Transcript Workshop svejsekoordinering 1

Vingsted 2013
CE- mærkning af bærende/blivende bygge og anlægskomponenter
udført i stål og aluminium iht. EN 1090. 01-07-2014
DS/EN 1090 -1-2-3
KRAV
DS/EN ISO 3834
EXC klasse 1 - 2 - 3 - 4
Fabrik Produktions kontrol
FPC
3834-4 3834-3 3834-2
Implementering i virksomhed
Certificering notificeret organ
Q-Håndbog
CE- mærkning af bærende/blivende bygge og anlægskomponenter
udført i stål og aluminium iht. EN 1090. 01-07-2014
Fortolkningsproblemer og udfordringer ved indførelse af EN
1090 serien
• Hvem er omfattet af CE mærkningen iht. EN 1090-1.
• Hvad skal CE mærkes efter EN 1090-1.
• Underleverandører er de omfattet af EN 1090 serien.
• Omfang af kontrol skemaer.
• Sporbarhed på materialer.
• Hvilke WPQR kan anvendes i forhold til EXC klasserne ,
samt gyldighedsområderne for disse.
• Hvor meget NDT skal der udføres.
• Hvilke krav er der til svejsekoordination i forhold til EXC
klasserne.
CE- mærkning af bærende/blivende bygge og anlægskomponenter
udført i stål og aluminium iht. EN 1090. 01-07-2014
Hvem er omfattet af CE mærkningen.
• EU lande og EØS.
• Producent og leverandør.
• Alle bærende/blivende bygge og
anlægskomponenter udført i stål og
aluminium iht. BR 10 og EN 1090.
• Svejste og ikke svejste komponenter.
CE- mærkning af bærende/blivende bygge og anlægskomponenter
udført i stål og aluminium iht. EN 1090. 01-07-2014
Hvad skal CE- mærkes
Eksempler på bygværker eller dele af bygværker i stål:
•Bærende dele til stålkonstruktioner
•Stålrammer og spær
•Søjler og varige understøtninger
•Terrasser og altaner
•Altangange og gangbroer
•Reposer og ramper
• Stålmaster (antenner)
•Lejdere, trapper og gelændere
•Beslag og udvekslinger
•Carporte, cykelskure og halvtage
•Store vejskilteportaler
•Kranbaner fæstet til bygningen f.eks. portalkraner
CE- mærkning af bærende/blivende bygge og anlægskomponenter
udført i stål og aluminium iht. EN 1090. 01-07-2014
Skal alle smedevirksomheder som udfører stål/alu
komponenter underlagt BR 10 kunne CE mærke deres
produkter ?
JA !!
Når der udføres svejsearbejde.
CE- mærkning af bærende/blivende bygge og anlægskomponenter
udført i stål og aluminium iht. EN 1090. 01-07-2014
Skal alle smedevirksomheder som udfører stål/alu
komponenter underlagt BR 10 kunne CE mærke deres
produkter ?
NEJ!
Men alle virksomheder skal leve op til kravene i EN 1090.
Underleverandørarbejde til stålkonstruktioner.
Krav til underleverandører – underleverandørarbejde og
afgrænsning heraf i relation til CE-mærkning:
• Som stålproducerende virksomhed til byggeriet, certificeret for udførelse af CEmærkning, er det muligt og lovligt at anvende og modtage underleverancer fra
en fast underleverandør som ikke er godkendt til CE-mærkning.
• Underleverandøren må ikke markedsfører sig med fremstilling af
stålkonstruktioner iht. Bygningsreglementet.
• Underleverancen skal dog være en del af en byggevare som producenten
bygger videre på i forbindelse med færdiggørelsen af byggevaren, som
producenten så afslutningsvis CE-mærker.
• Producenten har det fulde ansvar for den færdige byggevare, og dermed
også for underleverandøren og leverancer fra underleverandøren som indgår
i den færdige byggevare.
Underleverandørarbejde til stålkonstruktioner.
Krav til underleverandører – underleverandørarbejde og
afgrænsning heraf i relation til CE-mærkning:
Muligheder og begrænsninger for underleverandører:
• Må leverer delkomponenter til byggeriet, som producenten efter færdigbygning
CE-mærker
• Må markedsføre sig med fremstilling af stålkonstruktioner
• Må markedsfører sig med en implementeret kvalitetsstyring og at fremstilling
af stålkonstruktioner udføres iht. DS/EN 1090-2
• Må ikke markedsfører sig med fremstilling og salg af stålkonstruktioner
iht. Byggevareforordningen
• Må ikke fremstille færdige komponenter til CE-mærkning af en producent
• Må ikke CE-mærke komponenter og delkomponenter
Underleverandørarbejde til stålkonstruktioner.
Krav til underleverandører – underleverandørarbejde og
afgrænsning heraf i relation til CE-mærkning:
Eksempler på underleverandørarbejde:
Leverance/produktion:
•Skæring af plader
•Afkortning af stangprofiler, H-bjælker mv.
•Lokning og boring af huller
•Bukning og valsning
•Overfladebehandling
•Varmebehandling
•NDT
•Montagearbejder
Underleverandør:
skærecentre mv.
grossister, SMV
grossister, SMV
grossister, specialister, SMV
Specialister
Specialister
Specialister
SMV
Svejsekoordination
Svejsekoordination
Svejsekoordination
Eksempler på typiske opgaver for svejsekoordinatoren
















Ledelse
Q-afdeling
CE-mærkning
Implementering
Kravgrundlag
Produktion
Svejseplan
Svejseprocedurer
Svejsecertifikater
Arbejdsinstruktion
Udførelse
Styring
Afvigelser
Underleverancer
Reklamationer
Levering
Nye projekter – rådgivning – information og vejledning
Medvirke til at udvikle og vedligeholde Q-systemet
Involveret i certificeringsprocessen af ISO 1090 og ISO 3834
Sikre kravgrundlagets effektivitet i virksomheden
Rådgivning ved gennemgang af krav og teknisk evaluering
Deltage i produktionsplanlægningsprocessen
Deltage i udarbejdelse af svejseplanen – 13 hovedpunkter
Planlægning, udfærdigelse, styring af WPQR og WPS
Styring, opdatering, certifikatfornyelser og nyerhvervelser
Instruere samt iværksætte udarbejdelse af instruktioner
Sikre inspektion før/under og efter svejsning
Sikre overholdelse af kontrolprocedurer og kontrolplaner
Registrerer og samle op på fejl og afvigelser
Godkende, samarbejde og følge op på underleverandører
Håndterer og udfærdige rapporter - opfølgning
Samling af dokumentation: f.eks. kontrolplaner, opmålinger,
certifikater, varmebehandling, NDT, maling. CE-mærkning.
Svejsekoordinatorens kvalifikationer
DS/EN 1090-2:
1.
2.
3.
Er afhængig af udførelsesklasse, EXC-klasse, som er afhængig af:
- Konsekvensklasse, CC1 – CC2 – CC3
- Anvendelseskategori, SC1 – SC2
- Produktionskategori, PC1 – PC2
Stålgruppe
- S235 – S355
- S420 – S700
Godstykkelsesområde
- t ≤ 25 mm
- 25 mm ≤ t ≤ 50 mm
- t > 50 mmm
Kombinationen af ovenstående giver i alt 51muligheder/krav til svejsekoordination, som
er defineret i 3 grupperinger:
DS/EN ISO 14731 :
1) Grundlæggende teknisk kundskab
2) Specifik teknisk kundskab
3) Omfattende teknisk kundskab
(IWS) – (NS)
(IWT) – (NS)
(IWE)
Case
En underleverandøren mangler svejseprocedurespecifikationer som
dækker for et svejsearbejde som skal udføres for en producent.
Underleverandøren låner derfor passende svejseprocedurespecifikationer
af producenten.
a) Er dette lovligt?
b) Skal producenten involvere sig yderligere i produktionen hos
underleverandøren og i så fald hvor meget og hvor?
Debat – hvad med skolerne?
1. Hvor er vi!
2. Forventninger!
3. Hvor skal vi hen!
4. Hvordan når vi målet!
1. Hvor er vi!
Hvordan skal erhvervsskoler og
uddannelsesinstitutioner, som udbyder uddannelse
med tilknytning til fremstilling af stålkonstruktioner,
forholde sig til kvalitetsstyring og DS/EN 1090-1 til 3?
2. Forventninger!
Forventer virksomhederne – vores kunder – at
vi arbejder og uddanner personale iht. de
samme krav som virksomhederne er underlagt,
DS/EN ISO3834- og DS/EN 1090- serien?
3. Hvor skal vi hen!
Er det en rimeligt forventning, at uddannelsessteder og
undervisere har kendskab og viden om de krav som de
stål- og aluminiumproducerende virksomheder skal
imødekomme?
På hvilket niveau skal underviserene være?
4. Hvordan når vi målet!
Hvordan opnår uddannelsesstederne fremadrettet en
viden, kompetence og status, som medfører at de
opfattes som såvel en kompetent sparringspartner, som
en foretrukken kursusudbyder indenfor stål og
aluminium?