Transcript Her - Kobolt

Farveplanlægning.
Farveplanlægning er en vigtig del af Malerens daglige arbejde, dette kan
angribes på mange forskellige måder.
1. Farveplanlægning på stedet ved hjælp af farvekort og opstrøg af
farveprøver.
2. Pespektiv skitser eller optalter der viser rummet med de tænkte farver.
3. Modelbyggeri af rummet med de tænkte farver.
4. Farveplanlægningsprogram til PC.
5. Farvemanual.
6. Areal og farveskitse.
7. Strukturering.
Det vil selvfølgelig afhænge af kundens ønsker og pengepung hvilken løsning
man vælger.
Farveplanlægning.
Før man begynder sin farveplanlægning er der mange ting der skal tages
hensyn til.
1. Fastlagte farver, som f.eks. Tæpper, møbler, billeder, omgivelser.
2. Hvem er kunden, alder, livsstil, smag, osv.
3. Ønsker kunden en bestemt stemning i rummet.
4. Hvad skal rummet bruges til, ophold, gennemgang, hvile, osv.
5. Overflade på de emner der skal malebehandles.
6. Lysforhold.
7. Byggestil. ( Stil form og farve )
8. Æstetiske overvejelser. Hvad gør man/ gør man ikke. Dette kan være
meget traditionsbundet.
Uha! Uha! Hvordan griber vi lige det an?????
Nogen forslag???
Go`Ide`Vi holder et byggemøde!
Eks. På farveplanlægning.
Her udført som perspektivskitser
Eks. På farveplanlægning.
Her udført som modelbyggeri.
Areal og farveskitse
En areal og farveskitse angiver placering og areal af farvefordeling.
En god og forholdsvis let måde at lave farveplanlægning på.
Loft
Væg
Dør
K
a
r
m
Strukturering
stol
Panel
Gulv
Bord
Strukturering
En strukturering viser den procentvise fordeling af farver i en dekoration eller
et billede.
Strukturering
Forsøg at placere de forskellige farver så de ikke støder op til hinanden, dette
kan måske ikke helt undgås hvis der er overvægt af en farve, der må ikke
dannes mønster.
Kontraster
Egenkontrast
De enkelte kulører sættes op mod hinanden for fuld styrke.
Enhver farve har sin egen strålekraft,
primærfarvernes er størst.
Egenkontrast
De sekundære farvers egenkontrast er knap så
tydelig, strålekraften mindre.
Egenkontrast.
Egenkontrasten svækkes ved sammenstilling med
hvidt.
Egenkontrast.
Egenkontrasten forstærkes ved sammenstilling med
sort.
Egenkontrast
Der er forskel i farvernes strålekraft, violet kræver således et
større areal end gul for at give indtryk af lige meget af hver.
Ittens forholdstal: Gul/Violet 1/4 – 3/4
Orange/Blå 1/3 – 2/3
Rød/Grøn 1/2 – 1/2
Egenkontrasten
Piet mondrian anvendte hyppigt egenkontrasten i
sine kompositioner.
Composition A 1923
Komplementærfarvernes
placering i NCS
Komplementærkontrast G-R
Komplementærfarver har stor indbyrdes kontrast idet de
fremhæver hinandens og egen farvestyrke.
Man kan som her lade dem kæmpe, de vil så stå og
flimre. Grunden til at rød og grøn flimrer er at de
har præcis samme lysstyrke.
Komplementærkontrast G-R
Komplementærfarver har stor indbyrdes kontrast idet de
fremhæver hinandens og egen farvestyrke.
Eller man kan dæmpe den ene. Og herved dæmpe
deres kamp.
Komplementærkontrast
Y20R + R80B
Foruden at være komplementære danner disse to kulører også
lys-mørke kontrast.
Komplementærkontrasten
Gulorange-blåviolet
Lys-mørkekontrast
Her den ultimative lys mørkekontrast Sort-Hvid.
Kaldet den grafiske kontrast
Eks. På lysmørkekontrast.
Lys-mørkekontrast.
Hvis man sætter en mørk farve øverst vil der opstå en trykkende
virkning.
Lys-mørkekontrast.
Omvendt kan man opnå en lettere virkning ved at sætte en lys
farve foroven.
W
Eks. På lys-mørkekontrast.
Her vist på egenskabslinien
kulørthedslighed, samme indhold af
kulør.
1040-R70B
C
50
5040-R70B
S
Lys-mørkekontrast 1
En gul virker kraftigere på en sort baggrund end på en hvid
Lys-mørkekontrast 2
Violet virker lys på den sorte baggrund og kraftigere på en hvid
baggrund.
Kulde-varme kontrast
Varme farver virker som om de er tæt på, kolde farver virker
mere fjerne.
Med en varm farve kan man
trække en væg tættere på.
Med en kold farve kan man få en
væg til at virke længere væk.
Kvalitetskontrasten
En stærk nuance har høj kvalitet, en dæmpet nuance har lav kvalitet.
W
Eks. På kvalitetskontrast.
Her vist på den egenskabslinie vi
betegner som kulørthedscentreret.
Samme procentvise forhold mellem sort
og hvid.
C
Lav kvalitet.
S
Høj kvalitet
Simultan kontrast.
Simultan kontrasten opstår i grænseområdet mellem farver,
Hvis man betragter disse gråtoner hver for sig vil kontrasten ikke
være så tydelig som når de betragtes sammen.
Simultant betyder noget der sker samtidigt.
Simultan kontrast
Her er farverne spredt ud og kontrasten mellem dem er ikke
længere så tydelig som før.
Simultan kontrast
Selvom den lyseblå linje langs midteraksen ikke fylder så meget, ætser den sig
næsten ind på nethinden fordi den forstærkes af sin rødorange nabo og der
opstår vibrationer i grænseområdet. Den ellers rolige komposition får tilført
liv.
Simultan kontrast
Den lyse blågrønne stribe virker grønlig på den blå baggrund, på den grønne
baggrund virker den mere blå.
Kvantitetskontrast
Kvantiteskontrasten er modsætningen mellem forskellige mængder af farve.
Successiv kontrast
Hvis øjet fast holdes på en farve i et tidsrum og man derefter flytter blikket
bort, dannes et imaginært efterbillede af den iagttagede farves
komplementærfarve.
Successiv kontrast
Hvis øjet fast holdes på en farve i et tidsrum og man derefter flytter blikket
bort, dannes et imaginært efterbillede af den iagttagede farves
komplementærfarve.
Successiv kontrast
Hvis man f.eks. maler en væg i et rum rød og de øvrige hvide vil
der danne sig et grønt skær på de hvide vægge efter en tids
betragtning.
Successiv kontrast
Dette vil kunne fjernes ved at betone eller brække den hvide
med en smule af den røde i den hvide maling.
Successiv kontrast
Hvis øjet fast holdes på en farve i et tidsrum og man derefter
flytter blikket bort, dannes et imaginært efterbillede af den
iagttagede farves komplementærfarve.
Blandet kontrast.
Hvis man intenst betragter en rødorange flade og derefter flytter blikket til
en gul, vil den gule synes grøn fordi den blandes med det blå efterbillede af den
orange.
Kontrasten mellem aktive og passive
farver
Kølige rødviolette farver
er stækt aktiverende
Varme gulgrønne farver
er passive.