Transcript Historiebrug * et fagligt nybrud?

Historiebrug – et fagligt nybrud?
Bernard Eric Jensen
23.04.2012
www.bernardericjensen.dk
Indledning
Faghistorikere taler om ’bindestregshistorie’
• De klassiske former er: politik-, social-, økonomi- og
kulturhistorie
• Nyere former er: arbejder-, kvinde-, barndoms-, øko- og
energihistorie
• Historiebrug er ofte en slags bindestregshistorie
jubilæums-, mærkedags- og mindesmærkehistorie
Men dagens centrale spørgsmål er:
Er historiebrug andet og mere end en ny slags
bindestregshistorie?
derfor titlen: historiebrug – et fagligt nybrud?
www.bernardericjensen.dk
Indledning
Et begrundet svar på det spørgsmål fordrer, at fire
delspørgsmål besvares:
1.
Hvorfor drøfte det spørgsmål netop nu?
2.
Hvordan var det tidligere?
3.
Hvis der er et nybrud, hvori består da det nye?
4.
Hvad udgør nybruddets styrende antagelser?
www.bernardericjensen.dk
Tidstegn
- første delspørgsmål
• Der er tegn på en stigende interesse for historiebrug
– også blandt historikere af fag
• Observationer fra mit faglige hverdagsliv:
– Samtale med min Aarhuskollega Nina Koefoed dec. 2011
– Min forgæves tilmelding til årsmødet i Selskabet for
Samtidshistorisk Forskning i feb. 2012, hvor temaet var:
”Samtidshistorie – historiebrug og historieforskning i
samtidens debat’
www.bernardericjensen.dk
Tidstegn
• Andre tegn?
• Institutionelle tegn:
– Temanumre i faghistoriske tidsskrifter:
• Historiebruk = [Svensk] Historisk Tidskrift 2002:2 med
svenske, norske og danske bidrag
• Erindring og historiebrug = temp – tidsskrift for historie
2011:2
www.bernardericjensen.dk
Tidstegn
Nye nordiske bøger om historiebrug – bl.a.:
• DK: Bernard Eric Jensen (red.), At bruge historie – i en
post/senmoderne tid, 2000
• S: Peter Aronsson, Historiebruk – att använda det
förflutna, 2004
• N: Ola Svein Stugu, Historie i bruk, 2008
• DK: Niels Kayser Nielsen, Historiens forvandlinger –
historiebrug fra monumenter til oplevelsesøkonomi,
2010
• F: Jorma Kalela, Making History. The Historian and
Uses of the Past, 2012
www.bernardericjensen.dk
Tidstegn
Nye bøger om historiebrug fra ‘det store udland’:
• UK: Jeremy Black, Using History, 2005
• UK: John Tosh, Why History Matters, 2008
• UK: Margaret Macmillan, The Uses and Abuses of History,
2009
• US: Robert G. Moeller, War Stories. The Search of a
Usable Past in the Federal Republic of Germany, 2001
• US: Gordon S. Wood, The Purpose of the Past. Reflections
on the Uses of the Past, 2008
www.bernardericjensen.dk
Tidstegn
Andre fagfolk beskæftiger sig også med historiebrug,
men bruger ofte en noget anden terminologi:
• US: Marita Sturken, Tourists of History. Memory, Kitsch,
and Consumerism from Oklahoma City to Ground
Zero, 2007
• UK: Jerome de Groot, Consuming History. Historians and
Heritage in Contemporary Culture, 2009
• N: Karin Tilmans m.fl. (red.), Performing the Past.
Memory, History, and Identity in Modern Europe, 2010
www.bernardericjensen.dk
Tidstegn
www.bernardericjensen.dk
Tidstegn
• Interessen for historiebrug er ikke ny. Men
interessen herfor har det sidste årti været mere
intensiv og profileret end i hele 1900-tallet
Det er min første tese
• Derfor er det relevant at drøfte spørgsmålet: udgør
historiebrug et fagligt nybrud?
- Mange af mine fagfæller vil dog næppe være
enige, når jeg hævder, at interessen for historiebrug
har placeret en ’tikkende bombe’ under en
traditionel historiefaglighed
Det er min anden tese!
www.bernardericjensen.dk
Tidstegn
Jeg må hellere tydeliggøre meningen med den brugte
metafor
– ’en tikkende bombe’
• Det betyder, at den endnu ikke er detoneret
• Det følger også heraf, at den godt vil kunne blive
afmonteret og dermed aldrig sprænges
• Men når den kaldes en bombe, er det, fordi den – efter
min opfattelse – har tilstrækkelig sprængkraft i sig til at
kunne omkalfatre det nuværende historiefag
www.bernardericjensen.dk
Perspektivering
- anden delspørgsmål
Hvordan var det tidligere?
• At tale om ’nybrud’ gør, at et spørgsmål melder sig:
et nybrud i forhold til hvad?
• Der er brug for et sammenligningspunkt
• Jeg vil her anskue tingenes nuværende tilstand
gennem en årtusindoptik
www.bernardericjensen.dk
Perspektivering
Set gennem en årtusindoptik udgør interessen for
historiebrug normen snarere end undtagelsen
• Reinhart Koselleck: Historia Magistra Vitae. Über die
Auflösung des Topos fra 1967
Her slås følgende fast:
” So galt die Historie für rund zwei Jahrtausende, als
eine Schule, ohne Schaden klug zu werden.”
- En skole er en herlig og brugbar metafor
mennesker kan også udnytte andres erfaringer
www.bernardericjensen.dk
Perspektivering
Men det ændrede sig i 1800-tallet
Sammenligne:
• Leopold von Ranke: Geschichten der romanischen
und germanischen Völker, 1824
• Friedrich Nietzsche, Vom Nutzen und Nachteil der
Historie für das Leben, 1874
• Kristian Erslev: den yngre versus den ældre
Kun i 1800- og 1900-tallet har interessen for
historiebrug været minimal blandt faghistorikere
www.bernardericjensen.dk
En indkredsning af nybruddet
- tredje delspørgsmål
Nu til selve hovedspørgsmålet:
Hvis der har været en nybrud, hvori består da det nye?
• En første pejling af nybruddet gennem en modstilling
af:
– Kristian Erslev: Historisk Teknik, 1911/1926
&
– Raphael Samuel: Theatres of Memory. Past and
Present in Contemporary Culture, 1994
www.bernardericjensen.dk
En indkredsnings af nybruddet
- Erslev versus Samuel
www.bernardericjensen.dk
En indkredsning af nybruddet
- Erslev versus Samuel
www.bernardericjensen.dk
En indkredsning af nybruddet
- Erslev versus Samuel
Første sammenligning: hvordan tænker de om
faghistorikeres stilling?
• Erslev: ”Fortidens Historie [existerer] egentlig kun ved
Historikerne. Træer og Blomstre vilde vi se, selv om der ikke
var Botanikere; Tordenvejret raser, hvad enten der er Fysikere
eller ikke. Men uden Historikere, der kunde genfortælle
Fortidens Tildragelser (…) vilde Fortiden ikke være til for os.”
faghistorikere indtager en særstilling
www.bernardericjensen.dk
En indkredsnings af nybruddet
- Erslev versus Samuel
Indtager faghistorikere en særstilling?
• Samuels svar: ”History, in the hands of the professional
historian, is apt to present itself as an esoteric form of
knowledge. It fetishizes archive-based research. (…) If history
was thought of as an activity rather than a profession, then
the number of its practitioners would be legion. (…) Any
account of history as a social form of knowledge would need
to admit, and rejoice in, the motley character of its following.”
faghistorikere er kun en gruppe blandt mange forskellige
slags historiebrugere
www.bernardericjensen.dk
Indkredsnings af nybruddet
- Erslev versus Samuel
Anden sammenligning: hvordan forstår Erslev/Samuel
forholdet mellem historie og fortid?
• Erslev: ”Hvad der er Historie for os, var levende Nutid for
vore Fædre, og hvad der sker i Dag, er i Morgen Historie.”
historie = fortid (de er synonymer)
• Samuel:”The past is not dead. It is not even past [yet].”
(Bogens motto: en citat fra William Faulkner)
- Samuels nøglebegreb er: ’Memory Work’
- Historie beskæftiger sig med: ”Past and Present in
Contemporary Culture” (bogens undertitel)
www.bernardericjensen.dk
Nybruddet
- et opbrud fra:
Kristian Erslevs traditionelle tilgang:
• Historie(n) = fortid(en)
• Historikere = fortidsspecialister
• En adskillelse af fortid og nutid
• Historie = observatørhistorie
det fortidige anskues i et bagudrettet
observatørperspektiv
• Den styrende tankemodel: historie ses ’sub specie
aeternitatis’
a view from nowhere
www.bernardericjensen.dk
Nybruddet
- et brud med tankefiguren historie = fortid
www.bernardericjensen.dk
Nybruddet
- et nyt omdrejningspunkt
Hvis der ikke længere sættes lighedstegn mellem
historie(n) og fortid(en), bliver det muligt at stille et
nyt og interessant spørgsmål:
• Hvornår/hvordan bliver noget fortidigt til historie?
• Et relevant svar: Historie = når nogen bruger noget
fortidigt til noget i en nutid
- ”The past is not dead. It is not even past [yet].”
Denne forestilling udgør den ’tikkende bombe’, der kan
omkalfatre historiefaget
www.bernardericjensen.dk
Nybruddet
- det nye omdrejningspunkt
www.bernardericjensen.dk
Nybruddet
- et afsæt i menigmands historieforståelse
Roy Rosenzweig:
”In [our] interviews, the most powerful meanings of the
past come out of the dialogue between the past and the
present, out of the ways the past can be used to answer
pressing current-day questions about relationships ,
identity, immortality, and agency. (…) Thus, our
interviewees [insisted] on something that professional
historians can too easily forget: (…) the past is not only
present – it is part of the present.”
www.bernardericjensen.dk
Nybruddet
- historie vedrører fortiders nærvær
Raphael Samuel repræsenterer den nye
historiebrugstilgang:
• Historie = en form for erindringsarbejde
• Historie = når noget fortidigt af nogen gøres
nærværende og virksomt i en nutid
• Historie vil derfor altid være nogens (enkeltpersons
eller gruppes) brug af en/flere fortid(er)
• Historie = fortidsfortolkninger i et fremadrettet
aktørperspektiv
aktørhistorie
• Historie i pluralis – dvs. aldrig historien, altid flere
historier, flere fortider
www.bernardericjensen.dk
Nybruddet
- både tilløb og proces
• Historiebrugstilgangen er ikke ’opfundet’ for nylig –
flere tilløb går mindst 50 år tilbage:
– virkningshistorie
– receptionshistorie
– forskning i de såkaldte ’erindringssteder’
• En historiebrugstilgang er bestemt ikke blevet bredt
accepteret blandt faghistorikere
• Men min tese er, at den tilgang har potentialet i sig
til at kunne omprofilere det traditionelle historiefag
www.bernardericjensen.dk
Nybruddet
- en igangværende proces
• Det er ikke vanskeligt at påvise, at en
historiebrugstilgang har ’vinden i ryggen’ i disse år
– også blandt faghistorikere
• Men det er samtidigt vigtigt at understrege, at
forskning i historie/fortidsbrug i dag udgør et
komplekst fler- og tværfagligt forskningsfelt
• Faghistorikere udgør således kun én gruppe
erindringsforskere blandt flere
www.bernardericjensen.dk
Nybruddets baggrund
Jeg vil sige lidt om de tre felter, hvor jeg har lært mest
nyt om menneskers historiebrug og
erindringsarbejde gennem de sidste par årtier:
1.
Nutidig erindringsforskning
2.
9/11
3.
Holocaust
www.bernardericjensen.dk
Nybruddets baggrund
- erindringsforskning
Tre hovedpunkter i erindringsforskning:
1. Grundprincippet: ’use it or loose it’
2. Erindring er en fortløbende aktivitet
det udgør et erindringsarbejde (’memory work’)
1. Vi mennesker har flere slags erindring – bl.a.:
• en perceptuel og en procedural
• en emotionel og en episodisk
• en semantisk og en autobiografisk
www.bernardericjensen.dk
Nybruddets dimensioner
- historiebrug = et mangfoldigt aktivitetsfelt
www.bernardericjensen.dk
9/11
- et mangfoldigt erindringssted
www.bernardericjensen.dk
9/11
- et mangfoldigt erindringssted
www.bernardericjensen.dk
9/11
- et mangfoldigt erindringssted
www.bernardericjensen.dk
9/11
- et mangfoldigt erindringssted
www.bernardericjensen.dk
9/11
- et mangfoldigt erindringssted
www.bernardericjensen.dk
9/11
- et mangfoldigt erindringssted
www.bernardericjensen.dk
9/11
- et mangfoldigt erindringssted
www.bernardericjensen.dk
Holocaust
- et komplekst flerfagligt forskningsfelt
www.bernardericjensen.dk
Holocaust
- et komplekst flerfagligt forskningsfelt
www.bernardericjensen.dk
Holocaust
- et flerfagligt forskningsfelt
www.bernardericjensen.dk
Holocaust
- et komplekst flerfagligt forskningsfelt
www.bernardericjensen.dk
Holocaust
- et flerfagligt forskningsfelt
www.bernardericjensen.dk
Holocaust
- et flerfagligt forskningsfelt
www.bernardericjensen.dk
Afrunding
- fjerde delspørgsmål
Vi er nu kommet til det sidste delspørgsmål:
Hvad udgør nybruddets styrende antagelser?
– dvs. de tilgrundliggende teoremer
1. antagelse:
Vi mennesker er ivrige historiebrugere og vi bruger
vore fortidsfortolkninger i mange forskellige
sammenhænge og til flere formål
- Historiebrug og erindringsarbejde indgår altså som
en grundlæggende dimension i al menneske- og
samfundsliv
www.bernardericjensen.dk
Afrunding
2. styrende antagelse
Vi mennesker er ikke kun ivrige historiebrugere
• Vi forholder os også til vore fortider på en kritisknormativ måde – dvs. fortiderne bearbejdes
I Tense Past. Cultural Essays in Trauma and Memory
(1996) siges det på denne måde:
Remembering is also a moral practice (2. antagelse)
- Historiebrug handler om at oparbejde praktisk
livsvisdom (dvs. fronesis
en forestilling om det gode liv
og evne til at vælge de rette midler til dets virkeliggørelse)
www.bernardericjensen.dk
Afrunding
3. styrende antagelse
Vi mennesker er ikke kun ivrige fortidsbrugere, vi er
også historie – dvs. det fortidige er nærværende og
virksomt i os, i vort levede liv, i vore livshistorier
3. antagelse:
• Vi er derfor også ’fortidsbærere’ (carriers of pasts)
- Derfor giver det god mening at tale om
Vergangenheitsbewältigung – dvs. at foretage en
aktiv og målrettet fortidsbearbejdning
- Det er menneskers internaliserede kulturarv, der
bedst kan forklare menneske- og samfundslivets
historicitet
www.bernardericjensen.dk
Historiebrug
”I carry my history around with me”
www.bernardericjensen.dk