6. Inflammation og mikrobiologi_merit.ppt
Download
Report
Transcript 6. Inflammation og mikrobiologi_merit.ppt
Inflammation og mikrobiologi
• Definitioner
– inflammation (betændelse): kroppens
forsvar mod et irritament eller skade
– infektion: mikroorganismers invasion af,
formering i og beskadigelse af
værtsorganismen
Mirkorganismer
•
•
•
•
bakterier (kokker og stave)
svampe
virus (DNA eller RNA)
parasit (har i hele eller dele af deres
livscyklus en anden organisme som vært)
Infektion i vagina og cervix
• diagnostikken af mikroorganismer i PAP-smear
er alene baseret på morfologi
• PAP-smear har en lav sensitivitet og for nogle
mikroorganismer også en lav specificitet
• fund af mikroorganismer i et PAP-smear er ikke
nødvendigvis udtryk for en infektion, da vagina
ikke er steril
• PAP-smear skal ikke foretages med henblik på
diagnostik af mikroorganismer
Betydning af mikroorganismer i et
PAP-smear
• mikroorganismer kan forårsage ændringer i
cellernes morfologi
• disse ændringer kan mistolkes som præmaligne
eller maligne forandringer
• hyppigt fund, da symptomer på
cervicitis/vaginitis er den hyppigste årsag til at
kvinden henvender sig til sin læge med et
gynækologisk problem.
• symptomerne er: udflåd, kløe, svie, dyspareuni,
dysuri, blødnings forstyrrelse og kontaktblødning
Klinisk undersøgelse ved
symptomer på inflammation
• Makroskopisk undersøgelse
– forekomst af tumorer, vorter, sår eller andet
– udflåd: Farven (gråt, gult, grønt), skummende,
klumpet, tykt eller tyndtflydende
– cervixsekretets udseende fx klart eller
gult
Klinisk undersøgelse ved
symptomer på inflammation
• Mikroskopisk undersøgelse
– en dråbe vaginalsekret udstryges, der
tilsættes en dråbe fysiologisk saltvand.
Mikroskopi x 400 evt. fasekontrast.
– ved mikroskopi kan ses:
• bakterier
• trichomonader
• candida albicans evt. efter tilsætning af
20% KOH (lyserer cellerne)
Klinisk undersøgelse ved
symptomer på inflammation
• Sniftest
– Vaginalsekretet tilsættes 20% KOH (pH stiger til 10-12).
– Lugt af rådden fisk (frigørelse af aminer) tyder på gardnerella.
• Vaginalt pH
– Normal pH mellem 3,8 og 4,2 (udelukker bakteriel vaginose)
– Menstruationsblod, cervixsekret og seminalvæske har fysiologisk
pH
• Normalt frarådes PAP-smear ved symptomer på
betændelse.
• Klinikeren kan, hvis kvinden har symptomerne behandle
ud fra evt. fund af mikroorganismer i PAP-smearet.
Inflammatoriske proces/det
betændelsesprægede smear
• Akut (starter hurtig og fortsætter i nogle dage eller uger)
• Kronisk (længerevarende)
• Forløb
– arterioledilatation (øget blodgennemstrømning)
– ændring i karpermeabilitet
– udvandring af hvide blodlegemer til det inficerede område
• Enten:
– heling:
• fjernelse af årsagen til inflammation
• regeneration af det beskadigede væv
• Eller:
– kronisk inflammation
Akut inflammation
• normal portio slimhinde
uden inflammation
• Portioslimhinde
inflammation i portio
med
slimhinde
inflammation
øget antal leukocytter
Akut inflammation
• normalt smear
• akut inflammation med
mange granulocytter
Kronisk inflammation
• kronisk inflammation
histologisk
• kronisk inflammation
cytologisk
Naturlig beskyttelse
• Opretholdelse af et lavt
pH
• Intakt epitel
• Flerlaget uforhornet
pladeepitel i vagina og på
ektocervix
• God almentilstand og
”godt” immunforsvar.
• (HUSK vagina er ikke
steril – ”normalt” med
mikroorganismer)
Årsager til inflammation
•
•
•
•
•
•
•
•
Atrofisk epitel
Læsion i pladeepitelet
Eversion
Ændringer i den normale flora i vagina
Antibiotisk behandling
Fremmedlegemer fx IUD, pessar, glemt tampon.
Metaboliske sygdomme fx diabetes
Kancer i vagina/cervix
Cellulære betændelsesforandringer
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Cytoplasma:
Amfofili
Nedsat farvbarhed
Eosinofili
(pseudoeosinofili)
Vakuolisering
Perinukleær
halodannelse
Uskarpt afgrænset
cytoplasma
Leukofagocytose
Lysering
Cellulære betændelsesforandringer
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Kerne:
Karyolyse
Vakuolisering
Forstørrede kerner
Hypokromasi
Let hyperkromasi
Karyopyknose
Karyorrhexis
Rødfarvning af kernerne
Bi- eller multinukleation
Cellulære betændelsesforandringer
Hvilke cellulære betændelsesforandringer ses på
dette billede??
Ændret farvbarhed af
cytoplasma – rødfarvning,
vakuolisering,
leukofagocytose (a),
uregelmæssige
celleformer b),
hypokromatiske kerner
(c), lyserede kerner (d),
b
c
a
d
Andre fund
• Forekomst af både superficelle-,
intermediære og parabasale
pladeepitelceller i samme smear.
• Hyper- og parakeratose
• Tissue repair
Hyperkeratose og parakeratose
Tissue repair
•
•
•
•
Lejring: sheets
Baggrund: ren eller
betændelsespræget
Kernen:
– Forstørret 2 – 3 gange en
intermediær cellekerne
– Normokromatisk
– Tydelige og ensartede nukleoler
(evt makronukleoler)
– Fint granulær kromatinsstruktur
med kromocentre og jævnt fordelt
Regelmæssig kernemembran
Cytoplasma:
– Let forhøjet K/C ratio
– Oftest blåligt evt polykromatisk
(ikke keratiniserende)
– Vakuolisering
– Leukofagocytose
Cellebilledet med döderlein
bakterier
• Cellulær
sammenklumpning og
overlapning
• Cytolyse med
cytoplasmarester
• Nøgne velbevarede
intermediære cellekerner.
• Mange döderlein
bakterier i baggrunden.
Bakteriel vaginose
• Mange punktformede
bakterer
• Basofil granulær baggrund
• Få eller ingen döderlein
bakterer
• Få leukocytter
• Evt. opmodnet ellebillede
• Få eller ingen cellulære
betændelsesforandringer
Cellebilledet ved bakteriel vaginose
og gardnerella vaginalis
• Clue cells
• Basofil granulær
baggrund
• Få leucocytter
• Få eller ingen döderlein
bakterier
• Få eller ingen cellulære
betændelsesforandringer
Cellebilledet ved actinomyces
• Mørkeblå
bakteriekolonier,
hvorfra tyndt trådede
forgrenede filamenter
radierer ud
• Mange granulocytter
• Coccoide bakterier
• Ingen döderlein
bakterier
• (oftest IUD bærere)
Cellebillede ved candida
infektion
• Rød-brunlig farvede hyfer
og gærceller
• Inflammatoriske
celleforandringer med
kerneforstørrelse og
pseudoeosinofili
• Perinukleær
halodannelse
• Let hyper- og
parakeratose
• Lyserede neutrofile
granulocytter
• Döderlein bakterier
Cellebillede ved trichomonas
infektion
• Trichomonas
vaginalis
• Oftest mange
granulocytter
• Ofte andre
mikroorganismer i
form af kokker og evt
leptothrix.
Cellebillede ved trichomonas
infektion
• Oftest mange granulocytter med
tendens til ”granulocytbolde” (a)
• Opmodnet epitel og
pseudoeosinofili (b)
• udviskede kerner (c)
•Let hyper- og parakeratose
• Perinukleær halodannelse
•Let kerneforstørrelse
•Let hyperkromasi
•Kernepyknose
Cellebilledet ved Herpes simplex
infektion
• Multinukleation med op til
50 kerner i cellen
• Moulding af kernerne
• Mat-glas udseende af
kerner
• Kromatin under
kernemembran
• Eventuelt store eosinofile
inklusionslegemer
• Akut inflammeret
baggrund
TILBLANDING (KONTAMINANTER)
• Spermatozoer
(alle de sorte ”punkter”)
• Ormeæg fra
børneorm (enteobius
verimicularis).
Hvilke forskellige typer
af mikroorganismer
kan ses på
billederne??
A
B
C
Løsning
• A: Candia (svampe)
• B: Ved pilen trichomonas vaginalis
• C: Herpes simplex