Transcript Fremtidens detailhandelsuddannelser

Fremtidens detailhandelsuddannelser
Seminar 19. maj 2010
Bente Stavad, Handelsfagskolen
Aktørerne
Studerende
Detailhandlen
Uddannelserne
Fremtidens detailuddannelse
Studerende
Detailhandlen
Unges holdning til
at arbejde i
detailbranchen?
Hvilke medarbejdere
efterspørges i
fremtiden?
Detailuddannelserne
Hvad er der behov for i
fremtiden?
Fremtidens detailuddannelse
Unges jobønsker
(efter 9. klasse)
Drenge
• Mekaniker
• Kok
• Tømrer
• Læge
• Politimand
• Design
• Arkitekt
• Journalist
• Landmand
• Advokat
Piger
• Læge
• Advokat
• Design
• Pædagog
• Frisør
• Journalist
• Ejendomsmægler
• Sygeplejerske
• Skuespiller
• Dyrlæge
• Jobønskerne er båret af fortællinger og personer,
der bliver promoveret stærkt i medierne.
• Jobønskerne er en del af de unges identitetsdannelsesproces – signalet til omverdenen om
hvem man er
Kilde: Center for ungdomsforskning 2007
Unges holdning til job i detailhandlen
(efter 9. klasse)
De værste job
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Skraldemand/dame
Rengøringsdame/mand
Kontormedarbejder
Kassedame/mand
Fabriksmedarbejder
Arbejdsløs
Lærer
Butiksassistent
Hjemmehjælper
Kloakrenser
På vores bedsteforældres tid havde butiksfaget høj prestige
– sådan er det ikke længere
Kilde: Center for ungdomsforskning 2007
Detailhandlen er både HOT og NOT!
”Stå i butik”
Butikschef
Egen butik
Hvad har betydning, når de unge skal vælge arbejde?
(Efter 9. klasse)
94
6
79
21
23
77
58
36
Kilde: Center for ungdomsforskning 2007
42
64
Hvad påvirker uddannelsesvalget og drømmen om job?
Generelt
 Forældrenes uddannelsesniveau, hvor i landet de bor, faglighed, formåen mv.
 Hierakiseringen af ungdomsuddannelserne
- kun 2% med karakterer over 9 vælger EUD efter 9. klasse
 De unges skoleglæde – eller mangel på samme.
Detailuddannelserne
Uvidenhed
Unge, deres forældre, lærere og ledere i folkeskole og gymnasium, UU-vejledere,
undervisere og ledere i 10. klasse m.fl ved alt for lidt om detailuddannelserne og
mulighederne for videre- og efteruddannelse
Imødekommer detailuddannelserne
de unges krav om selvudvikling?
UddannelseGuiden - Salgsassistent
Uddannelsen
”En salgsassistent betjener kunder i en butik.
På uddannelsen bliver du undervist i handel, og du lærer om, hvordan du
betjener og vejleder kunder.
Du lærer at pakke varer ud, prismærke og sætte på plads på hylderne. Du skal også bestille
nye varer hjem, når det er nødvendigt.
Som salgsassistent lærer du også både hvordan du dekorerer vinduer og fører regnskab.
Salgsassistenter kan arbejde som ansatte i butikker, supermarkeder og stormagasiner, eller
de kan åbne egen butik”
Jobmuligheder
”Som salgsassistent ansat i en dagligvarebutik er den væsentligste opgave at sørge for at
have de rette varer på hylderne.
Samtidig skal salgsassistenten gøre det nemt for kunderne at købe ind. I købmandsbutikken
eller supermarkedet er man med til at sælge alle slags dagligvarer.
Det gælder alt fra friske mejeriprodukter, pålægsvarer, frugt og grøntsager til dybfrost,
helsekost, vin, tobak, rengøringsmidler, toiletartikler og meget andet”
Hvad bliver man, når hovedforløbet
er bestået?
”Er salgsassistent en uddannelse?
Jeg troede, at det var en generel stillingsbetegnelse for
medarbejdere med eller uden uddannelse, der beskæftiger
sig med salg”
Hvorfor bliver man ikke ”detaillist”
Muligheder for videreuddannelse
Studerende
Detailhandlen
Unges holdning til
at arbejde i
detailbranchen?
Hvilke medarbejdere
efterspørges i
fremtiden?
Detailuddannelserne
Hvad er der behov for i
fremtiden?
Fremtidens detailuddannelse
Detaillisterne har fået magten over mærkevareproducenterne
Magt
Kæder
Mærkevareproducenter
Tid
1960erne
1970 -1990
2000+
Fokus på
produkt/pris
Mærkevarer i fokus
Magt tilbage til kæderne
Fremtidens detailhandel er også mærkevareproducent
Butikskoncept
Produktide
Egen-mærkestrategi
Salg
Indkøb
ud
Nye roller, nye ansvarsopgaver, og nye succeskriterier
skaber behov for nye kompetencer
Detail
Producent
Produktide
Mærkestrategi
Salg
ind
Butikskoncept
Indkøb
Salg
ud
Polarisering mellem store kæder og
små selvstændige detaillister




Globalisering, øget koncentration og færre store detaillister
Store butikskæder bliver større
Flere og mere dominerende internationale aktører
Konceptudvikling, volumen, egne mærker, brancheglidning, anvendelse af ny teknologi
og gode samarbejdsvilkår i relation til leverandører og grossister er succeskriterier for
fremtidens detailhandel.
 Krav om øget professionalisering hos de små selvstændige detaillister og
brancheforeninger.
Øget interesse for at uddanne personalet i kædevirksomheder
Almen detailuddannelse → uddannelse i kædekoncepter
Risiko for at kæderne kommer til at ”eje” detailuddannelser
Øget polarisering i medarbejdersammensætningen
Uddannede
Unge
ufaglærte
Salgsassistenten skal være god til informationssøgning
Kunderne ved mere om varerne end salgsassistenten
Teknologiske nyskabelser ændrer på
medarbejdernes arbejdsopgaver
Kunderne betjener selv kassen
-Selvscanning, selv check-out, RFID-mærkning, der kan informere om produktet og andre
teknologiske nyskabelser vil blive mere og mere almindelige i fremtiden. Andre lande er langt
fremme.
Nethandelen vækster med rekord fart
Ifølge Danmarks Statistik har halvdelen af os købt varer over internettet inden for de seneste
tre måneder, og det er dobbelt så mange som for fem år siden.
Fremtidige detailkunder er unge og gamle
De unge i 20’erne
Seniorerne
De unge forbruger ikke af behov, men af
lyst.
Seniorerne vil gerne opleve service og
personlig betjening.
Tilfældigheder præger en stor del af deres
forbrug.
De shopper meget på nettet.
Mærkevaren er ikke det eneste saliggørende
for at skabe en personlig stil.
Medarbejderne bliver mere ”skuespillere”,
og eventmagere, der skal varetage
iscenesættelsen af sortimentet og butikken.
Det bliver mere stedets attraktivitet, der
kommer til at skabe kundestrømme - ikke
butikken.
E-handel bliver en stor del af de unges
shopping.
Fokus på bedre service.
Idérigdom for at finde varer, som seniorerne
ønsker at købe.
Markedstendenser der kommer til at påvirke
detailuddannelsen og fremtidige jobs i detailhandlen
 Lukkelov en by i Rusland pga. online salg
 Grænserne mellem online & offline shopping fjernes! Salg foregår i stigende omfang online
 Udvalgte butikker kommer mere og mere til at danner ramme om en udstilling af varer
– en fysisk shoppingoplevelse
 Teknologi bliver detailhandlens udviklingsredskab
 Service bliver teknologidrevet - info om varen, lagerforespørgsel mv. baseres på chip teknologi
 Interaktive redskaber, der lynhurtigt giver information om varen, bliver en del af hverdagen
 Ekspedering via selvbetjeningsautomater – især i supermarkeder
 Nyt varespejl med seriøse egenmærker
Behov for nye kompetencer
 Sælgeren skal genopfindes
 Nye krav til kundeservice – behov for flere specialister
 It-kundskaber skal opprioriteres
 Informationssøgning skal have høj prioritet
 Brug af sociale medier bliver en del af butikkens markedsføring
Detailhandlens ønsker til detailuddannelserne/
kommende medarbejdere
1.Rekruttere de rigtige elever
2. En elevuddannelse der fostrer dygtige elever som:
• kan sælge
• har faglig ekspertise
• har forretningsforståelse
• ønsker at gøre karriere i butikken/kæden
• Er loyale overfor butiks-/kædekonceptet
3. Fastholde eleverne i butikken/kæden
4. Butikschefer der forstår at uddanne elever
5. Gøre unge ledere dygtigere til at motivere deres medarbejdere
6. Et attraktivt uddannelsesforløb som rækker ud over elevuddannelsen
Unges holdning
til at arbejde i
detailbranchen?
Hvilke
medarbejdere
efterspørger
detailbranchen?
Detailuddannelserne
Fremtidens detailuddannelse
Det’ ikke så ringe endda
- Detailuddannelserne er bedre end deres omdømme!
 Uddannelser der er brugbare i hverdagen
 Faglig stolthed
 Lav ledighed
 Muligheder for lederjobs i en ung alder
 Mulighed for videreuddannelse og karriereudvikling
 Mulighed for at blive selvstændig
Afliv myterne
Ansatte i detailhandlen er
generelt tilfredse med deres job.
Vores antagelse var, at branchens generelt
dårlige ry er til hinder for rekruttering og
fastholdelse af gode medarbejdere, men
det lader ikke til at være tilfældet, siger
Lars Esbjerg, Handelshøjskolen i Århus
Kilde: Interviews med 66 ansatte i 13
forskellige detailkæder.
Med profilering og faglig stolthed kan detailfaget
genvinde sin prestige!
 Informér
- Unge, deres forældre og deres lærere skal vide mere om detailuddannelserne
 Fortæl de gode historier
- den unge elev der fik succes som butikschef
 Fokus på gode rollemodeller og faglig stolthed
- Fortæl om ansatte der er glade for deres job og andre succeshistorier om
medarbejdere i detailhandlen.
 Synliggør spændende samarbejdsprojekter mellem virksomheder og skoler
Fasthold og forstærk vekseluddannelsen…
Kombinationen mellem teori og praksis skaber gode betingelser for læring
– især hvis de studerende er skoletrætte efter folkeskolen.
Ved at bygge teori ovenpå praksis - frem for at gøre det omvendt – oplever de
studerende, at undervisningen bliver mere brugbar i hverdagen
… men vær opmærksom på
 at ikke alle virksomheder er lige gode til at følge kravene. Det er et problem,
når den studerendes praktikforløb ikke er tilrettelagt ordentligt og personen i
stedet bliver sat til forefaldende arbejde.
 at detailuddannelsen ikke bliver et resultat af mange kompromiser
omkring kvalifikationer, arbejdsgivernes behov for arbejdskraft, fagforeningernes
ønsker osv.
Fremtidsmulighederne har en
uklar profil og et lidt tåget sigte
Salg
”Usynlig” synlighed
Bredt udvalg af uddannelsesmuligheder
med en diffus profil
ledelse
marketing
De samme uddannelsestilbud
segmenteret på en måde, hvor
karrieremulighederne bliver
synlige for elever og kæder.
De studerende skal vide, hvad de kan opnå med videreuddannelsen og
erhvervslivet skal vide, hvilke kompetencer de studerende har.
”Snobberi” opad i uddannelsessystemet er ok!
Videreuddannelserne skal ikke være så akademiske, at de kommer til at
konkurrere med uddannelserne fra handelshøjskolerne.
Teori og praksis skal være relateret til detailhandlen
Vi skal imødekomme de
unges krav om selvudvikling, hvis prestigen
– og søgningen til
detail-uddannelserne
– skal løftes
Akademiudddelse i
ledelse.
Hovedforløb
Handelsøkonom
Markedsføringsøkonom
Serviceøkonom
Designteknolog
HG
Efteruddannelseskurser
Studentereksamen
Behov for at udvikle en ny, sammenhængende uddannelsesmodel, der kan bidrage til at højne
detailuddannelsen omdømme.
Hovedforløbet kan både være en afrundet uddannelse og en uddannelse, der sigter mod, at de
studerende går videre i uddannelsessystemet.
Synliggør karrieremulighederne
Selvstændig
Elev
Sælger
Ansat på
kædekontor
Afdelingsleder
Afdeling
sleder
• Fysisk butik
• Webshop
Butikschef
Undervisning
• Indkøb
• Salg
• Produktion/design
• Egne
mærkekoncepter
• Marketing
• Webshop
• HR
• Logistik
• Osv.
• Erhvervsskole
• Konsulentvirksomhed
Tidligere gik karrierevejen typisk fra elev til butikschef og videre ind på kædekontoret.
I dag bliver mange af de merkantilt uddannede medarbejder udskiftet med handelshøjskolefolk
360⁰ rundt om fremtidens detailuddannelser
Informer om indhold og muligheder på en
Profilering
Virksomhederne
Kompetencer
Pædagogiske
principper
motiverende måde
Sikre at de studerendes praktikpladser er tilrettelagt
ordentligt
Teknologi bliver detailhandlens udviklingsredskab
Behov for flere specialister
Fasthold og forstærk vekseluddannelserne og bevar
balancen mellem bredde og specialisering
Giv uddannelsen efter hovedforløbet et bedre navn
Uddannelsesstrukturen
Skab en tydeligere sammenhæng i
uddannelsesforløbet fra salgselev til
akademiuddannelserne
Uddannelsesforløb som rækker ud over elevuddannelsen
Børsen:
”Ny uddannelse
skal løfte
detailhandlen”
Retailakademiet