Transcript Dansk Historie - Christianshavns Gymnasium

Informationssøgning
Med fokus på 2.g.
dansk-historie opgave
Dagens temaer
•
•
•
•
•
Opgaveskriveprocessen
Bred og smal informationssøgning
Udvalgte ressourcer
Søgestrategier
Litteraturlisten
Opgaveskrivning:
fra bred til smal informationssøgning
• Informationssøgning foregår tidligt men også
længere henne i opgaveskriveprocessen.
– Tidligt i skriveprocessen er der fokus på bred, mindre
intensiv og orienterende læsning.
– Senere i processen er der fokus på mere
dybdegående kilde- og tekstkritisk læsning.
• Konsekvenser for informationssøgningen.
– Forudsætter strategiske overvejelser: hverken for
meget eller for lidt litteratur (gælder begge faser).
Bred informationssøgning
Ligger tidligt i opgaveskriveforløbet og formålet er at…
– stifte bekendtskab med emnet
– danne sig et overblik over emnet
– lave en overordnet problemformulering og identificere nogle
underordnede problemstillinger
Et eksempel
• Hvordan udnytter man ressourcer i månens undergrund?
(overordnet problemformulering)
• Hvad består månens overflade af? (underordnet
problemstilling)
Forudsætter orienterende læsning (+ informationssøgning)
Smal informationssøgning
Ligger senere i opgaveskriveforløbet, og formålet er at…
– Skabe hjemmel for postulater (påstande) og belæggene herfor.
Den smalle informationssøgning går altså ud på at finde beviser
(i litteraturen).
Eksemplet revisited
Man kan udnytte ressourcerne i månens undergrund med
en ostehøvl (postulat), idet overfladen består af grøn ost
(belæg).
– Hvis månens overflade vitterlig består af grøn ost (belægget), så
er postulatet fornuftigt. Det er dog en forudsætning at det kan
sandsynliggøres (hjemmel), at overfladen består af grøn ost.
– Forudsætter dybdegående kilde- og tekstkritisk læsning
(+informationsøgning)
Ressourcer
I forhold til opgaveskrivning samt bred og
smal informationsøgning
• Opgaveskriveguides
• Ressourcer mhp bred informationssøgning
– Fx leksika og søgemaskiner
• Ressourcer mhp smal informationsøgning
– Mere fokuserede og uddybende trykte og
elektroniske ressourcer
SkrivOpgave
http://www.skrivopgave.dk/
Temaer (i udvalg)
• Søg på biblioteket
• Søg på Internettet
• Kildekritik
– Bøger og artikler
– Internettet
• LitteraturlisteAutomat
– Udfyld felterne og du
får litteraturlisten
Rettet mod elever
”Søg og du skal finde”
http://www.db.dk/binaries/Soegeguide_2udg.pdf_2106.pdf
Temaer (i udvalg)
• Hvordan kommer jeg i gang?
• Hvor kan jeg søge hvad?
• SkoDa
• Hvordan får jeg mest ud af
bibliotekaren?
• Hvordan får jeg mest ud af Google?
• Hjælp – jeg finder ingenting!
• Hjælp – jeg finder alt for meget!
• Hvad kan jeg stole på?
• Hvor har jeg det fra?
– Litteraturliste
– Citater
– Henvisninger (referencer)
Rettet mod elever
Ressourcer
• Trykte ressourcer
– Primært bøger og artikler i tidsskrifter
– Adgang forudsætter, at I benytter et bibliotek
• Elektroniske ressourcer
– En bred vifte af dokumenter
– Adgang forudsætter Internetadgang
– Adgang forudsætter til tider, at I har en
adgangskode.
Fra ”Søg og du skal finde” (Alsted Henrichsen og Fogh-Nielsen, 2007)
Hvor kan jeg søge hvad
1.
2.
3.
4.
Leksika (almene)
Litteratursiden.dk (omtales ikke)
- fri adgang på www.litteratursiden.dk
Bibliotekernes netguide
- fri adgang på http://www.bibliotekernesnetguide.dk
SkoDa og herunder
Fagenes Infoguide
Forfatterweb og FaktaLink
- Brug af SkoDa forudsætter brugernavn og kode
- Hvis du er oprettet som låner fx hos Københavns Kommunes
Biblioteker kan du også få fjernadgang fx på http://fjernadgang.dk
5.
Bibliotekerne
Københavns Kommunes Biblioteker
CGs kommende nødbibliotek (omtales kun kortfattet)
Leksika (og søgemaskiner)
Bruges mest som led i den brede orienterende læsning. Det bliver
sjældent (aldrig?) en god opgave, hvis du stopper her.
• Den Store Danske Encyklopædi / Gyldendals Online Leksikon
– Adgang på http://www.gyldendalsleksikon.dk/
– Forudsætter brugernavn og pasord
• Wikipedia (leksikon) og Google (søgemaskine)
– Fri adgang
– Kræver en kritisk læser/bruger - det vender jeg tilbage til.
Vi har adgang til andre leksika via SkoDa (omtales om lidt). Der findes i
øvrigt et utal af frit tilgængelige leksika på nettet, fx leksikon.org
– Omtalt og anmeldt som værende ”rødt” og ”venstreorienteret”.
– Skriver selv, at det ”…sigter mod at fremme formidling af viden ud fra en
kritisk og emancipatorisk videnskabelig tilgang.”
– Skriver også, at ”[l]eksikonet er ikke neutralt, for neutraliteten findes
ikke.” og at ”[d]et er altid sejrherrerne, der skriver historien.”
– Det burde være selvklart at brug – som altid – forudsætter kilde- og
tekstkritisk læsning
Wikipedia
http://da.wikipedia.org versus http://en.wikipedia.org
• Mange bidragydere med vidt forskellig baggrund, hvilket
modvirker bias (partiskhed), fx nationalt og kulturelt.
• Alle kan redigere, hvilket resulterer i tvivlsomme og
ukontrollerede informationer. Grundet antallet af
bidragydere opdages direkte fejl dog let, hvorimod det er
vanskeligere at komme subtile bias til livs.
• Der er fokus på åbenhed (ændringer dokumenteres) og
enighed (konsensus). Grundet antallet af bidragydere
ender artiklerne normalt med at være udtryk for det
såkaldte ”neutral point of view”
Er der forskel på den danske og den engelske Wikipedia?
hvilke og hvorfor?
Google
• Hurtig adgang, (for?) mange hits
• Popularitet vægtes højere end kvalitet
• Engelsk/amerikansk bias både sproglig og mht. de
fundne sider
• Tendens til et fokus på den ”sunny side” af
kontroversielle spørgsmål, fx abort.
• Tendens til at fremhæve flertallets holdninger og
præferencer på bekostning af minoritetssynspunkter.
• Kun adgang til gratis tilgængelige ressourcer, ofte men
ikke altid af mindre god kvalitet: ”du får, hvad du betaler
for”.
SkoDa
http://skoda.emu.dk
Inddelt i kategorier (et
udvalg)
Artikler og pressefoto
– Infomedia
• Faglige artikler
– FaktaLink
– Forfatterweb
• Leksika på Nettet
• Andre databaser
– Litteraturtolkninger
Rettet mod elever og lærere
Kræver adgangskode
Bibliotekernes netguide
http://www.bibliotekernesnetguide.dk/
Udvalgte steder på
nettet.
• Sigter bredere end
opgaveskrivning
• Mange kategorier, fx
– Historie, museer og
arkiver
– Litteratur
Rettet mod unge og voksne
Fagenes Infoguide
http://infoguide.emu.dk
Tredelt
ressourceguide
• Ungdomsuddannelser
ne
– Dansk
– Historie
• Emner på tværs
– Historie
Rettet mod lærere og elever
Hvordan finder man så noget?
En grundlæggende sondering mellem en
struktureret tilgang og søgning.
• Struktureret tilgang
– Klikke (browse) ned gennem hierarkiet
• Fordel: du ved hele tiden hvordan du begrænser
sit emne
• Ulempe: du er blind for resten af strukturen, og
du skal forstå hvordan strukturen er bygget op
Et eksempel
Historiegruppernes struktur på et folkebibliotek.
90erne
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
90 Historie i alm.
91 Enkelte historiske perioder
92 Frankrigs historie
93 Englands historie
94 Mellemeuropas historie
95 Nordens historie
96 Danmarks historie
97 Andre europæiske landes historie
98 Andre verdensdeles historie
99 Personalhistorie. Genealogi
Søgning
• Søgning på en kombination af ord og
søgning på en sætning/et udtryk
– ”stegt” + ”and” sml. ”stegt and”
• Ordstammer (stemming)
– ”bil” sml. ”biler”
• Ordforlængelser (trunkering)
– ”bil” sml. ”bil?”
• OG og ELLER (Boolske operatorer)
– ”stegt” OG ”and” sml. ”stegt” ELLER ”and”
Københavns Kommunes Bibliotek
http://www.bibliotek.kk.dk
• Mange bøger, opstillet efter DK5.
• Adgang til et hav af elektroniske
ressourcer:
– http://www.bibliotek.kk.dk/soeg_bestil_forny/opslag/index_html
• Fjernadgang til en del af ressourcerne
– http://fjernadgang.dk/
Forudsætning: du skal være oprettet som
låner i KKB og du skal have en pinkode.
Kildekritik og referencer 1/3
Eksemplet igen igen:
Man kan udnytte ressourcerne i månens
undergrund med en ostehøvl (postulat), idet
overfladen består af grøn ost (belæg) ifølge
Peter Jensen (2008) (hjemmel).
Man kan ikke udnytte ressourcerne i månens
undergrund med en ostehøvl (postulat), idet
overfladen består af klipper, sten og støv
(belæg) ifølge NASA (2008) (hjemmel)
Kildekritik og referencer 2/3
Man kan udnytte ressourcerne i månens
undergrund med en ostehøvl (postulat), idet
overfladen består af grøn ost (belæg) ifølge
Peter Jensen (2008) (hjemmel), som baserer sig
på en drøm, han har haft.
Man kan ikke udnytte ressourcerne i månens
undergrund med en ostehøvl (postulat), idet
overfladen består af klipper, sten og støv
(belæg) ifølge NASA (2008) (hjemmel), som
baserer sig på prøver, der er hjemført af
Apolloekspeditionerne.
Kildekritik og referencer 3/3
Litteraturlistens to funktioner:
• Tillade at læseren kan kontrollere de beviser
som opgaven bygger på
• Give kredit til den som har fabrikeret beviset –
alt andet er tyveri.
Konklusion: det skal være let for læseren at finde
frem til beviserne, og derfor skal listen være
udarbejdet, så det er let at finde frem til den
litteratur, som opgaven bygger på.
Litteraturlisten
Bog, avisartikel, artikel i onlineopslagsværk
• Stray Jørgensen, Peter (2001): Formalia i
opgaver på videregående uddannelser. 2.
udgave. Frederiksberg, Samfundslitteratur.
• Rosado, Isabel Fluxá (2000): Kunsten at følge
med. I: Aktuelt. 9. november.
• Jørgensen, Majken (2004): Kim Fupz Aakeson.
I: Forfatterweb. Fundet den 1. november 2004.
https://skoda.emu.dk/skodacgi/forfatter/publish.php?linknavn=aakeson01 .
Litteraturlisten
• Den lette vej, SkrivOpgaves førnævnte
LitteraturlisteAutomat
• Den Sociale Højskoles standard:
– http://www.studweb.dk/om_studiet/litteraturlister/standard.asp
• For de ambitiøse er der ”Referér korrekt!”
(Skov, 2007):
– http://vip.db.dk/tutorials/referencer/default.htm