Gyrðir Elíasson: Mellem træerne

Download Report

Transcript Gyrðir Elíasson: Mellem træerne

Disposition:
1) Stilistisk punktnedslag (”Planteindsamling”)
2) Novellestrukturel bestemmelse
3) Dialogisk (transtekstuel) læsning
4) Novellernes rum og dynamik
5) Det symbolske inventar
6) Livsbillede og livshistorier
7) Virkelighedens mange dimensioner
8) Stilistisk signalement
9) Verdenslitterære og musikalske dialoger
Blomsten befinder sig nu allerbagest i stilehæftet. Eller rettere sagt, selve blomsterkronen,
for stilken var så lang, at jeg måtte skære den af. Jeg pressede i lang tid blomsterkronen
i Sigfús Blöndals Islandsk-Dansk Ordbog. Når jeg slår op i ordbogen, som jeg arvede,
efter at morfar døde, kan jeg se, at jeg har presset den under G, for dér er der en stor
solgul plet på to sider. De øverste ord på de sider er grådighed og guddomskraft.
Blomsten ligger som sagt allerbagest i stilehæftet, og ved siden af den står: fandt den
oppe ved vandfaldet. Den er helt falmet, gråbrun på en eller anden måde, men
stadigvæk ret omfangsrig, og stilehæftet buler ud omkring den. Det lykkedes mig aldrig
at lade Sigfús presse den fuldkommen flad, selv om jeg lagde en stor sten oven på
bogen.
Jeg beordrede mor til at lade en solsikke mejsle på morfars gravsten, og jeg vil også
have en solsikke på min sten, når den tid kommer. Når jeg tænker på morfar, kommer
jeg altid i tanker om denne blomst, og dromedaren på cigaretpakken med
pyramiderne i baggrunden. Mor sagde, at hun hellere ville have sat den dromedar på
hans gravsten, nu hvor han døde af lungekræft. Men det kunne der ikke blive tale om.
Ganske vist ville det have været temmelig symbolsk for hans liv, efter at mormor døde.
Det havde mindet om en ørkenvandring. Alligevel ville jeg kun have solsikken, og mor
gav sig, fordi jeg havde været så meget hos ham.
Jeg slår op forrest i stilehæftet og ser, at jeg dér har lagt en af hans cigaretpakker,
presset og tom. Når jeg fører den op til næsen, mærker jeg den matte duft af tørrede
planter fra fjerne lande
Novelle
Fortælling
polemisk
ironisk
spekulativ
katastrofisk
filosofisk
didaktisk
sentimental
naiv
finalistisk
moralsk
Klassisk novelle
Short story
Begivenhed
Principielt fortidig
Brud på det sædvanlige
Tolkningsfællesskab
Erkendelse
Situation
Principielt nutidig
Sædvanlige hændelser
Rumfællesskab
Stemning
Dialogisk (transtekstuel) læsning
Naboskab til:
• Memoirer, Biografi
• Skitse
• Drøm
• Brev
• Reportage
• Essay
• Lyrisk digt
Novellernes rum og dynamik
Stedet og omgivelserne (stoffets
minimalisme)
 Bygden langt ude på landet
 Bebyggelsen inde i landet
 Fiskerbyen ved havet
 Storbyen Reykjavik
Bevægelser i rummet
 Vandring, gang
 Bilkørsel, fart
Overgang, grænse, afgrund
 Mulighed for stilstand, forandring, forvandling,
fortabelse
Interval og overgang:
Det genkendelige viser sig at være besynderligt.
Det ejendommelige viser sig uomgængeligt og
konstant – og bliver derved bekendt
Det symbolske inventar
 Træer og deres betydning (røn, asp, birk,
gran)
 Blomster og deres betydning (solsikke)
 Sten og klipper
 Dyr og udyr
Menneskelivet opfattes som indfældet i
eller omhyllet af omgivelser
Livsbillede og livshistorier
Relationer:
 Faderen: Forsvunden sommer, Brev om an far, Den røde tåge
 Moderen: Spejlbilleder
 Forældrene: Opvågnen
 Broderen: Den lange dagsrejse, Dyret
 Bedsteforældre: Tevandet, Køkkenhaven, Planteindsamling
Hvor er den voksne kærlighed? Se: Inferno, Mellem træerne,
Husbyttet, Bratschistparret
Hovedindtryk: Ensomhed, isolation, fremmedhed
Der synes at være åbne vægge:
 Mellem vågen tilstand og søvn
 Mellem indre og ydre
 Mellem livet og døden
 Mellem os og gengangerne
 Mellem realitet og fantasi
 Mellem rationalitet og mystik
 Mellem normalitet og vanvid
 Mellem hverdag og eventyr
Stilistisk signalement: Hvilke præmisser sætter GE’s stil?
 Enkelhed: formens minimalisme
 Upåfaldende, dagligdags ordvalg
 Klassisk, lidt gammeldags syntaks
 Lavmælt, langsom, blid, bevægelig sprogføring
 Definitiv, afsluttet præg, præcision
 Repetition, seriel komposition
 Uden skift mellem lange og korte sætninger
 Uden skarpe kontraster
 Uden voldsomme følelsesudbrud
 Uden påtrængende sammenligninger
Ideal: At male med ord, men også spille
med ord. At føre det uudsigelige i ord,
nærme sig det syngende billede, prosa
mellem ’melos’ og ’opsis’
Verdenslitterære dialoger
 Strindberg (Inferno)
 Richard Brautigan
 Rudyard Kipling (Brilleslangen, Spejlbilleder)
 Franz Kafka (Husbyttet (86), Brev om en far)
 Goethe og Carlyle
 Alphonse Daudet (23)
 Dostojevskij (200)
 André Gide
 George Mackay Brown (175)
 T,E.Powys
 Nagib Mahfuz (142)
 Margit Söderholm (8)
 Jens Sigsgaard
 Kristmann Guðmundsson
Musikalske dialoger

Bach (107)

Mozart(42)

Beethoven (62)

Brahms (20)

Erik Satie (62)

Messiaen (31)

Coleman Hawkins (205)

Pat Metheney (205)

Mississippi John Hurt (63)

Oscar Peterson (63)

Lonnie Johnson (164)

Bob Dylan (8, 155)

Neill Young (62, 143)

Emmylou Harris (111)

Dolly Parton (115)