Transcript Enevældens Danmark 1660-1848

Enevældens Danmark
Michael Bregnsbo
Enevældens faser:
• Tidlig enevælde: 1660-ca.1750
• Oplyst enevælde: ca. 1750-ca. 1800
• Sen enevælde: ca.1800-48
Stændermødet i København 1660
Enevældens retsgrundlag
• Enevoldsarveregeringsakten 1661
• Kongeloven 1665
”Den bortforpagtede statsmagt” (Birgit
Løgstrup)
• ‘1700-tallets Danmark bestod af 700
selvstyrende godser, der havde konge og
udenrigspolitik til fælles”
• (Ole Feldbæk, dansk historiker).
Frederik III, konge 1648-70
Christian V, konge 1670-99
Frederik IV, konge 1699-1730
Christian VI, konge 1730-46
Frederik V, konge 1746-66
Christian VII, konge 1766-1808
Frederik VI, konge (1784) 1808-39
Christian VIII, konge 1839-48
Frederik VII, konge 1848-63
Den oplyste enevælde ca. 1750- ca.
1800: pol. og soc. modsætninger:
HVEM:
HØJARISTOKRATI:
MIDDELKLASSE:
Godsejere
Udenlandsk fødte
Internationalt orienterede
Selvstændigt
erhvervsdrivende i byerne.
Embedsmænd
Officerer
Akademikere
Indenlandsk fødte
Indenlandsk orienterede
INDENRIGSPOL.:
Bevare status quo
Landboreformer, reformer
af forvaltning og militær.
Det gamle og det nye samfund før og
efter ca. 1790
Det gamle samfund før ca.
1790
Det nye samfund efter ca.
1790
KARAKTERISTIK:
Nul- eller lavvækst
Dynamisk højtvækst
MÅL:
Afværge de værste følger
af misvækst og andre
onder
Fremme og forøge vækst
og andre goder
MIDLER:
Landsbyfællesskab og
‘bortforpagtet statsmagt’
Landboreformer,
bondefrihed, en stærk
central og lokal statsmagt
til at sikre frihed og ret
BONDENS ROLLE:
Lydig fæster hos
herremanden
Driftig, selvstændig,
initiativrig og
markedsorienteret selvejer
Hvorfor kom der ingen revolution i
1814 eller årene derefter?
• MULIGE FORKLARINGER:
• - gammel stat, gammelt, solidt og veletableret
regime, gammelt dynasti. Og dog: Sverige 1809?
• - efter 150 års enevælde var befolkningen kuet og
berøvet enhver erfaring i selvstændig politisk
tænkning, initiativ og handlekraft. Og dog: Norge
1814?
Hvorfor kom det ikke til nogen
revolution i årene efter 1814?
• - oppositionen var splittet og indbyrdes uenig.
• - ingen politisk-ideologiske alternativer til
enevælden…og dog: Norge 1814
• - ingen karismatisk samlende lederskikkelse …
og dog: Christian Frederik
ENEVÆLDEN EFTER 1814:
• Udbrændt som politisk og ideologisk system,
men ikke forstenet og immobil.
Frederik VI
• 1831: rådgivende
provinsialstænderfor• Samlinger.
• 1837: lov om
købstædernes styrelse
med et valgt element.
Ueber das Verfassungswerk in
Schleswig-Holstein (1830)
Uwe Jens Lornsen (1793-1838)
• - fri forfatning efter norsk
forbillede for Slesvig-Holsten.
• - Slesvig-Holsten skal være
medlem af Det tyske Forbund
og indgå i personalunion med
Danmark.
• - slesvig-holstensk parlament
med lovgivnings- og
skattebevilingsmagt, dog med
kongeligt veto.
• - hertugdømmernes
administration skal overflyttes
fra København
Rådgivende
provinsialstænderforsamlinger
1831/1834
Helstaten
Fire stænderforsamlinger:
• ØSTIFTERNE (Sjælland &
Fyn) i Roskilde.
• JYLLAND (i Viborg)
• SLESVIG (i byen Slesvig)
• HOLSTEN (i Itzehoe)
1831/1834: rådgivende
provinsialstænderforsamlinger
• VÆLGERKORPS (”stænder”):
• Grundejere i købstæderne
• Godsejere
• Mindre landejendomsbesiddere
(selvejergårdmænd og arvefæstere)
Samtidens syn på
stænderforsamlingerne
Den enevældige regering:
Oppositionen
• Kontinuitet.
• Brud
• Videreudvikling og
institutionalisering af den
opinionsstyrede enevælde
• Begyndelsen på afviklingen
af enevælden og indførelse
af en fri forfatning
Christian VIII
• 1841: lov om
landkommunernes
styrelse med valgt
element.
• Reformer af finans- og
budgetvæsen.
• Landboreformer.
• Hærreform
Anton Frederik Tscherning, officer og
systemkritiker
Enevældens faser
TIDLIG ENEVÆLDE
1660-ca. 1750:
OPLYST ENEVÆLDE
Ca-1750-ca.1800:
SEN ENEVÆLDE
Ca. 1800-48:
LEGITIMERING:
Gud
samfundspagt
det forhold, at den
består
FORMÅL:
afværge onder
fremme
almenvellet
fremme
almenvellet… så
vidt økonomien
tillader
KONGENS STILLING: Guds salvede
øverste
embedsmand
øverste
embedsmand
LEDENDE
godsejerne
SAMFUNDSGRUPPE
:
bymiddelklassen
middelklassen i by
og på land
BORGERROLLER:
aktiv, loyal og
engageret borger
aktiv, loyal og
engageret, men
ukritisk borger
lydig undersåt
Den grundlovgivende rigsforsamling
1848-49
VALGRET IFØLGE DANMARKS RIGES
GRUNDLOV AF 5. JUNI 1849:
•
•
•
•
•
•
•
•
Alle over 25 år på nær de 7 f’er:
Fruentimmere
Folkehold
Fattige
Fremmede
Forbrydere
Fallenter
Fjolser
ARVEN FRA ENEVÆLDEN:
• Københavns størrelse i forhold til resten af
landet.
• Middelklasse – i by og på landet.
• Egalitære traditioner og dermed utilsigtede
forudsætninger for demokrati.
• Professionel offentlig administration.
• Lukkethed i forvaltningen.
• 179 enevældige konger og dronninger.