Ny Powerpointmaster - ATV Jord og Grundvand
Download
Report
Transcript Ny Powerpointmaster - ATV Jord og Grundvand
Geo-vejledning i kortlægning af
kalkmagasiner
ATV Jord og Grundvand, Vintermøde 2011
Fagsession VI, Kortlægning af kalkmagasiner
9. Marts 2011
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Klima- og Energiministeriet
Baggrund for projektet
Særlige problemstillinger ved kalken som grundvandsmagasin
Kalken i Danmark er en mange millioner år gammel bjergart af
marin oprindelse som er cementeret i varierende grad og har været
udsat for tektoniske påvirkninger af forskellig art
− Andre egenskaber i kalken sammenlignet med overliggende lag samt
forskellige hydrogeologiske egenskaber i de forskellige kalktyper
− Saltvandsproblemer i kalken relateret til residual saltvand og større eller
mindre grad af udvaskning
− Strømningsforholdene i kalken ofte sprækkedominerede og påvirkede af
lagdeling og strukturer
− Naturligt forekommende problemstoffer i kalken som følge af dens
oprindelse og sammensætning af mineraler
Baggrundsviden
Hydrogeologiske undersøgelser af kalken i forbindelse med
vandforsyning gennem mange år
Afsnit om Danmark i ”The hydrogeology of the Chalk of North-West
Europe”, (Erik Nygaard, 1993)
Kalk og kridt i den danske undergrund, (Erik Thomsen, 1995) i
”Danmarks geologi fra Kridt til i dag”
Anlægsprojekter i Københavnsområdet
Forskningsprojekter
− Øresundsforbindelsen
− Københavns Metro
− European reference aquifers: The limestone aquifers around
Copenhagen, Denmark, EU projekt BASELINE 2003
− Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, GEUS 2006
− Lavpermeable horisonter i skrivekridtet – Fase A, MC Ålborg 2008
Projektforløb
Workshop om grundvandskortlægning i kalkmagasiner, juni 2009
Godkendelse af projekt, projektgruppe og følgegruppe af
Styregruppen for Grundvandskortlægning, januar 2010
Følgegruppen kommenterer projektbeskrivelse og disposition for
vejledningen, marts 2010
Projektgruppen udarbejder færdigt udkast til Geo-vejledning i
kortlægning af kalkmagasiner, januar 2010 – januar 2011
Følgegruppen Kommenterer vejledningen, februar 2011
Vejledningen præsenteres på ATV vintermøde, marts 2011
Projektgruppen færdiggør vejledningen baseret på følgegruppens
input og vejledningen godkendes af Styregruppen for
Grundvandskortlægning
Hvad er en Geo-vejledning
Har ikke juridisk status – men
Skal tjene som fagligt grundlag for kortlægningsopgaver i Naturstyrelsen
Udarbejdes af GEUS i samarbejde med Naturstyrelsen og evt. eksterne
parter
Formålet med denne geo-vejledning er, at samle erfaringer fra undersøgelser
af kalken og give overblik over væsentlige elementer ved kortlægning af
kalkmagasiner, og gennem anbefalinger sikre en ensartet tilgang til
kalkkortlægning i Naturstyrelsen
Geo-vejledningen er målrettet Naturstyrelsen og rådgivere i den
afgiftsfinancierede grundvandskortlægning og skal fungere som retningslinje
i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdet med kortlægning af
kalkmagasiner
Projektgruppen
Susie Mielby, GEUS
Peter Roll Jakobsen, GEUS
Birgitte Hansen, GEUS
Claus Holst Iversen, GEUS (nu Favrskov Kommune)
Anne Mette Nielsen, GEUS
Thomas Vangkilde-Pedersen, GEUS, projektleder
Følgegruppen
Henrik Pind Jørgensen/Claus Arnfeldt Andersen, Naturstyrelsen - Ribe
Lærke Therese Andersen, Naturstyrelsen - Aarhus
Philip Grinder Pedersen, Naturstyrelsen - Roskilde
Repræsentant for KN Hydrologi, Naturstyrelsen
Peter Erfurt, Naturstyrelsen - Ribe
Kirstine Skov Nielsen, Naturstyrelsen - Aalborg
Erik Thomsen, Aarhus Universitet, Geologisk Institut
Flemming Larsen, GEUS
Kurt Klitten, GEUS
Erik Thomsen, GEUS
Peter Sandersen, Grontmij Carl Bro
Henrik Olsen, COWI (nu Mærsk Olie og Gas)
Niels Richard, Rambøll
Indhold i kalkvejledningen
Forord
Kapitel 1, Indledning
Kapitel 2, Kortlægningsstrategi i kalkmagasiner
Kapitel 3, Grundlæggende hydrogeologiske forhold
Kapitel 4, Anbefalinger til kortlægning af kalkmagasiner
Appendix
Appendix
Appendix
Appendix
A, Prøvepumpning
B, Boringers ydelse og kapacitet
C, Borehulslogging og logstratigrafi
D, Grundvandsmodellering i kalk
Kortlægningsstrategi i kalkmagasiner
2.1 Generelle rammer for grundvandskortlægningen
2.2 Kortlægningsstrategi og metoder
2.3 Særlige problemstillinger
− 2.3.1 Kalkens geologi og strukturer
− 2.3.2 Strømningsforholdene i kalken
− 2.3.3 Saltvandsproblemer i kalken
− 2.3.4 Naturligt forekommende problemstoffer i kalken
Grundlæggende hydrogeologiske forhold
3.1 Kalkbjergarterne i Danmark
− 3.1.1 Skrivekridt
− 3.1.2 Bryozokalk
− 3.1.3 Koralkalk
− 3.1.4 Slamkalk
− 3.1.5 Kalksandskalk
− 3.1.6 Grønsandskalk
− 3.1.7 Porøsitet og permeabilitet i kalkbjergarterne
Grundlæggende hydrogeologiske forhold
3.2 Strukturer og sprækkesystemer
− 3.2.1 Forkastninger
− 3.2.2 Folder
− 3.2.3 Sprækker
− 3.2.4 Karst
− 3.2.5 Saltstrukturer
3.3 Kalkens hydrauliske egenskaber
− 3.3.1 Geologiens betydning for de hydrauliske egenskaber i kalken
− 3.3.2 Beregning på strømningsforhold
− 3.3.3 Anisotropi
3.4 Grundvandsdannelse til kalken
Grundlæggende hydrogeologiske forhold
3.5 Grænsen mellem fersk og salt grundvand
− 3.5.1 Terminologi og definitioner
− 3.5.2 Hydrostatisk ligevægt
− 3.5.3 Karakterisering af saltvandsgrænsen
− 3.5.4 Geologisk udviklingsmodel for saltvandsgrænsen
− 3.5.5 Betydningen af de hydrogeologiske forhold
− 3.5.6 Indvindingens påvirkning af dybden til saltvandsgrænsen
3.6 Grundvandskemiske forhold i kalkmagasiner
− 3.6.1 Spredning af kemiske stoffer i kalkmagasiner
− 3.6.2 Kloridholdigt grundvand
− 3.6.3 Naturlige kemiske processer
− 3.6.4 Kemiske processer påvirket af menneskelige aktiviteter
Anbefalinger til kortlægning af kalkmagasiner
4.1 Kalkens geologi og strukturer
− 4.1.1 Kortlægning af kalkoverfladen
− 4.1.2 Adskillelse af kalkformationer
− 4.1.3 Kortlægning af strukturer i kalken
− 4.1.4 Særlige problemstillinger i forbindelse med begravede dale
− 4.1.5 Særlige problemstillinger i forbindelse med saltstrukturer
4.2 Strømningsforholdene i kalken
− 4.2.1 Kortlægning af sprækkemønstre
− 4.2.2 Kortlægning af lavpermeable horisonter
− 4.2.3 Kortlægning af grundvandspotentialet
− 4.2.4 Oplandsberegninger i kalk
Anbefalinger til kortlægning af kalkmagasiner
4.3 Saltvandsproblemer i kalken
− 4.3.1 Hvordan kortlægges saltvandsgrænsen
4.4 Naturligt forekommende problemstoffer i kalken
− 4.4.1 Kortlægning af klorid i grundvandet
− 4.4.2 Kortlægning af andre naturlige kemiske stoffer
− 4.4.3 Kortlægning af kemiske stoffer påvirket af menneskelige aktiviteter
− 4.4.4 Særlige forhold ved overvågning af kalkmagasiner
Følgegruppemøde 1. marts 2011
Formålet med følgegruppemødet var at sikre konsensus omkring
indholdet af vejledningen gennem inddragelse af ekspertviden
Projektgruppen åben for konstruktiv kritik og yderligere inspiration
Arbejdsgangen på mødet var en kort præsentation af de enkelte
kapitler efterfulgt af diskussion om indholdet
Oplæg til diskussioner:
− Er indholdet i de enkelte kapitler fyldestgørende
− Er der lærebogsstof som savnes
− Er der konkrete anbefalinger som savnes
− Er der balance mellem lærebogsstof og konkrete anbefalinger
− Hvordan sikrer vi udbredelsen af kendskabet til vejledningen