Transcript Videnskabsteori i overblik

Videnskabsteori.
Videnskabsteori– hvad er det ?
-og hvorfor er det relevant i en professionsuddannelse ?
-Videnskabsteori = epistemologi. (Episteme = viden)
Grundspørgsmål: Hvad er viden ? hvordan skabes viden ?
- Brug af videnskabelige undersøgelser i læreruddannelsen
- Kvalitativ og kvantitativ metode
-Videnskabsteori bag pædagogiske og didaktiske grundsyn
-Linjefag
Tre epistemologiske spørgsmål:
1.
Hvad er virkelighedens natur og hvad er basis for menneskets viden ?
Idealisme:
Materialisme:
Platon (400 f.kr)
Demokrit (400 f.kr)
Virkeligheden kommer fra ideernes verden som
er evig. (Krop og sjæl er adskilt)
Der findes kun en virkelighed som er den
materielle. (Der findes ingen sjæl)
Viden = indblik i den ånd, ide eller religiøsitet der
ligger bag virkeligheden.
Viden = den materielle virkelighed.
F.eks. Karl Marx 6. tese :
”Det menneskelige væsen er er ikke noget
abstraktum, det enkelte individ iboende. I sin
virkelighed er det indbegrebet af
samfundsforholdene.”
2. Hvordan dannes viden og begreber ? Hvad bestemmer hvordan menneskets viden er ?
Empirisme: Viden afhænger primært af det, der kommer til os via vore sanser.
Rationalisme: Viden afhænger primært af, hvorledes vor fornuft (ratio) er indrettet.
Tre epistemologiske spørgsmål:
3. Hvorfor kan vi sige at noget er sandt og hvordan kan vi kontrollere om det er sandt ?
Korrespondence-teorien: Fordi sprogets ord korresponderer med fænomenerne i virkeligheden.
”Det åbne vindue”.
Empirisk relativisme: Der er ikke korrespondence og vores viden er relativ.
Viden præges af vores erfaringer, sprog og kultur.
Korrespondence-teorien
Relative Korrespondens
Kognitiv: f.eks. Skemateori.
Kulturel: f.eks. Værdier.
Sproglig: f.eks. Metafor-teori
Betydning for pædagogikken:
Det konstruktivistiske læringsbegreb og opgøret med tankpasser-pædagogikken
= opgør med korrespondence-teorien. ”man kan ikke lære nogen noget” – ”ansvar for egen læring”
Videnskabsteoriens historik.
Hvorfor er der forskellige videnskabsteoretiske opfattelser ?
”Galileis kikkert” som eksempel.
Oplysningstiden i 1600-1700 tallet.
Den moderne videnskabs fødsel.
Det kristne og Ptolemæiske verdensbillede -versus det kopernikanske verdensbillede
Det kopernikanske verdensbillede
Det Ptolemæiske verdensbillede
Nikolaus Kopernikus (1474-1543)
Ptolemæus(2.årh.e.Kr.) Antaget af Kirken.
Videnskabsteoriens historik.
Hvorfor er der forskellige videnskabsteoretiske opfattelser ?
Galileo Galilei (1564-1642)
Bekræfter med iagttagelser det kopernikanske verdensbillede
Fire reaktioner på ”Galileis kikkert”
1. Den religiøse eller dogmatiske opfattelse af viden
Den Katolske Kirke. Galilei dømt af inkvisitionen.
- der findes ingen ”ny viden”
2. Den empiriske opfattelse.
Viden bliver til ved iagttagelse. Sanse data.
”…alle de stridigheder, der gennem århundrede har
plaget filosofferne, splittes nu af øjets sikre
vidnesbyrd…” Galilei.
3. Den rationalistiske opfattelse.
Viden bliver til ved brug af vores fornuft (ratio)
f.eks. beregning eller logik.
Thomas Hobbes(1588-1679) møde med
Galilei i 1535
Det vigtigste arbejde gøres i hovedet
”siddende i vore lønkamre i mørket…” ’
Det mekaniske verdensbillede
4. Den relativistiske opfattelse.
Giambattista Vico (1668-1744)
Verum ipsum factum(Forståelse gennem tilvirkning)
Menneskets har kun sikker viden om noget
det selv har skabt. Som f.eks. de humanistiske fag,
- ikke naturen og guds skaberværk.
Sproget er poetisk og viden opstår af fantasi.
F.eks. magneten er ”forelsket” i jernet.
Forløber for konstruktivismen.
Naturvidenskabelige-retninger.
Retninger:
Empirisme, rationalisme og positivisme.
August Comte(1798-1857):Positive = det som er til..
Karl Popper (1902-1994): Falsifikations-begrebet.
Kendetegn:
Videnskabsteori med fokus på studiet af naturen gennem sanse
observation og logisk tænkning (FORKLARING)
Korrespondens forståelse:
Der findes en ydre virkelighed som eksisterer uafhængigt af vores
bevidsthed. Korrespondenstanken
Udbredelse:
De naturvidenskabelige fag
Visse dele af de humanistiske fag: sociologi og psykologi
Kvantitativ metode.
Naturvidenskabelige-retninger.
Metode: Objektiv empirisk testning af hypoteser – eller empirisk opbygning af hypoteser
Falsifikations eller gendrivelseskriteriet:
En teori skal ikke bekræftes, men skal gøres prøvbar.(Popper)
Deduktion: top-down. Knyttet til rationalisme og logik
Teori
Hypotese
Observationer
Bekræftigelse
Induktion: bottom-up. Knyttet til empirismen
Teori
hypotese
struktur
Observation
Praksis: den hypotetisk-deduktive metode. Semmelweis som eksempel.
Naturvidenskabelige-retninger.
Positivismens indflydelse på pædagogikken.
Behaviorisme og adfærdsmodificeret pædagogik.
Pædagogik omhandler det som objektivt kan iagttages:
Adfærdsligning:
Stimulus
Respons
(Black box)
Konsekvens
Mål-middel didaktik.
Idealet om programmeret og objektiv målbar undervisning.
Induktive undervisningsopfattelser.
Eleven som den ”lille videnskabsmand”
Erfaringsbegreb og aktivitetspædagogik.
Idealet om det selvaktive og undersøgende barn.
(Dewey: learning by doing)
Historiefaget som eksempel:
Fra ”national opdragelse” til ”kildekritisk metode” til ”historiebevidsthed”.
Åndsvidenskabelige retninger
Kendetegn:
Videnskabsteori med fokus på studiet af mennesket og det
meningsfyldte. (FORSTÅELSE)
Korrespondens forståelse:
Fokus på det subjektive ved videnskaben. Der findes ingen
objektiv viden, al viden er menneske og bevidsthedsafhængig
Åndsvidenskab i snæver betydning.
Hermeneutik: Fortolkningsteori. Hermes gudernes sendebud.
Traditionelt: Tolkning af religiøse og filosofiske tekster.
Wilhelm Dilthey (1833-1911) Natur kan forklares mennesket skal forstås.
Hans-Georg Gadamer(1900-2002)
Fremhæver det subjektive og historiens betydning.
Filosofisk hermeneutik.
Åndsvidenskab i bred betydning.
Idealisme, humanisme og eksistentialisme. (Mennesket i centrum)
Åndsvidenskabelige retninger
Centrale begreber:
Fordom: Ikke kun negativt. Den første forståelse.
Forforståelse: Den viden eller forståelse man møder et emne med.
Viden = at arbejde med sin forforståelse og sin erkendelseshorisont
Metode:
Den hermeneutiske cirkel.
subjekt
DEL
spørgsmål
EMNE
EMNE
EMNE
svar
objekt
HELHED
Udbredelse:
De humanistiske fag. Tolkning af litteratur, kultur, historie osv..
Kvalitativ metode.
Det kvalitative forskningsinterview.
Åndsvidenskabelige retninger
Åndsvidenskabelig indflydelse på pædagogikken.
Den dannelsesteoretiske tradition:
- Dannelse er til for sin egen skyld. (opgør med det målrationelle)
- Fokus på indholdet og kulturarven
- Eleven bliver dannet af mødet med det bedste i kulturen og det faglige stof.
- Kanon-tænkning.
Åndsvidenskabelig indflydelse. (I bred betydning)
Den progressive tradition:
- Helhedssyn på barnet.
- Det pædagogiske forhold et subjekt-subjekt forhold.
Kritisk-frigørende retninger
Marxismen
Karl Marx (1818-1883)
Kritisk teori
Jürgen Habermas (1929Kritik og udvikling af åndsvidenskaben.
Behov for en Samfundsvidenskab med fokus på afdækning af
magten bag ved den objektive videnskab.
Erkendelsesinteresser bag den objektive videnskab.
1. Teknisk. 2. Forstående. 3. Frigørende.
Videnskabsteori = ideologi.
Afdækkelse af erkendelsesinteresser = ideologikritik
Indflydelse i pædagogikken:
Handlekompetence.
Projektarbejdsformen.
Samtale og dialog i undervisning.
Medbestemmelse.
De tre erkendelsesinteresser i et pædagogisk/didaktisk perspektiv.
Teknisk
Menneskesyn:
Dannelsesideal:
Deterministisk
Et produkt af arv og miljø
”årsagsvæsen”
Tilpasning
kvalifikation
1. Mål-middel
Forstående
indeterministisk
fri vilje
åndsvæsen
Frigørende
indeterministisk
fri vilje
åndsvæsen
personlig vækst
Indre frihed/ dannelse
frigørelse og bevidstgørelse
ydre frihed
2. Dannelsesteoretisk 3. humanistisk
4. Kritisk-frigørende
Naturvidenskabelige
retninger
Åndsvidenskabelige
retninger
Eksistentielle
retninger
Kritisk-frigørende
retninger
Filosofisk
grundlag
Empirisme rationalisme og
positivisme
A. Comte (1798-1857)
Karl Popper (1902-
Filosofisk hermeneutik
Dilthey (1833-1911)
Gadamer(1900-2002)
Fænomenologieksistentialisme
Sartre (1905-1980)
Heidegger (1889-1965)
Marxisme og Kritisk
teori
Marx(1818-1883)
Habermas (1929-
Generelle træk
Videnskabsteori med fokus
på studiet af naturen
gennem sanse observation
og logisk tænkning
(FORKLARING)
Videnskabsteori med fokus
på studiet af mennesket og
det meningsfyldt
(FORSTÅELSE)
Filosofi med fokus på
menneskets
eksistentielle søgen
efter mening i det
sekulære samfund.
Samfundsvidenskab
med fokus på afdækning
af magt og
samfundsvilkår.
Virkelighedsopfattelse
(ontologi)
Der findes en ydre
virkelighed som eksistere
uafhængigt af vores
bevidsthed.
Korrespondenstanken
Virkeligheden er socialt
konstrueret – sprog og
bevidsthed
er vores virkelighed.
Menneskets
eksistentielle virkelighed
rummer ingen mening
end den vi vælger at
tillægge den
Dialektisk materialistisk
Sikker viden
(epistemologi)
v. objektiv empirisk
testning af hypoteser
v. subjektiv tolkning af
kvalitative data
(hermeneutisk cirkel)
Kodeord
Objektivitet, falsifikation og
natur
Forståelse, Fortolkning og
kultur
Pædagogiske/
Didaktiske
opfattelser
Viden og læring kan
observeres og kontrolleres.
Fag der kan opstille
objektive mål har største
interesse.
Viden og læring er en
dannelsesproces der
starter i mødet med en
kulturarv. Fag der kan
definere et
dannelsesindhold har
størst interesse.
Produktion af viden
afhængig af samfund og
magtvilkår –ingen
objektiv videnskab.
eksistens
Læring er en personlig
proces, der rummer
følelse, forståelse og
handling og drives frem
af en eksistentiel søgen
efter mening
Samfund, magt og
bevidstgørelse
Læring er en frigørelses
og
bevidstgørelsesproces
der drives frem ved af
afdækker
magtforholdene i
samfundet.
(handlekompetence)
Litteratur:
Thurén, Torsten(2005)
Videnskabsteori for begyndere. Rosinante
Jacobsen, Bo(2004) Videnskabsteori. Gyldendal, 2004
Salling, Anne-Lise (m,fl.)(2002) Videnskab og forskning.
En lærebog til professionsuddannelser. Gads forlag.
Føllesdal, Dagfinn l(m.fl.)(1992) Politikkens introduktion til moderne filosofi og videnskabsteori.
Politikkens forlag.
Halkier, Lise (2004): Den progressive pædagogik har taget livet af fantasien.
i
Krejsler, John (red): Pædagogikken og kampen om individet. Hans Reitzels Forlag.