Den bæredygtige landsby

-

problemer, strategier, eksempler og metoder

Klinten 19. september 2010 John Andersen,Plan, By og Proces, RUC [email protected]

Side 1

”Landbefolkningen må indse at de har tabt” (Dahl 2010, Politiken.dk) ”Det er jo nemt at bo i Århus eller København og tale om de her ting og så tænke, ’nej vi vil ikke gøre noget særligt’ (Krogsdal 2010, Netværket P1) ”Lad os prøve at smide noget af den der idyl væk og indse at der er nogle steder hvor folk simpelthen ikke har lyst til at være” (Høy 2010, Netværket P1)

Side 2

Problem/udfordring:

Holde på folk - og trække nye til.

Brug fraflytterne som et aktiv ( unge i storbyen) i stdet for at pive Find ud af hvorfor dem der flytter til gør det Radikale eksempel er Thorup, Fri og Fro, Halkær Ådal ,(marsvin i fryseren)Vegger, den CO2 fri hal

Bevare funktioner – trække nye til

Feks kultur, miljø, erhverv – og relokalisering af offentlige funktioner – rullende socialcentre og uddannelsesrådgivninger Medborgercenter konstruktioner : tredje kommunalreform!

Forudsætning for mobilisering: ud med

tomgangs- og opgivelseskulturen -

ind med begejstring, stædighed, fællesskaber, social kapital/empowerment - aktivitet og sammenhold indadti l – og strategi/vision og ekstern netværksskabelse: udadtil og opadtil Side 3

Side 4 Kernen i medborgercenterkonstruktionen er: •fremskudt placering af sundheds-, job-, uddannelses- og anden rådgivning i åbne tilbud der muliggør tæt kontakt til lokale borgere og formidling mellem borgere og system. Især for For ressourcesvage grupper med problemer opleves Sundhedshuset Folkeinformationen og Jobhjørnet mindre skræmmende end Socialkontoret og Jobcenteret.

•tværsektoriel organisation og videndeling på tværs af faggrupper og daglige funktioner. Dette modvirker ansvarsforflygtigende specialisering, og udvikler fagligheden i retning af helhedsorientering, bedre service og større ‘træfsikkerhed’ i forhold til borgernes behov og ressourcer. Det skabes et læringsrum for ”tværsektorielle integrationskompetencer”, •samarbejde med forskellige former for frivillige, der muliggør bedre anerkendelse og udnyttelse af ressourcer, udvidelse af aktivitetsfeltet og opbygning af en reflekterende frivillighedskultur.

Abc Side 5

Empowermentbegrebet

Empowermentbegrebet forbindes historisk med Paulo Freires klassiker: “De undertryktes pædagogik”. Freire definerede empowerment som evnen til at ”

forstå sociale, politiske og økonomiske modsætninger og evnen til at handle mod virkelighedens undertrykkende elementer”

(Freire, 1974:19) .

Levins udvidede definition:”

Med empowerment mener jeg kapacitet, ressourcer, information og viden, selvtillid, færdigheder, forståelse, organisation og formelle rettigheder, som mennesker kan anvende til individuelt og kollektivt at bestemme, hvad der skal ske med dem. Jeg inkluderer også menneskers mobilisering af kollektive visioner og fantasi, intelligens, kreativitet, entusiasme, mod og energi i en frigørende bevægelse. Som sådan har denne kamp et langt mere vidtgående mål end demokrati.”

(Levin 1995: 208)

Horisontal

empowerment handler om at nedbryde fjendedebilleder

indadtil

mellem forskellige grupper, fordomme, passivitet og manglende tro på fremtiden, og at udvikle evnen til at mobilisere for forandring.

Nedadtil

handler det om, at synlighed og troværdighed i forhold til de ikke-aktive grupper i lokalsamfundet

Vertikal empowerment

handler om at få styrket gennemslagskraften

opad og udadtil

i forhold til vigtige beslutningscentre udenfor lokalsamfundet. Brobyggende social kapital Side 11

Side 12 • FASER i Community Empowerment •

Mobiliseringsfasen

må ikke være for kort og skal nogle gange ”genopfindes” langt inde i processen • • Alternativ kollektiv

problemdefinition

Synliggørelse af ressourcer og forbedring af evnen til “kreative konfliktløsninger/brandslukningskapacitet” – f.eks i forhold til vold og kriminalitet At sætte sig positive mål for boligområdet • • Forbedring og demokratisering af de offentlige institutioners handlingskapacitet og praksis • Sikring af en vis enighed om midler og spilleregler i processen •

Konsoliderings- justerings- og forankringsfasen

Forhandling af mål og midler undervejs i processen – Implementering, justering og forankring af en strategi over længere tid – herunder betydning af Små Sikre Succer’er.

– To succeskriterier: (1) At handlingskapaciteten og troen på forandringers mulighed når ud over de hyperaktives kreds (horisiontal forankring) (2) Ydre anerkendelse: image forbedring og skulderklap udefra, samt forankring i ”mainstream politikken” (vertikal forankring) Side 13

Empowerment aktørernes roller:

- advokater - facilitatorer og innovatører såvel internt som eksternt - mæglere (broker) - tillidsskabende rollemodeller Side 14

Borgerinddragelse og netværksmobilisering i lokalsamfundet Højt niveau for medarbejdernes interkulturelle kompetence: sparring, supervision, teambuilding, efteruddannelse, etniske kompetencer i teamet (professionsempowe Side 15

Borgerinddragelse og netværksmobilisering i lokalsamfundet Mobilisering og blik for brug af netværk i civilsamfundet/boligområdet, der kan være motor i

norm og adfærds/motivationsændringer

og erfaringsspredning. Succesfuld arbejdsmarkedsintegration (somaliske kvinder i Mjølnerparken. Enghave Match projektet) Inddragelse af nye partnere: Gellerup bibliotek, IT For Folket, som led i kompetence og netværksopbygningen inden for lokalsamfundet.

Side 17 Udfordringer: ”Borger –og virksomhedsinddragende frikommuneforsøg” i udsatte landområder: Tæt samspil mellem professionel kompetenceoprustning i forhold til såvel virkomheds-, som borgerinddragelsen kombineret med styrkelse af lokalområdets projektkultur, hvor lokale formelle og uformelle netværk inddrages i politikudvikling ( f.eks. jobskabelse baseret på lokal defineret social nytteværdi – f.eks. Vollsmose)

21 Side 21

Kriterie Identiteten Byens liv Byens rum Sociale mangfoldighed Transport og mobilitet Side 22 Resultater Der synes at være en overensstemmelse imellem hvad andre ser Lem som og hvordan de selv opfatter byen. Der er ikke lige så høj grad af overensstemmelse imellem hvordan andre ser på Balling og hvordan se selv opfatter sig. Byens liv i Lem fungerede bedre end i Balling i kraft af fællesspisning og forskellige foreninger. Balling havde dog et bedre aktivitetsniveau i forhold til butikker i byen. Byfornyelsen har været en direkte årsag til at byernes rum er forbedret både æstetisk og ift. byens aktiviteter. Byernes sociale mangfoldighed er meget monoton, da der er en overpopulation af såkaldt praktisk begavede, som en beboer selv kaldte det. Byfornyelsen har ikke ændret forholdene har beboernes mobilitet, da dette kriterium også er meget svært at forbedre, grundet de høje omkostninger ved forbedringer i infrastruktur.

Kriterie Økologi Erhverv og servicen Konkurrence- og vækstpotentiale Konkurrence- og vækstpotentiale Resultater Der var ikke nogen økologiske tanker, som var tænkt ind i byfornyelserne. Lem står overfor en fremtid, som er meget uvis erhvervsmæssigt. Byfornyelsen har ikke ændret noget særligt ved erhvervet i Lem. Balling har modsat et mere velfungerende erhvervsliv, hvor byfornyelsen i høj grad har prøvet at styrke det endnu mere Side 23 Begge byer har formået at geare de midler, som de fik tilbudt af kommune, til en væsentlig mere. Det skyldes at fælles indsats fra kommunen, de lokale virksomheder og borgerne. Fremtidsudsigterne ser fornuftige ud for Balling og kan komme til at se bedre ud, i kraft af byfornyelserne. Dette skyldes især også afstanden til Skive. Lems byfornyelse og aktivitetsniveau har været mere succesfuld, men på trods af det, så er fremtidsudsigterne stadig dystre for Lem som udkantsby.