigende luft
erstattes af nedsynkende luft, men i
kystnære egne også af den koldere luft
fra søen. Søbrise ses især i forsommeren
og om sommeren, hvor
temperaturforskellen mellem land og sø
er størst. Da temperaturforskellen skal
opbygges, starter søbrisen først lidt op ad
dagen.
Om natten og om vinteren kan det
modsatte fænomen - landbrise (fig. B) opstå. Når disse briser sætter i gang
dannes en lokal koldfront, som kan være
kraftig nok til at udløse torden.