Transcript Et bedre arbejdsmiljø i landbruget i ulandene

Bedre arbejdsmiljø i
ulandenes landbrug
Hvordan kan dansk industri og
fagbevægelse bidrage?
Jesper Nielsen, 3F
Diskussionen om pesticider og
dobbeltmoral ikke ny
Varer der er
forbudt i de
vestlige lande
sælges rask væk
til u-landene, som
ikke kan vurdere
deres farlighed:
-Mærket dér
betyder at
produktet styrker
knoglerne og man
bliver i godt
humør og smiler.
Bo Bojesen (1986?)
Mellemamerikas giftige kurver i 90erne
Centralamerikas dødelig
To n p est icid er im p o r t er et
5 0 .0 0 0
4 5 .0 0 0
4 0 .0 0 0
35.000
30.000
2 5 .0 0 0
2 0 .0 0 0
A
f
Registrerede akutte
pesticidforgiftninger, børn under 15
Nicaragua 1995 - 2002
200
181
180
160
151
131
140
120
109
100
80
60
40
148
63
114
120
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
20
0
Begyndte kurven at knække?
Kan vi bruge tallene?
98,5% registreres ikke i Belize
Kilde: Fernandez, Mario, Jorge Polanco, Rony Maza: OCCUPATIONAL AND ENVIRONMENTAL
ASPECTS OF PESTICIDE EXPOSURE IN THE CENTRAL AMERICAN ISTHMUS, PHASE II
EVALUATION REPORT, BELIZE, PAHO, 2002
Problemer ved farlig
kemi/teknologi i ulande
Social beskyttelse: Ansættelsesforhold,
arbejdsløsheden, social- og sundhedssikring og
beskyttelsen af arbejdernes repræsentanter og ”the
whistleblower”
Viden: Lavere uddannelsesniveau samt utilstrækkelig
adgang til relevante informationer
Forskning: Meget lidt forskning omkring anvendelsen af
de stærkt giftige stoffer under ulandsforhold
Regulering: Ufuldstændig regulering og utilstrækkelig
kapacitet/vilje til at håndhæve gældende regler
Importkontrol forringes i frihandelszoner
Ringe respekt for medarbejderes erfaring og viden og
inddragelse af dem i teknologivalg mv.
Problemer ved pesticidhåndtering i ulande
Utilstrækkeligt overblik, anmeldelse og registrering
Utilstrækkelig arbejdsmedicinsk kapacitet og
forebyggende indsats
Ringe kapacitet til samlet risikovurdering af kemiske
produkter herunder opløselighed, fordampning,
nedbrydelighed, kroniske virkninger osv.
Ringe kapacitet til vurdering af/kontrol med den
samlede kemiske forurening af mange
bekæmpelsesmidler (grundvand, affald m.m.)
Ringe kapacitet til at vurdere personlige
værnemidler
Løs omgang med ansættelsesforhold,
uddannelseskrav, arbejdstagerrettigheder
Kaffe: Hjemmeblandede bekæmpelsesmidler
Tobak: Insekt- og svampemidler, bl.a. diazinon (organofosfat kl II)
Svampemidler især mod sort sigatokasvamp: Chlorotalonil,
tiabendazol, tridemorph, propiconazole, benomyl,
mancozeb, azoxystrobin, bitertanol.
ISO 14001
certificerede
forholdsregler (?):
Gå ind, luk døre
og vinduer og
forbliv inden døre i
30 minutter efter
sprøjtning fra fly.
Klasse 1b bekæmpelsesmiddel. Bl.a. til ris- og tobaksproduktion
Ringe hygiejne ved brug af
bekæmpelsesmidler (thiabendazol og imazalil)
Bekæmpelsesmiddel
blanding til brug ved
eksport. Indeholder
diazinon. Ansatte i
pakkeriet klagede
over sløret syn og
stærk hovedpine.
Beskyttelse af bananklaserne under vækst med chlorpyrifos imprægnerede poser
Poserne
vaskes til
privat
genbrug
Rygsprøjter
opbevares i
hjemmet
PLAGSALUD-resultat (?)
2000: Enighed blandt sundhedsministre i
Mellemamerika om at arbejde for forbud mod
107 stoffer og straks begrænse anvendelsen af
de 12 stoffer, der forårsager flest forgiftninger
og dødsfald.
Plagsalud projektet blev pludseligt stoppet da
den siddende danske regering trådte til
Mellemamerikas
”beskidte dusin”
PICkemikalier
Klasse
Metyl Parathion
Methyl Parathion
Methyl hParathion
Ia
Metamidofos
Metamidofos
Metamidofos
Ib
Cheminovaprodukter
Chlorpyrifos
Pesticider i
indisk cola
Chlorpyrifos
Monocrotophos
Chlorpyrifos
Monocrotophos
II
Monocrotophos
Ib
Malathion
Malathion
III
Dimethoat
Dimethoat
II
Heptachlor
O(III)
Lindan (+HCH)
Lindan
Terbufos
Ia
Etoprop
Ia
Endosulfan
II
Carbofuran
Acephate
II
Carbofuran pulver
Ib
Paraquat
II
Methomyl
Ib
Aldicarb
Ia
Aluminiumfosfid
NR
Parathion
Ia
DDT
II
III
Danske industrivirksomheder bør
Gå foran i ulandene på det sociale og
miljømæssige område
Følge FN organisationernes anbefalinger (FAO,
WHO, ILO)
Udarbejde Code of Conduct og indgå
international rammeaftale med fagbevægelsen
Vise åbenhed om praksis i ulandene
Skabe dialog med lokalbefolkning, miljø- og
sundhedseksperter, myndigheder
Overholde lokal lovgivning
MEN at én virksomhed trækker sig ud af markedet
løser ikke problemet. Frivillighed er ikke nok.
Internationalt politisk lederskab?
Ratificere ILO konventionerne om arbejdsmiljø,
specielt om kemiske stoffer (170) og arbejdsmiljø
i landbruget (184)
Arbejde for massiv erfarings- og videns-overførsel
til ulandene om problematiske kemikalier og
teknologi
Bidrage til at styrke ILO (FAO, WHO) og tage
deres mange anbefalinger alvorligt
Foreslå bindende international regulering af de
mest problematiske stoffer
Indføre etiske regler for offentlige investeringer
Prioritere kravet om at lønmodtagerrettigheder
håndhæves som betingelse for frihandel
Øget direkte bistand til håndtering
af de komplicerede problemer
Styrke miljøbistanden, bygge på erfaringer fra
PLAGSALUD, PLAGBOL, fagbevægelsens
arbejdsmiljøprojekter og andre landes støtte
Tilbyde tre-parts projekter, hvor DANIDA
arbejder sammen med industrien,
fagbevægelsen og relevante NGO’er
Styrke kapacitet og rettigheder, så de fattige får
flere redskaber til selv at beskytte deres helbred
og miljø