Transcript Anne Sophie Bauers PowerPoints

Anne Sophie Bauer, cand.psych.
 Præsentation
 Oplæg til debat og stof til eftertanke
 Brug af internettet i behandling af misbrug
 Målgrupper
 Gråzonen mellem rådgivning og terapi
 Internetspecifikke faktorer
 Chatrådgivning
Anne Sophie Bauer, cand.psych.
 Anne Sophie Bauer
 Psykolog med særlig interesse for anvendelse af internettet i
forbindelse med psykologisk rådgivning/behandling
 Har skrevet speciale om Psykologisk behandling via Internettet
 Har gennem de sidste tre år arbejdet som chatrådgiver for sårbare
børn og unge gennem www.cyberhus.dk
 Tilknyttet Center for Digital Pædagogik (www.cfdp.dk) som rådgiver
i forhold til psykologiske aspekter af internetbaseret rådgivning
Anne Sophie Bauer, cand.psych.
Oplæg til debat og stof til eftertanke
 Jeg vil med dette oplæg gøre opmærksom på mulighederne ved at
praktisere internetbaseret misbrugsbehandling, herunder særligt
chatrådgivning
 Ikke som et statement, men mere som et oplæg til debat om fx
fordele og ulemper ved denne behandlingstilgang
 For at give stof til eftertanke i forhold til, hvordan I kan drage nytte
af, at anvende internettet i jeres behandling af misbrugere
Anne Sophie Bauer, cand.psych.
Brug af internettet i behandling af misbrug
Hvordan og i hvilke faser kan man bruge internettet i denne
sammenhæng?
Fx
- indledende til et kommende ansigt til ansigt forløb
- identifikation af risikofyldt misbrug
- informerende og motiverende rådgivning
- efterværn
Anne Sophie Bauer, cand.psych.
Hvem er jeres målgruppe så?
 Det er næppe de hårdeste misbrugere, vi kan få fat i ad den digitale vej. Det er
nok rimelig usandsynligt, at den hardcore hjemløse stik-narkoman lige hopper ind
i papkassen, åbner sin laptop og logger på et internetbaseret
misbrugsrådgivningstilbud.
 Måske dem, der ellers ikke søger behandling?
 Måske dem, der ikke er sikker på, at de ville definere sig selv som værende
misbrugere (endnu)?
 Det er måske mere de unge, der enten er på vej ud i et misbrug eller ikke har
været i det så længe igen. Og som netop er ihærdige internetbrugere.
Anne Sophie Bauer, cand.psych.
Målgruppen
Der er lige nu et stort projekt i gang:
”Internetbaseret rådgivning og vejledning til unge, der er
på vej ud i et misbrug”
Projektet bliver til i et samarbejde mellem Slagelse Misbrugscenter og
Center for Digital Pædagogik. Målet er at få alle landets kommuner
til at deltage.
Anne Sophie Bauer, cand.psych.
Gråzonen mellem rådgivning og terapi
 Skellet mellem rådgivning og terapi bliver endnu mere sløret online. (Det
bliver fx mindre synligt for klienten, at han/hun snakker med en terapeut)
 Selvom vi ikke kan lave et langvarigt terapeutisk forløb online, betyder det
ikke, at der bare er tale om råd-”givning”.
 Psykologisk rådgivning, som fx chatrådgivning, kan have en terapeutisk
effekt.
Anne Sophie Bauer, cand.psych.
Internetspecifikke faktorer
Ligesom der ved ansigt til ansigt behandling ses non-specifikke faktorer,
der gør sig gældende på tværs af metoderetninger,
og metodespecifikke faktorer, der gør sig gældende ved den specifikke
metode,
så findes der også internet-specifikke faktorer, der gør sig gældende, når
man flytter behandlingen online.
Anne Sophie Bauer, cand.psych.
Internetspecifikke faktorer
 Disinhibition (uhæmmet adfærd online)
 Selfdisclosure (større afsløringstendens online)
 Teksten: fx skal alt italesættes, og kun det, der er italesat, bliver der
snakket om
 Emoticons (tegn, der symbolisere/kompensere for følelser)
 Anonymitet
 Usynlighed
Anne Sophie Bauer, cand.psych.
De faktorer, der især er interessante i internetbaseret
misbrugsbehandling, er udnyttelsen af det særlige ved mulighederne
for:


Anonymitet
Usynlighed
muligheder, der i særdeleshed åbner op for at snakke om fx
skamfulde ting
Anne Sophie Bauer, cand.psych.
Anonymitet:
En af årsagerne til, at klienter vælger behandling online frem for ansigt
til ansigt, er muligheden for at være helt eller delvis anonym. Dette
lader sig netop gøre via internettet.
 Helt anonym som ved chatrådgivning hos Cyberhus.dk
 Delvis anonym som ved netpsykologer.dk
Anne Sophie Bauer, cand.psych.
Usynlighed:
Selvom klienten måske ikke kan være fuldstændig anonym, er han/hun
usynlig i forhold til terapeuten i det terapeutiske rum:
 hvilket kan give en følelse af reduktion i stigmatisering og
 fornemmelsen af en mere ligeværdig relation
(udligning af den traditionelle magtfordelingsfølelse)
Anne Sophie Bauer, cand.psych.
Chatrådgivning
 foregår oftest som én til én chat via en online
chatrådgivningsplatform
 en dynamisk samtale med mulighed for korrigering af misforståelser
 ikke et langvarigt terapeutisk forløb
 kan snakke om emner, der forhindre at et ordentligt ansigt til ansigt
forløb kommer i gang
 kan udnytte fordelene ved anonymitet og usynlighed
Anne Sophie Bauer, cand.psych.
Chatrådgivning
Både som klient og behandler findes der fordele ved at anvende
internettet i behandlingen, fx:
 Øget refleksionstid
 Der bliver ikke blandet andre forstyrrende elementer ind i samtalen,
som fx
status, attitude, fordømmende blikke eller lignende
 en mulighed for overhovedet at få misbrugeren i tale i første omgang
Anne Sophie Bauer, cand.psych.
Chatrådgivning
Den lidt berøringsangste behandler har også fordele ved internettets
usynlighed:
 det er herigennem lettere at spørge ind til emner, der er knap så
”rare” at tale/spørge om ansigt til ansigt (fx i forhold til kriminalitet,
vold eller sex)
 det giver en øget fleksibilitet i forhold til klienter, der har svært ved at
møde op (fx rent fysisk, til tiden, i et lille rum)
Anne Sophie Bauer, cand.psych.
Efter Temadagen
Tænk over, hvordan I ville kunne tage jeres behandling online:
 hvilke målgrupper ville I eventuelt kunne nå via internettet?
 hvordan ville I kunne nå dem?
 hvad ville I opnå ved at bruge internettet?
Anne Sophie Bauer, cand.psych.
Spørgsmål?
Anne Sophie Bauer, cand.psych.
Litteraturliste
Andersson, G. & Cuijpers, P. (2008). Pros and cons of online cognitive–behavioural therapy. The British Journal of Psychiatry, 193,
270-271.
Andersson, G., Carlbring, P., Berger, T., Almlöv, J., og Cuijpers, P. (2009). What makes Internet therapy work? Cognitive behaviour
therapy, 38, 55-60.
Barak, A., Hen, L., Boniel-Nissim, M., og Shapira, N. (2008) A comprehensive review and a meta-analysis of the effectiveness of
Internet-based psychotherapeutic interventions. Journal of Technology in Human Services, 26 (2/4), 109-160.
Barak, A. & Grohol, J.M. (2011). Current and Future Trends in Internet-Supported Mental Health Interventions. Technology in Human
Services, 29:3, 155-196
Finn, J. & Barak, A. (2010). A descriptive study of e-counsellor attitudes, ethics, and practice. Counselling and Psychotherapy Research,
10 (4), 268-277.
Kraus, R., Stricker, G. og Speyer, C. (edited by) (2010). Online counseling: A handbook for mental health professionals.
(2nd edt). Elsevier.
Suler, J. (2004). The online disinhibition effect. CyberPsychology & Behavior. 7 (3), 321-326.
Link til speciale Psykologisk behandling via Internettet:
http://issuu.com/cfdp/docs/psykologisk_behandling_via_internettet/1
Anne Sophie Bauer, cand.psych.