Transcript MEDIER OG KOMMUNIKATION

MEDIER
OG
KOMMUNIKATION
Lektion 13
290408
Gitte Stald
Medier og kommunikation F08 / lektion 13 / 290408 /
1
Synets
medier
← Eye of
Horus
http://www.apple.com/trailers/lions_gate/theeye2007/
Medier og kommunikation F08 / lektion 13 / 290408 /
2
Medier og kommunikation F08 / lektion 13 / 290408 /
3
Dagens program
Lektion:
Synets medier
Barthes – Billedets retorik
Benjamin – Kunstværket i den tekniske
reproducerbarheds tidsalder
Læsning:
Barthes: ”Billedets retorik” (K)
Benjamin: ”Kunstværket i den tekniske
reproducerbarheds tidsalder” (lånes på
biblioteket)
Bolter: “Remediation and the Language …”
Øvelseslektion 13-14:
Om oplæg til seminar
Om opgaveskrivning
William Hogarth: The Lecture (1733)
Medier og kommunikation F08 / lektion 13 / 290408 /
4
Èt billede siger mere end tusinde ord …
Billeder til dokumentation
Billeder til beskrivelse af det observerede
Billeder til formidling af indsigter (forskningsmæssige obs. F.eks.)
Medier og kommunikation F08 / lektion 13 / 290408 /
5
Synets medier …
”Synet danne forbillede for andre sanseoplevelser og forestillinger.
Øjet er synets første medie. Med øjet skaber vi kontakt med
omverdenen, men en afgørelse må til. For at se noget må der skelnes –
noget udvælges til betragtning ved at udelukke noget andet. At se er
samtidig at se bort fra. …”
”De nye medier [*] repræsenterer ikke blot en lang række af stadige
udvidelser på den visuelle kompetence. De udgør på hver deres måde
ledetråde i skiftende epokers orienteringsformer, og er som sådanne
samtidig knyttet til den kulturelle ordensdannelse, en af de akser, hvor
individets forhold til samfundet spindes – og reguleres.”
(N.O. Finnemann et al. (1991): Synets medier. Århus: Århus
Universitetsforlag.
[* …de artefakte synsmedier, der spænder over de ældste menneskelige
billedtegn og indridsninger, skriftsprogene, tegningen, maleriet og skulpturen,
trykketeknikkerne, regnestokken, geometrien, camera obscura, linsen, laterna
magica, fotografiet, filmen, strålingsteknologier som røntgen, fjernsyn, video,
laserteknologi og computeren]
Medier og kommunikation F08 / lektion 13 / 290408 /
6
Visuel kommunikation
”Billeder bliver til i historisk konkrete samfund, under historisk konkrete
produktionsforhold. De produceres af mennesker, hvis bevidsthed er
præget dels af det givne samfund og dettes aktuelle bevægelser og
udviklingstendenser, dels af den klassemæssige position hvorfra dette
samfund og disse bevægelser og tendenser iagttages. …”
” De bliver såvel udtryks- som indholdsmæssigt præget af det givne
samfund, de givne produktionsforhold, de umiddelbare producenters
bevidsthed, af klasserne og disses indbyrdes styrkeforhold, af de konkrete
brugssammenhænge, de er beregnet til at indgå i osv osv. Billeder er
historisk og samfundsmæssigt bestemte fænomener.
Men det betyder også omvendt, at billeder lader sig læse historisk, at
historien og samfundet er til stede i billederne og kan ses. Billederne er,
betragtet under denne synsvinkel, mulige kilder til en given historisk
periode, det givne historiske, konkrete samfund. Ikke således at forstå, at
de objektive historiske forhold uformidlet træder frem på billedfladen,
men at billederne læst på den rette måde fortæller om disse forhold …”
(B. Fausing og P. Larsen (1980): Visuel kommunikation, forord. København:
Medusa).
Medier og kommunikation F08 / lektion 13 / 290408 /
7
Roland Barthes – Billedets retorik
Roland Barthes – litteraturforsker og semiolog
Arbejdede videre ud fra Ferdinand Saussures
og Roman Jacobsons semiotiske modeller og
bidrog til udviklingen af strukturalistisk teori.
Inspirerede bl.a. psychoanalytiken Jacques
Lacan, sociologen Michel Foucault og filosoffen
Jacques Derrida.
Strukturalisme er udviklet i opposition til
hermeneutikken (men kan måske til dels
eksistere sammen hermed?)
Strukturalisme: bag fænomener/udtryk ligger
der forskellige systemer. Relationerne mellem
de forskellige udtryk i et givent system er
dette systems struktur. Strukturalismen søger
at afdække denne struktur.
Barthes, Roland (1915 - 1980)
Medier og kommunikation F08 / lektion 13 / 290408 /
8
Semiotikken: tegnet
”Kan den analoge repræsentation frembringer virkelige tegnsystemer
og ikke blot simple ophobninger af symboler? Er en analog ”kode” - og
ikke en digital – overhovedet tænkelig?”
Lingvistikken: Tegnenes dobbelte artikulation
Traditionelt: billedet er re-præsentation (gen-fremstilling) – to
forståelser:
- billedet er et rudimentært tegnsystem i forhold til sprogsystemet
- betydningen kan ikke udtømme billedets usigelige rigdom
Ambitionen: at påvise billedet betydningsontologi (billedets retorik)
Tegnet repræsenterer udtryk og indhold
Medier og kommunikation F08 / lektion 13 / 290408 /
9
Billedets tre meddelelser
Eksempler: reklamebilleder
En lingvistisk meddelelse (forankring eller afløsning)
En kodet ikonisk meddelelse (denotativt – mekanisk registrerende)
En ikke-kodet ikonisk meddelelse (konnotativt – menneskelig
interaktion)
”Denotationen er et syntagme, der ”naturaliserer” den konnoterede
meddelelse som system: Eller også: konnotationen er kun system, den
kan kun defineres i paradigmatiske termer” (s.56)
Medier og kommunikation F08 / lektion 13 / 290408 /
10
(PAUSE)
Medier og kommunikation F08 / lektion 8 / 250308 /
11
Benjamin og kunstværket osv …
Walter Benjamin (1936, udk.1979):
“Das Kunstwerk im Zeitalter seiner
technischen Reproduzierbarkeit”. Berlin,
Suhrkamp.
"Kunstværket i den tekniske reproduktions
tidsalder”, optrykt i Walter Benjamin:
Kulturindustri. Udvalgte skrifter, Rhodos,
København 1973, p. 58 ff
Walter Benjamin 1892 - 1940
•Kunst og produktionsbetingelser
•Kunstproduktionens dialektik
•Teorier i lyset af fascismen
•Nye teknologiske muligheder
Medier og kommunikation F08 / lektion 13 / 290408 /
12
Kunstværket altid været reproducerbart
Fra manuel kopiering til teknisk re-produktion til digitale
koder
De gamle grækere: støbning og prægning
Middelalder / Østen: træsnit (kobberstil, raderinger) og
grafik
Trykpressen – kopiering af skrift
Litografi (ætsning af sten og tryk i begrænset antal) →
illustrering af dagligdagen
Medier og kommunikation F08 / lektion 13 / 290408 /
13
Fotografiet – holder trit med talende skridt…
Pointer omkring reproducerbarheden:
•
•
•
•
•
•
•
•
hastighed (s.11)
Kunstværkets ”her og nu” (s.11.)
”ægthed” unddrager sig reproducerbarhed (fysisk efterprøvning)
1) originalen er selvstændig og lokaliseret
2) kopier er mere tilgængelige (foto, plader, katedraler) (s.12)
Reproduktionens flygtighed og gentagelse (s.15)
Sporbar oprindelighed (kernen – ægthed)
Kunstværkets oprindelige indlejring i traditionen var i ”kult” (ritual,
magisk betydning, religiøs funktion) (s.16)
Samlet set handler det om værkets aura (s.13.)
Med reproducerbarheden frigøres værket fra traditioner, traditionen
rystes
Filmen – massebevægelsens stærkeste agent → likvideringen af
kulturarvens traditionsværdi
Medier og kommunikation F08 / lektion 13 / 290408 /
14
Andy Warhol – Marilyn Monroe – kunst eller kopi?
Medier og kommunikation F08 / lektion 13 / 290408 /
15
Andy Warhol – Cambell Soups
Medier og kommunikation F08 / lektion 13 / 290408 /
16
Forståelsen af kunst og masseproduktion
Den menneskelige erkendelse er ”naturlig” men også historisk
betinget – det vil sige: vores oplevelse af hvad der er ”nært og
fjernt” ændrer sig.
Når vi betragter ”naturlige” fænomener, oplever vi nærheden
(uanset distance)
Massereproduktionen (eks.) film bringer kopier af fænomener
rumligt og menneskeligt tættere på
(første lumiere-filmstrip – toget, der i 1895 kørte ud af lærredet…)
http://youtube.com/watch?v=2cUEANKv964
I den populære massekultur opbygges ”auraen” forsøgsvis udenfor
værket – eks. omkring ”stjerner” eller ”hype”.
Medier og kommunikation F08 / lektion 13 / 290408 /
17
Fra Benjamin til O´Reilly?
”Von der Photograhischen Platte z.B. ist eine Vielheit von Abzügen
möglich; die Frage nach dem echten Abzug hat keinen Sinn” (s.18)
Reception af kunstværker har flere lag – udstillingsværdi hhv
kultværdi – med fotografiet begynder udstillingsværdien at
trænge kultværdien tilbage over hele linien .. (s.21)
Men kan fotografiet blive til unikke værker, hvor vi fornemmer
auraen?
Hvad er kunstnerens
redskaber? Hvordan kan
originaliteten fastslås?
Forbryderalbum – dansk politi – fra 1863 (systematisk fra 1899)
Medier og kommunikation F08 / lektion 13 / 290408 /
18
Ny slide – eftertanke:
Ideen med at tage Benjamin op igen er at provokere
tanker omkring original hhv reproduceret kopi – i
den digitale tidsalder.
Hvordan kan vi tænke originalitet og autenticitet,
når en original ikke kan fastholdes og når kopier ER
originaler – eller er identiske med den første
produktion?
Hvordan kan vi gentænke aura-begrebet i en tid,
hvor Benjamins forklaringer på aura-begrebets
betingelser kun gælder de kunstformer, der er
uforandrede fra hans tid og ikke nye formater?
KAN man tale om aura? Eller er det et ligegyldigt
begreb?
Medier og kommunikation F08 / lektion 13 / 290408 /
19
MEDIER
OG
KOMMUNIKATION
Lektion 13
290408
Gitte Stald
Medier og kommunikation F08 / lektion 13 / 290408 /
20