Transcript sikringer - wosylus.com

SIKRINGER
Kenneth
Torsdag den 24.02.11
Lektion 11-12
Målsætning:
• have kendskab til opbygning og virkemåde af
el-installationsmateriel, herunder sikringer og
afbrydere, med henblik på at kunne foretage
korrekt valg og dimensionering af materiel
Bog 8 kapitel 5
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Kap 5.1: Princip
Kap 5.2: Sikringsbetegnelser og definitioner
Kap 5.3: Udførelse, sikringssystemer
Kap 5.4: Sikringsbetegnelser, data
Kap 5.5: Sikringers virkemåde
Kap 5.6: Smeltekurver
Kap 5.7: Smelteintegraler
Kap 5.8: Smelteenergi kurver
Kap 5.9: Sikringer strømbegrænsende virkning
Kap 5.10:parallelkobling af sikringer
Bog 6 kap udvalgte emner fra :1.71.13
Velkommen
til lidt
sikringer 
Dagens oversigt
1
• Opgaver fra sidst
2
• Bog 8 kap 5-5.3
3
• Nye opgaver
Målsætninger for læring:
• have kendskab til
opbygning og
virkemåde af elinstallationsmateriel
herunder sikringer
og afbrydere, med
henblik på at kunne
foretage korrekt valg
og dimensionering
af materiel
OPGAVE FRA SIDST
Kortslutningsberegning
•
•
•
•
•
•
1) Et højspændingsnet med SKN = 100 MVA og R/X forholdet 0,2,
forsyner en transformer der har følgende data,:630 KVA, 10/0,4 KV, ek = 4,5 %, PCu = 7 KW.
Transformeren er tilsluttet et forsyningsanlæg der består af en hovedledning på 10 m længde
2x4x240 mm2 NOBH kabel
For enden af forsyningsanlægget er tilsluttet en 50 m lang stikledning med følgende data, 4x120
NOBH kabel
Beregn:
–
Maksimal kortslutningsstrøm ved kortslutning direkte på transformerens lavspændings horn.
–
Minimal kortslutningsstrøm ved kortslutning direkte på transformerens lavspændings horn.
–
Maksimal kortslutningsstrøm ved kortslutning direkte efter stikledningen.
–
Minimal kortslutningsstrøm ved kortslutning direkte efter stikledningen.
•
•
•
Kortslutningsberegning
N33
10 kV
N36
0,4 kV
SKN = 100 MVA
R/X =0,2
630 KVA, 10/0,4 KV
ek = 4,5 %, PCu = 7 KW
RN =
XN =
ZN =
RT =
XT =
ZT =
N39
0,4 kV
10 m
2x4x240 mm2 NOBH kabel
r = 0,0787 Ω/km
x = 0,077 Ω/km.
50m
4x120 NOBH kabel
r = 0,155 Ω/km
x = 0,077 Ω/km.
RL1 =
XL1 =
ZL1 =
RL2 =
XL2 =
ZL2 =
B-56
0,4 kV
Kap 5.1: princip
kap 5.2 sikringsbetegnelser og
definitioner
Mærkespænding, nominel spænding Un
Den spænding, som en sikring er mærket med. En sikring kan
anvendes i en installation med mindre, men ikke højere
spænding end sikringens mærkeværdi.
Mærkestrøm, nominel strøm In
En sikrings mærkestrøm er effektivværdien af den strøm, som
den under nærmere bestemte forhold kan føre vedvarende uden
at opnå en temperatur, der påvirker dens evne til at fungere
korrekt.
Nedre grænsestrøm
Den nedre grænsestrøm er effektivværdien af den største strøm,
som sikringen vedvarende kan føre uden at smelte.
Øvre grænsestrøm
Den øvre grænsestrøm er effektivværdien af den mindste strøm,
der vil få sikringstråden til at smelte.
kap 5.2 sikringsbetegnelser og
definitioner
Prospektiv kortslutningsstrøm Icp
Den prospektive kortslutningsstrøm er effektivværdien af den strøm, som
ved kortslutning vil gennemløbe sikringen, hvis denne tænkes erstattet af en
direkte forbindelse med en impedans på nul ohm.
Gennemgangsstrøm Ic
For en strømbegrænsende sikring er gennemgangsstrømmen Ic den største
øjebliksværdi af strømmen, som kan forekomme under sikringens smelteforløb.
kap 5.2 sikringsbetegnelser og
definitioner
Smeltetid ts
Smeltetiden er den tid, der forløber fra strømmen er steget til en værdi, der får
sikringstråden til at begynde at smelte og indtil lysbuen tændes.
Lysbuetid tL
Lysbuetiden er den tid, der forløber fra lysbuen tændes og indtil afbrydning har
fundet sted.
Total brydetid ta
Den totale brydetid er summen af smeltetid og lysbuetid
Smelteintegrale I2ts
Smelteintegralet er integralet over smeltetiden ts af kvadratet på strømkurven.
Lysbueintegrale I2tL
Lysbueintegralet er integralet over lysbuetiden tL af kvadratet på strømkurven.
Brydeintegrale I2ta
Brydeintegralet er summen af smelteintegrale og lysbueintegrale. Brydeintegralet
er dermed den termiske energi, som den sikrede belastning udsættes for.
kap 5.2 sikringsbetegnelser og
definitioner
Virtuel smeltetid tv
Den virkelige strøm udvikler en vis energi ved smeltning af sikringstråden. Den
virtuelle smeltetid er en værdi, der beregnes som den tid, som den prospektive
strøm som jævnstrøm er om at udvikle samme energi.
Virtuel lysbuetid bestemmes på samme måde ud fra den energi, der afsættes i
lysbuen Virtuel smeltetid er summen af virtuel smeltetid og virtuel lysbuetid.
Brydeevne
En sikrings brydeevne er effektivværdien af den strøm, som den under nærmere
angivne betingelser (bl.a. spænding og cosφ sikkert kan afbryde.
kap 5.3 udførelse, sikringssystemer
•
•
•
•
NH-sikringer
Propsikringer
Åbne sikringer
Cylindriske sikringer
NH-sikringer
NH-sikringer - størrelser
Propsikringer: Diazed og Neozed
Propsikringer: Diazed og Neozed
typer og størrelser:
Åbne sikringer
Dagens oversigt
1
• Opgaver fra sidst
2
• Bog 8 kap 5.4-5.
3
• Nye opgaver
kap 5.4 sikringsbetegnelser, data
- driftsklasser:
• 2 bogstaver:
1 bogstav:
Funktions område
2 bogstav:
Hvad beskyttes
g: generel
M: apparater ,forsyning,
Overbelastning og kortslutning motorer
a: kun kortslutning
R: halvleder komponenter
G:generelle formål: kabler,
ledninger mv
L: kabel og lednings systemer
Tr: transformere
Træge og flinke sikringer
Kap 5.5 sikringers virkemåde
Kap 5.5 sikringers virkemåde
Kap 5.5 sikringers virkemåde
𝐼ø ≈ 1,45 ∙ 𝐼𝑚æ𝑟𝑘𝑒
𝐼𝑛 ≈ 1,3 ∙ 𝐼𝑚æ𝑟𝑘𝑒
Kap 5.5 sikringers virkemåde
• Smeltetidskurver:
Kap 5.5 sikringers virkemåde
• Smeltetråd:
Kap 5.5 sikringers virkemåde
• Smeltetråd:
Kap 5.5 sikringers virkemåde
• Omgivelses temperatur:
Kap 5.6 smelte kurver
𝐼 ≤ 20 ∙ 𝐼𝑚æ𝑟𝑘𝑒
𝑡𝑎𝑓𝑙æ𝑠𝑡 ≤ 10 𝑚𝑠
𝑡𝑎𝑓𝑙æ𝑠𝑡 ≤ 1 𝑚𝑠
𝐼 2 ∙ 𝑡 = 𝑘𝑜𝑛𝑠
𝐼22 ∙ 𝑡𝑠2 = 𝐼12 ∙ 𝑡𝑠1
Spørgsmål:
SPØRGSMÅL TIL
STOFFET ?
TILLÆG