Transcript Hvorfor socialt netværksarbejde?

Hvorfor socialt netværksarbejde?
V/ Jens W. E. Haastrup, Handicapenheden, Servicestyrelsen
To centrale spørgsmål
• Hvad er socialt netværksarbejde?
• &
• Hvorfor er socialt netværksarbejde vigtigt?
Baggrunden for at jeg står her i dag
• Udviklingsprojekt om socialt netværk og handicap – i årene
2003 – 2006
• Kommunale netværk med fokus på det socialt netværk og
handicap.
• En del henvendelser vedr. viden om socialt netværksarbejde.
Hvorfor er det vigtigt?
•
Har I haft en god weekend?
•
Overvej for jer selv hvad der er elementer i en god weekend?
•
Hvem har I tilbragt tid sammen med?
Husk fisken i præsentationen: bid, krop og et svirp med halen
• Omdrejningspunkter for oplægget:
• Trekanten – underbyg med undersøgelser/datagrundlag.
• Nyhedsværdi. Vi vil sådan set ikke komme med så meget nyt - men det budskab vi
kommer med i dag er centralt og vigtigt – og så er det et budskab som desværre ofte
glemmes, eller ikke følges op af en indsats.
• Borgerne – tag afsæt i:
– Hvem er de?
– Hvad vil de?
– Hvad skal der til?
– Hvordan kan man som medarbejder understøtte borgerne i opnåelse af deres
ønsker/mål?
• Netværkscirklen
– Proces: håndsoprækning indenfor de fire dimensioner – derefter: jeg har ikke set
om alle har rakt hånden op hver gang – men jeg ved, at ved ikke om
• Socialt netværksarbejde – en (social-)pædagogisk fagkompetence?
– Andre faggrupper har den måske i kraft personlige kompetencer…
– Hvis ikke vi holder fast i disse kompetencer, så løber er risikoen der for at andre
løber med vores job (SOSU’erne de kan nemlig også sagtens håndtere det ting
der kan måles og vejes – endda billigere…).
Fokus på livets forskellige aspekter
Kroppens eksistens
Følelsesmæssige
relationer
Erkendende, skabende aktiviteter
Netværkscirklen
Netværkscirkel
Hjemme
Fritid
Familiære
bånd
Arbejde
Netværkscirkel med zoner
Netværkscirkel
Hjemme
Familiære
bånd
EGO
Fritid
Arbejde
•
Proces – håndsoprækning
•
•
•
Hvor mange af jer bor sammen med andre?
Hvor mange af jer har familie som I ikke bor sammen med?
Hvor mange af jer har et arbejde og oplever en form for fællesskab med
kollegaer?
Hvor mange af jer dyrker fællesskaber i fritiden (sport, hobby, frivillighed)?
•
Opgave 1
• Tænk på en borger du kender godt.
• Lav en liste over de personer du kender i borgerens netværk.
• Placer personerne i netværkscirklen
• Drøft i gruppen hvordan netværket ser ud?
• I alt 15 min.
Opgave 2
• Tænk på dit eget netværk.
• Lav en liste over de personer du kender.
• Placer personerne i netværkscirklen
• Drøft i gruppen hvordan netværket ser ud?
• Drøft derefter eventuelle forskelle mellem det netværk i tegnede for
borgeren og eget netværk?
• I alt 25 min.
Den ændrede professionelle rolle
Livstilrettelægger
Livshjælper
Sørger for at livet er
• lagt til rette
• beslutter for
• ordner
• Klarer
Støtter med den hjælp
• der er brug for
• til at beslutte
• til at klare
• til at udvikler kompetencer
Beskytter mod nogle
erfaringer
Giver mulighed for erfaringer
• - også negative
Den professionelle rolle
Støtter med den hjælp, der er brug for
-
til at fastholde og udvikle gamle netværk
-
til at etablere nye netværk
-
til at udvikle egenkompetencer i relation til netværk
Den professionelle rolle - når
Knud gerne vil have nye venner som kan spille billard
Karen gerne vil have en veninde til at gå i byen med
Jørgen gerne vil have mere kontakt med sin familie
Grete kan lide at være værtinde
Se på den enkeltes muligheder – hvor er der brug for af
professionel støtte – til hvad og af hvem?
Hvad mangles – og hvordan ” fyldes hullerne ud”
Se på den enkeltes egne muligheder /kompetencerne
Hvilke kan vedkomne
Hvilke kan udvikles
Hvilke kan /skal der kompenseres for
Støtte – hvordan?
Et menneske der vil noget
Udvikle sociale
kompetencer
Støtteperson
Give støtte til at fastholde
og realisere ønsker
Turde give mulighed for
Den professionelle opgave
Forskellige aspekter i støtten til et socialt liv
•
Støtte til formulering og fastholdelse af ønsker
•
Støtte til at tage initiativ til opfyldelse af ønsker
At tage initiativ indebærer
• Et ønske
• Et initiativ
• En erfaring
•
Støtte til fastholdelse af minder og erindringer
Frank Bylov pointer
Indadtil: viden om diversitet
Åbne netværk bridgeing
Stærke netværk
- bonding
= ’Bånd der
forpligter os’
= ’Broer der
forbinder os’
Blik for hvad det er
borgeren ønsker:
Udadtil: retten til deltagelse
- Bonding?
- Bridgeing?
At have øje for svage bånd
•
Antagelse er, at pædagoger undervurderer de svage bånd
•
Svage bånd er centrale for nogle af pædagogens målgrupper fx voksne
med udviklingshæmning
•
Betydning for det enkelte individ
•
Betydning for samfundets sammenhængskraft
Postkortet
• Ideen med postkortet er at I alle sammen får noget rigtig
godet med hjem – nemlig jeres egen vurdering af dagen.
Opgaven er derfor:
• 1. Skriv din adresse på postkortet
– A. Skriv nogle stikord på hvad du gerne vil huske fra
dagen.
– B. Skriv dernæst på kortet hvad fra dagen du gerne
vil indlemme i din egen praksis.
• 2. Kortet vil blive sendt hjem til dig om 6 – 8 uger.
Ønsker til sociale netværk
•
’Lære hinanden bedre at kende på tværs af enheder i botilbudet – lave
flere aktiviteter sammen’
•
’Møde nye mennesker’
•
’Opleve noget sammen med mine børn’
•
’Gå til koncerter, høre foredrag, spise god mad med andre med samme
interesse’
•
’Fastholde kontakten til mine gamle venner’
•
’Noget at skrive hjem om’
•
’Møde andre brugerrådsrepræsentanter’
•
’Få en kæreste’
•
’Lære folk i lokalsamfundet at kende’
Netværksarbejde og handicap
Netværksarbejde for mennesker med handicap
” En kompenserende og pædagogisk indsats der i højere grad gør det
muligt at fastholde og udvikle sociale netværk for mennesker med
handicap”
Vigtigt at have fokus på bl.a. på baggrund af:
• Ligebehandlingsperspektiv – lige muligheder
• Servicelovens intentioner om et helhedsorienteret perspektiv i støtten
til mennesker med handicap
Definition på sociale netværk
Består af uformelle relationer mellem mennesker som
samhandler mere eller mindre regelmæssigt med
hinanden
Finset, psykologiprofessor
Den ramme som netværksarbejde må forholde sig til:
- Frivillighed i relationen (borgeren ønsker støtten deri)
- Tid i relationen
- En mængde relationer og aktører
- Et fælles tredje
Målgruppen for netværksarbejde
Far
•
Mor
Enkeltperson – forandringer i
personens sociale netværk
Kirsten
kæreste
PER
Marie
pædagog
•
Anja
kollega
Martin, nabo
En geografisk afgrænset
gruppe – forandringer i
gruppens interne eller eksterne
sociale netværk (ex. botilbud)
BOFÆLLESSKAB
Peter
Sanne
Bente
Morten
•
Tina
Et interessefællesskab
(personer med samme
interesse) – udvikle
interesserelationen og de
enkelte personers brug af
hinanden
Troels
Henrik
Kirsten
Lokalområdet
INTERESSE
Marie
Martin
Anja
Opgaven i netværksarbejde
Tænk støtten i 3 faser:
• Støtte til formulering og fastholdelse af ønsker til netværk
– Hvem er målet for ønsket? Hvad er ønsket for relationen?
• Støtte til at tage initiativer til opfyldelse af ønsker til netværk
– Hvordan kan ønsket støttes? Hvilke muligheder og hvilke barrierer er
der for opfyldelse af ønsket?
• Støtte til fastholdelse af minder og erfaringer med netværk
– Hvordan kan målsætningen fastholdes?
Formulering og fastholdelse af ønsker
Sociale netværk er frivillige = individet, gruppen eller
interessefællesskabet der formulerer ønsker til et socialt netværk
Eksempler på:
Metoder på individniveau:
- Spindelvæv
- Interviews
- Livshistorie
- Handleplaner
Metoder på gruppeniveau:
- Østerskovmodellen
- ”Vi” - netværket
Handlingsstrategier for netværksarbejde
•
Arbejdet med den enkelte borgers netværk
•
•
•
•
•
•
Diskussion af handlingsstrategier med borgeren
Vedligeholdelse af netværket
Udvidelse af netværket
Uddybning af netværket
Redefinering af netværket
Sanering af netværket
Mål for aktører, relationer og det fælles 3.
Aktører
Private rum


Egen bolig
Fx lejlighed, hus, værelse
Halv-private rum



Relationer
Fællesarealer tilhørende
boligen
Rum man deler med
bestemte andre
Fx gårdhave,
fælleskøkken,
indgangsarealer
Stærke bånd
Svage bånd
•
•
•
•
•
•
•
Nære, intime relationer
Varige og forpligtende
Fx nær familie og nære venner
Løse relationer
Åbne og uforpligtende
Flygtige
Fx bekendte, naboen,
klassekammerater
Det fælles 3. …
•
Ex. interesse, historie, faglighed, følelser
Halv-offentlige rum

Offentlige steder med
begrænset adgang pga.
åbningstider, entrébetaling,
medlemskabFx teatre,
foreninger, butikker,
værtshuse mm.
Offentlige rum


Offentlige rum med
ubegrænset adgang
Fx parker, gågader, pladser
Handicap
Ikke
handicap
Fastholde
Uddybe
Redefinere
Sanere
Udfordringer ifbm. målarbejdet
•
Holdninger hos støttepersoner - kan det overhovedet betale sig at
spørge brugerne – de ved ikke hvad de vil, har urealistiske mål!
•
Metoden bliver til målet
•
Tendenser i målene for netværksarbejde med mennesker med
handicap
– Netværk med andre mennesker med handicap
– Netværk i de private og halv-private rum
– Fokus på stærke bånd
•
Et fælles tredje som ikke er ”det at leve med et handicap”
Støtte til at opfyldelse af ønsker
• Forbedre muligheden for at mødes med andre mennesker, ex.
– Ledsagelse og transport
– Rum og rammer for fælles samvær
– Holde vennefest
• Forbedre muligheden for at kommunikere med andre mennesker, ex.
– Messenger, skype, Herbor-netværk
– Støtte til at sende e-mails, gå på datingsider
– Kompas
• Forbedre muligheden for at opnå gensidig respekt, ex.
–
–
–
–
Livshistorie – synliggøre mennesket fremfor handicappet
Få erfaringer, noget at skrive hjem om
Arbejde med sociale kompetencer
Få muligheden for at være far (forventninger til relation)
…..osv. kun fantasien sætter grænser
Fastholdelse af minder og erfaringer
Tid i relationen = regelmæssighed i kontakten
• Fastholde minder og erfaringer
– Tage billeder
– Tale med personen om relationen og oplevelser med netværk
• Følge op på relationen
– Støtte til at tage initiativer overfor netværket
– Støtte til planlægning af kontakt med socialt netværk
– Støtte til at huske aftaler
Udfordringer i opfyldelse og fastholdelse af mål
• Kompetencer hos den det handler om
• Prioritering, eller mangel på prioritering af socialt netværksarbejde i
støtten til mennesker med handicap
• Ressourcer til støtte – personale, ledsagelse, transport
• Institutionelle rammer – ex. sengetider, personaleholdninger til hvad
der er passende, regler for samværet
• Barrierer i omgivelserne – manglende tilgængelighed og fordomme
Netværksarbejde på mange niveauer