Etablering af nye pumpe- og digelag

Download Report

Transcript Etablering af nye pumpe- og digelag

Etablering af nye pumpe- og digelag
Udgiftsdeling/partsfordeling
(Afvandingslag – kystbeskyttelseslag)
Pumpelag /Digelag forskelle og
ligheder
• Begge typer af lag oprettes til beskyttelse mod
vand
• Afvanding ved hjælp af pumpe kræver
godkendelse fra vl-myndighed. Vl-myndighed
kan beslutte at oprette et offentligt pumpelag
eller godkende et privat pumpelag.
• Digelag (kystbeskyttelse) oprettes i hht.
Kystbeskyttelsesloven, når man ønsker
beskyttelse mod vand fra søterritoriet.
Lemvig Kommune har oprettet 3
pumpelag og er ved at oprette 1
digelag og nedlægge 2 digelag
•
•
•
•
Det tekniske er den nemme del
Det juridiske er den besværlige del
Det økonomiske er den konfliktfyldte del
Det menneskelige er den uberegnelige del
Det tekniske
Dette er den nemme del. Det kan man
regne sig fra eller få beregnet af
sagkyndige folk.
•
•
•
•
Området skal afgrænses
Pumper skal dimensioneres
Drændybder skal fastlægges
Kanalsystemet skal beregnes
Det juridiske.
Her kan det blive kompliceret.
• Husk alle trin i processen. Ellers kan projektet
forsinkes af en ”teknikalitet”. Jurister er
dygtige til at opdage procedurefejl.
Det økonomiske
Her opstår nemt problemer
• Det drejer sig om:
• ”Hvem skal nu betale”
• Afvandingen koster, og udgifterne skal fordeles så
retfærdigt som muligt.
• Vandløbsloven siger, at udgifterne skal fordeles efter
den nytte, som hver enkelt har af foranstaltningen.
• I praksis tildeles hver ejendom et antal parter hvorfra
bidragsandel udregnes. Ved vurdering af partsantallet
på den enkelte ejendom kan indgå forskellige hensyn,
fx ejendommens arealmæssige andel, brugsværdien (er
det fx et helårshus, fritidshus eller landbrugsareal) eller
ejendommens beliggenhedsværdi.
Den nemme opgave:
indvundet landbrugsjord
• Princippet om nytte er fint og forståeligt og
fungerer også, når man har en fælles målestok.
• Et vådområde afvandes og landbrugsjord opstår.
Forskellige dele af området kan have varierende
bonitet og ligge i forskellige koter. Sagkyndige folk
opdeler området i klasser, og resten er regne- og
målearbejde.
• Ensartet klientel med fælles forståelse
• Opgaven er til at løse.
Sommerhusområde
• Relativt ensartet område med parceller med
sommerhuse i forskellige koter.
• Ejerne havde oplevet mange problemer med vand
• LK forsøgte med et enhedsbidrag og fik det vedtaget på
den stiftende generalforsamling.
• Der kom senere enkelte protester. En enkelt med en
mindre parcel var utilfreds med at skulle betale det
samme som andre med større parceller.
• Årligt bidrag ca. 1500 kr.
• Nytten: sanitære installationer fungerer, overflade- og
regnvand bortskaffes, huset er tilgængeligt og
anvendeligt. Tidligere problemer er væk.
• Klientel uden fælles forståelse (lærere, revisorer,
ingeniører og mange andre)
Harboøre: land og by
• Vidt forskellige anvendelser og nytte
• LK foreslog enhedsbidrag. Ved høringen ingen protester.
Enhedsbidraget mellem 300 og 500 kr.
• Ved klagefristens sidste dag, fredag, kl. 1150 indløb 4 klager. LK
holdt møde med klagerne, som opretholdt klagerne.
• Klagerne ønskede ikke at bidrage til det kommende pumpelag, som
skal holde Harboøreland tørt og anvendeligt til beboelse og erhverv,
idet man hævdede ikke at have nogen nytteværdi af vedligeholdelse
af kanaler og pumpedrift.
• Lokal ejendomsmæglers vurdering med baggrund i 30 års virke i
området er, at uden bortpumpning af grundvand vil ejendomme i
området tabe i værdi.
• Notat fra Orbicon viser, at området uden kunstig afvanding ville
være meget fugtigt og at 2 af klagerne ville få problemer med
grundvand, da en vandstrøm skulle passere deres ejendomme. De 2
andre vil ifølge notatet få en mere fugtig matrikel uden kunstig
afvanding. Disse ejendomme har dermed nytte af afvandingen
Hvordan ser det så ud i området?
• I området findes byer med alt fra haller til
ejelejligheder og parcelhuse, huse i det åbne
land, sommerhuse, landbrug, jagthytter,
sportsanlæg, golfbaner osv.
• Hvilken nytte har hver enkelt, og hvorledes
måles den?
• Hvis pumperne standses og
afvandingskanalerne ikke holdes vedlige, vil
vandet stige i hele området.
• Klientel et udsnit af folket.
Uden pumper og kanaler
• Nogle adgangsveje vil i perioder stå under vand.
Andre vejes underlag vil blive bløde.
• Bortpumpning af spildevand vil måske gå i stå.
• Nedsivningsanlæg vil ophøre med at fungere.
• Mange bygninger vil få vandskader af stigende
grundvand.
• I nedbørsrige perioder vil store dele af området
kunne stå under vand.
• De fleste marker vil ikke kunne udnyttes i samme
omfang som nu.
• Drikkevand, telekabler o. lign. Tager måske skade
• LK mener, at alle ejendomme i området har en
nytte, som langt overstiger ca. 500 kr./år
• Det er svært at fordele udgifterne på
ejendommene proportionalt med den nytte,
hver enkelt måtte have. Nytten er af forskellig
art.
• Klagerne anførte f. eks., at man faktisk anså
tagrør og søudsigt for et gode.
Afgørelse fra NMK
Ved breve af den 17. og den 18. oktober 2012 er afgørelsen påklaget af ejerne af Strandvejen 149,
151, 79 og 77. Klagerne har alle anført, at de ikke har nogen nytteværdi af pumpningen og derfor
ikke skal være medtagede som bidragsydere til pumpelaget.
Efter sagens oversendelse til nævnet med kommunens bemærkninger til klagen, har nævnet desuden
modtaget brev af 26. november 2012 fra Leoni Advokater. Det anføres heri, at der ikke kan
opretholdes samme bidrag fra samtlige ejendomme, da nytteværdien ikke er den samme for alle
berørte ejendomme, jf. vandløbslovens § 24.
Natur- og Miljøklagenævnet har opfattet klagerne som værende klager udelukkende over
udgiftsfordelingen i forbindelse med den trufne afgørelse, herunder fastsættelsen af, hvilke
ejendomme, der skal yde bidrag til pumpelaget.
Det følger af vandløbslovens § 41, stk. 1, 1 pkt., at vandløbslovens § 24, stk. 1, skal anvendes ved
fastsættelsen af, hvilke ejendomme der skal yde bidrag til et pumpelag. Af § 41, stk. 1, 2. pkt. fremgår,
at spørgsmålet i mangel af forlig kan forlanges indbragt for taksationsmyndighederne.
Skrivelse fra advokat med
bemærkningerne
• Nytteværdi afspejles ikke ved den tilsigtede bidragsbetaling.
• Nytteværdi kunne eksempelvis have været vurderet ud fra
følgende forhold:
• - landområder, særlig nytteværdi af hensyn til daglig drift
(større bidragsbetaling)
• - helårsbenyttelse, herunder risiko for oversvømmede
kældre og benyttelse i øvrigt
• - sommerhuse, hvor såvel selve grunden som
tilkørselsforhold har nytte
• - ejendomme, hvor alene tilkørselsforhold har nytten
• Sagen agtes indbragt for taksationskommission
• LK fastholder enhedsbidrag.
Vandløbsmyndighedens pligter ved økonomiske forlig
Senest revideret den 18. april 2013
•
•
•
•
•
Bidrag til offentlige pumpelag
(VL §§ 41 og 74)
Vandløbsmyndigheden fastsætter, hvilke områder der skal høre under pumpelaget (VL §
40, stk. 1) og dermed fastsættes hvilke ejendomme, der skal yde bidrag til offentlige
pumpelag.
Udgifterne fordeles mellem grundejerne efter den nytte, foranstaltningerne har for den
enkelte ejendom (VL §§ 41 og 24, stk.1).
De berørte parter kan i mangel af forlig forlange spørgsmålet indbragt for
taksationsmyndighederne. Spørgsmålet indbringes af vandløbsmyndigheden (VL §§ 41
og 24, stk. 3).
•
Vandløbsmyndighedens udgifter
•
Vandløbsmyndigheden afholder forlods udgifter ved sagens behandling af
Taksationsmyndighederne, bortset fra vederlaget til formænd og sekretærer som
afholdes af staten (VL § 73, stk. 3).
•
Taksationsmyndighederne kan ved sagens afgørelse pålægge en part at betale
sagsomkostninger til en anden part samt pålægge en part helt eller delvist at
refundere Vandløbsmyndighedens forskudsvise udgifter (jf. bemærkninger til
bekendtgørelse af lov om vandløb nr. 789 af 21/06-07 pkt. 136).
Skrivelse fra advokat. Forlig
• Indsigelse om, at fordeling ikke er sket efter nytteværdi, jf.
vandløbslovens § 24, stk. 1 fastholdes.
• Forudsat der ikke modtages årlige opkrævninger over kr.
500,00, kan betaling accepteres.
• Sker der forhøjelser herudover, skal sagen, på det tidspunkt
opkrævningen modtages, kunne indbringes for
Taksationskommissionen, uden at det her af kommunen
gøres gældende, at sagen burde være indbragt tidligere.
• Jeg går ud fra, at Lemvig Kommune kan tiltræde dette,
således at ordning kan iværksættes for indeværende.
• For god ordens skyld bemærkes, at tidligere indsigelse
omfattede 3 grundejere.
• Jeg skal anmode om kommunens tiltrædelse
LKs svar
•
Lemvig Kommune kan tiltræde dette. Af hensyn til udvikling i prisniveau forudsættes
indeksregulering. For god ordens skyld gøres opmærksom på følgende:
•
De bidrag, som opkræves hos interessenterne, skal udelukkende dække lagets udgifter. Bidragene
opkræves via ejendomsskattebilletten og sendes derefter til laget.
I tilfælde af ekstraordinært store udgifter kan kommunen garantere for lån til laget, således at disse
udgifter kan fordeles over en længere årrække.
Enhedsbidraget gør administrationen billigere for pumpelaget, da der kun skal udfærdiges en
ejerliste og dermed ikke foretages en eventuelt omstændelig beregning af bidrag.
Bestyrelsen for pumpelaget skal hvert år indsende et budget til kommunen for det kommende år.
Dette budget er grundlaget for beregning af bidrag. Kommunen har mulighed for at underkende
budgettet.
Kommunen har ingen kontrol over udvikling i det generelle prisniveau i samfundet.
Lagets daglige forretninger varetages af en bestyrelse, som vælges af generalforsamlingen, og står
til ansvar over for samme.
Spørgsmål om økonomiske forhold kan i henhold til vandløbsloven ved manglende forlig indbringes
for en taksationskommission.
•
•
•
•
•
•
•
Det bør i øvrigt også nævnes, at Vrist Pumpelag har anmodet om udledningstilladelse til en grøft i
Harboøreland. Pumpelaget har fået tilladelsen mod at deltage i betalingen. Betalingen udregnes
proportionalt med arealet.
Stiftende generalforsamling
• På den stiftende generalforsamling forsøgte
klagerne igen at tage sagen op med
henvisning til vandløbslovens nytteprincip og
en stribe ændringsforslag til vedtægten for det
nye pumpelag.
• Forsamlingen nedstemte samtlige ændringsforslag.
• Har LK gjort noget ulovligt?
Det menneskelige
• I et af lagene kunne grundejerforeningernes formænd ikke
døje hinanden
• Vildt penduldiplomati for at finde en løsning.
• Bestyrelse på 7, da alle foreningerne ville have en plads
• En hel række formænd på 2 år
• Nepotisme
• Fokus på paragraffer, kørepenge, traktementer o. lign.
• Først nogenlunde ro, da en ”stærk” formand kom til.
• I et andet lag blev der ”valgt” (samlede fuldmagter) en meget
slagkraftig bestyrelse, som ikke er nem at røre ved.
• Store lag giver nemt ringe engagement. En lille gruppe
bestemmer.
• Kommunen har følgende administrationsudgifter
til opkrævning af bidragene i ejendomsskattesystemet:
• Indlæsning af fil samt vedligeholdelse af
bidragskode og udbetaling til laget:
Arbejdsløn: 2,5 timer årligt á 630,00 kr. (2014pris) 1.575,00 kr.
• Softwareudgifter (KMD-priser for 2014):
66,81 kr./måned/1.000 bidrag i systemet + moms,
hvilket svarer til 1,00 kr. pr ejendom.