Transcript konditionstræning - Mia

Hestens Træning
Foto: Helle Sydendal
Military dag 2009
Af Mia Hastrup
Bachelor studerende scient.idræt
Hestens fysiologi
Heste er individuelle
Hver enkelt hest er født med sit eget unikke mix af
gener og biomekaniske egenskaber.
Med andre ord vi kan ikke gøre en skildpadde til en
væddeløbshest, men vi kan gøre den til en meget
hurtig skildpadde. (De Grønne Slagtere)
Hvad forsøger vi præcist at
forbedre ved træning?
Forbedre hestens bevægelses kapacitet
• Forlænge tiden før der opstår muskulær træthed.
• Forbedre hestens resultater hvad angår:
•
•
•
•
Øvelser
Styrke
Hurtighed
Udholdenhed
• Nedsætte risikoen for skader.
Hesten fysiologi
• Hesten har 700 skeletmuskler
• Hver muskel består af muskelfibre, der får signal
fra nervebaner om at kontraherer sig
• Muskler tilføres ilt gennem det kapilære-netværk
der transportere blod ud til musklerne.
• Kapillærtætheden i musklerne øges med træning.
• Vejrtrækning og hjerte er afhængigt af samarbejde
for at lave ilt til musklerne
Respiration
• Hestens lungevolumen er på ca. 40 liter.
• Hesten trækker vejret 10 –20 gange pr. min.
i hvile og 130 gange pr. min. i hårdt
arbejde.
• Hesten trækker ca. 5-6 liter luft ind pr.
åndedrag, under arbejde stiger det helt op til
14 liter pr. åndedrag.
Hjertefrekvens
•
•
•
Puls er et udtryk for hvor hurtigt hjertet slår.
Hestens puls er i hvile 30-40 slag/ min.
Max puls falder med alderen:
•
•
•
•
•
2-3 år 240-250 slag/min.
8-10 år 220-230 slag/min.
>15 190-210 slag/min.
Ved træning kan hestens puls, på givent arbejde,
forbedres, men max. puls kan aldrig forbedres.
Menneskets max puls 220- alder.
Muskler
• Musklerne kan opdeles i to typer muskel fibre. De
langsomme røde type I fibre og de hurtige type II
a og b fibre.
• Alle muskler har repetition af alle fibre.
• Muskler kan arbejde aerob, hvor musklerne
arbejder i det tempo de får ilt tilført (høj
udholdenhed) og anaerob i korte perioder, her
udvikler musklen mælkesyre.
• Musklerne kan arbejde i en kombination af aerob
og anaerobt.
• Hesten er født til at sprinte fra rovdyr og opnå høj
acceleration på kort tid. Derfor har hesten en stor
del anaerobe fibre.
Fibertype
Kontraktionshastighed
Kraftudvikling pr tidsenhed
Kapillærtæthed
Udholdenhed
Glykogen indhold
Fedtindhold
Anaerob arbejdsevne
I
IIa
IIb
Lav
Lille
Højt
Stor
Middel
Højt
Lav
Høj
Stor
Middel
Rimelig stor
Højt
Middel
Høj
Højst
Størst
Lav
Lav
Højt
Lav
Højst
Muskel fiber type skema for
forskellige hesteracer
Også indenfor de forskellige racer ses store forskelle
i fordelingen af muskel fibre.
Race
Quarter horse
Fuldblod
Araber
Pony
Varmblodhest
type I
7
12
14
23
18
Type IIa
48
51
48
40
?
Type Iib
45
37
38
37
?
Muskelfibre hos militaryhesten
• Biopsi udtaget da man stadig red alle 4 faser
under udholdenhedsridtet.
• Energi fra alle 3 typer muskelfibre.
• De mest brugte muskelfibre var dog de
hurtige type II.
• Type IIa fibrene er dem vi kan påvirke mest
med træning.
Fordelingen af udholdenhed,
hurtighed og styrke
hurtighed
Quarter horse
Kortdistance
galophest
Langdistance
galophest
Military
Springhest
Distance
udholdenhed
Dressurhest
styrke
Opbygning af holdbarhed
Opbygning af holdbarhed og
kondition
Fase I
• Long slow distance træning (LSD) skridt og
trav i op til 1½ time.
• Min. 1 måned
• LSD arbejde kan blive udført under rytter, i
longe eller i skridtmaskine.
• Pulsen ligger under 140 slag/ min
Opbygning af holdbarhed og
kondition
Fase II
• I denne fase begynder vi at udfordre hesten i
arbejdsgalop og galop.
• Længere faser hvor hesten arbejder på 140-150
slag/ min.
• Det er også her at de biomekaniske færdigheder så
som dressurtræning og springning påbegyndes.
• Minimum to gange om ugen.
• Arbejde op og ned af bakke påbegyndes.
Opbygning af holdbarhed og
kondition
Fase III
• Anaerob træning f.eks. speedtræning.
• Træning på høj pulsfrekvens 180 slag/ min.
• Hurtigt arbejde er mere risikofyldt end arbejdet i
de første to faser og man skal derfor tænke på,
hvor og hvordan man udøver hurtighedstræning.
Hvis man ikke har et underlag, der er egnet til at
ride hurtigt på, kan man med fordel galopere op af
bakke.
• En af de bedste måder, at forbedre den anaerobe
kapacitet er ved at lade hesten trække tunge læs. 
Fordeling af arbejde
Fase III hurtigt
arbejde
Fase II styrke
arbejde
Fase I LSD
Den daglige træning
Består af:
• Opvarmning, (skridt, trav eller galop på lige spor)
• Træningsforløbet, (interval eller øvelser)
• Nedvarmning, (løsgørende, og pulsnedsættende)
• Afkøling.
Hvorfor intervaltræne?
Når nu…
• Banerne i military er blevet kortere og
kortere!
• Terræn delen er ofte sidst!
• Vi risikerer skader ved at intervaltræne!
• Hesten bliver stiv!
• Vi får mere tid til at forbedre dressuren!
Hvorfor intervaltræne?
• Hesten bør lære at galopere og styrke
musklerne under kontrollerede forhold, så
den kan holde til at blive belastet til stævner.
• Reducere træthed under konkurrence,
træthed fører til skader og nedsat motorik og
øger chancen for styrt.
• Belaste senerne så de opnår styrke.
• Belaste knoglerne så de bliver stærkere.
Langdistance intervaltræning
Langdistance træning
• Galop fra 2-6 min
• Trav 1:2
• Pulsfrekvens 150 slag/ min
• Puls falder til 100
• Tempo fra 400-550 m/min
• 2-3 intervaller
Speed play
•
•
•
•
•
•
•
•
Galop 1½-4 min.
Trav 1:3.
Speed 20-30 sek. på 165-185 slag/min (700m).
Tempo 350 m/min på under 150 slag/min.
2-3 intervaller.
1-6 temposkift i hvert interval.
Pulsen skal falde til <100 mellem intervallerne
Speed play er en fordel hvis hesten bliver meget
”varm” ved at starte og stoppe.
• Bunden skal være i orden der hvor tempoet øges.
Interval sprints
•
•
•
•
•
•
•
Galop <1 min.
Trav 3 min.
Puls 165-185.
800 m/min.
Puls <100 imellem intervallerne.
Intervaller 2-3.
Bunden skal være absolut i orden.
Bakke interval
•
•
•
•
•
Galop 500m op af bakke.
Trav ned af bakke.
Intervaller 2-3.
Puls > 160.
Stigningen skal ikke være stejlere end man
kan trave ned igen.
Træningsintensitet
• Tempo.
• Tung bund øger intensiteten med op imod
30%.
• Terræn.
• Vindmodstand.
Key points for at se om
intervaltræningen er passende
• Efter 1-2 minutter bør pulsen falde til under 120
efter et interval.
• Man skal se et markant fald i pulsen de første 30
sekunder tempoet bliver sat ned. Sker dette ikke
har man definitivt overtrænet hesten.
• Pulsen skal være tilbage på det niveau som man
varmer op på, i løbet af 5-8 minutter efter endt
intervaltræning.
Styrke træning
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Gymnastikspring.
Bakketræning.
Tempospring.
Trappespring.
Ridning i vand, dybt sand og sne. (styrker sener og
ligamenter, men er meget hårdt.)
Styrker også konditionen.
1-2 gange om ugen.
Altid kun til begyndende træthed indtræffer.
Interval 1:6.
Symptomer på overtræning
• Tab af præstationsevne, muskel styrke og
koordination.
• Manglende appetit og vægt tab.
• Øget muskelsmerte.
• Forkølelse eller allergiske reaktioner.
• Humør svingninger.
• Forøget hvile puls, og forøget puls ved
arbejde.
Efter anstrengende træning
•
•
•
•
40% hurtigere i trav end skridt.
60% hurtigere i skridt end ved stilstand.
Dobbelt så hurtigt i trav end ved stilstand.
Hesten bør langsomt tages op i tempo først i
arbejdsgalop, så trav og sidst skridt.
• Gerne løsgørende øvelser og
sidebevægelser.
• Opvarmning inden dyrlæge tjek.
Stivhed
• Adrenalin gør at hesten glemmer smerte.
• Muskel stivhed indtræffer 24-48 timer efter
træning.
• Skyldes småskader i musklerne.
• Utilstrækkelig kondition/ træningsniveau.
• Udmattelse.
• Kan forekomme hos absolut veltrænede
heste.
Temperatur under arbejde
• Hestens arbejdstemperatur er ca. 39-40°.
• Stiger 5-10min efter hård træning.
• Er hestens temperatur over 41° er der grund til
bekymring og der bør udføres grundig køling.
• Køling foregår bedst med isvand på bug og
inderlår.
• Vandet skal skrabes af igen.
• Ingen håndklæder over hovedet, det varmer!
• Når temperaturen er under 39° bør hesten tilbydes
foder.
Opbygning af et træningsprogram
Enhver kan gøre en hest fit…
…Men den gode træner kan vinde
konkurrencer år efter år, på samme hest!
Det kræver at man kan træne med mindst
mulig risiko for skader.
Trænerens opgave til opbygning
af træningsprogram
Individuelt tilpasset hestens styrker og svagheder
•Anatomi (benstilling ryg
mv)
• Hestens type
•Tendens til stivhed
• Tidligere
træningshistorie
•Tidligere skader
• Lærings villighed
•Temperament
• …og mange flere
Faktorer i et træningsprogram
Hest
Race/ type
Alder
Træningshistorie
Nuværende kondition/form
Tidligere skader
Sport
Valg af disciplin
Niveau
Timing af konkurrencer over sæsonen
Rytter
Disponibel tid
Konkurrence mål
Miljø
Vejr
Terræn
Faciliteter
Interval træning af CNC90 hest
Uge
Tempo
(m/ min)
Arbejdets
varighed
(min)
Antal af
repetitioner
Hvile (trav)
(min)
Antal
repetitioner
pr uge
1
400
2
2
4
3
2
400
2
3
4
3
3
400
2½
3
5
2
4
400
3
3
6
2
5+6
425
350/ 1x 600
evt 800m
3
3/20sek
< 1min
3
2
2
6
6
3
1
2
2
7+8
450
350/ 1x 600
evt 800m
3
3/ 20sek
< 1 min
3
2
2
6
6
3
1
2
2
9+10
475
350/ 2x 600
evt 800m
3
3/ 20 sek
< 1 min
3
2
2
6
6
4
1
2
2
Intervaltræning af en cnc100/ 1*
hest
Uge
Tempo
(m/ min)
Arbejdets
varighed (min)
Antal af
repetitioner
Hvile (trav)
(min)
Antal
repetitioner pr
uge
1
400
2
3
4
2
2
425
2½
3
5
2
3
450
3
3
6
2
4
450
3½
3
7
2
5+6
450
400/ 1x 600
evt 800m
3½
3/20sek
< 1min
3
2
2
7
6
3
1
2
2
7+8
450
400/ 1x 600
evt 800m
4
3/ 20sek
< 1 min
3
2
2
8
6
3
1
2
2
9+10
450
400/ 2x 600
evt 800m
5
3/ 20 sek
< 1 min
3
2
3
10
6
3
1
2
2
Peak i sæsonnen
• Hvornår hesten topper, bør planlæges nøje før sæsonens
start.
• Mennesker; –60% af træningsintensiteten i 2-3 uger giver
ingen tab af kondition eller udholdenhed.
• Heste foreslås en nedtrapning på –40% i 5-14 dage før en
toppræstation.
• Efter et peak-stævne nedsættes træningen med 20%.
• Fysisk fordel, formodentlig også en psykologisk fordel.
• Træningen sættes op halvvejs mod næste peak
konkurrence.
Tab af kondition
• Heste mister deres kondition forholdsvis langsomt
sammenlignet med mennesker.
• Pause på 1-2 uger har kun ringe indflydelse på
hestens form.
• Hesten taber den aerobe kapacitet hurtigere end
den anaerobe.
• Hesten kommer hurtigere tilbage i form end
mennesker.
• En ung hest er 3 år om at nå sin topform, en
gammelhest 3 måneder.
Det vigtigste ved træning af heste
er dog at rytteren er opmærksom
på de signaler hesten sender.
Intet kan erstatte rytterens
fornemmelse for sin
samarbejdspartner.
Rytterens træning
Rytterens træning
Præstationsbestemmende faktorer
•
•
•
•
•
•
Tekniske færdigheder
Koordinationsmæssige færdigheder
Fysiske egenskaber
Psykiske egenskaber
Sociale egenskaber
Taktiske evner
Rytterens træning
• Rytteren skal være i stand til at trave hesten
af for hånd, når hesten kommer i mål!
• Hvis rytteren er træt mistes koncentration.
• Træthed fører til dårligere koordination, og
dermed til misforståelser mellem hest og
rytter.
• Ridning er ikke nok for at opnå fysisk form.
• Ensartet idræt medfører slitage.
Rytterens træning
•
•
•
•
•
•
•
Fysisk form (løb, cykel, svømning)
Smidighed
Koordination
Dans, gymnastik, atletik,
Balance
yoga
Rytme
Styrke
Faldteknik
Rytterens træning
• Max puls 220 - alder
• Under ridning opnås ofte kun en lav
pulsfrekvens 65% af max puls.
• Moderat intensitet er 80% og høj er 90%.
• Træning kan ske kontinuerligt eller ved
intervaltræning.
Nu håber jeg at se en masse top
tunede skildpadder på banerne i
denne sæson!