Transcript Community som intervention

Analyse af praksisformer udfra
deres objekt
• Se overheads og noter på hjemsiden:
http://www.psy.ku.dk/mnissen/undervis.htm
• Hovedpunkter i dag:
– Problemet om at skelne mellem
praksisformer
– Goffman’s Frame Analysis
– Diskursanalyse: Begreber og situation
• Arbejdet med teoretiske problematikker
Spontan forståelse
Vi kan identificere forskellige praksis- eller
interventions-former...
...med begreber som ”møde”, ”undervisning”,
”psykoterapi”, ”rådgivning”, ”supervision”,
”medarbejdersamtale”, ”interview”
Vi kan kalde dem metoder, rammer, scenarier, settings,
scripts, kontekster, handlesammenhænge
De er knyttet til professioner og institutioner og
beskrevet i ”faglige” traditioner
Vi ved nogenlunde hvad vi snakker om, også som
lægfolk
Problemet
• Praksisformerne findes hver for sig i så forskellige
underformer, at almenbegreber bliver meget vage
• Professioner, institutioner og traditioner er under
opløsning, tabuer brydes (fx i frivilligt socialt arbejde)
• Interessante hybrider såsom psykoedukation eller
netværksterapeutiske møder
• Forældede prototyper som fx psykoanalyse som
model for psykoterapi eller ”sort skole” for
undervisning
Vage almenbegreber
“Psykoterapi er betegnelsen for enhver bevidst
anvendelse af psykologiske teknikker ved en kliniker
med sigte på at udvirke ønskede personligheds- eller
adfærdsændringer.”
Korchin, S.J. (1976). Modern Clinical Psychology.
NY: Basic Books; 281
Problemet
• Praksisformerne findes hver for sig i så forskellige
underformer, at almenbegreber bliver meget vage
• Professioner, institutioner og traditioner er under
opløsning, tabuer brydes (fx i frivilligt socialt arbejde)
• Interessante hybrider såsom psykoedukation eller
netværksterapeutiske møder
• Forældede prototyper som fx psykoanalyse som
model for psykoterapi eller ”sort skole” for
undervisning
Relevansen
Giver det overhovedet nogen mening at skelne?
• En (opdateret) teoretisk skelnen kan måske
generelt bruges til
– Etiske spørgsmål (demokratisk accountability)
– Sammenknytning af teori og praksis
– Nyskabelser af hybrider eller andre former
• Empirisk felt: socialt arbejde som
grænsetilfælde
– Fx ”undervisning” i gadeplansarbejderes læring
– Fx pigegruppeprojekt defineret som ”Hashprojekt”
Metode
• To tilgange (blandt mange mulige):
1. Goffman’s ramme analyse: Symbolsk
interaktion – vertikal skelnen
2. En (”kritisk psykologisk”) analyse af
diskursive former: Begreber og situationer
– horisontal skelnen
Ramme-analyse
Goffman, E. (1974). Frame Analysis. An Essay on the Organization
of Experience. Boston: Northeastern University Press
”I assume that when individuals attend to
any situation, they face the question:
’What is it that’s going on here?’ ” (p. 8)
– det er ikke enkelt, men komplekst
– hvordan håndtere denne kompleksitet?
– vi følger det som aktørernes problem
(~ etno-metode)
Ramme-analyse
”... a strip of activity will be perceived by its participants in terms of
the rules or premises of a primary framework, whether social or
natural, and (that) activity so perceived provides the model for
two basic kinds of transformation - keying and fabrication. (…)
these frameworks are not merely a matter of mind but
correspond in some sense to the way in which an aspect of the
activity itself is organized (…) These organizational premises sustained both in the mind and in activity - I call the frame of the
activity."
p. 247
Ramme-analyse
– Det relative ”virkelige” - og modellen
– Keyings (up- / down-), fabrications
– Laminations – (meta-) lag
– Anchoring – i ”virkeligheden”
– Tracks: Story line, disattention, directional,
overlaid, concealment
– Participants: Figure, strategist, animator,
principal
Ramme-analyse
”Self, then, is not an entity half-concealed
behind events, but a changeable formula for
managing oneself during them" (573)
Ramme-analyse
– Det relative ”virkelige” - og modellen
– Keyings (up- / down-), fabrications
– Laminations – (meta-) lag
– Anchoring – i ”virkeligheden”
– Tracks: Story line, disattention, directional,
overlaid, concealment
– Participants: Figure, strategist, animator,
principal
Fra http://www.psy.ku.dk/mnissen/Text/PHD/INDEX.htm
1 - Morten - Nu er du ihvertfald bekymret for, om du vil blive ved med at være her, eller
.... og det synes jeg vil være en god grund til at snakke om det, også når jeg tænker
på, hvordan det ... i den tid siden oktober, hvor vi har haft de her møder, eller
november, eller hvornår det nu var. Og der er nogen personer, der er røget ud på den
ene eller den anden måde. Og hvor der har været et problem, men vi ikke rigtigt er
kommet igennem med at diskutere dem, og så er de personer så røget ud. (…) Men
det kunne være en god grund til at tage fat i dem nu.
2 - Ann: Så må vi jo gøre det! Tage fat i de problemer, nedlægge køkkenet og maden
og det hele. Sætte os ned mellem gryderne og sige "så er det nu", ikke
3 - (der grines)
4 - Lisa: Er det solen, der gør det, eller hvad er det, Ann?
5 - Michael: Eller foråret?
6 - Lisa: Jeg er dybt chokeret...
7 - (Der grines, barnet siger noget)
8 - Ann: Jamen altså det må vi jo så gøre
Indholdsanalyse
• Fra vertikal til horisontal inddeling
• Fra formelle træk til indhold: Det handler om
noget!
• Dette ”noget” kan kaldes handlingens,
interaktionens genstand eller objekt: Det, som vi
har med at gøre, har sammen, strides om
• Objektet står i indre forhold til middel, mål og
aktør, og
• Den struktur definerer handlingen i forskellige
former
OBJEKT
MIDDEL
MÅL
AKTØR
INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR
Foucault: Seksualitetens historie, bind 2
4 dimensioner i ”etik” (selvteknologier)
–
–
–
–
Objektformation: Etiske/styringsmæssige substans
Subjektformation: Underkastelsesform
Techne: Arbejdet og dets redskaber (midler)
Målet eller telos
Objekt / Kausalitet
Årsag
Virkning
Middel
Mål
Subjekt / Teleologi
Fra Højrup, T. (1995). Omkring livsformsanalysens udvikling. København: Museum
Tusculanum
Værdier
Hensyn
Kvaliteter
Kompetencer
.
.
Roller
MÅL
AKTØRER
Forholdemåder
Problemer
OBJEKTER
MIDLER
Muligheder
Konstruktioner
Årsager .
Teknologier
Entiteter
.
.
.
Tilegnelse x 2 .
Lærer/
Symbolsystemer,
. Elev
/ elev
Disciplin /refleksion
Helbredelse
Patient:
.
Behandler
krop / sygdom .
Medicin
.
Selvindsigt/
”det gode liv”
Terapeut
Klient .
.  Selv
Problem  Selv
Rum:
Samtale / Refleksion
Anerkendelse
DISKURS:
A–M–O–M
Konstituering
SITUATION VILKÅR
Deltager
Deltager
Deltager- præmisser
HANDLESAMMENHÆNG
Deltager-præmisser
Hepburn, A. & Potter, J. (2003) “I’m a Bit Concerned”— Early Actions and
Psychological Constructions in a Child Protection Helpline
Research on Language and Social Interaction, 36(3), 197–240
1 A: oka:y?=
11 A: deci:de together wh[at the mo]st
2 B: =Um: (.) i-its d- really dif.cult
12 B:
3
to be honest I know of a (0.2) a e-
13 A: appropriate [course of] action
4
(.) a young child who- (0.6)
14 B:
5
h .hh I don’t have any solid
evidence.
15 A: might [ be. ]
16 B:
[o k a y .]
[ o k a y .]
[aha,]
6 A: Ri[: ght.]
17 (1.6)
7 B: [An’ I’]ve not seen any
evidence.=
18 A: So what you worried about.=
8 A: =Okay well let’s have a chat about
what
20 mi:ne [has two] children erm (0.5)
9
your concerns are[: an then we] can
10 B:
[Ri:ght]
19 B: =Er:m (0.8) a- a f- a friend of
21 A:
[M m : .]
Socialt arbejde
• Problemet om forholdet mellem hverdagsliv
og specialiseret kontekst
• Næste fredag:
– Socialt arbejde som en slags critical case hvis
objekt er ”hverdagsliv” og hvis mål er
subjektivering
– Former for objektivering af socialt arbejde
– Prototypebegrebet