Transcript 1c 2011 AP almen del

AP - HVAD ER SPROG???
at ligge på maven – at ligge på maven for nogen
at ligge over for nogen – at ligge under for nogen
at ligge i med nogen – at ligge i sengen med en god bog
at tale for sin syge moster
at slå til Søren
1






Kropssprog
Dyresprog
Menneskesprog
Skrivesprog
Billedsprog
Talesprog
2
Begrebet sprog



PRAKSIS (afsender modtager)
SYSTEM (opbygning)
IDENTITET (kultur – samfund)
3

Opgave 1 – 2 – 3 – 6 – 7
4
Sprog og kultur

Ex. Farver
Sproglig påvirkning



Ex. Engelsk → andre europæiske sprog
Ex. Vikingerne → England
Ex. Tysk og fransk → Danmark
5

Idiomer
Tale for sin syge moster
 At stille træskoene
 At gå agurk


Oversættelser

Elektroniske oversættelsesprogrammer
6

Sprog og udtryk

Alfabetet
 Det fønikiske
 Det græske
 Det latinske
 Det kyrilliske
7

Fonemer
 Definition: sprogets mindste betydningsadskillende element
 Ex. Bod–bad-bid-kid-did-dit-dat-dag-lag-sag
 Regler:
 Ex.: bod-dbo-odb-dob
8

Sprog og indhold

Morfemer
 Definition: sproget mindste betydningsbærende
element
 Ex.:Nedtagning, aftage, indtagelse
præfiks
Stamme
Suffiks
ned -
tag -
ning
af -
tag -
e
ind -
tag -
else
9

Elementer i sproget

Fonem →morfem →ordordgruppe,led →sætning →tekst

Ordgruppe:
Den store dag
var kommet
i den lille by
10

Opgave: A9 – A10 – A11 – A12 – A13 – A15 –
A16 – A17 – A18
11

Sprogenes historie



Hvor tales de indoeuropæiske sprog?
Hvilke sprog stammer fra latin?
Hvor tales de germanske sprog?
12





Opgave A19 og A20
Hvor tales de indoeuropæiske sprog?
Hvorfor tales der et romansk sprog i
Rumænien?
På side 23 i grundbogen vises et diagram ,ed
de indoeuropæiske sprog. Hvilke europæiske
sprog mangler?
13

Grammatiske grundbegreber
Tekst
Sætning
(syntaks)
Ord
(morfologi)
14

Tekst
 Genrer: (se evt. eks. 1, 2 og 3 på s. 24 – 26)
 Litterære genrer
 Romaner , Noveller, Poesi, drama, eventyr
 Sagprosa
 Filmmanus
 Journalistiske artikler
 Hvornår bliver en samling sætninger til tekst? A22
 G – A – I –E – H – C – F – B - D
15

Syntaks = sprogets regler



Regler for ord og ordgruppers indbyrdes forbindelse
Regler for sætningsleddenes indbyrdes forbindelse
Regler for sætningernes indbyrdes forbindelse
16

Analyser

Syntaktisk analyse = sætningsled-analyse
1.
2.
3.
4.
5.
Handlingen
Den der udfører handlingen
Genstanden for handlingen
Hvem handlingen ”går ud over”
Tid, sted, årsag, hensigt, måde
Ex.: Sus gav Sonny en skideballe i går
x o
17
Morfologisk analyse = ord-analyse




Ordets stamme
Præfiks
Suffiks
Ex.:
Dreng
-en
Spis
-er
Små-
Kage
-r
stamme
suffiks
Stamme
suffiks
Præfiks
Stamme suffiks
18

Sætningskernen = Neksus

Neksus = subjekt + verballed

Verballed: ”Hvad sker der?”
Subjekt: ”Hvem/hvad foretager sig noget?”

Ex.: Oskar har spist

19
Nye ord og begreber
Syntaks





Fonemer
Morfologi
Suffiks
Præfiks





Dirkete objekt
Indirekte objekt
Adverbialled
Subjekt
Verballed
Neksus
20
MODEL 1: V + S + DO
Ex.: Oskar spiser is
Variant 1: V + S + DO + ID
Ex.: Oskar giver sin kæreste et
kys
MODEL 2: V + S + SP
Ex.: Oskar er en dejlig dreng
MODEL 3:
V+S
Ex.: Oskar griner
Variant 2: V + S + DO + OP
Ex.: Oskar gør hende glad
Opg. A23, A 24, A25, A 26 (s. 30-31)
21
Frie led: adverbialled (tid, sted, måde, grad, omfang, middel)
Model 1: V + S + DO + ADV
Ex.: Oskar spiser is hver dag
Model 2: V + S + SP + ADV
Ex.: Oskar er indimellem en dejlig dreng
Model 3: V + S + ADV
Ex.: Oskar griner ubehersket
Opgave A 27 (grundbogen s. 31)
22
Konjunktionaler
Led der binder ord, led eller sætninger sammen
Opg A28 (Grundbogen s. 32)
Sætningsleddenes størrelse
Alle led består af ét eller flere ord (eller en sætning)
23
LED
ORDKLASSE
EKSEMPEL
1. verballed
Verber
Han spiser, løber
2. subjekt
Pronominer
Drengen er sød
Verbum i infiniv
Han er sød
ledsætning
At løbe er herligt
At Oskar hjælper mig, er
dejligt
3. dirkete objekt
Substantiver
Oskar spiser is
Pronomioner
Oskar spiser den
Verbum i infinitiv
Oskar elsker at lege
ledsætninger
Oskar siger, at han vil
være på pletten
24
LED
4. Indirekte objekt
5. subjektsprædikat
6. objektsprædikat
7. adverbialled
8. Konjunktionaler
ORDKLASSE
EKSEMPEL
Substantiver
Oskar giver sin kæreste et kys
pronominer
Oskar giver hende et kys
Substantiver
Oskar er en dreng
Adjektiver
Oskar er dejlig
Verbum i infinitiv
Lykker er at rejse
substantiver
Oskar kalder Hugo en god ven
adjektiver
De malede huset rødt
Adverbier
Oskar hjælper altid
Præpositionsforbindelser
Om bord på båden hjælper
Oskar med opvasken
Adverbielle ledsætninger
Oskar er glad, fordi han er
nyforelsket
Konjunktioner
Oskar giver hende et kys og
smiler
Relative pronominer
De maler huset, der er hvidt
25
Analysetegn:
Verballed
X
Subjekt
Direkte objekt
Indirekte objekt
x
Subjektsprædikat
Objektsprædikat
Adverbialled
Sideordnet konjunktionale
Underordnet konjunktionale
26
Repeter syntaks:
Opgave A29, A30, A31, A32, A33, A34, A36
27
Morfologi
Definition: læren om ordene og deres former
”Skal man lære et fremmedsprog systematisk, er det en
hel nødvendig forudsætning, at man også kan
gennemskue sit eget modersmål og dets strukturer.
Al forskning viser nemlig, at først når man evner
dette, er man i stand til effektivt at tilegne sig et
fremmedsprog og opnå et godt sproglig niveau.”
(Babelstårnet, d. 34)
28
B
A
Substantiver
Adjektiver
Pronominer
artikler
verber
C
Adverbier
Præpositioner
Konjunktioner
Interjektioner
numeralier
Opgave A 37
29
Gruppe A: Verberne bøjes i Tempus
Gruppe B: substantiver, adjektiver, pronominer,
artikler har kasusbøjning
Gruppe C: adverbier, præpositioner,
konjunktioner, interjektioner, numeralier er
ubøjelige
Opgave A38, A 39, A40
30
Åbne ordklasser (man kan danne nye ord ved at kombinere)
Verber – substantiver – adjektiver – artikler – adverbier
Lukkede ordklasser (der kan ikke dannes nye ord af disse)
Pronominer – konjunktioner – præpositioner
Opgave A 43, A 44, A45, A46
31
Gruppe A: Verberne
Bøjninger:
 Tempus
 Person
Verbernes bøjninger er meget forskellige fra sprog til
sprog
32
Verbernes byggeklodser
Regelmæssige verber
Stamme
At løbe
endelse
præsens:
-er/-r
præteritum: -ede/-te/-de/-0
Uregelmæssige verber
At gå
præsens:
-r
præsteritum: gik
33
Gruppe A: Verbenes finitte og infinitte former
Finitte former
Infinitte former
Tempus
Præsens (nutid)
Infinitiv (navneform)
Præteritum (datid) aktiv
Futurum (fremtid) Infinitiv passiv
Perfektum(før
nutid)
Pluskvamperfektu
m (førdatid)
Modus
Indikativ
Konjunktiv
Imperativ
Perfektum
Participium
(kort tillægsform)
-et/-t
Diatese
Aktiv
passiv
Præsens
Participium
(lang tillægsform)
-ende
-e/-0
-es/-s
At blive
hentet
Opgave A48
34
Gruppe A: Verberne – tempus
tid
Tid
Præteritum
Jeg legede
Pluskvamperfektum
Jeg havde
leget
Præsens
Jeg leger
perfektum
Jeg har leget
(datid)
(nutid)
Futurum
(fremtid)
Jeg vil lege
Jeg skal lege
Jeg ville lege
Opgave A 49, A50
35
Linie
Verbum
 Opg.
49
Finit/infinit
– løsning:
Tempus
modus
1
Se
Finit
Handler
Finit
Bliver forandret Finit
Præsens
præsens
2
Handler
Forandrede
Finit
Finit
Præsens
Præteritum
Aktiv
Aktiv
3
At fortælle
Var
Var tilladt
Overbeviste
Infinit
Finit
Finit
Finit
Infinitiv
Præteritum
Præteritum
Præteritum
Aktiv
Aktiv
Passiv
Aktiv
4
Er
Set
Er overbevist
Forandrede
Finit
Inifit
Finit
Finit
Præsens
Aktiv
Præsens
Præteritum
Imperativ
Diatese
perf.part.
Aktiv
passiv
Passiv
Aktiv
36
linie
Verbum
Finit/infinit
Tempus
Modus
Diatese
5
Spekulerer
Er
Finit
finit
Præsens
Præsens
Aktiv
aktiv
6
Tænker
Gør
Forandrer
Finit
Finit
Finit
Præsens
Præsens
Præsnes
Aktiv
Aktiv
Aktiv
7
Bliver
Finit
Præsens
Aktiv
37

Hjælpeverber: danner sammen med hovedverbet
sammensatte tider
 At være, at have

Modalverber: angiver hvilken måde, man skal opfatte
hovedverbet på
 At måtte, at skulle, at ville, at burde, at turde
38
Gruppe A: Verberne – modus
 Indikativ: det mest almindelige på dansk
 Konjunktiv = ønskemåde
 Imperativ = bydeform
39
Diatese:
Aktiv: handlingen udgår fra subjektet : pigen spiser is
Passiv: subjektet udsættes for en påvirkning: isen spises
af pigen
Aktiv
Præsens
Passiv
Jeg henter
Præsens
Jeg hentes/ bliver hentet
Præteritum Jeg hentede
Præteritum
Jeg hentedes/blev hentet
Futurum
Futurum
Jeg hentes/vil blive hentet
Jeg henter/Vil hente
Opgave A51
40

Kongruens

Subjekt – verballed: (person og numerus)
På dansk én form af verbet uanset 1., 2. eller 3.
person/singularis-pluralis
Artikel – substantiv: en hytte, et hus
 Adjektiv – substantiv: en kold hytte, et koldt hus

41

Gruppe A: Verber
Finitte – infinitte former
 Tempus
 Modus
 Diatese
 Kongruens

42
Gruppe B:
 Substantiver (navneord)
 Pronominer (stedord)
 Adjektiver (tillægsord)
 Artikler (kendeord)
43
Gruppe B: Substantiver
Betegner:






Personer
Noget levende
Steder
Ting
Begreber
Fænomener
44
Gruppe B: Substantiver
Genus (køn)
 Dansk: intetkøn – fælleskøn
 Latin: maskulinum – femininum – neutrum
 Tysk: maskulinum – femininum – neutrum
 Fransk: maskulinum – femininum
 Spansk: maskulinum – femininum
 Engelsk: ------------
45
Gruppe B: Substantiver
Numerus (tal)
singularis
pluralis
Ubestemt
En hest
Heste
bestemt
Hesten
hestene
46
Gruppe B: Substantiver
Kasus:
dansk
tysk
engelsk
fransk
spansk
Nominativ
Jeg (giver)
Ich (gebe)
I (give)
Je (donne)
- (da)
Akkusativ
Bogen
das Buch
the book
le livre
el livre
Genetiv
pigens
des
Mädchens
girl’s
de la fille
de la hija
Dativ
mor
der Mutter mother
à la mère
à la madre
47
Gruppe B: Substantiver
Kasus: (angiver ordets syntaktiske funktion)
Dansk, engelsk, fransk og spansk bruger ordenes
rækkefølge til at angive ledfunktion:
Manden elsker kvinden – kvinden elsker manden
Latin og tysk bruger kasusendelser til at markerer
ordenes ledfunktion:
Der Mann liebt die Frau/ die Frau liebt der Mann
die Frau liebt den Mann/ den Mann liebt die Frau
48
Gruppe B: Substantiver
Lav opgaverne
A53, A54, A55, A56, A57
49

Gruppe B: Adjektiver
Beskriver et substantiv


Attribut (direkte knyttet): en knaldrød Ferrari
Prædikat: Ferrarien er knaldrød
50
Gruppe B: Pronominer
Står i stedet for et substantiv eller henviser til et
substantiv:
Manden ler – han er glad
Manden, der er glad, ler

51
Gruppe B: Pronominer
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Personlige pronominer
Possessive pronominer
Relative pronominer
Demonstrative pronominer
Interrogative pronominer
Indefinitte pronominer
52
Gruppe B: pronominer
1.
Personlige pronominer står som
 Subjekt han giver bogen til pigen
 Direkte objekt Peter giver den til pigen
 Indirekte objekt Peter giver bogen til hende
53

Gruppe B: Pronominer
singularis
pluralis
1. Person
jeg, mig
vi, os
2. Person
du, dig
I, jer, De, Dem
3. person
han, ham,hun, hende
de, dem
54
Gruppe B. Pronominer
2. Possessive pronominer
Kan bøjes i numerus og genus:
singularis
Pluralis
min
Mine
Mit
mine
55
Gruppe B: Pronominer
3. Relative pronominer
 som
 der
 hvem
 hvad
 hvilken
 hvis
56
Gruppe B: Artikler
singularis
ubestemt
singularis pluralis
bestemt
ubestemt
pluralis
bestemt
fælleskøn
en
-en, den
-e, -er
-erne, de
intetkøn
et
-et, det
-e, -er
-erne, de
57
Gruppe B
Lav øvelse:
A59
A60
A61
A 62
A64 (s.44 i grundbogen)
A 65
A 66
A67
A68
58
Gruppe C





Adverbier
Præpositioner
konjunktioner
interjektioner
numeralier
59
Gruppe c:
1.
Adverbier
er ubøjelige og betegner

tid

sted

måde

grad

årsag

nægtelse

holdning
60
Gruppe C:
1.
Adverbier
knytter sig til

verber (at løbe hurtigt)

adjektiver (at være umådelig træt)

andre adverbier (at tale meget lavt)
61
Gruppe C:
2.
Præpositioner


står foran substantiver og pronominer
på nogle sprog styrer de en kasus
62
Gruppe C:
3.
Konjunktioner
forbinder enkelte ord, sætningsled eller sætninger

sideordnede = parataktiske
og men eller for både … og enten …eller hverken … eller

underordnede = hypotaktiske
at om hvor da efter at førend siden når så snart idet indtil
mens for at så at selvom skønt om end hvis sårfremt da
fordi end
63
Gruppe C:
3.
Konjunktioner
pronominer som konjunktioner, der forbinder
sætninger
som der hvilken/hvilket hvem hvad
64
Gruppe C:
4.
Interjektioner
hej øv av uf …….
5.
Numeralier
en to tre fire fem …….
65
Lav opgave A69, A70, A71, A72, A73 (i tekstbogen)
66
Sætningernes syntaks:
 Definition af en sætning:
en sætning består af en forbindelse af ord, der
indeholder en neksus
Helsætning = hovedsætning + en eller flere ledsætninger
Hovedsætning: Overordnet sætning uden hypotaktisk konjunktion
Ledsætning: Underordnet sætning, der indledes med en
hypotaktisk konjunktion elle et pronomen.
Fungerer som led i en hovedsætning eller en anden ledsætning
Lav opgave A75 (i tekstbogen s. 49
67

Helsætningsanalyser:
ser vi
Hoved
sætninger
Ledsætning
er
Hvis vi holder fast i
definitionen af en
nexus som
sætningskerne
og det vil
sige
at der alene i
dette afsnit er
fem nexus
X
O
at der er fem
sætninger
X O
De to hovedsætninger er paratatkisk forbundet med og. De er
sideordnede.
De tre ledsætninger er hypotaktisk forbundet med de to overordnede
hovedsætninger
68

Helsætningsanalyser
Hovedsætninger
Hans mener
Ledsætninger
at mange indvandrere i
stedet må søger over i det
normale uddannelsessystem
og
at de dér bør lære dansk i
kombination med andre
færdigheder
X O
De to ledsætninger er parataktisk forbundet med og
69
Sætningernes syntaks:


Parataktiske konjunktioner bruges i forbindelse
med enkel sætningsopbygning,hvor man
”hober” ting op
Hypotaktiske konjunktioner underordner
sætninger i forhold til hinden og bruges i mere
kompleks sætningsopbygning
70
Lav opgave A76 (i tekstbogen s. 51)
71