Transcript Oplæg ved Lisbeth Zornig Andersen - Hvordan skaber vi

Hvordan skaber vi
mønsterbrydere?
Lidt teori – hvad er
mønsterbrydning?
Generelt kan man udskille to forskellige tilgange til mønsterbryderproblematikken, som fokuserer på forskellige niveauer og aspekter
af fænomenet:
1. En individuel, psykologisk definition: Personer, som på trods af
problematiske opvækstbetingelser har formået af få et ”godt liv”.
Denne tilgang er typisk for Elsborg et al. (1999), og dens fordele kan
siges at være en fokus på de komplekse processer og livsforløb,
som fører til, at individer bliver mønsterbrydere.
2. En strukturel, sociologisk definition: Personer, som ud fra forskellige
sociale kriterier (fx uddannelses- eller erhvervsposition og indkomst)
har opnået enten op- eller nedadgående social mobilitet i forhold til
deres forældre. Denne tilgang findes indirekte i den vidtfavnende
internationale (og især angelsaksiske) litteratur om social mobilitet
(se fx Blau and Duncan 1967; Eriksson and Goldthorpe 1992;
Warren, et al. 2002; Munk 2003).
Husk:
Der findes negativ såvel som
positiv mønsterbrydning
Lidt teori fortsat
•
MØNSTERBRYDERE OG SOCIAL ARV I DANMARK – PERSPEKTIVER
FRA SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS
UNGDOMSFORLØBSUNDERSØGELSE – 2003. Af Mads Meier Jæger,
Forskningsassistent, Cand.scient.soc., DPU
Konklusioner:
•
•
•
•
Fattigdom er en vigtig potentiel bidragyder til negativt mønsterbrud
Kognitive evner ikke har signifikant indflydelse på sandsynligheden for at
være mønsterbryder
Det er af stor betydning for sandsynligheden for opadgående mobilitet, at
respondenten tidligt i ungdommen kommer i gang med en
kompetencegivende uddannelse
Herudover er den socio-økonomiske, og ikke mindst faders
uddannelsesniveau, og sociale baggrund (familieforhold, sygdom,
boligforhold) af betydning. Det er i denne forbindelse særlig interessant, at
dårlige boligforhold bidrager markant på risikoen for at være
nedadgående mønsterbryder
Lidt teori - fortsat
Ph.d.-afhandlingen ”Læring og overskridelse af marginalisering - Studie
af unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund” af adjunkt Line
Lerche Mørck, DPU
Konklusion:
Overskridelse af marginalisering implicerer nødvendigvis ikke, at de unge
lægger afstand til deres fællesskaber, tidligere forholdemåder og
tænkemåder. For de unge mænd, Line Lerche Mørck har fulgt, er det netop
et vigtigt fundament for overskridelsen af marginalisering, at de kan deltage
i praksisfællesskaber, der overlapper deres tidligere fællesskaber. Dermed
kan de unge overføre ressourcer fra de tidligere fællesskaber ind i nye.
Denne pointe står i kontrast til mønsterbryderundersøgelser som for
eksempel ’Den sociale arv og mønsterbrydere’ fra 1999, hvor social arv
entydigt defineres negativt og vejen frem defineres som en individualiseret
bevægelse i retning af et middelklasseliv.
Lidt teori - fortsat
• Elsborg, Steen; Trine Juul Hansen og Vagn Rabøl Hansen: Den
sociale arv og mønsterbrydere. Danmarks pædagogiske Institut,
1999.
Konklusion:
• …Mønsterbryderne har således formået at ændre deres
livsbetingelser fundamentalt. Deres liv er i dag præget af gode
sociale forhold, og på det psykologiske område har de bevæget sig
væk fra oplevelsen af at være objekter til at være aktører i eget liv.
Mønsterbryderne er stærke personer, der aktivt har arbejdet for at
realisere deres mønsterbrud – men mønsterbrydernes livshistorier
bekræfter ikke myten om den stærke ener, som (uafhængigt af alt
og alle) ikke har kunnet holdes nede. Det udgør en helt central
erkendelse i mønsterbryderprojektet, at ingen mønsterbrydere
havde formået at gøre det uden støtte fra andre personer.
Og så til en case fra 1999undersøgelsen 
Lisbeth Zornig Andersen
• almennyttig beboer i Sibeliusparken
• mor til fem børn mellem otte og 21 år
• Cand. Polit.
• Tidligere børnehjemsunge
• Børnerådsformand
• Strategisk IT rådgiver for Testhuset
• Direktør i Zornig Consult, der kæmper
omsorgssvigtede børns sag
• Bestyrelsesmedlem på IT Universitetet
• Bestyrelsesmedlem i det Sociale netværk
• Bestyrelsesmedlem i IT virksomheden
Miracle
• Ambassadør for Specialist People
Foundation
Livet startede godt….
Karen Gjesing og Hylleholt Husgerningsskole
• ’hun har måske brug for
at være usynlig en tid
endnu’
Efter en barndom i helvede med flere institutionsophold er
det da også endt med et virkelig dejligt liv…..
Hvad var institutionerne oppe mod?
• Et barn med
– Rovdyradfærd – en strejfer på vagt
– Ensomhed
– Ingen tillid til voksne
– Ingen opdragelse
– Intet ”sprog”
– Frygt og livslyst
– Kombineret med en høj intelligens
Hvad leverede Hylleholt?
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Et langvarigt ophold – for ung og for længe…
Massiv behandling – tilpasset eget tempo
Klare hverdagsrammer
Insisterende nærvær med respekt for mine grænser
Nærmest kærlighed fra en særlig voksen
Konstant stimulering af mit intellekt – og en tro på det
Klare forventninger til uddannelse
Særbehandling – til alle
Inddragelse i pædagogernes privatliv
… og en Sweater strikket af Rigmor
Hvad kan vi lære af min historie og
forskningen?
Mønsterbrud er komplekst og en langvarig proces - og
opskriften er uklar
Men jeg tror:
•
•
•
•
De voksne skal turde investere sig selv og sine
Rollemodeller er afgørende
Uddannelse er vejen frem – og ud!!!!!
Uden omgivelsernes respekt for det mønster, man
bryder, er det svært.
Forhindringer idag
•
•
•
•
•
•
•
Ghettodannelse – parallelsamfund
Utidssvarende og uattraktive boliger
Ensidig fokus på fritidsaktiviteter?
Folkeskole vs. Privatskole
Fattigdom ekskluderer
Hvor er ”kaldet”? Er det civilsamfundets rolle i dag?
Hvor er rollemodellerne? Og hvem er de?
Så hvad kan vi gøre?
• Aktiviteter i lokalområdet skal målrettes
uddannelsesmotiverende aktiviteter
• Åbne vores hjem
• Blande vores børn i enhedsskolen
• Underrette, når det er nødvendigt
• Bo almennyttigt – også når vi har råd til andet
• Være forbilleder og omsorgspersoner
• Finansierede aktiviteter for børnene og de unge?
• Samarbejde med det lokale erhvervsliv
• Samarbejde med skolerne
• 360 graders omsorg og opsyn lokalt
• Mjølnerparkens dimissionsfest 
Her er, hvad jeg gør:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Har mine børn i folkeskolen
Bor almennyttigt
Ulåst dør og ingen forsatsgardiner
”Mor – skal vi have svinekød i dag?”
Agnes og Bella – mine to tilløbere
Taler med alle
Deltager i sociale arrangementer i bebyggelsen
Hjælper med lektier
Tager fat i problemerne uden berøringsangst
Har foreløbig lavet to underretninger
Husk:
Børns rettigheder – FNs
børnekonvention
• Det er ikke blot fornuftigt at sikre børn inklusion og
mulighed for uddannelse
• Børnene har også helt basale rettigheder iflg. FNs
børnekonvention:
Et udpluk af børns rettigheder
Ifølge Børnekonventionen og dansk
lovgivning:
• Børn har ret til udvikling: fysisk, psykisk,
åndelig, moralsk og socialt.
• Børn har ret til hvile og fritid,
til at lege og dyrke fritidsinteresser, som
er passende for barnets alder,
og til frit at deltage i det kulturelle og
kunstneriske liv.
• Børn har ret til fuld deltagelse i det
kulturelle og kunstneriske liv
og skal der skal opmuntres til, at der stilles
passende og lige muligheder til
rådighed for kulturel, kunstnerisk,
fritidspræget og rekreativ udfoldelse.
Tak for ordet
Lisbeth Zornig Andersen
[email protected]
41245701