310149-12_v1_Folder - Introduktionsfolder 2013 til alle kolonier

Download Report

Transcript 310149-12_v1_Folder - Introduktionsfolder 2013 til alle kolonier

Skal dit barn med
på sommerkoloni ?
Feriekolonierne
Sommeren 2013
Koloni – er det noget for mit barn?
Høje-Taastrup Kommune har gennem mange år tilbudt kommunens skolebørn
muligheden for at komme af sted på koloni i skolernes sommerferie. Der
arrangeres i 2013 tre kolonier, hver af 7 dages varighed, en i uge 29, en i uge
30 og en i uge 31.
Kolonierne er et tilbud til alle børn i skolealderen og der er tilbydes aktiviteter,
der henvender sig til børn i alle aldre. Lederne på kolonierne er fortrinsvis
lærere og pædagoger fra kommunens institutioner, som garanterer for tryghed,
faste strukturer, en anerkendende og omsorgsfuld tilgang til mennesker, samt
smil og engagement i omgangen med de deltagende børn.
Der er plads til ca. 120 børn fordelt ligeligt på de tre kolonier og det koster 300
kr. at deltage. Der er mulighed for at søge om friplads såfremt betalingen på 300
kr. vanskeliggør barnet deltagelse. Der er kun få fripladser, og visitationsteamet
afgør, hvem der tildeles friplads. Hvis der søges om friplads, skal den særskilte
blanket udfyldes.
Er der flere tilmeldinger end pladser til rådighed, foretages en prioritering af de
tilmeldte børn ud fra sociale og økonomiske kriterier samt forskellige
fagpersoners kendskab til og vurderinger af børnenes og familiernes behov.
Skansen eller Næsbystrand ?
Kolonien Skansen (uge 29 + 30)
Skansen ligger tæt ved Rørvig, ca. 1 times kørsel fra Taastrup.
Kolonien er en gammel karantænestation fra starten af 1900 tallet, som
ligger på halvøen Skansehage med vand på tre sider. Børnene elsker
at bevæge sig rundt på det store, beskyttede naturområde, som kolonien
ligger på, og der bliver tilbudt strandture med bla. kajakroning, så tit
vejret tillader det.
Kolonien Næsbystrand (uge 31)
Næsbystrand ligger ved Slagelse, ca. 1 times kørsel fra Taastrup.
Kolonien ligger på en dejlig stor strandgrund direkte ud til Storebælt
nord for Korsør. Der er rig mulighed for gåture i naturen samt muligheder
for at bade ved stranden, hvis vejret tillader det.
De pædagogiske principper som lederne arbejder efter er disse:
• Lederne er der for børnene.
• Alle børn er velkomne uanset alder, køn og skoletilbud
• Indtaget af sukker, slik, sodavand og kager m.v. begrænses
• Lederne er omsorgsfulde og anerkendende og opstiller tydelige regler for
samværet
• Der laves og serveres sund, varieret og helst økologisk mad
• Børnene inddrages i de praktiske opgaver såsom madlavning, rengøring,
oprydning og indkøb under pædagogisk hensynstagen til det enkelte barn.
Hvad sker - og hvornår?
På denne side finder du en kort beskrivelse af, hvad der sker i tiden frem til
koloniernes afvikling i sommerferien.
Det er vigtigt, at alle tidsfrister overholdes, og at evt. afbud meddeles så hurtigt
som muligt. På den måde kan ledige pladser tilbydes andre børn.
Tidsplan
22. Marts
Tilmeldingen skal være afleveret til barnets klasselærer
Slut april
Alle tilmeldte får besked om de har fået plads, eller om de har fået afslag.
De, som får afslag, skrives på en venteliste og kontaktes i tilfælde af afbud.
14. maj
Sidste frist for betaling af turen
Slut juni
Kommunen udsender brev med nærmere information om den enkelte
koloni, pakkeliste, regler, kontaktoplysninger m.v.
Yderligere information
Spørgsmål omkring Skansen og Næsbystrand kan rettes til kolonileder
Michael Blem Clausen på telefon 40 84 13 29 eller administrativ
koordinator Camilla Licht 43 59 13 52.
På kommunens hjemmeside www.htk.dk kan du læse mere om kolonierne
og finde relevant materiale.
Forside > Børn og unge > Fritidstilbud > Sommerferiekoloni