Transcript Politik og demokrati I

Almen statskundskab –
Politik og demokrati I: Dahl og Warren
Holdundervisning 2 – uge 8 2013 Peter Nedergaard
Almen Statskundskab
Institut for Statskundskab,
Københavns Universitet
1
Dagsorden
1. Dahl og fremtiden for demokratierne
2. Dahl og udvidelsen af demokratiets omfang
3. Warren: Hvad politik IKKE er – videnskabeligt og
praktisk
4. Warrens model for demokratisk politik
2
Dahls påstande angående
demokratiets overlegenhed
• Den demokratiske proces er overlegen på tre punkter:
• Med hensyn til at fremme frihed i en grad som ingen
alternative styrerformer ville kunne.
• Med hensyn til at fremme menneskelig udvikling, herunder
evnen til selvbestemmelse.
• Med hensyn til sikre allerede opnåede samfundsmæssige
goder.
3
Robert A. Dahl
4
Dahl: Demokratiets transformationer
• Demokratiets tre transformationer
• Første transformation: Overgang fra autokrati til demokrati i græske
bystater.
• Anden transformation: Etablering af demokrati på nationalstatsniveau.
• Tredje transformation: Kan opstå som på grund af følgende
ændringer:
1. Udvidelse af demokratiets scope i allerede demokratiske samfund
2. Udvidelsen af demokrati fra nationalt til supranationalt niveau
3. Vækst i antallet af demokratier i verden pga. ændrede betingelser
5
Rousseaus fødested
6
Fremtidsudsigterne for demokratierne i
verden:
A country is very likely to develop and sustain democracy:
1.
If the means of violent coercion is dispersed
2.
If it possesses a MDP society (Modern dynamic pluralist
society)
3.
If it is culturally homogeneous
4.
If it possesses a political culture and beliefs that support
democracy
5.
If it is not subject to intervention by a foreign power hostile
to democracy (Dahl 1989: 264)
• SPØRGSMÅL: Hvilke udfordringer giver Dahls prognose?
7
Globalisering og demokrati
• Politikkens grænser tenderer til at overskride nationalstatens
grænser
– Mao: Ikke kongruens mellem national stat og politikkens scope.
• Transnationale processer vil fortsat underminere nationalstatens
autonomi
• Demos’ kapacitet til at kontrollere beslutningsprocesser
minimeres.
• Eksempelvis Helds position (det kan lade sig gøre) vs. Dahl
(demokrati i form af borgernes styre er meget vanskeligt i en
globaliseret verden).
8
Dahl: Moderne Guardians og de
intellektuelle
• Mulighederne for mere polyarki udfordres af voksende
uligheder i ressourcer, strategiske positioner og
forhandlingsstyrke. Der især er en konsekvens af
eksperters specialviden.
• ’De intellektuelle’ benytter sig mere af overtalelse end
kommandoer, manipulation og tvang.
• Deres indflydelse på samfundet er derfor mere skjult,
indirekte og forsinket end politikernes (og
massemediernes og de store interesseorganisationers)
indflydelse.
9
Dahl: Udvidelsen af demokratiet til
virksomhederne?
1.
Normalt er virksomheder ledet ud fra elitære principper gennem former
for ’guardianship’.
2.
Begrundelsen er, at almindelige borgere ikke er kvalificerede til at styre
virksomhederne.
3.
Skulle virksomheder styres demokratisk, skulle ejerne stemme ud fra
princippet om ’voting equality’ som i et demokratisk samfund i øvrigt (at
stemme ”efter hoveder, ikke efter høveder”).
4.
Hvis ikke almindelige mennesker har den fornødne tid eller/og den
fornødne indsigt til at styre virksomheder, kan magten til at styre
delegeres til repræsentanter i lighed med politiske institutioner.
5.
Hvorfor er Dahls argument for økonomisk demokrati eventuelt
problematisk?
10
Hvordan var det lige, at det gik
med ØD?
11
Dahl: Konklusioner – Kap. 23
• De små enheders tid er borte.
• Borgere har brug for ressourcer .
• Dahl kan ikke se, hvordan alle skal kunne deltage på
lige fod.
• Der vil fortsat være store uligheder mellem borgere.
• Der er lettere at formindske uligheder end at skabe
fuldkommen lighed.
• Et moderne demokrati vil søge at formindske uligheder.
12
Mark E. Warren – University of British
Columbia – professor i politisk teori
13
Nogle af Warrens hovedspørgsmål:
1. Hvordan afgrænses ”det politiske”?
2. Hvilken rolle spiller det normative i politik?
3. Hvorfor mener Warren ikke, at politologers
undersøgelse af politik som studiet af den autoritative
fordeling af værdier for et samfund er tilstrækkelig?
4. Hvordan er relationerne mellem politik, magt og
konflikt?
5. Hvordan adskiller studiet af politik sig fra studiet af
social organisering og kollektiv handling?
14
Warren: Problemerne i de ”gamle” teorier
Teoretisk : Kritik af behaviorismen/ positivismen/
spilteorien i statskundskaben:
Påstand: Politik er ikke kun et spørgsmål om
metode:
(a) politik er ikke bare observerbar adfærd;
(b) politik er ikke blot et spil.
Udforskning af politik fordrer også en (kvalitativ )
evne til at finde problemet, afgrænse
diskursen og identificere konflikten.
.
15
Kritik af (visse) institutionalismer
Politik kan ikke begrænses til
studiet af (formel) institutionel
autoritet.
Et problem i de fleste
politikdefinitioner er, at de kun
indbefatter, hvad der er bindende
og kan sanktioneres i deres
definitioner.
16
Politik er ikke kun studiet af disse:
17
Praktisk: Kritik af teknokratiseringen af
politikken:
Påstand: Politik handler ikke kun om
fordelingspolitik.
Ikke kun præferencer og interesser.
Identiteter og værdier betyder også
noget.
Politik handler også om, hvordan selve
den ’kage’, som man ’skærer op’ er
blevet til.
18
Værdier betyder også noget
19
Kritik af magtfokuseringen
Påstand: Studiet af politik er ikke sammenfaldende med studiet af
magt.
(1) politisk magt er smallere end social magt og
(2) politik er ikke bare en konkurrence eller strid imellem
magteliter (elitisme).
Ad (1) Politik handler kun om den slags magt, der er omstridt og
ikke tages for givet eller bruges til at undertrykke politik.
Magtrelationer giver anledning til politik, fordi folk vil have del i
den eller stoppe dens overgreb og uretfærdigheder.
Demokrati er en vej hertil.
20
Kritik af magtfokuseringen (elitismen)
Ad (2) Hvis vi kun ser politik som en strategisk
kamp imellem de få, der stræber efter magt,
glemmer vi politikkens normative potentialer.
Demokrati justerer magtrelationer institutionelt
ved at fordele stemmer og andre rettigheder.
Derved forhindres det, at konfliktløsninger bare
pålægges de mange af de få ’stærke’ aktører.
21
Politik og konflikt
Konflikt er nødvendig for politik, men
konflikterne omfatter også et bredere
domæne af samfundsmæssige relationer
end politik.
Men politik indebærer altid tvang.
Politik handler ofte om at kunne tvinge en
ny eller rutinemæssigt skjult konflikt op på
dagsordenen.
22
Hvilken frihed/ tvang tænkes der her på?
23
Demokrati og konflikt
 Legitim tvang er afgørende for demokrati:
 Demokratiske institutioner
 - må derfor især indrettes på at gribe ind i
konflikter, hvor magten truer med at blive bragt
til anvendelse på en tilfældig og illegitim facon.
24
Politologi er ikke sociologi
Politik er ikke sammenfaldende med social
organisering og kollektiv handling.
Det er blevet almindeligt at sige, at ’politik
handler om den måde, hvorpå vi forstår og
ordner vores sociale anliggender’.
Men selvom al social organisering og
kollektiv handling kan politiseres, betyder
dette langt fra, at al social organisering og
kollektiv handling er politisk.
25
Politik har indbygget relativisme
Politikken kan ikke begrænses til teleologiske
forklaringer.
Ethvert politikbegreb har sit eget
iagttagelsespunkt, der er udvalgt ift. dets egen
normative logik og ståsted.
Mål og midler er genstand for konstante
stridigheder og udfordringer og beslutninger
skaber hele tiden uintenderede konsekvenser og
rummer altid ikke-erkendte betingelser.
26
Warrens definition af politik og den
politiske videnskabs genstandsfelt
Politik udgør således:
1. den del af de samfundsmæssige relationer, der
karakteriseres af konflikter over
samfundsmæssige goder,
2. hvor der udøves pres for at forene sig i kollektiv
handling, og
3. hvor mindst én af parterne i konflikten søger at
gennemtvinge en kollektivt bindende beslutning,
der kan sanktioneres ved hjælp af
magtanvendelse.
27
Politikkens irrevisabilitet
Er et emne først politiseret, er der sjældent
mulighed for at bakke ud og altid risiko for, at den
affødte kollektive beslutning er i modstrid med
ens egne ønsker.
Ikke engang det mest perfekte demokrati med de
mest effektive og ansvarlige institutioner vil kunne
fjerne magtens trussel og risici.
Derfor: altid overveje en politisering!
28
Warrens model: Politikkens domæner
29
Forklaring på Warrens model (1)
Boks 3: Omstridte magtrelationer er politikkens domæne
Hvis man befinder sig i dette område, må man sondre
imellem magtudøvelse ift. tre forskellige livsbetingelser:
(1) Identitet og adgang til kulturel anerkendelse.
(2) Fysisk sikkerhed og adgang til tvangssanktionerede
organiseringen;
(3) Økonomisk og materiel fordeling.
Boks 4: Magtrelationer er ikke politisk omstridte.
30
Forklaring på Warrens model (2)
Boks 1 og 2:
Det politiske domæne trækker på magtkonflikter.
Der er også situationer, hvor politik og dermed
magt ikke er til stede, selv om der er konflikter.
Politisk magt er altid magt over noget og handler
derfor altid om relationer af overordning og
underordning.
Hvis dette ikke er tilfældet, er der ikke tale om
politik.
31
Boks 1 og 2 udenfor politikken:
Frivillige relationer eller tvang
Frivillige relationer defineres af fraværet af en vilje, der
vil undertrykke og skal undertrykkes.
Sådanne frivillige relationer finder man udenfor det
politiske i civilsamfundet.
De er måske ikke helt frivillige, fordi de gør brug af den
’tvang’, der ligger i det gode argument, samtalen, løfter,
kærlighed, solidaritet, etc.
Men individerne i sådanne relationer kan altid trække sig
ud af dem uden at frygte, at magt vil komme til
anvendelse.
32
Undertrykt politik i Warrens model:
Den demokratiske interesse leder
opmærksomheden hen imod
undertrykt politik og dermed alle de
stemmer, der er gjort tavse.
Interesser, der er blevet undertrykt og
identiteter, der holdes i skjul gennem
illegitim og tilfældig magtanvendelse.
Disse kan politiseres.
33
Et nypolitiseret område:
34
Warren: Undertrykt politik
Både magtspredning og
’lighedsmæssiggørelse’ reducerer
domænet for undertrykt politik.
Demokrati er således den mest
politiske måde, hvorpå man kan give
svar på politik.
35
Demokratiets afgørende
forudsætninger
Stor magtspredning blandt grupper i
samfundet.
En legitim statslig tvangsmagt til at beskytte
og betjene borgerne.
Et frit marked og et stærkt civilsamfund.
En kritisk offentlighed, hvor enighed opnås
gennem anvendelse af det frie ord.
36
Slut
37