Transcript Fagbevægelsens historie - Socialistisk Ungdomsfront

Fagbevægelsens
historie
-Jonathan
Simmel
26 år
Elektriker
Medlem af SUF siden 2004
Ehl. Fagligt landsudvalg
Fagbevægelsens
historie
-Oplægget:
-Fagbevægelsens
-Syndikalisterne
historie – 1½ time
og kvindernes rolle ½ time
-Den
danske model ½ time
Fagbevægelsens
historie
-Det
kommunistiske manifest 1848
-Pariserkommunen
-Socialistiske
– forår 1871
blade – sommer ’71 (med loven eller uden)
-15.
okt. ’71 – Den internationale arbejderforening for Danmark (Louis Pio,
postembedsmand - Harald Brix, boghandler og Poul Geleff, skolelærer)
-Den
-1872,
flere strejker, 2.000 KBH murer, 13 timers arbejdsdag – slavetimen
-Pio
-Mødet
internationale arbejderforening i London (Marx og Engels – 1.
Internationale)
støtter strejken og indkalder til møde på fællen (Maalet er fuldt)
blev forbudt, og ”aflyst” men blev afholdt – soldater og politi i aktion,
heste, artilleri mm.
-Pio
5 års fængsel (total isoleret), Brix og Geleff 3 år, højt forræderi
-Arbejderforeningen
forbudt i ’73
Fagbevægelsens
historie
-2
dage efter, stiftet en ny (”socialdemokratiet”)
-Fri
-Pio
stat og socialisme med alle lovlige midler
smutter som formand og til USA i ’77 (B og W tilbød hvad der svare til
et par mill. – til ham og Geleff)
-Valgsystem
ved at flest stemmer i en kreds vandt mandatet, Venstre
(bønderne) og Soc.dem splittede kredsene – frem til venstre vandt i 1901
-1886
– De samvirkende fagforforeninger
-1896
stiftes arbejdsgiverforeningen
-Smedelockout
-1898
1897 – Malerkonflikt 1898
– Stiftes de samvirkende fagforbund (dækkende for ca. 70.000 – 1/3
af alle indenfor håndværk/industri)
Fagbevægelsens
historie
-”hungerkrigen”
1899 - 40.000 lockoutet i 3 måneder
-Krifa
oprettes i vejle, både for A og B
-Feriekolonier
-Tyskland/Norge
-Støtte
–
– sympatilockout
fra andre lande ¾ mill.
i septemberforliget – 3. Organisationsretten, retten til konflikt og
sympati, ret til at lede og fordele, fred I OK periode, ret til at holde
mellemledere ude af faglige org.
-Endte
-Nederlag
eller succes?
Fagbevægelsens
historie
-
Rigeligt med konflikter i starten af 1900’erne
1901 – Permanent voldgiftsret
-
DsF for passive, venstreregeringen greb ind
I 1908 nedsættes ”augustudvalget”
-
I 1910 fremlægger de tre papirer:
-
Normen for faglig strid
Stående voldgift
-
-
Regler for forligsmand i tvist
2. Internationale kongres i 1910 – aldrig stemme for nedskæringer,
aldrig stemme for krigsbevillinger
-
(varede 4 år)
Fagbevægelsens
historie
Antallet af aftalte ugentlige
arbejdstimer
1900
60,40
1959
45,00
1903
59,70
1966
44,00
1906
59,00
1968
42,50
1908
58,50
1970
41,75
1910
57,80
1974
40,00
1912
57,10
1987
39,00
1914
56,40
1988
38,00
1919
48,00
1990
37,00
1958
47,50
-Hovedaftalen
opsagt og revideret
(’69-’73)
-Løbende
konflikter og storkonflikter
-Især
udslagsgivende omkring
uroligheder i verden
-Påskestrejkerne
i 1985
-Arbejdsmarkedspensionerne
Fagbevægelsens
historie
-SYNDIKALISTERNE
verdenskrig – syndikalisternes storhedstid – fagoppositionen – især i
KBH og den store arbejdsløshedsbevægelse – stormede børsen i 1918 og
tævede spekulanterne – kutyme at kendte syndikalister blev arresteret ved
hver aktion
-Første
-30-40.000
til demo på grønttorvet efter krigen – revo i tyskland – tævede
sporvognsarbejderne som ikke deltog
-Stor
-Socialistisk
-1920
andel af ære for 8 timers arbejdsdag i 1919
ungdomforbund og syndikalister dannede DKP
– påskekrisen, efter afstemningen om sønderjylland og valglov
afskediger kongen regeringen
-Fagbevægelsen
vedtager generalstrejke hvis det gennemføres -40.000 til
”folkemøde” på fælled – afblæses efter fire dages forhandling – tætteste på
revolution
Fagbevægelsens
historie
-Kvinderne:
1886:Første kvindestrejke gennemføres af Væverforbundet (senere
Tekstilarbejderforbundet) - på Rubens Fabrikker i København. Strejken
tabes efter nogle få ugers forløb og fører til splittelse i forbundet.
1901:Oprettelse af Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, KAD - det eneste
forbund i verden, som kun organiserer kvinder.
1905:Kvinderne tjener 52 pct. af, hvad mændene tjener. Et halvt århundrede
senere tjener de næsten 3/4 af, hvad mændene tjener. Og i 1973
gennemføres - omsider - LO/DA-overenskomsten om ligeløn og i 1976 en
lov herom.
1910: 10 pct. af DsF's medlemmer er kvinder.
1918: 20 pct. af DsF's medlemmer er kvinder. Først i 1962 begynder
kvindeprocenten at stige, indtil der i slutningen af 1990'erne bliver lige
mange kvinder og mænd i LO.
1934: Kvinderne på tekstilfabrikken 'Silkeborg' i Silkeborg strejker i 2 mdr.
forbindelse med indførelsen af tidsstuderede akkorder.
1952:Kvinderne tjener 71 pct. af, hvad mændene tjener (jf. 1989).
1958:Ligeløn gennemføres i den offentlige sektor.
Fagbevægelsens
historie
1964:Den socialdemokratiske regering nedsætter en kvindekommission, der
skal vurdere 'børnenes vilkår i forbindelse med kvindernes stigende
deltagelse i erhvervslivet'.
1973:LO/DA-overenskomst om ligeløn.
1976:Lovgivning om ligeløn - fremmet af et EF-krav herom.
1984:LO's ligestillingsudvalg foreslår forkortelse af arbejdstiden af
familiemæssige grunde.
Socialdemokratiet og SF fremsætter et dagsordenforslag herom i
Folketinget.
1987:Socialdemokratiet foreslår et forbud mod afskedigelse af gravide. De
borgerlige stemmer imod.
Kvindernes organisationsprocent er nu højere end mændenes.
1989:Eftersom kvinderne udgør 47 pct. af LO's medlemsskare, men kun har
17 pct. af LO's udvalgsposter, kræver LO's forretningsudvalg 2 kvinder i alle
LO udvalg.
1990:DA og LO enes om en tilføjelse til SU-aftalen vedrørende
ligebehandling af de to køn.
1994:LO's Ligestillingsudvalg registrerer et stigende antal kvinder, der
Den Dansk Model
-HVAD?
Den Dansk Model
Beskæftigelsesministeriet:
-Trepartssamarbejde
– uddannelse, efterløn, pension mm.
-Kollektive overenskomster
-Høj organisationsgrad
•Fri
forhandling?
Den Dansk Model
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Landsorganisationen i
Danmark (LO)
Dansk Industri
Dansk Erhverv
Dansk Byggeri
Sammenslutningen af
Mindre Arbejdsgivere
(SAMA)
m. fl.
Fagligt Fælles Forbund –
3F
Dansk Metal
HK
Dansk Frisør- og
Kosmetikerforbund
m.fl.
OGSÅ I FTF OG AC!!!!
Virksomhederne
Lønmodtagerne
Den Dansk Model
Lovgivning (EU/DK…) – eksempelvis
•ferieloven
•sygedagpengeloven
•funktionærloven
•ligebehandlingsloven
•arbejdsmiljøloven
•ansættelsesbevisloven
•orlovsloven
•virksomhedsoverdragelsesloven
•forskelsbehandlingsloven
•helbredsoplysningsloven
•aftaleloven
•osv. osv. osv.
Den Dansk Model
EU lovgivning
Ansættelsesbevisloven
Virksomhedsoverdragelsesloven
Ligebehandlingsloven
Ligelønsloven
Forskelsbehandlingsloven
Lov om europæiske samarbejdsudvalg
Lov om information og høring
Arbejdstidsloven
Lov om tidsbegrænset ansættelse
Deltidsloven
Arbejdsmiljøloven
Udstationeringsloven
Funktionærloven
Ferieloven
Den Dansk Model
Forligsmanden
Opgave: - mægle og finde forlig
Redskaber:
• ”Overtalelse”
• Indkalde – lade parterne vente
• Udsætte konflikt – max. 2 gange
• Fremsætte mæglingsforslag
• Sammenkædning - § 12
• Særlige afstemningsregler - § 11 (flertal, dog 40/25reglen)
Den Dansk Model
Domstole
Arbejdsretten – ARL. § 9, stk. 1
• brud på overenskomst
• hovedaftale
• Kampskridt
Faglig voldgift – ARL. § 21, stk. 1
• fortolkning af overenskomst
Afskedigelsesnævnet – HOA § 4, stk. 3
• saglighed af en opsigelse
Tvistighedsnævnet – EUL § 63
• Lærlingeforhold
De almindelige domstole
(byret, landsret, højesteret)
• fortolkning af lov
(ex. ligebehandlingsloven!!)
Det fagretlige system
Retskonflikt
Overenskomst forligger
Interessekonflikt
Oprettelse/fornyelse/opsigelse af OK
Normen
Fortolkning af OK
(generel)
Brud på OK
Fremsættelse af overenskomstkrav
Lokalforhand.
Virksomhedmedlem/TV
Fællesmøde
Forhandlinger mellem parterne
Klage til
Arbejdsretten
Forhandlinger i forligsinstitutionen
Mægling
Arbejdsgiver
organisation-3 F
Evt. org. møde
Faglig voldgift
KENDELSE
Forberedende
retsmøde
DOM
Afstemning om forligsforslaget
Vedtagelse af ny
OK
Forkastelse:
Konflikt
Den Dansk Model
Forligsmanden
Opgave: - mægle og finde forlig
Redskaber:
• ”Overtalelse”
• Indkalde – lade parterne vente
• Udsætte konflikt – max. 2 gange
• Fremsætte mæglingsforslag
• Sammenkædning - § 12
• Særlige afstemningsregler - § 11 (flertal, dog 40/25reglen)
Den Dansk Model
Forligsmanden
Opgave: - mægle og finde forlig
Redskaber:
• ”Overtalelse”
• Indkalde – lade parterne vente
• Udsætte konflikt – max. 2 gange
• Fremsætte mæglingsforslag
• Sammenkædning - § 12
• Særlige afstemningsregler - § 11 (flertal, dog 40/25reglen)